Storbritannien undergraver ytringsfriheden

Den britiske regering har besluttet, at den hollandske politiker Geert Wilders, ikke må rejse ind i landet, da han ifølge regeringen udgør ”en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse”, hvilket i henhold til EU-reglerne om fri bevægelighed kan begrunde afvisning af EU-borgere. Wilders er inviteret til at vise sin kontroversielle Fitna film for en række britiske parlamentsmedlemmer i det engelske Parlament. Den britiske beslutning om at afvise Geert Wilders er muligvis i i strid med EU-reglerne for fri bevægelighed. Det er således svært at se, at Wilders besøg skulle udgøre en alvorlig trussel mod en samfundsmæssig interesse. Wilders holdninger er således ikke forbudt i Storbritannien og han er (heldigvis endnu) ikke dømt i sit hjemland. Under alle omstændigheder er beslutningen endnu et sørgeligt eksempel på, i hvor høj grad den nuværende britiske regering er villig til at give køb på de grundlæggende rettigheder, som man med rette kunne forvente briterne var de fremmeste til at forsvare i Europa.

Geert Wilders har nogle kontroversielle holdninger til Islam. Wilders mener bl.a., at Islam er sammenlignelig med en fascistisk ideologi og ansvarlig for de terrorangreb, som radikale muslimer har begået i Vesten.

Man kan være enig eller uenig i disse holdninger.  Men at Wilders skal have ret til at udbrede dem offentligt burde være en selvfølge, så længe han ikke opfordrer til vold, hvilket han mig bekendt aldrig har gjort. Det forhold, at Wilders er en folkevalgt politiker og er inviteret til at debattere med andre folkevalgte politikere, gør i mine øjne beslutningen endnu mere urimelig og autoritær. Er der virkelig emner som er for kontroversielle til, at der britiske parlament må debattere dem? Den britiske regering sender et signal om, at radikale muslimers krav om særbehandling af Islam kan gennemtvinges ved hjælp af trusler om vold. Det er stærkt bekymrende. Eftergivenhed overfor trusler om vold og optøjer er et utilgiveligt signal at sende i et hvert demokrati. Særligt i et land, som har mærket fundamentalistisk islamistisk terror på egen krop og som derfor burde have en åben og fri debat om dette emne, og hvor også kontroversielle og stødende synspunkter kan komme til orde.

Efter min mening er Wilders ikke den frihedshelt, han er ifølge egen opfattelse og som denne sag vil gøre ham til i visse dele af offentligheden. Wilders vil f.eks. forbyde Koranen, hvilket i sig selv ville være et eklatant brud på ytringsfriheden og helt uforeneligt med et principielt forsvar for det vestlige liberale demokrati (og at Mein Kampf er forbudt i Holland er ingen valid undskyldning). Men hvis den britiske regering er uenig med Wilders kunne regeringen blot tage afstand fra visse af Wilders udtalelser uden at skride til så indgribende et tiltag som at forbyde ham indrejse. Wilders-sagen viser, hvorledes politikere ofte er villige til at ofre frihedsrettigheder, når det politiske hensyn tilsiger det. Sagen viser også, at sådanne politiske hensyn ikke kun rammer afgrænsede og bestemte grupper, men efter omstændighederne kan anvendes overfor enhver, også personer og grupper, som man ikke havde forudset ville blive berørt. Derfor er det afgørende, at de der går ind for frihedsrettigheder, siger fra overfor vilkårlige og vidtgående indgreb både når det gælder kampen mod terror og tiltag overfor kontroversielle politiske udmeldinger. I modsat fald bliver frihedsrettighederne til tomme værdipolitiske kampråb, som kun tages i brug, når de støtter ens egen agenda. Dermed bliver frihedsrettighedernes beskyttelse vilkårlig og i sidste ende ikke eksisterende. En tilstand, som alle i Vesten uanset politisk overbevisning bør medvirke til at forhindre.

UPDATE: De britiske myndigheder har tilsyneladende netop afvist Wilders i Heathrow lufthavn.