EUs snigangreb på ytringsfriheden

Af Jacob Mchangama, Justitia 138

Jeg har i dag et interview i den trykte del af denne avis vedrørende EU’s Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Rammeafgørelsen, der er stort set ukendt i offentligheden, forpligter EU-landene til inden 28. november 2010 at kriminalisere bl.a.:

(a) offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse

b) udførelse af en handling som nævnt i litra a) i form af offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale

Også visse former for holocaustbenægtelse skal gøres strafbare. Rammeafgørelsen medfører endvidere, at EU-landene forpligter sig til at straffe personer, der via eksempelvis Internettet fremsætter ytringer i strid med rammeafgørelsen, uanset om personen har offentliggjort ytringerne i et andet land.

I Justitsministeriets seneste notat om rammeafgørelsen konkluderes det, at Danmark ikke behøver foretage lovændringer, da de ytringer som rammeafgørelsen kriminaliserer, allerede er omfattet af straffelovens § 266b. Hvorvidt dette er tilfældet, er dog svært at vide med sikkerhed, da rammeafgørelsen mangler mere håndfaste definitioner. Der er efter min opfattelse derfor en usikkerhed om rækkevidden af rammeafgørelsen. I sidste ende kan det således være EU-Domstolen, som skal fastlægge den nærmere definition af rammeafgørelsens bestemmelser. I så fald vil Danmark være forpligtet til at rette ind, såfremt det på baggrund af en dom fra EU-domstolen må konkluderes, at §266b ikke udgør en tilstrækkelig begrænsning af ytringsfriheden. Det skal påpeges, at rammeafgørelsen fastslår, at den ikke indebærer, at

 medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, som strider mod grundlæggende principper om foreningsfrihed og ytringsfrihed, navnlig pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier, som følger af forfatningsmæssige traditioner

Men rækkevidden af dette forbehold er også usikker. I Danmarks tilfælde må man konkludere, at det forfatningsmæssige forbehold sandsynligvis ikke er meget værd. Grundlovens § 77 forbyder censur af ytringer, men ikke efterfølgende sanktioner deraf. Det er også værd at bemærke, at den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af ytringsfriheden tillader visse former for indgreb. Når den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker konventionen og fastslår, hvor langt der kan gribes ind i ytringsfriheden skeler den til udviklingen i medlemsstaterne. Når 25 medlemmer af EU kan enes om at indskrænke ytringsfriheden vil det således være et signal til EMD om, at der er en europæisk konsensus for, at ytringsfriheden kan begrænses yderligere end hidtil, når det kommer til bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Regeringen kan med en vis rette påpege, at Danmark allerede er forpligtet til at kriminalisere racistiske ytringer som følge af FNs racekonvention og artikel 20 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Dele af indholdet af § 266b er således indført som en direkte følge af racekonventionen. Men EU-retten har en helt anden gennemslagskraft i dansk ret end FN-konventioner. FN-konventioner, der ikke er gjort til en del af dansk ret, kan således ikke tilsidesætte danske love. EU-retten har derimod forrang og kan fortolkes autoritativt af EU-domstolen, om end EU-domstolens kompetence til at behandle rammeafgørelser er mere begrænset, end hvad der gælder for f.eks. direktiver. Dette forhold betyder, at Danmark ikke vil ophæve eller indskrænke § 266b, når rammeafgørelsen er indført. Uden rammeafgørelsen ville en sådan ophævelse eller begrænsning muligvis være i strid med FNs racekonvention, men konsekvenserne heraf ville være til at overse. Danmark har da også undladt særskilt at forbyde ”racistiske foreninger”, som ellers er påkrævet i henhold til racekonventionen. En undladelse, der ville være utænkelig, hvis dette krav fulgte af EU-retten.

Det er stærkt bekymrende, at EU på denne måde indfører begrænsninger i ytringsfriheden, som skal gælde i alle EU-lande. Som udgangspunkt bør ytringsfrihedens rammer være brede i alle europæiske demokratier. Men hvor den præcise grænse skal trækkes i forhold til kontroversielle emner som racisme, bør være et suverænt nationalt anliggende, som medlemsstaterne selv afgør på demokratisk vis. I den forbindelse ville det efter min mening være passende her i landet at afskaffe eller afgrænse § 266b (og blasfemiparagraffen) således, at ytringsfriheden som udgangspunkt alene kan indskrænkes, når ytringer opfordrer til vold. Det kan ikke være statens rolle at forbyde ytringer, som alene er fornærmende, forhånende eller lignende. I så fald indfører man indskrænkninger af det enkelte menneskes dyrebare ret til at udtrykke sig i overensstemmelse med sin samvittighed. Racisme og fremmedhad kan ikke udryddes via lovgivning. Her må den sociale eksklusion være det bedste virkemiddel. Og heldigvis lever vi i et land, hvor langt størstedelen af befolkningen tager kraftigt og instinktivt afstand fra racisme, hvorfor racistiske holdninger er begrænsede til en stort set ligegyldig og marginaliseret minoritet.  Man kan derfor håbe, at der vil opstå en folkelig bevægelse mod rammeafgørelsen på samme måde, som det har været tilfældet med Durban II. Hvis EU blev tvunget til at trække rammeafgørelsen tilbage på grund af folkelige protester, ville det være et kraftigt signal om, at EU-landenes borgere ikke passivt har tænkt sig at se til, mens EU indskrænker deres hævdvundne rettigheder.

138 kommentarer RSS

  1. Af Albert Nielsen

    -

    Eu kan andet end at vedtage rammedirektiver med berufsverbot.

    De har forbudt imprægnerede myggenet, som stærkt anbefales af WHO.

    Der er tale om et af de bedste midler, der overhovedet eksisterer til at forebygge malaria.

    Store undersøgelser af nettets brug fra 1980’erne og 1990’erne har vist, at de imprægnerede myggenet reducerer dødsfald hos mindre børn med 20 procent.

    http://politiken.dk/indland/article674898.ece
    http://politiken.dk/indland/article674880.ece

    Tidligere gik jeg stærkt ind for EU, men måske er det nu på tide at lukke biksen, inden vanvidet drives for langt?

  2. Af Albert Nielsen

    -

    @ jenni christensen

    ganske vist er de alle vantro, men der er en væsentlig forskel.

    De almindelige vantro, Bogens Folk, skal bare betale ekstraskat og underkaste sig islam og muslimer, de gudsløse og mangegudsdyrkerne skal dræbes – ikke helt uvæsentligt.

    Muslimer er pr. definition ikke racister, hvis man skal tro en lang række “intellektuelle” bløddyr.

    I den forbindelse er en dansk konvertits tanker interessant læsning

    »Der står i koranen, at man skal dræbe jøder, hvor end man finder dem. Men det er kun jøderne i Palæstina. Ikke jøder i andre lande. Koranen siger, at man skal føre hellig krig, hvis et muslimsk land bliver angrebet. Det er netop sket i Israel.«

    “kun jøderne i Palæstina” = ikke racisme.

    http://avisen.dk/dansk-konvertit-de-utro-skal-stenes_63177.aspx

  3. Af T. Petersen

    -

    @Jacob Mchangama

    – Jeg citerede i mit oprindelige indlæg den daværende justitsminister Lene Espersen, og angav DR som kilde. Ministrenes forslag fik en del omtale den gang i 2007, men det blev generelt fulgt op af kommentarer om, at kun Tyskland og Østrig forventedes at få behov for ændringer. Frem for at tale om et “sniangreb af EU’s side”, så er det mere rimeligt at tale om en dansk regering, der måske har gået lidt stille med dørerne.

    Jeg ved ikke om regeringen har “en dårlig sag”. Jeg tror måske mere, at hensynet til Dansk Folkeparti har vejet tungt. Regeringen har jo f. eks. heller ikke ville organisere registreringen af racistiske forbrydelser på en hensigtsmæssig måde (den ligger hos PET – der blot skal opsamle hvad politikredsene – dvs. den enkelte politimand – har lyst til at indberette, hvilket har givet anledning til betydelig international kritik, fra blandt andet Scotland Yard).

    Med hensyn til FN-konventionerne, så er det måske lidt dårlig stil – eller en slag moralsk forfald – at henvise til at det vil have begrænsede konsekvenser at bryde dem. Intet kan jo have større værdi end vi mennesker tillægger det. Der er ligesom kun os til at sætte pris på det.

    Jeg er da helt enig med dig i det demokratisk set utilfredsstillende i fremgangsmåden set fra den enkelte nationalstats perspektiv (bortset fra at det jo foregår med dens demokratisk valgte regerings udtrykkelige accept). Men i praksis er den slags situationer ikke til at undgå, hvis vi vil øget harmonisering og integration (det er et projekt- og procesvilkår). Derfor begynder jeg også mit oprindelige indlæg med at spørge dig om du vil ud af EU og af med alle konventioner.

  4. Af jenni christensen

    -

    Albert Nielsen.

    Jamen det er jo strålende. :-(

    Jeg kan se på linket, at en, der kommenterer interviewet, er slettet som bruger.[jeg har ikke læst alle kommentarer]

    Er censuren forhåndsført [før Durban ll] på Avisen?

  5. Af jenni christensen

    -

    Det var selvfølgelig ikke censuren, jeg menet, men straffen, for at udtale sig kritisk om koranen og dens tilhængeres opfattelse af andre og sig selv.

  6. Af Albert Nielsen

    -

    jenni christensen
    “Er censuren forhåndsført [før Durban II] på Avisen?”

    No no no: “(slettet bruger)” er Muslimpige dk. Kirsten Hansen, Lisa M.Hansen, uno, m.fl., som ikke gad mere og slettede sig selv (det kan ses på navne i deres egne og andre indlæg).

  7. Af jenni christensen

    -

    Shit.

  8. Af JM Hansen

    -

    #Albert Nielsen

    Jeg forstår langtfra, hvilke politiske holdninger Lars Kyhnau Hansen egentlig står for og vil indføre i Danmark? Er det noget med vi skal tømme Gaza-striben og sende samtlige Hamasstyret til Danmark og fordele dem til landets amter?

    Noget jeg samtidig frygter er, en evt. kommende S, SF, RV og EL regering, som sikkert vil sparke gang i endnu flere indvandrere fra Afrika og Mellemøsten med dertil diverse særlove, begrænset religionskritik og endnu mere social kontrol.

    Under den socialdemokratisk regeringsstyre i 90’erne blev vi gentagne udsat for berufsverbot af den ræverøde journalistiske presse, hvis man tilfældigvis sagde man var nationalist.

  9. Af B Randrup

    -

    Tak for oplysningen, Jacob – det er udmærket at vi ikke-jurister, kan følge lidt med.
    En mere principielt problemstilling: Når dette er gennemført, hvem vil det så berøre; “kristne” eller muslimer? (for det er jo det, det drejer sig om). Almindelig snusfornuft leder mig til at tro, at de vil være de “kristne” som får på hattepulden – det sker jo allerede i dag, da vi “kristne” jo ikke har tradition for at brænde huse, anlægge langt skæg, skrige som sindssyge i tusindtallige hærgende flokke eller true med mord, fordi vi får lidt modgang eller bliver talt imod.

    Farvel demokrati og ytringsfrihed; det var fantastisk at møde dig; men nu er det snart slut – hilsen “de gode og retfærdige politikere”.

  10. Af Albert Nielsen

    -

    JM Hansen

    du skal ikke spørge mig om, hvad personer som Lars Kyhnau Hansen egentlig står for og vil indføre i Danmark, jeg fatter det i hvert fald ikke bedre end du, men det ville være en god ting, om LKH selv forklarede det, så vi andre kunne kende hans motiver.

    Han har i hvert fald ret i en ting, nemlig at racisme ikke er et marginalt problem i Europa. Det er stadig mere problematisk, med et mindre, men voksende, antal racistiske muslimer, som (for at citere mig selv):

    Her i Danmark har vi i mange år oplevet et racistisk mindretal, hvis døtre og søstre ikke må være kæreste med eller gifte sig med en gammeldansk “leverpostej”.

    Hvis en af døtrene går sammen med en mandlig leverpostej, bliver han voldeligt overfaldet.

    Selv hvis en af “leverpostejerne” går med en latinamerikansk pige, risikerer han at blive overfaldet, noget en af mine venner har været ude for.

    Hvem er egentlig racisterne i Danmark?

  11. Af T. Petersen

    -

    Som nævnt ser jeg ikke umiddelbart de store problemer. Det er et tilbagevendende problem, når vi harmoniserer og integrerer i EU. Politisk kan der være situationer, hvor en ny fælles overordnet retsnorm ikke kan dannes uden vi i en periode svæver i en gråzone indtil den nye retsnorm er udkrystaliseret. Sprøgsmålet er nærmere om vi skal eller ikke skal acceptere en sådan proces eller ej.

    Der hvor jeg måske ser et problem er i hvor langt man vi gå for at tage hensyn til nationale traditioner. Jeg tænker specielt på vores ide om at der gælder en særlig ytringsfrihed for politikere. Den er sådan lidt kammarat Napoleon-agtig: Alle er lige for loven, men nogen mere lige andre. Her kan godt komme nogle vanskelige afvejninger.

  12. Af jenni christensen

    -

    Albert Nielsen
    22. marts 2009 kl. 21:52

    @
    Om konvertittens svar.
    Da han konverterede fik han retten til at lyve.
    Øh.

    Jeg fatter ikke de danskere, og Vesterlændinge i det hele taget, der ikke tager skarpt, skarpt afstand fra hele den forenings filosofi.

    De koran §, jeg har kunnet læse, er nedgøring af kvinder, 1/2 værdi, skal slås [tæves], lemlæstelser, tortur, mordtrusler, opfordring til krig, selvmordsopfordringer, opfordringer til udryddelse af hele folkeslag [som vi af erfaring kender lidt til i årene 1939-1945. og der tænker jeg ikke kun på de 6 millioner jøder. Der røg jo også ca 20 millioner russere på den konto].

    Faktisk fatter jeg ikke, at den filosofi, med dens nedskrevne formålparagraffer, ikke er formelt forbudt i Dk.
    Dvs IKKE godkendt som lovlig trosretning i DK.

    Det er foreninger med sålydende formålsparagraffer jo. Forbudt altså.
    Helt tilbage i Grundloven, såmænd.
    Menneskerettighedskonventionen tager samme forbehold.

    De danskere, der ikke tager afstand, er det mon, fordi de selv er sådan?
    Sadister, kvindemishandlere, osv??

    Ifølge Who er 8-10 % af befolkningen psykopater.

  13. Af Per Hansen

    -

    @T. Petersen
    Nu er det jo ikke alle, der synes det er et gode med “harmonisering” af europæiske landes retsorden.
    Man kan ikke bruge konventioner eller folkeretlige forpligtelser som et argument til forsvar af en i øvrigt uforsvarlig ændring af retstilstanden. Den slags beslutninger bør ligge i nationale parlamenter, hvor skatteyderne kan udøve et pres på beslutningstagerne. Argumentet for at disse beslutningskompetencer helst skal harmoniseres på supranationalt niveau er klassisk antidemokratiske.
    Din argumentationsstil er således ikke mere meningsfuld end at hævde, at vi skulle have harmoniseret ytringsfriheden på sovjetisk niveau, fordi internationalt samarbejde påkrævede, vi midlertidigt måtte give afkald på lidt suverænitet. Din holdning unddrager demokratiet dets væsentligste opgave, som er at varetage det stemmeberettigedes flertals ønsker.
    Hvis vi skal have en racismeparagraf, h´vad jeg ikke mener, skal vi opretholde den, fordi den varetager et påtvingende hensyn i en dansk virkelighed, men ikke fordi “harmonisering” er et gode for andre lande. Hvis tyskerne, polakerne eller franskmændene anser en sådan lov for ønskværdig, kan de selv presse deres parlamenter til at indføre den, men det at bureaukrater og interesseorganisationer syñes det kunne være dejligt med “harmonisering”af den europæiske ytringsfrihedstilstand skal ikke bestemme ytringsfrihedens ydre grænser i Danmark.
    Et sådant standpunkt er fundamentalt antidemokratisk, fordi det skøjter hen over, at lovgivningen gældende for privat adfærd i Danmark først og fremmest skal varetage nationale hensyn.
    Men lad os da tænke os en anden mulighed: Hvad nu hvis regeringerne indgik en rammeaftale, efter hvilken at ytringsfriheden i EU skulle harmoniseres på et højere niveau end hvad der var traditionen i lande som Tyskland og Frankrig? Det ville betyde, at lande med strengere mundkurvslove var nødt til at harmonisere deres retstilstand ved at rulle loven tilbage. Det kunne være, at Tyskland så måtte opgive dets lov mod at benægte holocaust. Men noget sådant vi´lle aldrig ske, fordi argumentet for øget “harmonisering” altid kun trækkes af stalden, når det belejligt understøtter det velkendte agenda om mere politisk korrekthed, mere totalitarisme og mere statskontrol med borgernes liv. Den eneste statskontrol, du og ligesindede for alvor modsætter jer er langvarig inkapacitation af voldskriminelle og effektiv kontrol med nationens landegrænser.
    Det er ikke forbavsende, for ud fra dine egne skriverier, er du tilhænger af en soft on crime retspolitik, anser overholdelse af EMRK for den vigtigste målestok for retspolitikken, og har plæderet for større mængderabat til recidivister – ud over hvad der er tilfældet idag.
    Du er et godt eksempel på, hvorfõr almenheden ikke uden videre skal tage politiserende eksperter for gode vvare. For i er jo ikke uden egne politiske præferencer men er ofte for uredelige til at bekende kulør.
    I forbindelse med FN, springer du let hen over, at klagekomiteen (CERD) kun kan komme med recommendations til den kontraherende stat men ikke er kompetent til at behandle en individuel klage over en kontraherende stat, medmindre staten udtrykkeligt har givet sit samtykke til individuel klageadgang. Danmark har ganske vist for nærværende accepteret CERD’s kompetence til at behandle individuelle klager, men faktisk kunne vi bare udtræde af klageproceduren, hvorved det eneste komiteen kunne var at komme med generelle recommendations.
    En lignende procedure gælder for konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), hvor hvor Danmark har ratificeret den valgfri tillægsprotokol, der åbner mulighed for at supervisionskomiteen kan behandle individuelle klager. Men ligeledes her kunne Danmark udtræde af den valgfri tillægsprotokol, hvorefter komiteen ikke kunne gøre andet end at komme med recommendations.

  14. Af Per Hansen

    -

    @Albert Nielsen
    Rent faktisk er det jo ikke så lidt paradoksalt, at islamapologeter trækker racismekortet over for gammeldanskerne, og ikke sjældent henfører muslimers assimilationsvanskeligheder til hvid racisme.
    For rent faktisk er araberne kendt for at udvise racistisk foragt over for sorte, der i arabernes øjne er mindreværdige mennesker.
    Et eksem´pel er Hamas Al-Aqsa tv omtale af Condoleezza Rice som en sort slange. Der har også været eksempler fra Danmark på, at araberbander chîkanerer somaliske buschauffører. Men naturligvis er det ikke en problemstilling, DRC og andre NGO’er fokuserer særligt på, for det ville jo undergrave hele deres selvskabte offerhierarki, hvor hvide er undertrykkerne og alle andre minoriteter er et offer for hvid islamofobisk racisme. Man kan ikke have, at det bliver kendt, at minoriteter er en anden minoritet værst, og at i særdeleshed arabere er et af verdens mest racistiske folkefærd.

  15. Af jenni christensen

    -

    Per Hansen
    23. marts 2009 kl. 20:58

    @
    Du kan tilføje: muslimernes opførsel overfor grønlændere i boligområderne.

  16. Af T. Petersen

    -

    @Per Hansen

    Nu tror jeg faktisk de fleste mener, at netop en harmonisering af retsordenen ikke alene er et gode, men simpelthen nødvendigt. Samtlige 27 EU-staters regeringer mener det i hvert fald.

    Herser man til, at der hersker parlamentarisme i medlemslandene, så er det altså muligt for en regerings nationale opposition at erklære mistillid og dermed at få spørgsmålet prøvet ved et parlamentssvalg. Dermed er det ikke sådan, at beslutningerne ikke indirekte henligger i de nationale parlamenter, sådan som du giver det indtryk af.

    Argumentet for internationalt samarbejde og harmonisering af retsordenen er ikke i sig selv antidemokratisk, men fastholdelsen af nationalstatens absolutte suverænitet vil gøre internationalt forpligtende samarbejde – hvor staterne kan have gensidig tillid til at ingen kan snyde for umuligt. Det kræver ens regler og et overordnet en kontrolorgang at sikre en fællesnational retsorden.

    I dag må man indrømme, at hvor det måske i tidligere tider var rimeligt at anse det offentlige rum for det samme som nationalstatens magtområde, så giver det ikke meget mening i dag hvor ytringer elektronisk kan spredes over mindst den halve verden. Ønsker vi derfor indenfor EU at modvirke den stigende racisme, så må der en koordineret indsats til, og det må forhindres, at borgere f. eks. kan gemme sig i et land og straffrit herfra sprede deres ”forurening” til andre lande.

    Det er nok rigtigt at EMRK spiller en fremtrædende rolle for mig. Det hænger blandt sammen med det velkendte problem med at legitimere statens magtudøvelse (dvs. aflede den fra noget højere – altså mennesket selv. Gud, naturen og historien – og havd ellers har været forsøgt – duer ikke rigtigt).

    Skal dette ske på holdbar vis, så må staten og dens magtudøvelse grundes på en kontrakt mellem frie og lige individer, og er individerne rationelle og frihedselskende, så vil de ikke afgive al frihed og suverænitet til staten. EMRK kan hermed ses som udtryk for den mængde friheder som borgerne ikke har underlagt statens bestemmende.

    Det er derfor noget misforstået, at det er demokratiets opgave at skaffe flertallet sin vilje. Demokrati er blot en blandt flere måder der kan træffes besluttende i statens anliggender på. Helt uagtet statens styreform gælder det, at styret ikke kan overtræde den grundlæggende kontrakt, fordi den herved overskride sit kontraktmæssige mandat, og således begynder at handle illegitimt.

    Sagt på en anden måde, så er det demokratiets opgave at skaffe flertallet sin vilje – indenfor rammerne af EMRK – ønsker den kompakte majoritet at overskride disse rammer, så handler den uden legitimitet, fordi intet rationelt frihedselskende menneske nogensinde ville have indgået en for ham uoverskuelig kontrakt, der gjorde samtlige hans friheder afhængige af statsmagtens luner.

    Med hensyn til strafferetsplejen og kriminalitetsbekæmpelsen får du lagt mig masse i munden og ned ad skjorten som ikke er mit. Vi straffer for at beskytte os mod gentagelse, det at andre skal gentage forbrydelsen og at gerningsmanden skal gentage det at være forbryder.

    For mig er det derfor et spørgsmål om, hvad der er det mest effektive. Det indebær ikke en speciel forkærlighed for, eller modvilje imod, sociale tiltag, politi, fængsler, og resocialisering i sig selv, men rejser spørgsmålet om at finde den mest effektive kombination.

    At a priori lægge sig fast på, at et bestemt middel skal bruges for fuld skrue, anser jeg for en form for værdirationalitet, der stiller sig hindrende i vejen for en egentlig effektiv bekæmpelse.

    Med hensyn til FN så er det rigtigt at jeg ikke nævner, at tillægsprotokollen frivilligt kan opsiges. Jeg mener blot at det vil være et kedeligt værdiskred fratage den direkte adgang. Der er som nævnt ingen andre til at sætte pris på tingene end os selv, og de bliver ikke mere værd end den pris vi tillægger dem.

    Men skulle vi ikke komme tilbage til det spørgsmål jeg rejste om hvorvidt det er rimeligt at betegne rammeaftalen som et ”snigangreb” fra EU’s side? Sagen har været nævnt og kommenteret i medierne, og diskuteret i Folketinget (Morten Messerschmidt har stillet en del spørgsmål), og rammeaftalen er blevet til efter et enigt ønske fra samtlige 27 medlemslandes side. Der er ikke noget ”oppefra og ned” i rammeaftalen (ud over hvad staterne er enige om, der skal være). Det er rent ”nedefra og op”, og derfor er den del af kritikken uforståelig for mig.

    Ret beset handler det om en regering, der er gået stille med dørene – og det formentlig efter aftale med DF, og ikke så meget andet – bortset fra det helt overordnede, at det er nødvendigt med en fælles og koordineret indsats mod den stigende racisme.

  17. Af Hans Vind

    -

    T.Petersen
    Du skriver: Det er nødvendigt med en fælles og koordineret indsats mod den stigende racisme.

    Jeg er sikker på , at du mener en magt og retslig indsats.
    For af alle dine indlæg fremgår det klart, at du er en del af årsagen til den stigende racisme.
    En undertrykkelse af et folks tiltagende racistiske følelser kræver ganske voldelige beføjelser. Som man kunne se det i ex-juguslavien.
    Da Titos stramme tøjler blev løsnet , så vi hvad det endte med.
    Det multikulturelle eksperiment er dødsens farligt og helt uegnet til at indføre i et homogent samfund og totalt ødelæggende for det tidligere så gode og harmoniske Danmark.
    Evigt forbandet være dem der skyld i dette.

  18. Af Hans Vind

    -

    Det er dejligt oplivende at se at nordmændenes tilslutning til det udemokratiske projekt EU er faldende.
    60% imod 33% for.
    Det skulle ikke undre mig om tilslutningen indenfor EU landene viser en tilsvarende tendens – og hurra for det.EU byrokrati kan på sigt ikke overleve.

  19. Af Hans Vind

    -

    En årsag til stigende “racisme” kan feks være dette:

    http://jp.dk/indland/krimi/article1642763.ece

    Det er denne “racisme” folk som T.Petersen vil straffe.Han tror tilmed at det vil bringe et bedre samfund med sig!

    Så vi den slags ting for 40 år siden?

  20. Af jenni christensen

    -

    T. Petersen

    24. marts 2009 kl. 14:20
    @Per Hansen

    Nu tror jeg faktisk de fleste mener, at netop en harmonisering af retsordenen ikke alene er et gode, men simpelthen nødvendigt. Samtlige 27 EU-staters regeringer mener det i hvert fald.”

    @
    Samtlige???

    Såvidt jeg hører, er der ret klar modstand fra DKs politikeres side.
    Dk har retsforbeholdet.
    Når det kommer på tale, at få fælles retsforhold med EU, hører jeg danskere himle op om at melde sig helt ud af EU.

    Lyver du altid, T petersen?

  21. Af T. Petersen

    -

    @Hans Vind

    “Jeg er sikker på , at du mener en magt og retslig indsats.
    For af alle dine indlæg fremgår det klart, at du er en del af årsagen til den stigende racisme.”

    – Interessant teori, Hans. Trist for den, at selv Lene Espersen kunne se den stigende racisme længe før jeg begyndte at skrive. Mon ikke du bytter om på årsag og virkning?

    @Jenni

    “Samtlige 27 EU-staters regeringer” Ingen danske regeringsmedlemmer har udtrykt sig imod. Stop dit pjat.

  22. Af Per Hansen

    -

    @T. Petersen
    “Nu tror jeg faktisk de fleste mener, at netop en harmonisering af retsordenen ikke alene er et gode, men simpelthen nødvendigt. Samtlige 27 EU-staters regeringer
    mener det i hvert fald.”

    Et temmeligt intetsigende udsagn, idet det savner præcision. “De fleste” er en ret så diffus delmængde. Det kan betyde alt fra “de fleste jurister” eller “de fleste” konstitueret af et flertal af beslutningstagerne på supranationalt niveau eller de fleste mennesker. Du har sikkert ret i, at de fleste fageksperter med speciale i international law, human rights studies eller andre akademiske vildskud er vilde med tanken om harmonisering af racismebekæmpelsen, men disse mennesker er ikke et retvisende repræsentativt udsnit, for de har i kraft af deres faglige interesse og politiske præferèncer ofte en interesse i at forøge deres fagområde. Ved at spørge mennesker, der i forvejen er kendetegnet ved en faglig forudindtagethed, får man somregel det svar man forventer.
    Fred være med, at du synes det er en god ide,
    men med mindre du konkretiserer de fleste til et flertal af mennesker i alle 27 medlemslande, der vil blive underlagt de harmoniserede regler, er det ikke rimeligt at tage et urepræsentativt udsnit af eksperter til indtægt for hvad flertallet ønsker. Det er samme forudindtagethed, der kommer til udtryk, når eksperter henviser til andre eksperter som bevis for en konsensus mod højere straffe. Og ifølge min vurdering er der ikke grundlag for at hævde, at “de fleste” støtter bestræbelserne med henblik på harmonisering af de retlige rammer for ytringsfriheden mellem de europæiske lande. Folk er jo ikke blevet spurgt, og har ingen mulighed for på nationalt niveau at lave om på rammeafgørelsen, når deres regering først har sagt ja.

    “Men skulle vi ikke komme tilbage til det spørgsmål jeg rejste om hvorvidt det er rimeligt at betegne rammeaftalen som et ”snigangreb” fra EU’s side? Sagen
    har været nævnt og kommenteret i medierne, og diskuteret i Folketinget (Morten Messerschmidt har stillet en del spørgsmål), og rammeaftalen er blevet til
    efter et enigt ønske fra samtlige 27 medlemslandes side. Der er ikke noget ”oppefra og ned” i rammeaftalen (ud over hvad staterne er enige om, der skal
    være). Det er rent ”nedefra og op”, og derfor er den del af kritikken uforståelig for mig.”
    Problemet med rammeafgørelsen er jo netop, at der ikke hersker klarhed om, hvad den faktisk pålægger Danmark. EF-domstolen besidder den endelige fortolkningskompetence, hvilket kan føre til, at Danmarks lovgivning lige pludselig kan blive underkendt for ikke at være streng nok. Men det er ikke sådan rammeafgørelsen er blevet solgt til almenheden. Lene Espersen har forsikret os om, at den ikke indebærer nogen indskrænkning af ytringsfriheden ud over, hvad der allerede er gældende retstilstand. Det er heller ikke blevet tilstrækkeligt kommunikeret fra politikerne, at rammeafgørelsen vil gøre det væsentligt vanskeligere at ophæve § 266 b, dersom et flertal skulle ønske det.
    Derfor må jeg give JM helt ret. Dog ville det være mere præcist at betegne problemstillingen som ‘Regeringens sniangreb på ytringsfriheden.’ Du har nemlig ret i et – nemlig at regeringen har ligget meget lavt i denne sag, formentligt af hensyn til samarbejdet med støttepartiet. Jeg forstår heller ikke, hvorfor JM tilsyneladende anser rammeafgørelsen for et større principielt problêm end andre forpligtende aftaler. For så længe vi ønsker at forblive i det gode selskab, kan vi ikke ophæve § 266 b samtidig med at vi foregiver at overholde FN konventionerne.
    Men personligt er jeg ret så ligeglad med Danmarks anseelse i det korrupte og tredjeverdensdominerede FN.
    Kunne jeg bestemme, forlod vi ICCPR og ICERD, og det kunne kun gå for langsomt, eller vi gjorde som amerikanerne og tog forbehold under påberåbelse af ytringsfriheden. For selvfølgelig skal internationale organisationer ikke pålægge Danmark udanske mundkurvslove som § 266 B.
    Men om det bliver vi to sikkert ikke enige.

  23. Af Kristian Andersen

    -

    Albert Nielsen

    22. marts 2009 kl. 20:25
    @ Lars Kyhnau Hansen med den interessante redefinition af racisme.

    Her i Danmark har vi i mange år oplevet et mindretal, hvis døtre og søstre ikke må være kæreste med eller gifte sig med en gammeldansk “leverpostej”.

    Hvis en af døtrene/søstrene er kæreste med, eller bare går sammen med, en mandlig leverpostej bliver han voldeligt overfaldet.

    Er det racisme i dine øjne?

    En uret gør ikke en anden uret ret!

  24. Af Hans Vind

    -

    @ T.Petersen
    Nej – jeg tiltror ikke dine skriverier nogen særlig indflydelse på folks meninger.
    Det er derimod dig og dine meningsfælders holdninger og ageren der er en stærk medvirkende årsag til den stigende racisme.Desværre har jeg ikke tid til at konkretisere det nærmere , men jeg er sikker på at de fleste forstår hvad jeg mener.

  25. Af Albert Nielsen

    -

    Kristian Andersen “En uret gør ikke en anden uret ret!”

    Det er ikke et spørgsmål om ure(t), men om

    Er det racisme i dine øjne?

    Går alle de selvgode og beskytter en flok racister?

  26. Af jenni christensen

    -

    Samuelsens drivmiddel er frygt, ser det ud til.
    Stol aldrig på en kryster.

    “Wilders-invitation giver ballade på Christiansborg”

    http://politiken.dk/indland/article676585.ece

    “»Vi skal ikke gøre konferencen til et eller andet freakshow, hvor vi bare trækker dem, der kan lave allermest ballade i gaden, fordi vi skal vise, hvor ufattelig modige vi er«, siger Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen.”

    Tankevækkende, at hans tanker cirkler om “ufattelig modige”

    Iøvrigt bør der gøres noget ved, at man i DK kan melde sig ind i en forening for at kuppe den til det modsatte formål, end stifteren stiftede den til.

    Det er gjort alt for mange gange.

  27. Af h vind

    -

    an anbefale at læse vedlagte blog.

    http://blogs.jp.dk/setfrahoejre/2009/03/24/jeg-kan-godt-lide-kevin-rudd/

    Bare danske politikere ville være ligeså modige og ærlige.

  28. Af T. Petersen

    -

    @Per hansen

    Udsagnet er har to led. Dels min kommentar til din tvivl om, at det ikke er sikkert alle ønsker harmonisering”, og dels min konstatering af at samtlige 27 regeringer ønsker en harmonisering.

    Det jeg mente at have skåret ud i pap er, at der ikke har været udtalt mistillid til nogen af de 27 regeringer, hvormed vi kan konstatere, at der ikke er et pariamentarisk flertal imod rammeaftalen i noget medlemsland.

    De er således ikke antallet af eksperter her og der jeg “tæller”. Det jeg bygger på er den kendsgerning, at der ikke i nogen af de 27 lande har været et parlamentarisk flertal imod – eller ihvertfald ikke et flertal, der ville gøre sin modstand kardinal, så kan jeg ikke overbevise dig om der er et flertal i samtlige parlamenterne, så må jeg kunne overbevise dig om, at er det evident at der ikke er et parlamentarisk flertal imod i nogen af de 27 lande.

    Det korte af det lange er, at befolkningerne ikke er spurgt, men at deres repræsentative parlamenter er, og her har ingen regeringer fået et flertal imod sig. Det er kendsgerningen, og derfor tillader jeg mig at tro, at der er flertal for – det er i hvert fald mere sandsynligt, end der skulle være flertal imod.

    Det er helt rigtigt (som du skriver), at “folk er jo ikke blevet spurgt, og har ingen mulighed for på nationalt niveau at lave om på rammeafgørelsen, når deres regering først har sagt “ja.”, men muligheden for indsigelse var der nationalt i de enkelte lande før ministrene fra de enkelte lande afleverede deres enstemmige forslag i april 2007. Det var her modstanden skulle have ytrer sig, og det er den manglende modstand, der er grundlaget for mine “fornemmelse for flertal”.

    Problemet med rammeafgørelsen er ikke specielt (det at vi svæver i en gårzone indtil den nye retsorden er udkrystaliseret). I praksis viser det sig at være et “projekt- eller procesvilkår” fordi politikerne ikke altid kan finde anden måde at lade mange af disse harmoniseringsprocesser forløbe på.

    Vi kan være helt enige om, at det er vrøvl, at det ikke vil medføre ændringer – forstået på den måde – at det kan man ikke vide noget om i Justitsministeriet. Man kan have en kvalificeret formodning – men sikker viden er det ikke.

    Hvis du læser §20 spørgsmålene – tag f. eks. denne træfning mellem Messerschmidt og Espersen i Europaudvalget:

    http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/samling/2004_200502/520/

    – så er det indiskutabelt at man siden 2005 har været helt på det rene med, at den yderste højrefløjs krav om afskaffelse af §266b (og §140 iøvrigt) for § 266b’s vedkommende er en fuldstændig død sild.

    Når jeg skærpede min formulering – således at jeg i anden omgang skrev, at regeringen har gået stille med dørerne efter aftale med DF, så er det fordi, det er i virkeligheden er sket er, at DF har måttet sluge en strikket elefant, og tilsyneladende har valgt at gøre det – hvis regeringen ikke råbte for højt om det.

    Det sætter også Metock-sagen i et lidt andet lys. Med lidt fantasi kan man forestille sig, at DF her har sagt: – OK, vi kan ikke synke sådan en sandpapirsbelagt blåhval ubemærket – selv vores formand er offentligt gået i gulvet – så denne gang bliver det med skrig og skrål, og I må forpligte jer til at arbejde for at direktivet ændres. Tja, hvad ved jeg.

  29. Af Per Hansen

    -

    @T. Petersen
    I et demokrati er det ikke godt nok, at et flertal undlader at udtrykke sin mistillid. Naturligvis er det parlamentets ret at vedtage en rammeafgørelse, som almenheden ikke modsiger, fordi den af den ansvarlige minister forsikres, at den ikke i praksis ændrer noget som helst. Og naturligvis har regeringen ret til at forelægge rammeafgørelsen for parlamentet, som i uvished om lovens langsigtede konsekvenser blot giver den sit gummistempel. Når den internationale domstol med fortolkningskompetencen så om flere år udvider rammeafgørelsens område i modstrid med, hvad parlamentsflertallet, offentligheden og stortset alle andre har kunne overskue på vedtagelsestidspunktet, er det for sent for almenheden at rulle udviklingen tilbage uden store omkostninger.
    Det er måske lovligt, men demokratisk er det ikke.

  30. Af Per Hansen

    -

    Og naturligvis er dette ikke et demokratisk underskud, som ensidigt kan lægges EF-domstolen til last. Det er dog et argument for, hvorfor folketingsmedlemmer har en forbandet pligt til at være kritiske over for internationale og mellemstatslige aftaler, der senere af internationale domstole gennem en dynamisk fortolkningsstil kan pålægge Danmark uforudsete forpligtelser.
    Ingen kunne på ratifikationstidspunktet have forudset, at EMD ville have indtolket en opholdsret i EMRK Artikel 8, der umuliggør effektiv udvisning af kriminelle udlændinge, eller at domstolen ville indtolke et refouleringsforbud i konventionens Artikel 3.
    Sidstnævnte er faktisk grunden til, at vi ikke kan udvise tuneseren kendt fra Kurt Westergaard-sagen.

  31. Af Per Hansen

    -

    @T. Petersen
    Du skrev:
    “Med hensyn til FN så er det rigtigt at jeg ikke nævner, at tillægsprotokollen frivilligt kan opsiges. Jeg mener blot at det vil være et kedeligt værdiskred
    fratage den direkte adgang. Der er som nævnt ingen andre til at sætte pris på tingene end os selv, og de bliver ikke mere værd end den pris vi tillægger
    dem.”

    Som jurist er du selvfølgelig også berettiget til at fremføre din egen mening, men din første kommentar, hi hvilken du præsenterer § 266 b som en pligt vi ikke kan frasige os finder jeg problematisk, fordi du ikke adskiller din personlige holdning til FN konventionen fra det juridiske råderum, som Danmark stadig besidder. Men det er trodsalt din ret at undlade at nævne det, du ikke anser for vigtigt.
    Men mere uheldigt er det, når justitsministeren begår samme undladelsessynd i Folketingets taletid. Jeg vil gå så vidt som at betegne det som manipulatìon grænsende til løgn, hvilket denne passage rammer:
    “Nu vil jeg sige, at det, vi taler om, og jeg går ud fra, at det er det samme, er Rådets rammeafgørelse, og der bliver ikke fremsat direktiver på det her
    område. Men bortset fra det er forslaget til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad ganske rigtigt en rammeafgørelse, der indeholder
    en forpligtelse for medlemsstaterne til at kriminalisere en række forsætlige handlinger, der har karakter af racisme og fremmedhad.
    Det er derfor rigtigt, at en vedtagelse af rammeafgørelsen vil indebære en folkeretlig forpligtelse for Danmark til også fremover at sikre, at den angivne
    form for racisme og fremmedhad er kriminaliseret i dansk ret.
    Sagen er imidlertid den, at vi i Danmark allerede i dag er folkeretligt forpligtede til at kriminalisere racisme. Danmark har nemlig ligesom de øvrige
    EU-lande ratificeret FN’s konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af enhver form for racediskrimination. Uanset om forslaget til Rådets rammeafgørelse
    om bekæmpelse af racisme og fremmedhad vedtages eller ej, vil det derfor stride mod Danmarks folkeretlige forpligtelser, hvis Folketinget skulle beslutte
    at ophæve straffelovens § 266 b.”
    Bemærk sidste sætning, hvori ministeren undlader at nævne, at Danmark stadig har følgende valgmuligheder, såfremt et flertal ønsker at afskaffe § 266 b:
    (1) Tilbagekalde vores samtykke til individuel klageadgang (ICERD Artikel 14) og tillægsprotokollen til ICCPR; (2) Tag forbehold for ICERD Artikel 4 og 5 samt ICCPR Artikel 20; (3) Ophæv den individuelle klageadgang for begge konventioner og tag et forbehold noget lignende det, som det amerikanske senat knyttede til USAs ratifikation af de to konventioner.
    Men det er ikke, hvad justitsministeren svaretr MM, men istedet giver hun indtryk af, at vi ikke har noget valg, såfremt vi fortsat vil overholde vores folkeretlige forpligtelser. Det citerede udsagn er i bedste fald manipulation, men ministeren kan ikke nøjes med manipulation.
    Følgende passage er materielt usandfærdig:
    “Jeg synes, at den diskussion, som hr. Morten Messerschmidt her forsøger at rejse, ikke kun er en irrelevant diskussion, men en diskussion, som man må sige
    foregår helt derude, hvor eventyrerne begynder.
    Danmark er folkeretligt forpligtet til at følge FN’s konvention, og hvis ikke hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti har forestillet sig, at vi melder
    os ud af FN og melder os ud af alle konventioner – men det kan såmænd være, det er det, der er Dansk Folkepartis politik – så synes jeg sådan set, det
    er temmelig uinteressant, at vi nu diskuterer en EU-rammeafgørelse, der sådan set bare bekræfter det, som Danmark allerede folkeretligt har forpligtet
    sig til for mange år siden. ”

    Det er et falskt dilemma. for Danmark behøvede ikke at melde sig ud af FN men kunne nøjes med at rulle ratifikationen af de to konventioner tilbage. USA har ratificeret både ICERD og ICCPR men har taget fornbehold for hate speech klausulerne. I alle de svar, som jeg har gennemgået har skiftende ministre enten undladt at gøre spørgeren bekendt med muligheden, eller også har svaret været så overfladisk, at det var umuligt for spørgsmålsstilleren at forstå hvad der juridisk ville være til hinder for at Danmark afskaffede §§ 266 b.
    Det er uacceptabelt, at en justitsminister er så dårligt klædt på, hvilket er den venlige synsvinkel, eller den mindre venlige, som er at ministeriets embedsmænd enten ikke kan eller vil give et fyldestgørende svar på et stillet spørgsmål. Og det er naturligvis kun en skærpende omstændighed, at en siddende justitsministerer manipulerer og lyver som svar på et § 20 spørgsmål.

  32. Af jenni christensen

    -

    Per Hansen
    25. marts 2009 kl. 16:54

    @
    Det er ikke første gang, hun og hendes embedsmænd lyver.

  33. Af T. Petersen

    -

    @Per hansen

    – Hun sagde som hun sagde, og jeg havde hendes svar i baghovedet i starten af tråden.

    Men det er da påfaldende, at DF ikke forfølger sagen yderligere. Den ligger jo lige til højrebenet set fra deres synspubkt … ;0]

    Mellem linjerne læser jeg Espersen sådan, at – Denne samordning, den vil vi. Piv, hyl og hop. Sådan bliver det sålænge vi er regering (det er den politiske realitet).

    Jeg tror ikke embedsværket er kørt om hjørner med regeringen, men
    principielt så vil jeg gerne høre Espersens forklaring på, hvorfor hun ikke giver en fyldestgørende besvarelse og dermed ikke tegener et retvisende billede (selvom man kan rode sig ud i en hårtrukken diskussion af om det er det hun gør).

    Denne diskussion leder tankerne hen på, at det må være en uomgængelig public service-forpligtelse i et magasinprogram en gang om ugen at gennemgå og debattere de forskellige initiativer der er under opsejling.

    Med mindre man jævnligt følger med i blandt andet Europaudvalgets arbejde, så ved man reelt intet. Det er dybt skadeligt for vores forhold til EU, og for den demokratiske debat.

  34. Af Per Hansen

    -

    @T. Petersen
    Lene Espersen har naturligvis i sin egenskab af minister lov at mene, at regeringen ikke vil opgive ratifikationen af de internationale konventioner. Men det er jo ikke, hvad hun siger, istedet for at melde ærligt ud om hvor regeringen står, forklæderer hun et politisk synspunkt som en – må det formodes bevidst vildledende – juridisk vurdering.
    Hun kunne eksempelvis gøre rede for, at Danmark såfremt vi måtte ønske at ophæve § 266 b er afskåret herfra som følge af konventionerne A og B, hvis mere præcise forpligtelser imidlertid er undergivet visse *valgfri* forbehold. Endvidere kunne hun have nævnt, at USA ved sin ratifikation allerede har taget et sådant forbehold, og at flere andre vestlige lande lige så har undergivet deres ratifikation ytringsfrihedsretlige forbehold, men at det set fra regeringens synspunkt ikke er en ønskværdig enegang.
    Jeg kan også kun vanskeligt forstå, hvorfor DF undlader at forfølge sagen, for den er som du anfører lige til højrebenet. Den eneste mulighed jeg kan tænke mig er den, at DF som populistisk parti ikke for alvor er interesseret i et opgør, hvor det meget let vil få skudt i skoene, at dets egentlige motivation er at give frit slag for xenofobiske ytringer. Det er formentligt en tabersag, som partiet alligevel er ene om at kæmpe. Men når DF alligevel ikke besidder rygrad til at følge sagen ordentligt til dørs, er der jo ingen grund til at genoplive den gamle halvdøde traver, som allerede har været oppe at vende flere gang med samme udfald.
    Sagen er dog for vigtig til at blive brugt til politiske drillerier, hvor det sædvanligvis foregår sådan, at DF eller Enhedslisten i § 20 spørgetiden stiller et helt forudsigeligt spørgsmål, og den ansvarlige minister reagerer ved at “genbruge” et gammelt svar. Et andet lige så grælt eksempel er det tilbagevendende tema om udvisning af kriminelle udlændinge og Den europæiske menneskerettighedskonvention, som stortset ved hvert eneste folketingsvalg følger samme mønster.
    En masse gruopvækkende sager afføder politisk indignation; folketingsmedlemmer lover handling og beder ministeren om at undersøge muligheden for udvisning af udlændinge dømt for strafbare forhold; ministeren svarer, at det desværre ikke er muligt på grund af ratifikationen af EMRK, og at inkorporeringsloven forpligter de danske domstole til at tage hensyn til udlændingens familieliv i en eventuel udvisningssag; hvorefter udfaldet bliver lidt symbolsk blikfang, uden at politikerne klart indrømmer, at alt er som det plejer.
    Det er en nedværdigelse af Folketinget og ikke mindst medlemmernes pligt til at tage deres arbejde alvorligt. Man kan forstå, at oppositionen ikke har adgang til den sagkundskab, der er påkrævet for at matche embedsværket, men det at der tilsyneladende ikke findes § 20 spørgsmål som faktisk er under et folketingsmedlems værdighed er ingen undskyldning for ikke at gøre sit hjemmearbejde. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvorfor justitsministeren svarer som hun gør, men i den foreliggende sag kan jeg kun forestille mig to plausible muligheder: Bevidst løgn eller utilladelig inkompetence.
    Så enten burde ministeren rulles i mudder for at vildlede Folketinget, eller også er hun for inkompetent til at holde styr på embedsværket – og det i en sag som ikke ligefrem er den store videnskab at udredde.
    Jeg ville stærkt formode, at en studerende var blevet dumpet for at komme med et så mangelfuldt svar til en eksamen. Men hvem ved, hun var jo heller ikke den skarpeste kniv i skuffen ;-)´

    Men man kan (desværre) ikke forudsætte, at ministeren ved noget om det ansvarsområde, som vedkomne af demokratiet er blevet betroet. Lene Espersen er uden tvivl den værste justitsminister vi nogensinde har været belemret med, suk.

  35. Af Per Hansen

    -

    @T. Petersen
    Men for at afrunde emnet må det vel konkluderes, at JM har ret i, at Danmark uden at være forpligtet af rammeafgørelsen stadig ville have mulighed for at ophæve § 266 b?
    Det ville kræve, at vi var villige til at tage forbehold, hvilket selvfølgelig er et *politisk* problem men ikke på samme måde som med rammeafgørelsen risikerer at bringe os i konflikt med en kendelse fra EF-domstolen.
    Personligt er jeg også mere kold over for at bede FN om at ryge og rejse end at nægte at følge en kendelse fra EF-domstolen. CERD komiteen er et sammenrend af bureaukrater fra mere eller mindre demokratiske nationer, og ærligt talt bør det ikke være jurister fra Folkerepublikken Kina, Gambia eller Iran, der i ICERD komiteen skal granske om Danmark har overtrådt antidiskriminationsprincipper ved ikke at retsforfølge Pia Kjærsgaard.
    (Bemærk at jeg ingen fan er af hende.)

  36. Af T. Petersen

    -

    Per hansen

    – Specielt med Lene Espersen kan man godt have sine tvivl. Som jeg husker det sagde hun da hun blev minister, at arbejdsdelingen var sådan , at hun tog sig af pressen, og ministeriet tog sig af juraen. Tja.

  37. Af Retsstaten » Blogarkiv » Hvor overvejer Danmark stadig at deltage i Durban 2? - blogs.berlingske.dk

    -

    […] en lavere beskyttelse af ytringsfriheden end USA. Samt, at EU-landene med den nylige vedtagelse af Rammeafgørelsen om bekæmpelse af fremmedhad m.v., er villige til yderligere at indskrænke ytringsfriheden når det kommer til såkaldt hate speech, […]

  38. Af JP BLOG

    -

    […] Udtryk for nationale følelser vil EU gøre til egentlige forbrydelser; staterne vil blive forpligtede på at udlevere deres egne borgere til retsforfølgelse ved den europæiske domstol. Læs mere om denne forkastelige proces hos juristen Jacob Mchangama. […]

Kommentarer er lukket.