Vi har brug for et solpoliti

Modermærkekraft er i kraftig stigning. Det har fået Socialdemokratiet og SF til at foreslå et forbyde unge under 16 år at bruge solarier. Der er givetvis dem, der vil mene, at det er et indgreb i den personlige frihed ligesom at det vil ramme solcentre urimeligt på pengepungen fordi de skal bemande de mange ubemandede solcentre. Men som overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse er inde på, er modstand i mod et sådant forbud udtryk for uvidenhed. ”Det er jo ikke noget, vi bare lige har fundet på. Verdenssundhedsorganisationen anbefaler faktisk, at forbyde solariesol for alle under 35 år”.Vil vi virkelig leve i et samfund, hvor man kan tjene penge på at udsætte unge mennesker for livstruende sygdomme?

Dertil skal lægges, at vi i en tid hvor helt grundlæggende velfærdsrettigheder som efterlønnen, den 4-årige dagpengeperiode og universel folkepension er under pres fra en stigende ældrebyrde selvsagt ikke kan tillade at miste fremtidens få bærende skuldre til modermærkekræft.

Når unge mennesker ikke selv kan administrere soldyrkelsen må og skal samfundet tage over. Derfor er det befriende, at Socialdemokratiet og SF træder i karakter. Men faktisk er Socialdemokratiet og SFs forslag slet ikke vidtgående nok.

Hvis vi skal beskytte Danmarks ungdom mod livsfarlige aktiviteter som solbadning må vi gå mere omfattende til værks. Der er en overhængende og nærliggende fare for, at unge solbadere vil erstatte solariebesøg med øget udendørs solbadning i sommerhalvåret, hvilket selvsagt vil påvirke modermærkekræftsstatistikken. Derfor bør vi hurtigst muligt få indført et solpoliti. Solpolitiet skal – bistået af eksperter fra Kræftens Bekæmpelse – sikre, at unge under 18 ikke overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om solbadning, hvilke anbefalinger samtidigt gøres bindende i form af en bekendtgørelse. Solpolitiet skal således holde opsyn med parker, strande, havnebade og andre områder, hvor unge må formodes at solbade. Solpolitiet skal kunne påbyde unge solbadende ikke at opholde sig for længe i solen, at påføre sig solcreme og at tildække særligt udsatte hudområder. I tilfælde af, at unge tre gange overtræder et påbud skal solpolitiet have mulighed for tvangsmæssigt at fjerne den unge fra området og tildele den solbadende en 14 dages karantæne fra solbadning (hvorfor der også skal oprettes et nationalt register over solbadningssyndere). I grovere tilfælde kan det overvejes at udstrække karantænen til hele sommeren. Solpolitiet skal også skride ind overfor forældre der ikke på behørig vis beskytter deres småbørn mod solens stråler. Såfremt forældrene ikke er deres ansvar bevidst, skal de sociale myndigheder underrettes og også forældre skal kunne idømmes karantæner fra solbadning med deres småbørn.

Da solbadning ikke kun finder sted på offentlige steder må det overvejes om solpolitiet skal have adgang til privat ejendom. Hensynet til at modvirke omgåelse tilsiger, at solpolitiet tildeles en sådan bemyndigelse. I så fald må solpolitiet naturligvis have adgang til privat ejendom uden forudgående varsel og retskendelse da håndhævelsesmulighederne i modsat fald undermineres (da der i forvejen findes omkring 234 love og regler der tillader adgang til privat ejendom uden retskendelse bør dette ikke give anledning til retssikkerhedsmæssige kvababbelser uanset grundlovens § 72).

Indførelse af solpolitiet vil betyde en markant skærpelse af indsatsen mod modermærkekræft. Men selv med solpolitiet vil vi i en globaliseret verden ikke have et tilstrækkeligt værn mod solbadningens svøbe. Hvert år tager tusindvis af unge under 18 år på ferie til steder som Sunny Beach, Golden Sands og Lloret del Mar, hvor de uden opsyn opholder sig flere timer i den livsfarlige sol. Med forbuddet mod solarier og indførelse af solpolitiet må det antages at ungdomsrejser til destinationer med livsfarlig sol bliver mere populære og udbredte. Derfor må der indføres et forbud mod at unge under 18 år rejser uledsagede til sådanne destinationer. Dette forbud kan ophæves, såfremt der på EU eller endnu bedre FN-niveau bliver indført regler, der forpligter verdens lande til at indføre forbud der har samme sigte og effekt som solarieforbuddet og solpolitiet. Kampen for et sådant internationalt forbud mod farlig solbadning bør være en fast og højtprioriteret del af Danmarks udenrigspolitik, hvis Danmark for alvor vil være foregangsland i kampen mod modermærkekræft.