Ny regering samme retspolitik

Af Jacob Mchangama, Justitia 25

Sidste mandag fremlagde den nye S-R-SF-regering sit regeringsprogram, ved navn ”Et Danmark, der står sammen”. Et regeringsgrundlag, der primært har fokus på økonomi og vækst. Skiftet i Thornings økonomiske politik er fornuftigt, men har forståeligt nok givet anledning til massiv kritik og anklage om løftebrud. Løftebruddet gælder dog ikke kun på det økonomiske område. Også når det handler om retspolitikken, er der nemlig sket et markant skift i, hvilke holdninger regeringspartierne tidligere har fremført, til hvad der nu fremgår af regeringsgrundlaget.

Retspolitikken og den nye regerings målsætninger for udviklingen af den danske retstilstand er bemærkelsesværdig fraværende i regeringsgrundlaget – ligesom det heller ikke fik fokus i Thornings åbningstale, i åbningsdebatten eller generelt i mediebilledet – efter S-R-SF regeringen tiltrådte. Bemærkelsesværdigt – fordi netop dette område har været i søgelyset hos både Enhedslisten, de Radikale og SF, mens de var i opposition. Dengang fremførte de skarp kritik af VK-regeringens stramninger i retspolitikken, der begrænsede den personlige frihed og borgernes retssikkerhed.

Men hvor er stemmerne henne nu, hvor partierne er kommet til magten? Har de ændret mening? Eller har de blot på samme måde som med økonomien glemt deres visioner for retspolitikken?

Når man læser regeringsgrundlaget, må man i hvert fald konkludere, at regeringens retspolitik er uambitiøs, og at der i den grad mangler konkrete initiativer. Både de radikale og SF har, med god grund, kritiseret VK-regeringen for at gribe for kraftigt ind i retssikkerhedsgarantier. Men med undtagelse af et eftersyn af knivloven og en ambition om at nedbringe varetægtsfængslinger, er regeringsprogrammet påfaldende tavst, når det kommer til konkrete tiltag om at styrke retssikkerheden efter VK’s mange forringelser.

Regeringsprogrammet er eksempelvis helt tavst om lømmelpakken, der giver adgang til tvivlsomme administrative frihedsberøvelser, som vi så under COP15. Det på trods af, at bl.a. tidligere retsordfører for SF Karina Lorentzen under behandlingen af lovforslaget kaldte det for ”lovsjusk” og udtalte: ”Vi synes, at justitsministeren skal have mulighed for at fortryde det her makværk, som ikke findes noget andet sted i dansk lovgivning og heller ikke blandt lande, som vi sammenligner os med.” Socialdemokraten Karen Hækkerup forudså, at Lømmelpakken ville få vidtrækkende konsekvenser for borgernes retssikkerhed: ”Det her kommer ikke kun til at virke under klimatopmødet. Det her lovforslag bliver, […], også en lov, som kommer til at gælde, når der er fodboldoptøjer, og når der er andre uroligheder”. Anholdelserne under COP15 var ifølge Københavns Byret da også ulovlige, og samtidig er selve lømmelpakken betænkelig i relation til retten til fysisk frihed og beskyttelse mod frihedsberøvelse, som garanteret i den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5.

Heller ikke politiets alt for brede adgang til at oprette visitationszoner nævnes i regeringsgrundlaget, selvom både Enhedslisten og de radikale har kritiseret visitationszonerne for at være ”et overgreb på den enkelte københavners fundamentale rettigheder og friheder”. Siden 2007 har Københavns politi indført visitationszoner, hvor de har adgang til at visitere borgere uden nogen konkret mistanke. Her kunne S-R-SF med fordel arbejde for at ændre politiloven således, at visitationszoner kun kan indføres, hvis der foreligger en konkret begrundelse og alene på stærkt geografisk begrænsede områder.

Respekt for den personlige frihed fremgår som et mål i programmet, hvorfor det kan undre, at der f.eks. ikke nævnes kommunernes meget brede beføjelser til at bekæmpe socialt bedrageri. Kommunerne har bl.a. adgang til visse pensionisters private økonomiske oplysninger uden mistanke eller retskendelse, og der oprettes kontrolteams, der skal tjekke danskere i udlandet. Det er naturligvis vigtigt at modvirke ulovligheder, men disse indgreb går for vidt; en række kommuner har da også tilkendegivet, at de kan løse problemerne uden yderligere vidtgående redskaber. Lovgivningen bør således ændres til at tage udgangspunkt i ”best practice” fra de kommuner, der formår at modvirke socialt bedrageri uden at skride til yderligere frihedsindskrænkende indgreb. Under tredjebehandlingen af lovforslaget udtalte de Radikales Morten Østergaard da også, at de øgede beføjelser i forhold til bekæmpelse af socialt bedrageri, ”virkeligt er et voldsomt indgreb i den personlige frihed. […] Det er jo rene fiskeekspeditioner, altså hvor man spænder et stort net ud og siger: Borgerne er til for samfundet, og derfor må man stille alle sine personlige oplysninger til rådighed”.

På terrorområdet er regeringsprogrammet ligeledes meget ukonkret. Den eneste ambition synes her at være, at man agter at nedsætte et udvalg, der skal se på en ny samlet strategi for et effektivt værn mod truslen fra terror med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed. Men når Enhedslisten og SF stemte nej til begge terrorpakker, og de radikale stemte nej til terrorpakke II, burde man kunne forvente, at partierne ville identificere konkrete problemer med terrorlovgivning. Under behandlingen af Terrorpakke I pegede SFs Anne Baastrup da også meget præcist på ”at den beskrivelse og definition af terrorisme er vag, upræcis og elastisk. Partierne kunne altså med fordel konkretisere den brede og uklare definition af terrorisme i Straffelovens § 114 a, der gør det særdeles vanskeligt for almindelige borgere at gennemskue, hvornår en ulovlig handling er begået. Lignende problemer gør sig gældende i Straffeloven §§ 114 b-h.

Også den vide adgang i Logningsbekendtgørelsen til at registrere data om privatpersoners telefon- og sms-samtaler, samt internettrafik, bør tages op til revision. Bekendtgørelsen har vist sig ineffektiv og uproportional i kampen mod terror og har medført milliarder af registreringer af almindelige, lovlydige borgere samtidig med, at telekommunikationsbranchen er blevet pålagt enorme omkostninger. Regeringen bør revidere bekendtgørelsen således, at der registreres færre oplysninger, at der ikke længere logges oplysninger om færden på internettet, og at loggede data kun kan opbevares i 6 måneder. Det udtalte de radikales Lone Dybkjær da også sin støtte til i juni 2010.

Endvidere burde Regeringen forpligte sig til at styrke kontrollen med efterretningstjenesterne, der halter langt efter nabolande som Norge og Tyskland. Morten Helveg Petersen fremhævede allerede i 2009 denne problemstilling: ”de danske efterretningstjenester hører til de mindst kontrollerede i den vestlige verden. Det bliver vi….nødt til at gøre noget ved”. Endnu mere interessant udtalte nuværende justitsminister Morten Bødskov ”at vi må skele til landene omkring os. Sandheden er, at vi er langt bagefter”. Den begrænsede kontrol med FE og PET stemmer dårligt overens med grundlæggende demokratiske principper om retssikkerhed og magtfordeling, hvilket kan svække efterretningstjenesternes legitimitet og dermed påvirke deres effektivitet. Regeringen bør efterstræbe at vedtage en lov om efterretningstjenesternes virke, som samler og klargør de rammer, PET og FE skal virke indenfor, bl.a. med regler om adgang til registrering af personoplysninger og opbevaring deraf. Ligeledes bør der oprettes en særlig ombudsmand med adgang til efterretningstjenesterne, samt ske en forøgelse af Folketingets indsigt i og kontrol med efterretningstjenesterne med behørig hensyntagen til national sikkerhed og fortroligt materiale.

Hvis S-R-SF-regeringen ikke ønsker at fortsætte VK-regeringens forringelser af retssikkerheden og begrænsninger af den personlige frihed, bør de tænke nyt og hæve ambitionsniveauet. Og hvis ikke de også vil anklages for løftebrud på dette område, bør de minde hinanden om de holdninger de gsv udtryk for i opposition og gennemføre reelle ændringer. Jeg vil derfor opfordre den nye regering til at bevare den iver til at ændre, Karen Hækkerup (S) selv påpegede under behandlingen af Lømmelpakken:

Ja, man kan jo næste live helt ivrig og glæde sig til, at der engang bliver udskrevet folketingsvalg, for der er rigtig mange love i det her land, vi godt kunne tænke os at få lavet om. […] Når der engang kommer et nyt flertal og en ny regering, vil man jo sætte sig ned og gennemgå landets love, og så vil man spørge: Hvor er der nogen uhensigtsmæssigheder? […] Hvor er der noget skidt og møg, som den borgerlige regering har fået indført, og som vi gerne vil have ændret?”.

Der er rigeligt med ”skidt og møg” på retspolitikkens område. Så det er bare med at komme i arbejdstøjet og holde løfterne om at forbedre retssikkerhed og styrke den personlige frihed.

25 kommentarer RSS

  1. Af Lars Hansen

    -

    Enig med Jacob. Men desværre er det allerede lykkedes for den ny opposition at bringe den ny regering så meget i defensiven med alle anklagerne om “løftebrud” og “manglende troværdighed”, at modet til at tage et opgør med VKO´s yderst problematiske med givetvis folkeligt populære retspolitik nok vil være begrænset, så længe regeringens meningsmålinger er så dårlige.

    Men CEPOS har jo, så vidt jeg ved, gode forbindelser til Liberal Alliance. Så måske var det en passende opgave for det parti at gøre sig til retssikkerhedens mest fremtrædende forkæmpere i Folketinget?

  2. Af Ejler Ottesen

    -

    Skat lukker tilsyneladende uden lovgrundlag af for mange små virksomheders erhvervsmuligheder ved bare at lukke den personlighed virksomhed hos EogS.
    EogS siger de har ingen indflydelse herpå.

    Markedsføringslovens §6 forbyder enhver erhvervsdrivende (men ikke andre) at rette elektronisk henvendelse til nogen med henblik på at
    sælge noget.

    Den første er helt absurd i sig selv.

    Den anden er i direkte modstrid med grundlovens paragraffer om ytrigsfrihed og adgang til erhverv.

  3. Af Tom Mikkelsen

    -

    @Ejler Ottesen, 13. oktober 2011 kl. 11:19

    Du skriver, at det er et brud på ytringsfriheden at erhvervsdrivende retter henvendelse til private med henblik på salg.

    Det er jeg kraftigt uenig i. For det første er det en enorm fortyndelse – for ikke at sige latterliggørelse – af begrebet ‘ytringsfrihed’ at udvide det til at dække ting som reklamer, spam og telemarketing.

    I Syrien og Kina har de problemer med ytringsfrihed. Firmaer herhjemme har IKKE problemer med ytringsfrihed.

    For det andet skal firmaers adgang til at reklamere afstemmes med Grundlovens §72, ifølge hvilken boligen er ukrænkelig.

  4. Af Tom Mikkelsen

    -

    @Tom Mikkelsen, 13. oktober 2011 kl. 11:32

    Der skulle selvfølgelig stå “Du skriver, at det er et brud på ytringsfriheden at forbyde erhvervsdrivende at rette henvendelse til private med henblik på salg.”

  5. Af Ramon Harud

    -

    Her er et emne, som LA og Enhedslisten passende kunne sætte deres mandater ind på at ændre. Man kan kalde det ironisk, at de to partier skal samarbejde, men hverken umuligt eller håbløst. Hvis Enhedslisten skal have indrømmelser, og det skal de ganske givet, kunne retspolitik sagtens være et sted, de kunne få dem.

  6. Af Peter Rasmussen

    -

    Helle TS mål har været, at kan skrive statsminister på CVet og Ville S har ønsket en bedre bil, end den SGs hovedbestyrelse har pålagt ham. De mål har HTS og VS fået opfyldt, at der så komemr andre problematikker er ganske overraskende for dem – de har jo brugt 12 minutter på at skrive deres planer, og hvis befolkningen ikke forstår “de vise ord”, så er det da befolkningen der er noget galt med. Dét er niveauet, så alt andet kan da ikke overraske !

  7. Af Ejler Ottesen

    -

    “Tom Mikkelsen

  8. Af Ejler Ottesen

    -

    @Tom Mikkelsen”
    “Du skriver, at det er et brud på ytringsfriheden at forbyde erhvervsdrivende at rette henvendelse til private med henblik på salg.”

    Det er også forkert.

    Det er et totalforbud mot at rette elektronisk henvendelse til nogen uden dennes forudgående tilladelse.

    Det gælder jo også formelt for folk, som man kender eller har mødt og har deres visitkort med kontaktinformation.

    Der er næppe noget andet sted i verden, hvor der er udstedt et sådant totalforbud.

  9. Af Knud Madsen

    -

    Hvor længe skal et indlæg være under behandling?
    Er godt 4 timer ikke tilstrækkelig?
    Skyldes det, at indlægget er kritisk?

  10. Af Søren Nielsen

    -

    Hej Jacob! jeg undrer mig over hvad du laver i Cepos, med dine tiltider underlige udmeldinger så passer du meget bedre ind i Arbejdernes erhvervs råd eller LO. Din nørdede tilgang til jura er nærmest bizar.

    M.v.h.

    Søren

  11. Af Martin Larsen

    -

    Ja, jeg fatter heller ikke at en mand som Jacob kan skrive blogs på en borgerlig avis. Men sådan er der jo så meget, når også en Mads Kastrup kan være med.

  12. Af frederik kortbæk

    -

    At gå ind for beskyttelse af privatlivet og nøje overveje konsekvenserne af ethvert skridt til øget overvågning er en liberal grundholdning, som jeg fuldt ud deler. Men det er min oplevelse, at denne holdning deles på tværs af stort set alle politiske partier og også langt ind i EU Kommissionen. Sidstnævnte forventes faktisk at komme med et nyt revideret direktivudkast til persondatabeskyttelse inden årets udgang, herunder en opstramning af logningsdirektivet, som den danske bekendtgørelse bygger på

  13. Af Frank Leegaard

    -

    @ Martin Larsen, 13. oktober 2011 kl. 15:26

    Du martres stadig af Mads Kastrups pletskud fra forleden?

    Jeg ved godt ytringsfrihed kun er JERES ret til at ytre sig.

    Jeg har endnu ikke oplevet beslutninger blive dårligere af at blive modsagt

  14. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Jacob.

    Ganske enkelt fordi de er bedøvende ligeglade med deres medmenneskers retssikkerhed og andre af vore gode samfundsmæssige dyder her i DK.

    Bare de kan få tilegnet sig MAGT ( som de nu endeligt har fået ), så er de parat til hvad som helst for , at kunne beholde den.

    DET ER DA ALT FOR TYDELIGT, ikke sandt?

    Nu vil vi opleve en rigtig hyggelig nation, hvor LØFTEBRUD- SYNDEBUKKE og LØGN bliver hverdagskost i det polittiske miljø.

    Men dansken ville det åbenbart sådan, i al fald de unge der`selv tror / bilder sig ind ,at DE ER UFEJLBARLIGE, og derved meget bedre end ” den ældre samvittighedsfulde generation “.

    DETTE ER TRAGIGSK , UHYGGELIGT og DEPRIMERENDE. K.Iskov.

  15. Af Karsten Sørensen

    -

    Flot Søren. “Nej, du må ikke dygtiggøre dig”, “nej, du må ikke have nuancerede holdninger baseret på et højt fagligt grundlag” – “du skal død og pine følge doktrinen, for ellers er du ‘bizar'”.

    Og så undrer man sig over, at det går langsomt med idéer i Danmark… Suk…

  16. Af Claus Felby

    -

    Hvor skingert kan det efterhånden blive? Regeringen har siddet 10 dage ikke 10 år. Kan debatten ikke bruges til noget mere fornuftigt? Er Tea Party bevægelsen ved at blive forbilledet for debatten i DK?

  17. Af Kristian Andersen

    -

    Hvorfor klynker i borgerlige så meget? I var ikke særligt klynkende de sidste 10 år hvor alt det i nu klynker om, jo heller ikke blev gennemført.

    Giv dog den nye regering noget tid. Rom blev ikke bygget på en dag og efter det Kaos som VKO har efterladt sig, er der brug for tid til at genoprette tingene.

    Jeg efterlyser Borgerlige der vil samarbejde for Danmarks bedste i stedet for den rønnebær-sure kritik fra dag et.

    Kom i arbejdstøjet og vis os i vil Danmark det godt.

  18. Af Martin Larsen

    -

    Hvor er det “kaos” – kr.andersen, som de borgerlige har “efterladt sig” som du siger?? Vi har da haft et OK liv i de sidste 10 år. Og man ville nu gøre noget ved boligproblemerne, man ville stoppe de illegale, smuglerne ved grænsen, man ville stoppe at folk ligger på gangene på sygehusene, man ville fryse afgifter og skatter, man ville IKKE lave DDR-mur rundt om København, man ville ikke lempe indvandrerpolitikken, man ville ikke nedlægge integrationsministeriet o.s.v. o.s.v. Men DU har supportet en blok der nu gør lige præcis det MODSATTE af disse fornuftige og rimelige ting for de fleste danskere!!! Flere af dem ting som dine idoler endda havde supportet. Men det er nok for svært for dig og desværre andre egoistiske danskere at se.

  19. Af K. M. Nielsen

    -

    @Kristian Andersen. Du efterlyser borgerlige, der vil samarbejde. Jamen, dem har vi da med R, der styrer det hele. Så hvad klager du over, vi er i gode hænder med R, det kan ikke gå helt galt. :-)

  20. Af Klaus Andersen

    -

    Tja det burde sige sig selv- men bare for alle skal være med – så er det svaret indlysende – VI GIDER IKKE!

  21. Af georg christensen

    -

    Har ret´s politik? overhovedet noget med “lov og ret” at gøre?. Hvis svaret er “ja”, ud fra hvilke synsfunkter, skal “lovene”,( “grundeksistensen” for “fællesskabet´s” udvikling), udformes?.

    Det er ikke tankegangen, som dannede grundlaget for vores nu forældede “grundlov”, jeg tænker på, men en fuldstændig ny “udformning”, hvorpå også gamle love, får muligheden for tilpasning.

    NB: Så længe “Lov og ret”, bygges på et (diktaturisk/demokrati), er min tiltro til “systemet”, minimal. Grunden, ganske enkel, (en stemme kan gør forskellen). Efter min mening en “u værdig” demokrati forståelse.

  22. Af Tommy Petersen

    -

    Jo mere staten kan svække den enkeltes retssikkerhed – uden de rigtig opdager det – jo nemmere er det at styre landet.

    Det handler om at have nok værktøjer i skuffen til at kunne bevare magten – ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retssikkerhed til trods…
    De værktøjer fik vko indført – og nu er de egentlige rare at have.

  23. Af Kasper K

    -

    @Søren Nielsen
    Nu antager jeg, at du med ‘underlige udmeldinger’ egentlig mener ‘røde’ udmeldinger.

    De holdninger der gives udtryk for i denne blog er så grundliberale, som noget kan være. Og liberalisme er vel ikke specielt karakteristisk for ‘de røde’?

  24. Af Per Thorsen

    -

    Selv om jeg betegner mig som værende en del af den “røde fløj”, er helt enig i, at de nævnte stramninger, der er foretaget de sidste 10 år smager af et “Big Brother is watching you” overvågningssamfund.

    Og ja vi er gået for langt. Hvis der i samfundet er et flertal for denne politik, er det min opfattelse, at terroristerne og øvrige personager, der vil vestens frie samfund til livs, allerede har vundet en stor sejr ved at så frygt mistillid og pessimisme, hvor der skulle være tryghed, tillid og optimisme.

  25. Af Regeringen: danskerne er (stadig) ikke voksne nok til at gå med kniv — Retsstaten

    -

    […] jeg var inde på i en tidligere blog, er der ikke meget, der tyder på, at den nuværende regering vil betyde nogen væsentlig ændring […]

Kommentarer er lukket.