« Retsstaten

Regeringen: danskerne er (stadig) ikke voksne nok til at gĂĄ med kniv

23 kommentarer

Som jeg var inde på i en tidligere blog, er der ikke meget, der tyder på, at den nuværende regering vil betyde nogen væsentlig ændring af den retspolitik, som VK stod for, og som på en række områder har forringet danskernes retssikkerhed og frihedsrettigheder markant. Et af de få konkrete eksempler på forbedringer, som Regeringen nævnede i sit regeringsprogram var en ændring af den såkaldte knivlov, som har været stærkt omdiskuteret, fordi den har medført straf af helt almindelige mennesker, som ikke havde til hensigt at bruge deres knive til vold eller kriminalitet. Som jeg skal vende tilbage til er Regeringens lovforslag dog i bedste fald en kosmetisk ændring, som på ingen måde gør op med det grundlæggende problem med våbenlovens omfattende forbud mod besiddelse af knive.  Knivloven drejer sig i virkeligheden om våbenlovens 10 stk. 2, der fastslår, at

Overtrædelse af § 4, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2 år, under særlig formildende omstændigheder dog med bøde.

Våbenlovens § 4, stk. 1 indeholder et omfattende forbud mod besiddelse af knive:

På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.

Under VK blev knivloven først skærpet således, at forbuddet mod visse knive bl.a. blev udvidet til »offentligt tilgængelige steder« frem for ”steder, hvortil der er almindelig adgang«, ligesom forbuddet blev udvidet fra alene at ”bære” knive til udtrykkeligt også at omfatte ”besiddelse” af knive. I 2008 blev loven ændret således, at overtrædelse ”som altovervejende hovedregel fastsættes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel”. Det omfattende forbud har bl.a. medført, at en person blev dømt for at besidde en foldekniv og to dolke, som en del af et cowboyudstyr på en country-festival, hvortil der var offentlig adgang. Og det har betydet, at en ung mand i 2009 blev dømt for at have et multiværktøj med knivblad, som han brugte på arbejde, liggende i sin bil, og en anden blev dømt for at have to hobbyknive liggende i bilen.

Våbenlovens omfattende forbud mod besiddelse af knive udgør i praksis en mistænkeliggørelse af den almindelige lovlydige dansker, som i 99,9 % af alle tilfælde bruger knive til fredelige og helt ufarlige formål. Loven er et klassisk eksempel på signallovgivning, der skal vise politisk handlekraft (overfor eks. vold i nattelivet), men som medfører uforudsete konsekvenser.

De mange absurde eksempler pĂĄ personer, der er blevet straffet, selvom det var ubestridt, at de ikke udgjorde nogen fare og – i moralsk forstand – brugte knivene til anerkendelsesværdige formĂĄl, fik som nævnt Regeringen til at love at ændre loven. Nu har Justitsministeriet derfor offentliggjort et nyt lovforslag, sĂĄ ”den bringes bedre i balance og fokuserer pĂĄ knive i nattelivet, hvor problemerne er evidente og lovgivningen relevant”. Men hvis man troede, at regeringen dermed lagde op til at gøre op med den automatiske mistænkeliggørelse af danskere og den manglende tillid til, at den almindelige dansker udmærket kan hĂĄndtere en kniv uden at begĂĄ vold, sĂĄ tager man grundigt fejl. Lovforslaget indeholder Ă©n eneste ændring nemlig følgende:

”Overtrædelse af § 4, stk. 1, straffes med bøde, under skærpende omstændigheder dog fængsel indtil 2 år.”

Lovændringen medfører med andre ord alene, at straffen for overtrædelse af forbuddet mod knive som udgangspunkt skal være bødestraf og ikke fængsel (om end muligheden for fængselsstraf bibeholdes). Men samtidig hæves bødeniveauet til 5.000 kr., hvorfor lovforslaget både indeholder en lempelse og en skærpelse. Og i praksis har domstolene allerede formildet straffen ved at idømme bødestraf snarere end fængslesstraf for overtrædelse af knivloven i nogle af de tilfælde, jeg har nævnt ovenfor, hvor personer har haft multiværktøj med knivblad eller hobbyknive, som normalt blev brugt til arbejde eller reparationer liggende i bilen. I sådanne tilfælde kan lovændringen derfor rent faktisk risikere at medføre højere bødestraf end tidligere, hvor bødestraffen har ligget på DKK 3.000.

Det må derfor siges at være en meget skuffende dagsorden, Regeringen lægger ud med på det retspolitiske område. Det er forståeligt at regeringen bekymrer sig om knivvold i nattelivet. Men så kunne man jo nøjes med at forbyde knive på diskoteker, barer, fodboldstadions m.v. således at man rent faktisk fokuserede på de steder hvor der bliver begået vold og på de typer der begår sådanne handlinger, frem for på lovlydige danskere der bruger hobbyknive og multiværktøj på deres arbejde. Hvis det nye lovforslag skal tegne linjen for regeringens retssikkerhedsmæssige forbedringer – sådan som den blev annonceret i regeringsgrundlaget – har den almindelige dansker god grund til at frygte, hvad fremtiden byder på under S-SF-R, når det gælder deres personlige frihed og retssikkerhed.

23 kommentarer RSS feed

NĂĄr vi forhĂĄbentligt snart fĂĄr en ny forfatning, sĂĄ skal der indbygges nogle forholdsregler overfor personer som kan kvalificerer sig til folketinget. bl.a.

1) krav til en vis intelligens
2) krav om en vis uddannelse
3) krav til at bestride posten dvs. en justitsmedister skal kende noget til jura.
4) krav om fx. max 8 ĂĄr (vi kan ikke have nogen siddende i 40 ĂĄr)
5) krav til max. alder (vi kan ikke have senile siddende)
6) krav om min. alder (vi kan ikke have børn siddende)
7) gule, og røde kort dvs. lettere exit

Endelig skal der indskærpes en form for strafbarhed for medvirken til folkefjentlig aktiviteter, sĂĄsom at afstĂĄ landomrĂĄder (grønland), at lyve, at frembring love sĂĄsom knivlove…

Der skal ryddes op i det cirkus – der er for mange stupide, levebrøds- og børnehavepolitikere.

Den eneste anstændige måde at havde en våbenlov, om det gælder skydevåbne, eller knive er at de som udgangspunkt er lovlige.

Hvis du så befinder dig i et område hvor besiddelse af genstanden er uden tvivl, er med andre hensigter, eller agere truende over for andre, og er besiddelse af et muligt våben (og her gælder det også hammer, skruetrækker, m.v.) som bruges aktivt som våben, er det en skærpet omstændighed, der medføre skærpet straf.

Altså at havde en kniv, eller riffel på sig, eller i sin bil, så længe man viser nødvendig ansvar, er ikke på nogen måde ulovligt, men så snart du bruger det som våben, så ligger vi lige 10år oven i din dom for vold.

Det ville være fornuftig, og ville ikke gøre det besværligt at være en lovlydig borger, her i landet.. Jeg ved jeg overtræder op til flere love hver gang jeg gĂĄr ud og fisker – hvordan kan politikere kriminalisere folk, der er i gang med harmløse og almindelige aktiviter. Hvis jeg skulle følge loven, sĂĄ har jeg meget svært ved at aflive en fisk humant.

De kriminelle har jo i forvejen alt fra en hĂĄndpistol til ak47′er eller RPGer..

Det eneste våbenloven gør i Danmark er at stoppe 99.9% af de lovlydige borgere fra at havde disse genstane, på trods af at de aldrig ville drømme om at bruge disse værktøjer som våben mod andre (dog med undtaglsen af selvforsvar).

Der er ikke noget skuffende over den nye regerings håndtering af omtalte knivsag. Det ville være mere underligt hvis regeringen havde tilbageført loven til Danskernes tilfredshed, fordi alle Regeringer bygger på tidligere regeringers vedtaqne love, og utak for det.
Lovgivningen skulle f.eks., følge et tidsbegrænset 5 års forløb, således der var et valg imellem vedtegne love , og nødvendigheden ved at videreføre loven, blev afprøvet.
Denne tidsbestemte lovgivning, kunne blive en forløsning, for dårlig lovgivning, og alle vælgerne, så der bliver nok lange udsigter.
Tak for tidsbestemte love. Finn Bjerrehave Vig

Egenligt et godt, og meget skræmmende eksempel på hvor lidt, som er forandret med en ny regering.
MĂĄske de blot, har regnet pĂĄ antal ĂĄrsdomme, kontra mulighed for afsoning.

Så nu lidt færrer i fængsel, men flere bøder, til at betale, for den fejlslagne politik på ejendomsværdi beskatningen.

SĂĄ er der det med internet/mobil registreing.
Sænkning af lavalder til 14, bliver vist trukket tilbage, for mange unge skulle sættes i fængsel….
Det koster ogsĂĄ.

Men hvis knivloven skal bruges som lakmus test af regering, vil svaret være, ren syre..

Jacob knivloven er jo en del i en anden udvikling, nemlig politikernes åbenlyse ligegyldighed SIDEN MURENS FALD for om love er retarderede og har de effekter man gerne vil have. Et anden åbenlyst eksempel er den økonomiske politik hvor det er ved at være afregningstid i flere lande i Europa. IMHO drejer det sig om en generation af politikere der ikke VIL noget med politik, andet end leve af det. Alt tyder desværre på det. Hvis de ville landet det godt, hvorfor så komme med åndsvage love der ikke gavner andet end deres egen troværdighed og meningsmålinger og sætter lovlydige mennesker i fængsel?

Ja det virker ikke godt at ville lempe dommernes 7 dages fængsel med en fordobling af bøde størrelsen.
Men skyldes det ikke flygt for et bagholdsangreb fra OVK , hvis der sker endnu et knivstikkeri, sĂĄ vil det sikkert lyde, at det indirekte er den nye regerings skyld.
Håber at Folketinget kommer til fornuft og vil give dommerne deres dømmekraft tilbage, så de igen kan afsige dommen ud fra begivenheden mv. og ikke ud fra en fastsat skabelon.

Ikke uenig med Jakob – det er skuffende.

On another note, sĂĄ er den kriminelle lavalder ved at blive rullet tilbage til 15 ĂĄr. SĂĄ jo der sker alligevel ting.

Jeg syntes det er “fint” med knivloven.
Men de har glemt sprut og svindel loven for politikere.
Forbyd politikere at drikke alkohol pĂĄ skatteborgernes regning og her er der ikke 99,9%
uskyldige der rammes, her er det næste omvendt.
Det samme gælder med svindel og brudte løfter.
Rens ud i magtens apparat eller tvungen medlemskab af AA.

De folkevalgte er bedøvende ligeglade med de 99,999%. Kun egen vinding tæller. Politistaten er en kendsgerning. Tænk fra man var 12 blev man betroet en personlig kniv. Nu i en alder er 64 koster det en bøde af format. Kære politikere koncentrer jer om den økonomiske politik, og lad os lovlydige borgere være i fred!

Hvad nu hvis vi kigger pĂĄ det her fra en mandschauvinistisk vinkel?
Våben har altid været en mands eje og værktøj, men som det er i en demokrati, den enkelte der gør noget forkert, udløser straf for de mange der holder sig i skindet uden problemer. Og det er noget der ikke duer. Om det nu er skydevåben eller knive, hvis man vil noget ulovligt med dem, så er det en af de ting man nemmest får fat i på det sorte marked, og nogle gange for mindre penge end de lovlige med tilladelser.

Fiskere bruger en kniv, når de bøder eller renser torsk, men jeg har aldrig hørt eller læst om en fisker, der misbrugte sin kniv. Fiskere får gule og blå mærker til havs, så de er slagfaste, men jeg har aldrig set fiskere i slagsmål på Fiskerihavnen; hvis man vil styre et skib, så må man styre sig selv.

Vores folkelige retsstat er en illusion, statens værktøjskasse er blevet fyldt til randen med love og forordninger, som indtil for få år siden kun fantes i totalitære stater. Hvis spåmændene får ret vil værktøjerne blive flittigt brugt for at holde befolkningen i skak gennem de i kommende års lavvækst.

Jeg fik i en alder af 18-19 ĂĄr en bøde for – skal vi kalde det “alvorlig ulovlig vĂĄbenbesiddelse” – her var tale om vĂĄben som vi gik og legede med af almindelig ungdomlig interesse. Vi (mine kammerater og jeg) havde intet med anden kriminalitet at gøre; hverken dengang i 80erne eller pĂĄ noget tidspunkt siden. Jeg og mine kammerater fra dengang er idag bedsteborgere med gode uddannelser, børn osv osv. Jeg fik et rap over fingrene dengang og har ikke siden været inde over nogen som helst form for kriminalitet. Havde jeg og mine kammerater fĂĄet to ĂĄr i skyggen er jeg helt sikker pĂĄ at vi efterfølgende havde fundet en helt anden karrierevej. En karrierevej hvor vi med en vis sandsynlighed ikke havde været positiv bidragsydere til samfundet som vi alle er idag. Havde vi derimod – dengang i 80′erne – ogsĂĄ haft lidt personvold, hærværk, narko etc etc pĂĄ vores respektive CVere, sĂĄ skulle vi have fĂĄet “med piber og trommer” – enig, men den nuværende praksis hvor man fĂĄr et ĂĄrs ubetinget for at have en salonriffel i garagen, men kun tre mĂĄneder (til tider betinget) for at knalde et ølglas i hovedet pĂĄ en bargæst, det er fuldstændigt ude i hampen!

Vores presse excellerer jo i, at finde et eksempel, praesentere det paa den maade, der giver den bedste vinkel og derefter puste omfanget op til et niveau, hvor man faar det indtryk, at polities holder razzia’er paa landets byggepladser, hiver toemrere ned fra stilladserne og summarisk faengsler dem i en uge. Det er jo ikke tilfaeldet.

I sagens natur kender ejg ikke alle de sager, hvor knivloven er anvendt. Men en del af de historier, der er blevet solgt gennem pressen, er jo egentlig tankevaekkende. Folk, der parkerer en bil med to hobby-knive lige udenfor et diskotek og istedet for at gaa indenfor, bliver siddende i bilen. Det var jo i hvert fald en af de ‘groteske’ historier, der foerte til dom. Personligt, finder jeg saadan en opfoersel hoejest besynderlig.

Loven foreskriver, at saafremt man har en kniv paa sig, skal man kunne redegoere for, hvorfor. Er det nu saa urimeligt? Hvis du staar og filleterer fisk eller har favnen og lommerne fulde af vaerktoej og er paa vej hjem, har du jo loeftet den byrde. Hvis du sidder og haenger i en bil udenfor et diskotek kl. 3 om natten, har du nok ikke.

Mit spoergsmaal er, hvor svaert kan det vaere at hitte rundt i? jeg har vaeret liberal hele mit liv men jeg render ikke rundt og skriger paa frihedsrettigheder, blot for at foele, at jeg har dem. I USA maa du gaa paa indkoeb med en maskinpistol, saafremt du har de fornoedne tilladelser og ioevrigt baerer den til skue for alle tilstedevaerende. Frihed, ja saa absolut. Logik og sund fornuft, naeppe!

Jakob, din overskrift og det implitte spoergsmaal – nej, jag mener ikke den brede befolkning er voksne nok til at rende rundt med kniv som det passer dem. Jeg synes ikke, det er for meget for det omkringliggende samfund at kraeve at man kan redegoere for, hvorfor man har den paa sig.

Fantastisk, VKO laver en knivlov, der begraenser danskernes frihed (til at medbringe knive i nattelivet). S-SF-R ruller ikke loven tilbage.
Og du konkluderer at S-SF-R vil begraense danskernes frihed yderligere.

Både regeringen og alle andre ved såmænd godt, at danskerne altid har været modne til at gå med kniv. Problemet skyldes personer, som fejlagtigt benævnes danskere.

Som syvĂĄrig fik jeg en kniv af min far. Det var i 1955! Han havde altid en lommekniv pĂĄ sig. SĂĄdan en var praktisk til mange ting,og jeg “arvede” tildels denne gode vane.
Min egen søn fik også en lille lommekniv da han var ca 10 år,og jeg mindes ikke at han har skåret sig,eller lavet ulykker,og han har aldrig haft kniv med i nattelivet.
Det drejer sig om kultur! Når du lærer at have et naturligt forhold til tingene,er der ingen problemer.
Som tingene er nuer det desværre nødvendigt med nogle regler,især i nattelivet,men at jagte lovlydige borgere er langt ude.
Jeg tænker feks ikke på om jeg har en filetkniv liggende i bagagerummet.

Af alle tåbelige lovgivninger vi efterhånden har i dette land er knivloven noget af det værste.

Undertegnede har dyrket jagt og fiskeri hele mit liv og har altid haft en lommekniv på mig. Nu tør jeg dårligt tage på fisketur.

Jeg føler i DEN grad at knivloven er et overgreb på min personlige frihed og liv. Bægeret er ved at være fyldt! EEN tåbelov mere af dén kaliber og jeg pakker mine sydfrugter (og min ingeniøruddannelse og årlige skatteindbetaling) og flytter til et land hvor Staten ikke begår retsovergreb på mere eller mindre tilfældige, sagesløse borgere.

Det er for meget! LOVTYRANNIET MĂ… STOPPE! Danmark minder mig mere og mere om DDR.

Jeg stemte ganske vist ikke på de røde (men det var mest ud fra en betragtning om det mindste af to onder), men en fin trøst ville da være hvis de kunne få tilbagerullet de værste lov-fadæser.

D’herrer Svend og Christian Jensen,

Man maa jo huske paa, at loven ikke gaelder hvis kniven er under 7 cm og ikke laasbar.

Og, at hvis du er paa jagt- eller fisketur, har du en grund til at have den, og har saaledes ikke noget problem.

Men hvilke af de ‘mange’ ting som saadan er kniv er praktisk til, findes i det danske natteliv?

Til alle dem, for hvem det aabenbart er for stort et problem at huske om, man lige har faaet fjernet sine knive fra bilen eller i lommerne elelr hvad ved jeg – det her har jo efterhaanden ikke det helt store at goere med personlig frihed. Maaske mere med personlig orden….?

Svend – jeg bor p.t. i London og jeg vil blot sige, at hvis du flytter herover og bliver snuppet med en kniv paa gader og straeder, vil du faa en behandling af ordensmagten, der hurtigt vil faa dig til at laenges hjem….

Det er da pudsigt, at DDR kortet sĂĄ tit bliver, og blev, trukket af dem som ikke kunne/kan lide den borgerlige regering.

De samme mennesker har lige stemt Ole Sohn og EL ind i det danske parlament…

@ JM

I det idelle samfund ville en knivlov være unødvendig. Nu lever hverken du eller jeg i en ideel verden. Simon Frandsen udtrykker det perfekt.

Et er den tøjlesløse frihed, et andet den sunde fornuft.

Den nuværende regerings forslag er et forsøg på at dæmme op for knivoverfald uden helt være kausal skydeskive for ethvert kommende knivoverfald.

SĂĄ alt i alt et fremskridt.

Leegaard,

Præcis! I andre sammenhænge kaldes det populisme og manglende politisk mod.

Det er da kendetegnende for dette socialdemokratiske liberale samfund, at vi alle skal umyndiggøres og ikke nyder det privilegium at måtte færdes med en lommekniv eller en spejderdolk!!!
Typisk er det, at man forbyder for ALLE istedet for at straffe de, som forbryder sig mod reglerne!

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites