Roskilde Festival – vigtigere end den private ejendomsret?
66 kommentarer
Alle kender Roskilde Festival, den årligt tilbagevendende folkefest der som Nordeuropas største musikfestival i den grad har formået at sætte Roskilde og Danmark på det musiske – hvis ikke verdenskort – så i al fald europakort. Det er muligvis ikke alle, som har hørt om Love Camp, gratis festivalen som i 2011 blev afholdt sideløbende med Roskilde Festival, og som af flere er blevet kritiseret som et snyltende usympatisk initiativ. Kun de færreste kender historien, der går forud for afholdelse af Love Camp. Og kun de færreste ved, at historien ikke handler om ønsket om at profitere på afholdelse af en musikfestival, men derimod om en enkeltpersons kamp mod Roskilde Kommune for at beholde sin ejendom. En kamp som burde være unødvendig, eftersom ejendommen retligt tilhører ophavsmanden til Love Camp. Og i endnu højere grad fordi ejendomsretten trods alt er ukrænkelig i følge grundloven.
Sagen er den, at initiativtageren bag Love Camp, Keld Bjerregaard, ejer et jordareal, som grænser op til det Roskilde Dyrskueplads, hvor også Roskilde Festival afholdes. Arealet blev hvert år frem til 2010 udlejet til Roskilde Festival, men Keld Bjerregaard opsagde lejeaftalen efter, at Roskilde Festival i rapporten ”Helhedsplan for Råstof- og Festivalområdet” opfordrede Roskilde Kommune til at overtage Keld Bjerregaard jord. Roskilde Festivals interesse i, at Roskilde Kommune overtager jorden, er ikke svær at få øje på. Det vil nemlig formentlig betyde bedre legebetingelser for Roskilde Festival, eftersom Roskilde Kommune har stor egeninteresse i afholdelse af festivalen.
I tråd med Roskilde Festivals opfordring, tog Roskilde Kommune initiativ til at indlede forhandlinger om køb af jordarealet. En handel kom dog aldrig i stand, da Keld Bjergegaard mente, at kommunen tilbød en pris for hans jord, som lå langt under markedsprisen. Uheldigvis for Keld Bjerregaard, men heldigvis for Roskilde Festival, stopper historien ikke her. Roskilde Kommune igangsatte efterfølgende lokalplanlægning for området, hvilket har resulteret i, at det omstridte areal nu – i henhold til lokalplan 538 – skal anvendes til udendørs idrætsfaciliteter og servicearealer til større events. Herefter kan Roskilde kommune ekspropriere arealet, såfremt det er nødvendigt for at realisere lokalplanen. Og netop her finder man Keld Bjerregaards begrundelse for at stable Love Camp på benene. For ved at ”selvrealisere” lokalplanen, håbede Keld Bjerregaard at kunne undgå, at Roskilde Kommune ville fratage ham sin jord. Slaget ser dog nu ud til at være tabt. Roskilde Kommune har formelt indledt ekspropriationsprocedure med henblik på at overtage jorden, åstedsforretning er afholdt, og Keld Bjerregaard afventer at modtage meddelelse om, at den endelige beslutning om ekspropriation er truffet. Herefter vil hans jord ikke længere retligt tilhøre ham.
Man må stille det spørgsmål, om Roskilde Kommune virkelig blot kan lokalplanlægge sig ud af forhandlingsvanskeligheder med en jordejer, som allerede har afslået at sælge sin jord på de tilbudte vilkår? Svaret er simpelt. Ja, det kan den! For som retsstillingen er i dag, har landets kommuner nærmest uindskrænket mulighed for at ekspropriere jord til såvel private som offentlige formål, som kommunalbestyrelsen efter eget skøn finder, er til gavn for samfundet. Denne retsstilling er svært forenelig med grundlovens § 73, som foreskriver at: ”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”. Det er i sig selv kritisabelt, at man i et retssamfund kan blive tvunget til at afstå sin jord til fordel for en privat erhvervsvirksomhed eller forening. Endnu mere kritisabelt og retssikkerhedsmæssigt bekymrende er det, at de hensyn, der kan begrunde et så intensivt indgreb, ikke er defineret ved lov, men afhænger af det gældende politiske flertal. Foruden stor usikker for borgere, er Roskilde sagen et eksempel på, at retsstillingen medfører, at private aktører har mulighed for at påvirke planudviklingen for et areal til eget bedste på bekostning af andre private interesser. For uanset hvor gavnlig Roskilde Festival er for Roskildes image, og uanset hvor mange festivalglade gæster, som vil foretrække, at Roskilde Festivals nabogrund inddrages til festivalformål, så er og forbliver Roskilde Festival en privat aktør, hvis gennemførelse næppe er ”påkrævet af hensyn til almenvellet”. At Roskilde Festival bryster sig af at være en non-profit organisation ændrer ikke herved. Desuden er der adskillige underleverandører og delaktører, som profiterer på festivalen. Eksempelvis de mange madboder – hvad enten disse drives af foreninger eller professionelle restauratører.
Politisk har der ikke været total blindhed for problemet omkring kommunernes ekspropriation til fordel for private. Forud for en lovændring i 2009 som bl.a. havde til formål at begrænse kommunernes adgang til at ekspropriere til private formål, udtalte daværende finansminister og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen:
“Det handler om at få moderniseret det samlede regelsæt omkring ekspropriation. Og grundlæggende handler det om at sikre, at der er respekt omkring privat ejendomsret og få sat en stopper for, at man kan ekspropriere til stadig flere formå. Det arbejde, som nu skal i gang handler om to ting: Hvad kan man ekspropriere til og på hvilke vilkår. Vi har bare set eksempler, hvor man sidder gustent og gambler med folks private ejendomme. Hillerød er et eksempel. Og tager man grundlovens oprindelige bestemmelser, så var det motorveje, jernbaner. Nu kan vi se, at man bruger disse bestemmelser til at lave golfbaner”
Roskilde sagen viser tydeligt, at der af hensyn til borgernes retssikkerhed, fortsat er behov for en væsentlig opstramning af kommunernes mulighed for at foretage ekspropriationer. Ekspropriation til fordel for private bør som udgangspunkt ikke være lovligt, og der bør opstilles objektive kriterier for, hvornår ekspropriation kan tillades, således at skønnet herfor ikke overlades fuldstændigt til et varierende politiske flertal. Der er heldigvis også et stort flertal af den danske befolkning der tager afstand fra ekspropriation til private formål, som det fremgår af en ny meningsmåling. For at sætte øget fokus på dette område har CEPOS oprettet en hjemmeside www.ejendomsregulering.dk hvor man kan klikke sig ind og se hvilke kommuner der eksproprierer mest. Endvidere kan man her læse mere om den private ejendomsret og den mangelfulde beskyttelse af denne rettighed.
66 kommentarer RSS feed
Ekspropriation er efter min mening et så ekstremt indgreb i den berørte borgers ejendomsret, at det kun skal finde sted når helt eksceptionelle forhold taler for det – og i hvert fald ikke, fordi Roskilde Festivalen ønsker et større område at boltre sig på.
Det er sgu da en lige lovlig vid udstrækkelse af begrebet “almenvellet”.
Det groteske heri består vel at Roskilde kommune ikke kunne nå til enighed med en pris med ejeren af Love Camp, og derfor bruger ekspropriation som alternativ fordi kommunen ved de ikke behøver at fastsætte prisen efter markedet.
Det er groft udnyttelse af af en lov, som burde være til fællesskabets interesse i form af jernbaner og motorveje, men pludselig bliver et våben fra kommunen fordi de i deres iver efter at tænke profit, fortænker andre i at gøre det.
Det kunne være oplagt hvis sagen blev prøvet for en domstol
Endnu et godt og vedkommende indlæg fra din hånd Jacob Machangama.
Det er utrygt, at kommuner, her Roskilde, kan omgå Grundlovens bestemmelser, som gjort.
Godt, at du findes, samt kan og vil gøre opmærksom på myndigheders tilsidesættelse og omgåelse af love, for egen vindings skyld.
Danmark er et dejligt land med mulighed for gode livsbetingelser, men der findes forhold, som kan blive bedre. Det her er et af dem.
Biskop Absalon flyttede Lærerhøjskolen fra Lund til Roskilde som Lærernes Hus med musikhus, latinskole, symfoniorkester og musikskole som model for en domkirke her til lands.
Flyt Peter Sabroe til Bramming, hvor Den nødvendige Lærerhøjskole ligger bedst i Ribe Stift med egen skoleradio og eget skoletv med morgensang, kor og orkestre fra skolescener i vestjyske skoler og med opsøgende kurser for fagudvalg ved naboskoler; kronjyder kan bygge værksteds- og kursusvogne til trinbræt, stationsbyer og banegårde.
Danmark er jo også en gammel efterkommer efter enevælden. Den mentalitet er jo ikke lige sådan at ryste af sig. Se bare hvordan en stor del af befolkningen stadig hylder efterkommerne.
kan se hans jensen kommenter om enevælden, nu er det sådan der er folk der slider og slæber altså arbejder og køber deres ejendom, så er der andre der ikke evner det og tror de bare kan tage hvad andre har skabt som dig.
Men igen .. vendt det om .. skal en enkel grådig borger kunne stoppe noget som 100 000 hvert år har glæde af ??
Jeg går i øvrigt ud fra at Jacob synes det er helt i orden at ekspropriere jord til en motorvej ???
@Thomas Andersen: Er man en grådig borger fordi man ikke vil afgive sin ejendom til en festival??? Motorveje og infrastruktur er blandt den slags hensyn som almenvellet henviser til.
Jeg elsker Roskilde Festival og er ivrigt gænger der. Jeg elsker også liberale friheder som ejendomsretten. Man skulle tro, at der så ville være et dilemma – men nej: Min integritet er ukrænkelig, og Roskilde Festival må betale en passende sum svarende til den reelle værdi ifht. alm. kommercielle og kapitalistiske hensyn.
Den “rigtige” værdi er den som Keld Bjerregaard vil sælge til.
Det er måske en lidt underlig forhandlingsstrategi, at arrangere en “mod-festival” – jeg tror det er en dyr strategi og koster ham bundlinie på det færdige resultat. Men det er igen hans eget (liberale) valg …
Ejendomsretten ukrænkelig? Skat eksproprierer per automatik ca. 50% af de værdier jeg skaber…
Vi kan måske enes om at kalde Ejendomsretten 50% ukrænkelig?
@ Jacob Mchangama!
Kan Keld Bjerregaard ikke lægge sag an mod Roskilde Kommune, hvis kommunalbestyrelsen i sidste ende vælger at ekspropriere? Hvis det er tilfældet, vil Keld Bjerregaard måske have mulighed for at beholde sit jordareal, idet domstolene måske ville fortolke grundlovens § 73 i et andet/nyt lys?
Ikke desto mindre er det et groft indgreb i den private ejendomsret og en udhuling af grundloven.
Godt indlæg. Kommunerne har altid været gode til magtfordrejning og magtmisbrug. Det må være de forkerte, vi vælger til kommunalbestyrelserne.
Jeg synes, at Jacob Mchangama lider lidt af liberalistisk enøjethed i dette indlæg.
Så vidt jeg forstår, så har Kjeld Bjergegaard ikke noget imod at sælge til Roskilde Kommune, han er bare ikke tilfreds med prisen.
Der er derved tale om en klassisk konflikt mellem en privat grundejers helt legitime interesse i at få den bedst mulige pris for sin ejendom kontra en offentlig myndigheds lige så legitime interesse ikke at skulle betale en helt urimelig pris for en ejendom, som er absolut nødvendig for at få et projekt – f.eks. en motorvej – gennemført.
Så er vi tilbage i formålet med ekspropriationer, nemlig at forsøge at finde den “rigtige” pris for en sådan ejendom.
Reglerne om ekspropriation fastslår da også, at ejendommen skal sælges til markedspris, og hvis sælger ikke er tilfreds, er der ankemuligheder og i sidste ende et sagsanlæg ved domstolene.
Når man læser indlægget, kunne man jo tro, at den stakkels sælger er ved at blive tvunget til at afstå sin jord til 25 øre pr. kvm.
Lidt mere afbalanceret næste gang, tak.
Jeg deltog i sidste års festival, og kan fortælle, at Keld Bjerregaard havde krævet en meget høj pris for sin grund. Hans forsøg med en Love Camp mislykkedes, når man ser på antallet af gæster, men måske var det en vellykket demonstration overfor Roskilde Kommune. Festivalens (Ikke kommunens) reaktion var, at han kunne få lov at beholde sin grund og erklære, at han nassede på deres musik og publikum.
Der er iøvrigt masser af marker omkring festivalpladsen, som landmændene sikkert gerne ville sælge i disse krisetider, så kommunens reaktion er helt urimelig og unødvendig.
Det kommunale magtmisbrug må stoppes. Omvendt må en ejer af en ejendom ikke med baggrund i “almenvellets” interesse kunne forlange en urealistisk høj pris for sin ejendom, hvis kommunen henvender sig for at købe. I givet fald må en domstol fastslå en købspris (det fordrer selvfølgelig, at ejeren overhovedet er interesseret i at sælge). Dermed kommer man helt uden om ekspropriation, som kun bør gennemføres, når der er tale om samfundsinteresser af afgørende betydning. Herunder sorterer ikke udvidelsen af festivalgrunde. Som andre har nævnt det, så handler ekspropriation derimod om store, offentlige anlæg – som regel trafikale anlæg, der i sagens natur er “usmidige”; man kan jo ikke sno og slingre en motorvej gennem et villakvarter.
Hvorfor skete der dog ingenting under den forrige regering?
Endnu et eksempel på hvor total impotent VK-regeringen var.
Jeg ved meget lidt om jura og grundloven, men jeg ville virkelig sætte pris på at ejendomsretten faktisk var ukrænkelig.
Så jeg spørger lidt naivt, hvorfor kan en borger ikke sagsøge staten for at krænke ejendomsrettigheder beskrevet i grundloven og få medhold? Så det offentlige af princip ikke krænker borgernes grundlovssikrede rettigheder.
Enig med Jan Søndergård..
Jacob: Det er muligt jura ikke tager højde for markedet, og prisdannelse. Men har du taget højde for Bjerregaards økonomiske incitamenter om prissætning som er HELT ude af proportioner med det ejendomsmarked vi har i Roskilde? Bjerregaard vil sælge til en pris, som i følge ejendomsmæglere i Roskilde er 4 gange så høj som markedsprisen (Kilde er Roskilde Avis fra sommer 2011).
Jeg er meget enig i dine betragtninger om at ejendomsretten bør være ukrænkelig og en hjørnesten i vores demokratiske samfund. MEN Bjerregårds spekulation i Roskilde Festival er uanstændig, og hans enegang i forhold til samfundet bør ikke hæve ham over almenvellet. Roskilde Festival er så stort et aktiv for borgere i Roskilde, at festivallen har direkte betydning for Roskildes samlet økonomi. Følg lidt op på på den urimelige grådighed som Bjerregaard udviser, og bemærk hvordan nabolagets holdning er til Bjerregaard. Almenvellet er i dit eksempel 50.000:1 Altså et samlet Roskilde mod en enkelt (grådig) borger. Her har jeg kun kun taget højde for de lokale beboere. Hvis man tager tilhængere og brugere af festivallen med, bliver fordelingen til almenvellets fordel jo blot endnu tydeligere. Hvad siger juraen til det når Bjerregaard ER blevet budt mere end markedsværdien?
Jeg går ud fra at eksproproeringerne ved motorvejsudvidelsen i Roskilde juridisk er ok, i det det gælder almenvellet? Boligejere har her fået, og accepteret, en kompensation som svarer til markedsværdi plus lidt ekstra. Et meget nærliggende eksempel, som jo ikke skaber debat?
Jeg bor langt væk fra Roskilde, så jeg kan desværre ikke forholde mig til den nævnte sag.
Men min ejendom er mit hjem og har enorm affektionsværdi for min familie.
Almenvellet eller ej, så savner jeg respekten omkring de personlige tabt – både materielt og følelsesmæssigt.
Festivaler, legepladser, lossepladser, golfbaner, lagerhaller og motorveje er ikke vigtigere end borgerens ret til ejendom. Og det er borgerens valg om det skal benyttes til familieliv eller andet – der er det ikke andres ret at være smagsdommere.
Penge er ikke en rimelig erstatning, fordi det netop ikke er en erstatning!
Den ene dag kan en motorvej både redde sæler og isbjørne, og den anden dag er det et andet argument. Imellem tiden er man totalt ligeglad med den lille ligegyldige borger, som bare skal hoppe til siden og acceptere sine lussinger i almenvellets bedste hensigt.
Afskaf gerne både Roskildefestivalen og den private ejendomsret, jo før jo bedre
Jeg synes at grundejeren skal oplyse hvad han forlangte i leje da han “tilbød” grunden til Festivalen. Der har været tal nævnt i dagspressen omkring 1 milion. Noget af et tilbud!
@ Jakob Degn.
Jeg bor i Roskilde, og er overhovedet ikke enig i dine betragtninger, så mig må du gerne trække fra de 50.000 som du (på opfordring?) gør dig til talsmand for.
Iøvrigt, så har Roskilde Festival intet med almenvellet at gøre – det er et underholdningsevent. Du repræsenterer lige nøjagtigt det synspunkt der hedder at magt giver ret, uanset at det går ud over den svage part, her ejendomsbesidderen, sympatisk eller ej ufortalt.
Som andre er inde på : Vi har fået Jacob M’s udlægning af sagen, ud fra “den lille jordejer”s synsvinkel. Men hvordan ser festivalledelsen på sagen, og hvordan ser Roskilde Kommune på den? Når vi har disses synspunkter, kan man foretage en nogenlunde kvalificeret vurdering af sagen. – I øvrigt mener jeg at begreber som “den hellige og ukrænkelige ejendomsret” er noget antikveret sludder!
Roskilde Festival og Roskilde Kommunes fremfærd ligner til forveksling de usympatiske manipulatoriske metoder der praktiseres af visse multinationale selskaber, og det værste er, at en stro del af festivallens kunder nok er bedøvende ligeglade, når blot de kan få nogle dages fysiske og psykiske rus.
Indstillingen om, at Keld Bjerregaard skal opgive sin ejendom, for at et privat foretagende kan tjene penge, vidner ikke desto mindre om et sygt samfundssyn præget af profitoptimering og en holdning om, at alt skal kunne købes for penge – endda til den af køber fastsatte pris.
Roskilde Festival startede ligesom Christiania som noget “alternativt” (et påskud for at man skal have særbehandling, som andre ikke kan få), og får sådanne foretagender ikke deres vilje, er man “ofre”. Næh godmorgen min bare …, hele sagen stinker langt væk af magtmisbrug og profitjageri på andres bekostning. Den privatkapitalistiske underholdningsindustri Roskilde Festival smykker sig fortsat gerne med de “alternative” fjer, men virksomheden er et mangemillionforetagende, der principielt ikke adskiller sig fra f.eks. Bilkas indkøbscentre (jf. Horsens-sagen), og Festivallen har i hvert fald intet med almenvellet at gøre. Ud fra de samme metoder, som praktiseres i Roskilde, og under påberåbelse af “almenvellet”, kunne man jo snildt forestille sig f.eks. det ikke særligt “alternative” selskab “Parken” få gennemtromlet en ekspropriation af omkringliggende boligområder for at få plads til udvidelser, og hvor var vi så henne?
Derfor er Roskilde-sagen i allerhøjeste grad principiel og Jacob Mchangama skal have en stor tak for at sætte fokus på uhyrlighederne.
Svaret er soleklart nej. For det første kan Roskilde Festivalens samfundsgavnlige effekt i allerhøjeste grad diskuteres. Det ved enhver med blot perifer tilknytning til den lokale psykiatriske skadestue. For det andet behøver man ikke diskutere Festivalens musikalske indhold. Det er notorisk under ethvert rimeligt nulpunkt.
Summa summarum: Selvfølgelig skal den private ejendomsret ikke sættes ud af spil til fordel for en fler dages druk og øvrig misbrugsfest.
Uden at jeg iøvrigt har sympati for kommunens måde at agere på, synes jeg det er værd at tage med i ligningen, at jordens værdi er voldsomt afhængig af netop Roskilde Festivallens tilstedeværelse. Og at jordebesidderen forsøger at presse prisen på leje/salg af hans jord på denne baggrund finder jeg egentlig ligeså usympatisk.
Eksemplet illustrerer en retspraksis man ikke troede, kunne finde sted i Danmark men derimod i et land med en korrumperet magtstruktur.
Grundloven er ganske tydelig på ekspropriationsområdet og tillader slet ikke kommuner at ekspropriere noget som helst. Der skal gennemføres en individuel lovbehandling, i hver eneste ekspropriationssag.
Gør man ikke det, udelukker man muligheden for, at iagttage Grundlovens § 73, stk. 2, der bestemmer, at stadfæstelse af vedtagne lovforslag om ekspropriation kan udsættes til efter et nyvalg. Først hvis det nye Folketing også vedtager lovforslaget, kan det gives lovkraft.
Heri ligger en garanti til borgerne om, en særlig beskyttelse mod overgreb. Denne garanti er dog illusorisk, når Folketinget allerede har givet en (ulovlig) generalfuldmagt til kommunerne. For; hvordan skal, et mindretal i Folketinget på mindst 60 medlemmer, kunne fremsætte krav om udsættelse af et lovforslag – der slet ikke fremsættes, netop fordi, Folketinget allerede har givet en generalfuldmagt til kommunerne? Det er da helt galt.
Den enkelte borger har herefter kun mulighed for, at gå til domstolene. Men, hvordan skal domstolene kunne tage stilling, når en borger anker en kommunal afgørelse? Kommunen har jo lovgrundlaget i orden – det har Folketinget stillet til rådighed. Dog; på et grundlovstridigt grundlag!
Den lovgivning der tydeligvis eksisterer og som giver kommunerne ret til at ekspropriere er i strid med Grundloven og kan ikke hurtigt nok fjernes.
Tja det kunne tænkes at grundejeren har sat sin pris meget højt fordi han netop ikke ønsker at sælge sin jord. Hvis du ikke vil sælge, er det jo smart at sætte prisen højt, for så er der ingen der vil købe. Det er mandens jord, han har ejendomsretten til den, og der er ikke tale om almenvellets bedste. Der er jo ikke tale om en alt eller intet problematik, festivallen skal nok bestå selvom den ikke får det stykke jord. Frækt frækt og klart magtmisbrug fra kommunen og festivallens side. Det havde været noget andet med en motorvej, hvor jorden er ABSOLUT nødvendig for at fuldføre projektet. Det er ikke tilfældet her.
For nogle år siden ville en kommune også ekspropriere sig ud af ulovlighederne den selv har gjort ifm. en nabos byggetilladelse, som aldrig skulle have været givet. Da byggeriets fundament så begyndte at skride ud og overskred derved vores matrikel, ville kommunen ekspropriere sig ud af problemet. magtmisbrug i den grad. Det er en typisk fremgangsmåde hos kommunerne idag.
Måske skulle roskilde kommune for eksproprieret grusgraven for lang lang tid siden, for den har da klart forværret logistikken på festivallen, og har gjort udvidelse af campingområderne nødvendig.
Den private ejendomsret er ukrænkelig ift. grundloven. Kan dette gå ind under almen vellet. Næppe.
Har sælgeren lov til at sætte prisen som han mener er korrekt. Har køberne “lov til at sige nej tak”.
Det er ganske enkelt usmageligt, at lovgivningen kan “bruges” til at tvinge folk til, at makke ret.
Har man en vare der er eftertragten, så må man betale prisen. Hvis de ikke ønsker det, må de handle andet sted. Der er jo ikke en bananrepublik vi bor i.
En trist sag for demokratiet, og besynderligt, at Roskilde Festival ikke enten betaler prisen, eller finder andrer alternativer. Hvis ikke de kan det sidste, så må de betale…
Tak for en flot artikkel og vinkel som vidner om, at der stadig er lidt håb for demokratiet.
Afskaf både Roskilde kommune og festivalen.
Dejligt at konstatere det endnu engang er Jacob Mchangama og åndeligt ligesindede der forsvarer den lille mand mod systemets overgreb. Hvorimod dem som finder deres selvforståelse i “at være på den lille mands side” typisk – og paradoksalt – gør det ved at forsvare netop systemet.
Udover det fine referat af historien der omkranser den juridiske problemstilling kunne man på 180grader.dk igennem forår og sommer læse om chikanen fra Roskilde Kommune angående afholdelsen af Love Camp. Virkelig sørgelig opførsel som måske er forventeligt af nogle politikere men desværre også udvises af kommunens ansatte. Dem der ellers skulle servicere borgerne – og ikke deres midlertidigt valgte “adel”.
Bliver interessant at se hvordan sagen ender – og mest af alt hvilken pris der findes “fair”. For her må man vel tage udgangspunkt i den indtægt grunden historisk har været i stand til at genere – i.e. indtægt fra Roskilde Festivalen. Prissætning uden hensyn til pengestrømme aktivet kan generere er vel bare planøkonomi som vi så kan få konstateret sort på hvidt er hvad system danmark arbejder efter.
Hvorfor er mit indlæg af 13. december 2011 kl. 15:01 stadig under behandling??????????????
Jacob Degn, 14. december 2011 kl. 11:20
Det lyder jo ligefrem som mobning! Det er mandens private ejendom der skal tvangsælges til et underholdningsevent, hvor lavt kan man synke for ussel mammon?
Som jeg husker det (sagen omtaltes i enkelte medier for et par år siden) så driver Bjerregaard en planteskole på det areal, der skal eksproprieres.
Der er altså ikke blot tale om, at manden er grådig og forlanger en høj pris, men at kommunen ønsker at fratage ham sit levebrød og slagte en selvstændig erhvervsdrivende.
Matadorøen er en spillemaskine, men en Tønderfestival er festlig, folkelig og fornøjelig.
@Jacob Mchangama
“Motorveje og infrastruktur er blandt den slags hensyn som almenvellet henviser til.”
Og det mener du så ikke, at udendørs idrætsfaciliteter og servicearealer til større events er?.
Når vi ser på børn og unges fedmeproblemer, så betragter jeg idrætsfaciliteter som almenvel.
Sådan er vi allesammen så forskellige.
@niels hansen
Heldigvis er vi forskellige, for jeg ville nødigt være som dig ;)
Du havde sikkert ikke den holdning hvis du f.eks. stadig boede i dit barndomshjem og kommunen nu vil lave dit hjem om til P-plads, fordi der ligger et motionscenter i nærheden … vel?
Der må være en grænse og din sammenligning mellem idrætsfaciliteter og infrastruktur er latterlig!
Bonderøve tryner man da!
Hvad skal vi med Grundlov og Folketing, når jurister og embedsmænd maltrakterer førstnævnte for, at tilfredsstille en eller anden ”magtens vilje” og folketingsmedlemmerne ingen integritet har?
Nylig gør en landmand i et læserbrev sine medborgere opmærksom på, at regeringen vil forbyde dyrkning af 50.000 ha agerjord – uden at give erstatning. Det undrer naturligvis, idet Grundloven klart bestemmer, at ingen kan tvinges til, at afstå sin ejendom uden fuldstændig erstatning!
Nu kan man, alt efter hvor forskruet en hjerne man er i besiddelse af, vælge at mene, at landmanden og hans kolleger ikke skal afstå noget, de må blot ikke bruge deres ejendom. Og, da staten efter denne udlægning ikke eksproprierer, skal der heller ikke betales erstatning.
Man kan også vælge at se sådan på det; at ejerskab til en ejendom man ikke må anvende, intet er værd. For hvem vil købe produktionsjord, der ikke må bruges og derfor ikke kan give et afkast? Og, hvordan kan man udrede ejendomsskatterne, når man ikke har nogen indtægt af ejendommen?
Jeg tror de fleste kan se, at der her er tale om et overgreb på ejendomsrettens ukrænkelighed. Men hvordan kan Folketinget finde på sådan noget? Er de fløjtende ligeglade med Grundloven, der jo helt entydigt siger, at ekspropriationer skal udløse fuldstændig erstatning? Kan de ikke læse, er de undskyldte men bør med denne manglende kvalifikation ikke genvælges.
Men, måske er de i virkeligheden blevet vildledt af justitsministeriet? Noget tyder på det, for landmanden skriver i sit læserbrev:
”Justitsministeriets svar på politikernes forespørgsel var, at man anser intensiteten af et indgreb i ejendomsretten på op til 5 pct., for at være; erstatningsfri regulering af ejendomsretten”. Landmanden fortsætter: “Altså en vurdering, der er udtænkt af Justitsministeriet men ikke lovfæstet” og han fortæller videre; “jeg har talt med en jurist fra justitsministeriet. Hans afslappede svar var; at politikerne nu skulle se på det”. Man ser for sig, en sleben embedsmand, der tænker; og de (politikerne) forstår alligevel ikke et klap men gør som vi siger de skal. Og, det kan du lige så godt vænne dig til, bonderøv. Det er os der bestemmer.
Jeg spørger; hvad sker der her? Har der udviklet sig en paralleljura i justitsministeriet og embedsværket, hvor man kreerer egne regler og opfattelser og hvor man mestrer kunsten, at tolke Grundloven på en, så betændt måde, som i tilfældet her?
Hvordan kan man tale om, at “intensiteten”, altså angrebet på ejendomsretten er så lille, at det udløser nul erstatning, når Grundloven siger, at der altid skal erstattes fuldt ud? Er det en lære der udlæres, når man studerer jura?
Måske; i det mindste kan jeg referere til dette udsagn, sagt for nogle år siden af en dr. Jur.
”Juridisk fakultet er blevet en lukket loge, hvor de lærde docerer deres egne meninger og soler sig i uimodsagt fortræffelighed. Den gængse holdning er småtskåren, uakademisk og ulidelig”.
Skal vi tillade denne tilstand eller banke det juridiske etablissement tilbage til Grundlovens lige vej?
Så vidt jeg husker, skulle arealet bruges til Roskilde Festivallen. Det har vel ikke noget med idrætsfaciliteter at gøre.
Der er masser af idrætsfaciliteter i samfundet og hvis man ønsker flere, burde det kunne lade sig gøre, uden at
man skal lukke en privat virksomhed, fratage en person sit levebrød og ekspropriere hans jord.
Der er jo reelt tale om, at Roskildefestivallen er blevet en mastodont, der har stor magt i Roskilde. Denne magt ønsker de så at bruge ti – for egen vindings skyld- at tryne en alm borger. Det er det det drejer sig om.
Problemet er vel (som andre også er inde på), at manden ville have en helt urimelig pris for sin grund. Det er et stykke landbrugsjord vi snakker om, der er blevet mere værd på grund af Roskilde Festival. Med den gamle lejeaftale tjente manden mere per kvadratmeter på at leje jorden ud til Roskilde Festival 14 dage om året, end han kunne have gjort ved at dyrke jorden! Ved forhandlingerne om en ny aftale, ville han sætte prisen op. Det sagde festivalen nej til.
Selvfølgelig har han retten til sin egen ejendom. Men det er på ingen måde en menneskeret at tjene penge på at dine naboer er driftige forretningsfolk, der har stablet et stort arrangement på benene.
Dem der støtter Roskilde Festivalens ret fordi de jo er “alment velgørende” skulle interessere sig en smule for fakta.
135 millioner er hvad Roskilde Festivalen siden 70erne har delt ud. Peanuts. Det skal sidestilles med at de er moms-fritagede hvilket er en unddragelse der sparer dem ca. 25-30 millioner hvert år. Med andre ord, udfra standard paroler om “samfundets penge”, er det ren skatteunddragelse hvor de holder fest for dem der har råd mens dem der ingen penge har bliver omtalt i PR-materialet.
Roskilde Festivalen er om noget et eksempel på hvor vidt det private initiativ kan drives med positive ramme-betingelser fra det lokale etablisement og ikke mindst meget lempelige skatteforhold. En pointe der er svær at fatte for mange af de faste “velmenende” festivalgængere.
Med folkeskolens og gymnasiernes vanrøgt af det danske sprog gennem mindst 40 år er der for det uvidende massive flertal svært at skelne mellem almenvellet og almenvældet. For det fattigere plebs er rock kongen og for det lidt rigere plebs er golf suverænen. Så når Almenvældet er for laveste fællesnævner og når nogle skal tjene en fedtskilling eller score et par stemmer ved næstfølgende valg, så skal man – måske mod bestikkelse – kunne bøje Grundloven (det billige skidt) og kunne tryne enkeltmand til Almenvældets glæde.
Det er jo rendyrket grundlovsstridigt pamperi og magtmisbrug!
…og dermed har Roskilde Kommune effektivt sat Danmarks Riges Grundlov ud af kraft. De facto hedder det: “Vi kan tage din ejendom hvis vi har lyst”. Dem der taler om at han har forlangt en “for høj” pris for sin ejendom, bør huske på først og fremmest at DET ER SÆLGERS RET AT BESTEMME SIN PRIS! Dette er den vigtigste indvending. Dernæst kommer så, som det også er blevet nævnt, at der er tale om mandens levebrød. Det berettiger OGSÅ til en højere pris end hvis det alene havde været ubrugt jord.
Fri proces til ham, hele vejen til Højesteret, tak.
@ Jacob Mchangama.
Kan han sagsøge Roskilde kommune for magtmisbrug?
Det må da efterhånden være lysende klart for enhver, at den private ejendomsret kun eksisterer på papiret, og at det “almenvellet”, der skulle berettige ekspropriationer for “det fælles bedste”, er ethvert formål, som politikere støtter enten ideologisk eller (nok langt oftere) af hensyn til personlig vinding (ikke nødvendigvis økonomisk; magt har sin egen markedsværdi, som ikke altid kan gøres op i kroner og ører).
Roskildefestivalen er ikke “almenvellet”, og der er ingen, der har ret til at deltage i den eller for den sags skyld at arrangere den. Hvis folken bag Roskildefestivalen kan gennemtrumfe, at de har “ret” til at arrangere den, så betyder det ikke, at de har nogen form for ret – bare at de har mere politisk indflydelse end den mand, der ejer den mark, hvor de har lyst til at arrangere en festival.
Roskilde kommune, og handlende, har idag indregnet de millioner de malker, festivalgængere for i deres skatteindtængter.
Almen vel, er vel hvis almenet får flest penge med minimun besvær til kommunekassen.
Og en sjofel lovgivning og eksproperition, er vel billigst for ” almenvellet”, loven findes jo.
Så hvorfor betale mere ?.
Alle elsker jo festival, mega organiseret indtagelse af øl ( 25 % moms ), samt totalt kaos og overpisning af Roskilde midtby.
Inden alle nu går i selvsving over beskyttelsen af den privateejendomsret, så burde den kære Jacob, prøve at belyse sagen fra alle parters siden. Når man enøjet ser på en sag som tilfældet er her, bliver det bare et trist eksempel, på en sort hvid fremstilling som bestemt ikke giver et bare nogenlunde objektivt billede af sagen. Dermed opnår man kun en fordummende debat som det ses af bloggen og mange af de efterfølgende indlæg.
@Kenneth Andersen: Kan du så ikke fortælle os, hvad det er, Jacob McHangama mangler at belyse? I stedet for at kritisere ham for ikke at belyse alle sider og komme med vage anklager om at være “enøjet”.
Jeg finder sagen ganske godt belyst: En mand nægter at stille sin private ejendom til rådighed for andre, anklages for at stå i vejen for “almenvellet” (som i dette tilfælde er en friluftsfest med levende musik, der er til stor gene for naboerne), og arrangørerne af festen, som tjener godt på at arrangere den, går i retten for at banke manden på plads og opnå ret til at bruge hans ejendom til deres egne formål.
@Jesper Henriksen – Ingen tvinger Roskilde Festival til at benytte hans jord.
Kan ikke se hvad der er galt i sagen.
Uanset jeres personlige holdning, så er roskildefestivallen % vis mere i almenvællets interesse end en gennemsnitlig motorvej.
Så hvordan er sagen anderledes, end når der skal anlægges en ny motorvej, og Hr Jensen vil have en halv milliard for sit parcelhus på østerplovfurevej?
Og med hensyn til jeres kritik af ‘almenvællets interesser’, så bedes I erindre, at den grundlæggende liberale holdning til personlig frihed, er at den kun er gældende, sålænge den ikke krænker andres. Hvis i tvivl, så kan I gå ned på biblioteket og låne John Locke og genopfriske jeres børnelærdom….
P.S.
Jacob Mchangama, du burde vide bedre. I hvertfald hvis du vil anse dig selv som liberal.
Det er en om’er,,,
Ganske enkelt ufatteligt. Jeg er oprigtigt rystet over denne her ekstremt relevante samfundskommentar. Man føler sig overordentligt latterliggjort og umyndiggjort af det danske samfund imens man læser denne artikel. Rystende.
Roskilde festivalen, er danmarks störste svineforestilling.
I årevis har vi set på det svineri.
Og håbet på tiden snart er inde til, at den dör ud.
pc.
Skrevet af Peter, 16. december 2011 kl. 09:00
Uanset jeres personlige holdning, så er roskildefestivallen % vis mere i almenvællets interesse end en gennemsnitlig motorvej.
Dokumenter dine procenter eller lad være med at brug påstande til at godtgøre at din holdning er mere korrekt end andres.
Almenvellet under alle omstændigheder ikke til for private. Skulle fx. Netto have tilladelse til at expropriere fordi de er leverandør til “almenvellet”.
Og iørigt drejer det sig ikke om en evt. retssag, men i et rigtigt demokrati, hvor det ypperste er frundloven – om en politianmeldelse af de ansvarlige.
Skrevet af Peter, 16. december 2011 kl. 09:00
Uanset jeres personlige holdning, så er roskildefestivallen % vis mere i almenvællets interesse end en gennemsnitlig motorvej.
Dokumenter dine procenter (Peter) eller lad være med at bruge påstande til at godtgøre, at din holdning er mere korrekt end andres.
Almenvellet under alle omstændigheder ikke til for private. Skulle fx. Netto have tilladelse til at expropriere fordi de er leverandør til “almenvellet”.
Og iørigt drejer det sig ikke om en evt. retssag, men i et rigtigt demokrati, hvor det ypperste er frundloven – om en politianmeldelse af de ansvarlige.
Prisen for grunden var helt grotesk.
Keld Bjerregaard havde en rigtig gardin liberal økonomisk opdragelse. Der var efterspørgsel, og han kom med et helt absurd udbud, fordi han vidste, hvilken position han sad i. Nej rent retsligt gjorde han intet galt, men jeg synes du vinkler den helt forkert. At Keld Bjerregaard blev forulempet af kommunen, og at Roskilde Kommune ikke har belæg for at sige, at Roskilde Festival er alemvelle, er jeg dybt uenig i, simpelthen fordi Keld Bjerregaard – af princip – modsætter sig et større arrangement, der kommer tusinder af mennesker til gode.
Nu er der nok nogle, der vil råbe vagt i gevær og kalde mig kommunist og socialist og alskens “ondskab”, og jeg vil sige at mine holdninger til personlige friheder går virkelig positivt langt – også med ejendomsret. Men Keld Bjerregaard udnyttelse af sin position og areal, og jeg taler her om lejemålet, var så krejlet og ufordelagtigt for Roskilde Festivalen – som er non-profit – at jeg simpelthen ikke kan have ondt af manden.
Ret definitionen af almenvellet, så Keld Bjerregaard kan lære, at arrangementer som Roskilde Festivalen – der kommer hele erhvervslivet i Roskilde til gode – for slet ikke at tale om de godtgørende formål som Roskilde Festivalen giver til – betyder mere end hans egen pengepung. Har intet mod liberal tankegang – men i nogle situationer er det vigtigere at tingene går op i en højere enhed, end at et enkelt individ får sin vilje. Dette her er en af den slags sager.
Bjørn – jeg vil gerne lave et arrangement som kan komme mange mennesker til gode, men jeg har brug for din ejendom. Den er du derfor nødt til at afstå i almenvellets intersse. Det kan du vel godt forstå…
Mark, du er nød til at være mere specifik, og dit eksempel er tæskedårligt, og tjener ikke dit argument overhovedet.
1. Keld Bjerregaard havde i forvejen en aftale med Roskilde Festivalen, og årelangt samarbejde med Festivalen gjorde, at han benyttede grunden forretningsmæssigt – han boede ikke på den. Han indså sin position, og pressede citronen. Roskilde Festivalen fratog ham ikke hans almene boligstand – som du jo foreslår – for jeg antager, at du vil holde et arrangement i hvad? Min stue? Flot. Se hvor langt du kommer i byretten med det argument. Keld Bjerregaard bor ikke på grunden, og har ikke anvendt den til andet end Roskilde Festival.
2. Keld Bjerregaard er landejer. Dvs. 1 person råder over et temmelig stort areal. Fint nok – det skal man have lov til. Men om Keld Bjerregaard vil det eller ej, så blev hans grund i mange år benyttet – med samtykke, for et beløb – hvert år. Han har altså selv sagt ja til, at pladsen måtte og kunne benyttes til Roskilde Festival – og over årene indser han så, at pladsen kan give ham en klækkelig profit, fordi at den er vigtig for festivalen. Han presser derfor prisen så højt op, at festivalen ikke længere kan betale den, selvom den er vigtig for festivalen.
Mit problem er, at Keld Bjerregaard spillede beskidt, nu gør Roskilde Festivalen det samme. Jeg kan godt forstå, hvorfor Roskilde Kommune hjælper Roskilde Festivalen. Dette her ville ikke have været et problem, hvis Keld Bjerregaard havde slået sig tilfreds med den hyre han fik for at låne sin grund ud 3-4 uger om året. Han blev grådig, og nu betaler han prisen – frihedsprincipper er gode, så længe de ikke kommer andres frihed til last – og her tog Kjeld en hel kommunes almenvelle som gidsel.
Så spar mig dine principper, der overhoved ikke kan anvendes, da du ingen idé har om mine boligforhold, og deres beliggenhed i forhold til kommunale projekter og diverse festivaler.
Det virker som om, at en stor andel af Danskere er juridiske analfabeter.
Hvorfor har folkeskolen ikke et fag der hedder Jura og grundlov hvor man lærer om almene retsprincipper, såsom ukrænkelighed, forfatning og retssikkerhed.
I andre lande, fx. USA eller Frankrig lærer elever om de høje demokratiske idealer og de frihedsprincipper som befolkningen har opnået efter århundreders undertrykkelse og borgerkrige.
@Peder:
Citat: Det virker som om, at en stor andel af Danskere er juridiske analfabeter.
Svar: Nej. Det lader til at du er liberal analfabet. Beskyttelsen af privat ejendomsret i DK er baseret på et liberalt standpunkt ikke et hyber kapitalistisk standpunkt.
Kan du f.eks. nævne ET parti der sætter kapitalisme over liberalisme? Nej, det er vidst kun dig og Jacob der står for det. Men måske skulle I lave jeres eget parti, hvis I mener at have bred opbakning i befolkningen…
Så hvis man én gang har sagt ja, så er man i al fremtid stavnsbundet til at stille sit til rådighed uanset hvad?
Princippet, er lige netop hvad dette handler om. Hvis du mener det er ok at kommunen fratager Keld Bjerregaard hans ejendom på et så spinkelt grundlag (og nej – et privat arrangement, det værende nok så stort – er ikke “almenvellet”), så må du også mene det er i orden at smide dig ud af dit hjem, fordi jeg synes jeg vil arrangere en fest, tage penge for entreen, og donere en del af overskuddet til velgørende organisation efter mit valg.
Det er PRÆCIS det samme. Blot i andet størrelsesforhold. Og beslutningen bør ikke stå i Højesteret – i så fald har Danmarks Riges Grundlovs §73 stk. 1 totalt mistet sin værdi, og kommunen kan i så tilfælde bare komme til en hvilken som helst borger og sige: “Øhm….”almenvellet” kræver at du skrider, fordi vi skal bygge en p-plads hvor dit hus er.”. Er det dét du ønsker?
Ellers er det “Øhm…det er ikke ok hvis det går ud over mig, men det er ok hvis det går ud over andre!”-indstillingen vi er tilbage i. Og dét er det rene hykleri.
Jeg er ligelad om man kan kalde det liberal, kommunistisk eller kapitalistisk.
Uanset hvilken ideologi, så MÅ man have nogle klare retningsliniger (love) som alle og enhver kan forstå OG er villige til at rette sig efter.
Og I denne situation drejer det sig om et brev til RIGSADVOKATEN om at retsforfølge de ansvarlige i Roskilde for klar overtrædelse af grundlovens….
Godt og informativt indlæg :)
[...] har tidligere beskrevet, hvordan Roskilde kommune ønsker at ekspropriere en lokal planteskole til fordel for Roskilde [...]
Der mangler en uafhængig forfatningsdomstol i Danmark!
At overlade fortolkningen af grundloven til politikerne og deres medløbere i ministerier og domstole, er det samme som at lade ulven vogte får.
Man bør ikke være blind for, at karriere og fremtidige karrierermuligheder – i alle virksomheder – i en vis grad afhænger af “tilpasningsvillighed” og udvist loyalitet.
At vi derfor kan snakke om en revidering af grundloven m.h.p at forbedre vores demokrati, uden at overveje at indføre en reél tredeling af magten og forbedre kontrol- og magt- afbalaceringen, er dybt tragisk og desværre meget sigende for Danmark.
Skriv en kommentar