Roskilde Festival – vigtigere end den private ejendomsret? II

Af Jacob Mchangama, Cepos 92

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan Roskilde kommune ønsker at ekspropriere en lokal planteskole til fordel for Roskilde Festivalen. Denne sag har nu taget en absurd drejning, der i den grad forstærker lugten af magtmisbrug og usundt tætte forbindelse mellem festival og kommunalbestyrelse. Den 9. februar vedtager miljø- og teknikudvalget i Roskilde Kommune at ekspropriere dele af planteskolens jord og den 15. februar følger økonomiudvalget trop. At hensynet til Roskilde Festivalen er afgørende for ekspropriationen fremgår tydeligt af lokalplanen:

Roskilde Festival har stor betydning for Roskildes musiske profil, og festivalen anses for en af de største virksomheder i kommunen. Det er derfor af afgørende betydning at sikre Roskilde Festivals fortsatte eksistens i området

Desuden har lokalplanens indhold en slående lighed med det udkast til lokalplan, som Roskilde Festivalen selv har fremsat tidligere og hvoraf det fremgår, at “Roskilde Kommune skal opkøbe jord, der sikrer områdets fremtid som eventområde. Særlig interessante områder er identificeret.”

Formanden for Roskilde kommunes Teknik- og miljøudvalg udtaler endvidere:

Vi gør det ikke for at genere nogen, men fordi det er vigtigt for os. Ved at sikre os jorden får vi både bedre plads til idrætsfaciliteter og til festival og dyrskue. Jeg kan sagtens forstå, at Bjerregaard er vred, og det er ulyksageligt, at man ikke forinden har kunnet blive enige om en pris

Den 16. februar offentliggøres det så, at Roskilde Festivalen som ”tak for kommunens gode vilje”, som det hedder i Roskilde avis (den trykte version), donerer to kunstgræsbaner til Roskilde Kommune, hvis kommunalbestyrelse skal træffe endelig afgørelse om ekspropriationen den 29. februar. Ikke nok med at Roskilde Kommune altså groft til side sætter den private ejendomsret til fordel for en bestemt privat interesse, som kommunen har nære forbindelser til, så modtager kommunen tilsyneladende også en modydelse for at give Roskilde Festivalen brugsret til de eksproprierede arealer. Der er muligvis ikke tale om bestikkelse i strafferetlig forstand. Men i moralsk forstand kan vi næppe komme begrebet bestikkelse tættere uden at skulle til Grækenland. Det er flot og dygtigt, at Roskilde Festivalen har udviklet sig til en af Europas største musik events. Og det er forståeligt, at Roskilde Kommune gerne vil hjælpe festivalen med at fastholde og udbygge sine aktiviteter og internationale brand. Men Festivalens succes kan ikke forsvare, at man tilraner sig en anden mands ejendom. Roskilde Roskilde kommune må forhandle sig frem til en pris med ejeren eller finde på en alternativ løsning, hvis der ikke kan opnås enighed. Det er udtryk for grov tjenesteforsømmelse, at successive regeringer og folkevalgte på tinge har ladet grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret udvande i en sådan grad, at grådige økonomiske interesser og servile kommunalpolitikere i fællesskab kan tiltage sig, hvad der tilhører andre.  Det er på tide, at der bliver sat effektive hegnspæle op omkring den private ejendomsret.

92 kommentarer RSS

  1. Af Frank L

    -

    @ Søren F. Hansen, 28. februar 2012 kl. 22:32

    Jeg kan forstå at du ikke er bekendt med før og efter priser, på arealer som kommunen eksproprierer eller truer med det, til byggegrunde. For øvrigt noget der sker hele tiden over hele landet. Hvor er lige forargelsen der?

  2. Af Morten Larsen

    -

    @ Frank L 28. februar 2012 kl. 23:50: “Husk så også på, at arealet jo kun bruges af festivalen cirka 14 dage årligt. Resten af tiden kan kommunen, som jo ejer den, bruge den til alt muligt andet.”
    Aha, så er “alt muligt andet” lige pludselig = almenvellet, hvis sølle 14 dage om året ikke er det?
    Det positive ved din argumentation er, at den åbner op for, at man f.eks. kan få has på Christiania. Eksproprier Fristaden i “almenvellets” navn og brug den til “alt muligt andet”, og hvis det ikke er nok, så laver vi bare en aftale med en stor virksomhed om, at de bygger arbejdspladser m.m. på grunden, som kan servicere og skabe indtægter til måske ikke 90.000 mennesker i 14 dage som i Roskilde, men over et helt år kan mindre nok også gøre det. Søren Larsens idé om, at virksomheden bare skal generere en omsætning på +50 millioner til det lokale erhvervsliv hvert eneste år er i hvert fald ikke urealistisk.
    I er et festlig par, I to. Man kan komme langt med jeres metoder; hvis f.eks. Parken i København får lyst til at udvide for at kunne skabe endnu flere indtægter til gavn for lokalområdet, så kan de snildt sammen med Københavns Kommune få eksproprieret tilstødende boligområder, især hvis de holder sig til de områder, hvor beboerne er på overførselsindkomst eller ikke genererer nogen videre indkomster til området. Fodboldfans og koncertgængere er bestemt “almenvellet”, når bare de er mange nok, som tidligere fremført. Smid rif-raffet og fattigrøvene ud, så kapitalen kan komme til. Men nåh nej, i så fald vil I jo nok hævde, at der gælder andre regler, er jeg bange for.
    I Danmark er det kun staten, de kan ekspropriere, ikke kommunerne, og forsøger de på det alligevel, er det ulovligt. Det samme er “smøring”, uanset at nogen får gavn af smøringen. Ifølge Den Danske Ordbog betyder Almenvellet: “god tilstand, fx med hensyn til velfærd og trivsel, for alle mennesker i et fællesskab, især et samfund”. Roskilde by og Festivallens interesser har ret beset ikke meget med den danske stats og det danske samfunds interesser at gøre. At påstå dette, er en megalomanisk overvurdering fra kommunens og festivallens side af egen betydning.
    Men som sagt, lad os håbe at sagen går igennem og danner præcedens, så skal det nok blive sjovt at være dansker, når de I ikke kan lide, begynder at benytte sig af de samme metoder.

  3. Af Jan Sørensen

    -

    Når man læser om sagen, gives der indtryk af, at der her er tale om en stakkels hårdtarbejdende planteskolemand, der nu får frataget sin gode danske muld, hvoraf han og hans slægt i generationer har haft sit møjsomme udkomme.
    Hvis der i stedet, som det læses mellem linjerne, er tale om en forsmået grisk udlejningsspekulant, er kommunens synd vel ikke helt så stor?
    At kommunen ikke kan tilbyde ham et andet tilsvarende stykke jord uden udgift for ham, forstår jeg dog ikke.

  4. Af Axel Eriksen

    -

    Når Frank L(eegaard) går ind for flertallets diktatur, er det jo ikke generelt – hvis det havde været en VKO-kommunalbestyrelse, der havde brudt Grundloven, var der nok kommet en anden sang!

  5. Af jens holm

    -

    Jeg forsøger mig lige igen. Dyrskuepladsen, som jo bl.a. også bruges til landets største dyrskue er ved at blive til grusgrav fra den anden ende af.

    Man forlænger derved levetiden for Dyrskuepladsen som et stort samlet areal. Hvor skaffer man ellers et sådant areal.

    Se på luft fotos på Miljøforvaltningen og væksten.
    .
    Det er så usmageligt i mine øjne, at der ikke leveres erstatningsjord.

    Jeg er så også af den mening, man udnytter de mange kratere i området ganske dårligt.

    Nu skal jeg jo ikke genere planteriget meget. De har det jo hårdt i forvejen; men det har altså ike meget med at have brug for jord at gøre mere.

    Måske skulle de have en sådan grusgrav. Flere af de tomme eller snart tomme ligger meget centralt.

  6. Af Stefan Hultberg

    -

    Det illustrerer vel det som de fleste godt ved – Roskilde er Danmarks mest korrupte by!!

  7. Af Erik Johnsen

    -

    Er vi blevet til en bananrepublik?
    Hvis man i Roskilde Kommune slipper godt fra, at ekspropriere en privat mands ejendomsret til fordel for festivalen uden at nogen griber ind. Så viser det i hvert fald, at der ikke er megen retsstat tilbage i Danmark.

  8. Af Kim Olsen

    -

    Jan Sørensen

    “Hvis der i stedet, som det læses mellem linjerne, er tale om en forsmået grisk udlejningsspekulant, er kommunens synd vel ikke helt så stor?”

    Uanset hvilke subjektivt begrundede mærkater du i kraft af din politiske overbevisning hæfter på manden, har han nøjagtig samme retssikkerhed som alle andre borgere.

    Alt andet er bodega-snak, og kan passende tages med Leegaard ved hjørnebordet.

  9. Af Kim Olsen

    -

    Leegaard,

    Jeg har stor respekt for din juridiske ekspertise, men almenvellet er altså ikke det samme som flertallet. Det er to vidt forskellige ting.

    Iøvrigt hylende morsomt, at du selv karakteriserede den forrige regering som “flertalsdiktatur”.

    Væmmelig socialistisk dobbeltmoral der her bliver udstillet.

  10. Af Finn Larsen

    -

    Det er vist en uretfærdighed i småtingsafdelingen CEPOS her har fat i. Hvad mener I om mennesker der får deres ejendom oversvømmet fordi andre mennesker udleder for meget CO2.
    Eller mennesker der får ødelagt deres forplantningsevne fordi andre mennesker kaster om sig med sprøjtegifte.
    Der må da være basis for en erstatningsretlig disputs af lidt større dimensioner.
    Nåh nej. Borgelige anerkender ikke den slags. Her er vi så nået ind til selve kernen i det at være borgerlig. At benægte eksistensen af andet end helt simple sammenhænge.

  11. Af Henrik Nielsen

    -

    Det er mange år siden Roskilde Drukfestivalen holdt op med at have nogen betydning som musikbegivenhed. At dens uduelige ledelse nu ligefrem bevæger sig ud i korruption burde være nok til at den fik frataget sin særstatus og hattedamehelgenglorie. Der er simpelthen tale om en pengemaskine, intet andet.

  12. Af Morten Klercke

    -

    Det ville nu klæde debatten, hvis folk rent faktisk udtalte sig som de havde forstand til.
    Først og fremmest – sagen drejer sig ikke om Roskilde Festival vs. planteavleren, men derimod om Roskilde Kommune og planteavleren.

    At arealet fremadrettet tænkes anvendt af Roskilde Festival er såmænd rigtigt nok, men så enkelt er det jo naturligvis ikke. Hvis man ellers gad kigge i Lokalplan 538, der omhandler arealet, ses det at området;
    ” udlægges til offentligt formål, hvor områdets primære anvendelse er serviceareal for særligt pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen samt udendørs idrætsanlæg. […]
    Inden for den del af området, der forbliver i landzone, kan der anlægges parkering, servicefunktioner til arrangementer, udendørs idrætsfaciliteter samt opføres et mindre antal bygninger til servicering af større events og idræts og fritidslivet. ”
    Det handler således ikke blot om festivalen – det bør efterhånden træde tydeligt frem.

    Derudover er det værd at nævne, at kommuner naturligvis sagtens kan ekspropriere, hvilket i så fald sker med hjemmel i planlovens § 47, der lyder således;
    “Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.”

    Roskilde kommune kan altså, når de vurderer at en besiddelse af arealet er en forudsætning for lokalplanens virkeliggørelse, vælge at ekspropriere det pågældende areal, på baggrund af en lokalplan. At lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med Roskilde Festival ændrer intet i forhold hertil – private virksomheder er ikke afskåret fra dette.

    Det eneste denne sag handler om, at at planteavleren ikke selv kan realisere lokalplanen og ikke mindst, at han tilsyneladende ikke fik tilbudt de penge, han mente arealet var værd.

    Kommunen er derfor, NATURLIGVIS, i sin gode ret til at ekspropriere arealet.
    Derudover er det værd at nævne, at i fald planteavleren vurderer, at erstatningen for ekspropriationen ikke er tilstrækkelig, kan erstatningsfastsættelsen påklages til taksationskommissionen.
    Ekspropriationsbeslutningen kan i øvrigt påklages til Natur- og Miljøbananerne samt ved byretten; så mon ikke der skulle være mulighed for, at retfærdigheden skete fyldest?

    Indtil da – skulle vi så ikke nøjes med at udtale os, om emner vi rent faktisk ved noget om?

    Mvh M. Klercke, stud. geom.

  13. Af Otto Kjærgaard

    -

    Stor tak til Kacob fordi han med hans artikler er med til at få sat focus på ekspropriationer. Vi kan ikke få samfundet til at fungere, hvis ikke der i meget vigtige sager er muligt at ekspropriere. Det forudså de, der lavede Grundloven og lavede et musehul. Det de ikke forudså, var at musehullet ville blive til en ladeport.
    Helt afgørende grundpiller for vores samfund er den personlige frihed og ejendomrettens ukrænkelighed, de to grundpiller hører uløseligt sammen.
    Der foregår hele tiden overgreb på begge dele. Når det sker bør vi være på vagt.

  14. Af Frank L

    -

    ” Men i moralsk forstand kan vi næppe komme begrebet bestikkelse tættere uden at skulle til Grækenland ”

    Kære JM. Du havde en pointe, hvis ikke RF i forvejen netop bruger deres overskud på den slags projekter. Der er jo intet nyt og usædvanligt der.

  15. Af Frank L

    -

    @ K O

    Din forståelse af praktisk bedrevet politik, lader meget tilbage at ønske:

    Efter som et byrådsflertal kan vedtage nye lokalplaner, så har ALT at gøre med netop et demokratisk flertal.

    Jeg har intet sagt om hvor vidt ekspropriation altid er retfærdigt, for det synes jeg bestemt da ikke altid det virker til at være, men det er nu engang praktisk hverdagsjura.

    Det skal der til siges at jeg ikke har synderligt ondt af planteskoleejeren. Jeg har mere ondt af landmanden der må afstå arealer til et nyt Bilka.

    RFs overskud uddeles jo således til diverse formål. Det finder jeg mere sympatisk og kulturelt, end endnu et butikscenter

  16. Af Frank L

    -

    @ Stefan Hultberg, Erik Johnsen,

    Sig mig engang: Kommer i fra en anden planet, eller følger i bare dårligt med?

    Kommuner og stat ekspropierer da på livet løs, hver gang der skal laves et nyt erhvervsområde, et nyt boligkvarter, en motorvej, eller opstilles en vindmøllepark.

    Hvorfor pludselig denne forargelse? Samme spørgsmål for øvrigt til JM – kommer det også bag på ham?

  17. Af Frank L

    -

    @ Axel Eriksen, 29. februar 2012 kl. 04:13

    Lad nu være med at dumme dig mere end du plejer at gøre.

    Grundlovsbrud? Says who? Er det din astrolog, eller kan du finde ædruelig belæg for din påstand?

  18. Af Karin Bennedsen

    -

    Jacob Mchangama skriver:

    “Det er udtryk for grov tjenesteforsømmelse, at successive regeringer og folkevalgte på tinge har ladet grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret udvande i en sådan grad, at grådige økonomiske interesser og servile kommunalpolitikere i fællesskab kan tiltage sig, hvad der tilhører andre. Det er på tide, at der bliver sat effektive hegnspæle op omkring den private ejendomsret.”

    Det undrer mig, at JM skriver et sådant harmdirrende blogindlæg, uden samtidig at undersøge et par ganske simple oplysninger, nemlig, hvordan Roskilde Festival er organiseret.

    Roskilde Festival fungerer med det formål: At støtte almennyttige, humanitære og velgørende formål. Ingen enkeltpersoner profiterer af de indtægter, der genereres af nogen enhed i Roskildegruppen, idet alle indtjente midler udloddes til alment velgørende og humanitært arbejde enten via Foreningen Roskilde Festival eller via Fonden Roskilde Festival.

    roskildegruppen.dk/om_os/om_os/

    Denne konstruktion er en forudsætning for, at festivalen kan være moms- og skattefri. Der er med andre ord intet som helst grundlag for at beskylde folkene bag festivalen for at have grådige økonomiske interesser, som JM gør.

    Der er heller intet mærkeligt i, at Roskilde Festival Fonden forærer kommunen et par fodboldbaner, da det faktisk er et af formålene med anvendelsen af overskudet fra festivalen. Beskyldningen om korruption fra JM’s side er helt hen i vejret.

    Lav dit hjemmearbejde, Jacob Mchangame, før du farer ud i medierne med den slags beskyldninger.

  19. Af Lars F. Jensen

    -

    Det med at bøje love og regler, så moralen er langt syd for for bogføringen af den græske statsgæld, er vist ikke noget nyt på Roskildekanten. Jeg husker noget med et manglende anlæg og bestikkelse af en byrådssekretær for at dække over en kommunal misligholdelse af en aftale. Men det var naturligvis i en anden by – Korsbæk.

    “…i alt halvanden tønde land til Korsbæk by med den klausul, at arealet udlægges til et anlæg…”

    “…et notat, det er forsvundet fra
    Rådhuset, i forbindelse med et grundsalg til
    Mads Skjern.”

    I Matador handlede det ‘kun’ om en klausul, der ikke længere gav mening. Det er en fiktiv historie, der jo kun relaterer til rigtige hændelser via Lise Nørgårds livserfaring.

    Nu i dag i Roskilde handler det om en levende ejer, der bare er mere interesseret i planter end i Rock. Og nu synes det endda helt OK at yde bestikkelseslignende gengæld næsten åbent.

    Roskilde Festival er klart vigtig for området og kommunen, men kan det virkeligt være afgørende vigtigt for almenvellet at Festivalen kan udvides yderligere ?

    Festivalen er ‘nice to have’ for de festival interesserede, men for almenvellet ?

    Ikke i min virkelighed – helt bestemt ikke.

    Lars :)

  20. Af Christian Heltoft

    -

    Jeg vil opfordre alle, der følger denne debat – måske især dem der hårdnakket holder på, at der her er tale om en grådig og urimelig lille mands usmagelige forsøg på at tvinge astronomiske lejebeløb eller eksorbitante købesummer ud af Roskilde Kommune – til at læse JM’s notat om sagen på CEPOS’ hjemmeside.

    (Jeg har postet indlægget tidligere, men det skal godkendes, fordi det indeholder link til notatet. Vi prøver igen: cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/2011-12/notat_roskilde_festival_vigtigere_end_den_private_ejendomsret_dec11.pdf)

    @Frank L: Hvis du kun læser ét notat på CEPOS’ hjemmeside i år, så lad det være dette ;)

    @M. Kiercke: Den citerede hjemmel er netop genstanden for debatten, og dens forhold til Grundlovens regler om bl.a. retten til ejendom er fremhævet indtil flere gange som “problematisk”, også i denne tråd. Måske du skulle læse hele tråden før du farer frem med din lidt selvfede fordømmelse af andre folks “uvidenhed”/oprigtige forargelse over en urimelig lov og en meget kritisabel og måske grundlovsstridig lovfortolkningstendens blandt en række kommuner. Eller det er måske en diskussion som chefjuristen i CEPOS bør blande sig udenom, så sagen kan drøftes blandt landinspektørstuderende?

    @Karin Bennedsen: Ved lidt simple google-søgninger ville du have erfaret, at JM har læst særdeles godt på lektien. Jeg tror man skal være rimelig blåøjet for ikke at se de private økonomiske interesser bag Roskilde Festivalen. Til at starte med har Roskilde Festival en stab på 25 fastansatte medarbejdere i et direktorat, der er samlet under en festivalledelse på fem mand (2005-tal). Altså 30 lønnede stillinger, fuldtids og helårs.

    At Roskilde Festival har “smurt” kommunen gennem en årrække gør vel ikke forholdet mindre kritisabelt? Det er jo netop denne gensidige afhængighed, der gør denne type “vennetjenester” så problematiske…

  21. Af Karin Bennedsen

    -

    @Christian Heltoft

    Er det en erfaring, du har gjort dig personligt, at lønmodtagere ikke viger tilbage for korruption i grådig økonomisk interesse på vegne af deres arbejdsplads, og hvad mener du er belønningen for ‘dåden’?

  22. Af Kim Olsen

    -

    Frank L

    “Efter som et byrådsflertal kan vedtage nye lokalplaner, så har ALT at gøre med netop et demokratisk flertal. ”

    Ja, men det skal foregå indenfor lovens rammer – uanset hvor stort flertal byrådet har i lokalbefolkningen.

    Sådan virker tingene i en retsstat.

    At det så ind imellem kolliderer med din opfattelse af demokrati, viser måske i virkeligheden at du med din socialistiske tilgang til spørgsmålet gerne ofrer en lille del af retsstaten for at få “en grisk” jordejer ned med nakken. Well, den sidste ting er ikke sagt i den sag. Naturligvis skal sagen rejses ved diverse retsinstanser.

    Hele sagsforløbet er plumråddent, og når det bliver rullet op, skulle det ikke undre mig, at vi ser noget som minder om det vi så fra socialisterne i Køge..

  23. Af Morten Klercke

    -

    Att. Christian Heltoft
    Nu er det jo ikke fordi, at jeg ikke har læst de tidligere kommentarer, at jeg ikke berører forholdet mellem planlovens § 47 og Grundlovens § 73, stk. 1. Det er snarere fordi der ikke er noget, der er specielt problematisk i forhold hertil. At der i Grundlovens § 73. stk. 1 står, at ”ejendomsretten er ukrænkelig”, skal ikke tolkes som andet end en programerklæring, af hvilken ingen konkrete retsvirkninger kan udledes.
    Derudover, når der i planlovens § 47 står, at kommunen kan ekspropriere ” […] når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan […]”, kan det anses som værende synonymt med Grundlovens § 73, stk. 1 vedr., at almenvellet ”skal kræve det”.
    Det handler således om, hvorvidt almenvellets interesse er indeholdt i det kommunale skøn, hvilket kan være svært at argumentere imod i et repræsentativt demokrati – dette forudsat der ikke er tale om åbenlys inhabilitet, en varetagelse af usaglige hensyn, etc. Ingen af de oplysninger jeg har kunnet finde, har imidlertid antydet, at dette skulle være tilfældet.
    Der er desuden ikke noget til hinder for, at kommunen eksproprierer til fordel for private, hvilket bl.a. kan læses i Karnovs kommentarer til planloven. Heri står bl.a.:
    ”Anvendelsesområdet for § 47 er ikke alene ekspropriation til offentlige formål, men i det hele til virkeliggørelse af planen, herunder også til fordel for andre offentlige myndigheder eller private. Men kravene til begrundelsen for nødvendighed skærpes ved ekspropriation til fordel for private, jf. NKO 3, NKO 56 og NKO 11”
    Der er således (antageligvis) tale om et skærpet nødvendighedskrav, såfremt der eksproprieres til fordel for private, hvilket betyder, at der i så fald skal foreligge mere tungtvejende argumenter for ekspropriationsbeslutningen, end hvis der havde været tale om ekspropriation til et offentligt ditto.
    Som jeg ser det, er problemet, at det meste af denne debat, også Jacob McHangamas indlæg, ikke handler om hvorvidt det er lovligt for kommunen at ekspropriere det pågældende areal fra planteavleren, det handler derimod om, hvorvidt det fortsat bør være muligt at ekspropriere til fordel for private. Problemet er bare, at det er to helt forskellige diskussioner.
    For at besvare dit spørgsmål, så er det fint at McHangamas blander sig i debatten, ligesom det kun er godt at sådanne emner, tilsyneladende interesserer den brede offentlighed så meget som tilfældet er. Det eneste jeg ville, var at give et (forhåbentligt) mere kvalificeret svar på problemstillingen, end jeg ellers kunne læse mig frem til igennem de mange kommentarer.
    Og som jeg ser det, er der intet til hinder for at kommunen gennemfører ekspropriationen; det handler kun om erstatningens størrelse.
    Men det ville da være fint om flere landinspektør(studerende) kunne bidrage til debatten, ligesom det ville være rart med indspark fra diverse jurister, planlæggere, etc. Lad det være en opfordring.
    Med venlig hilsen M. Klercke, stud. geom.

  24. Af Lars Jensen

    -

    Festlig debat må man vel tillade sig at sige:)

    Det er på sin vis herligt for en “fagperson” (jeg er som M. Klerche også landinpektør) at se hvad der ligger inden for vores fagområde vække så mange holdninger.

    Jeg fristes til at citerer Fr. Vinding Kruse der i sit gamle trebindsværk om ejendomsretten – det hedder sjovt nok “Ejendomsretten” – i sin let belærende indledning bl.a. skriver:

    “Den ene har, når han taler om ejendomsretten uklart visse fænomener i hovedet, medens den han debatterer med ligeså uklart tænker på helt andre fænomener. – Og sådanne intellektuelle forhold gav jo alle dage udmærkede betingelser for en lidenskabelig debat”.

    Citeret lidt efter hukommelsen (bogen står på mit kontor), og med fare for at blive kaldt højpandet eller andre høje legemsdele af Christian Heltoft ovenfor ;)

    Og jo – jeg har læst JM´s “notat” på Cepos´s hjemmeside. – Det er udemærket, og indeholder mange fine betragtninger om “ekspropriationsinstituttet” og dets anvendelse i disse specielle situationer hvor man groft og kort sagt eksproprierer fast ejendom fra een erhvervsvirksomhed til fordel for en anden. – Og om det muligt grundlovsstridige i den praksis. – Særligt udbredt er den næppe. – Kommunerne har vel omkring een – 1 – ekspropriationssag om året i gennemsnit, og jeg tør nok påstå at langt de fleste er uproblematiske sager om ekspropriation til offentlige veje og lign.

    Jeg har selv medvirket ved en del ekspropriationer, og da også enkelte hvor man har eksproprieret fra een erhvervsvirksomhed til fordel for en anden. Om end i mindre spektakulære sammenhænge end den aktuelle. – Jeg husker bl.a. en reaktion fra en kommunaldirektør for mange år siden, da jeg vist spagfærdigt kom til at udtrykke en forståelse fra “delikventen” der havde kørt en årelang klagesag med et overordenligt omfattende arbejde for både ham selv og kommunen til følge. – Yderst professionelt og grundigt gennemført fra begge parters side vil jeg skynde mig at tilføje. – Jeg er ret sikker på, at denne type sager er uhyre nøje gennemtænkte og forberedte.

    “Jamen det er fuldt lovligt- det har vi dom for.”

    Var den let bidske reaktion. – Hvortil jeg vist kom til at sige, at det jo ikke er alt der er lovligt i juridisk forstand, der også er tilrådeligt politisk.

    JM´notat er som nævnt fint, men det indeholder for mig at se ikke ret meget nyt. – Og M. Klerkes budskab ovenfor er – hvad enten Christian Heltoft eller andre måtte synes at den er “selvfed” eller ej, fuldstændig korrekt.

    Ikke alene er den konkrete ekspropriationsbeslutning for mig at se fuldstændig lovlig. Den er også i overensstemmelse med den eksisterende praksis, som har været prøvet ved domstolene i flere tilfælde. – Det ER fuldt lovligt at eksproprierer til fordel for en privat virksomhed.- Det som er afgørende er, at det sker hvor “almenvellet” – og ikke som man skulle tro at nogen i tråden læser det – “almen-vældet” – kræver det.

    Almenvellet kan sagtens være mange arbejdspladser, og i ti-tusindvis af gæster til en festival der formår at sætte en by på verdenskortet i et omfang der vel kun ses få andre steder.

    Ligesom man ville kunne eksproprierer fra en malermester til fordel for en udvidelse af et fabriksanlæg (fx tilhørende Novo).

    Om man kan betragte Roskilde Festivals ydelser overfor Roskilde Kommune som en form for “smørelse” eller ligefrem “bestikkelse” er i den sammenhæng fuldstændigt ligegyldigt. – Og så vidt jeg kan se også forholdsvist udokumenteret i sammenhængen. –
    Det er meningsløst at bestikke nogen til at gøre noget de gerne må, og det er forhåbentligt ikke forbudt at give et bidrag til lokalsamfundet i forbindelse med det samarbejde man i øvrigt indgår i. – Det forekommer som om konspirationsteorierne er blevet sat i lidt for høje svingninger.

    Men det korte af det lange – og hvad jeg ville sige – er kort sagt at man jo må skelne. – “Sondre” som juristerne siger.

    Mellem hvad der er i overensstemmelse med gældende lov og den hertil udviklede retspraksis i de afsagte domme, og mellem hvad der er tilrådeligt politisk.- Det første afgøres af domstolene, og der er i ekspropriationssager en endog meget stor retsikkerhed. – Langt større end hvad der ville være tilfældet hvis en lokalpolitikker tog ud og “sad lårene af en borger” for at købe et stykke jord.

    Det andet afgøres – i dette tilfælde af lokalpolitikkerne der har den konkrete – og korrekte – hjemmel. – Om de træffer en klog beslutning skal jeg ikke blande mig i – det er jo med ansvar overfor de lokale vælgere. – Og om man i Folketinget synes at den gældende lovgivning er fornuftig og giver en tilstrækkelig retsbeskyttelse vil jeg heller ikke blande mig i. – Det er et klart politisk spørgsmål.

    Og det er jo nu engang også det politiske ærinde Jacob Mchangama er ude i!

    OG her ville det godt nok klæde Jacob Mchangama – hvis politiske holdninger jeg ellers et langt stykke af vejen er enig i – at tone rent flag, og kalde sine politiske holdninger for det de er.

    Holdninger!

    At pakke det ind i et “juridisk notat” der forsøger at “bevise” at der er tale om nogle retsstridige handlinger er kun med til at forplumre debatten, og at skyde nogen i skoene at de begår noget retsstridigt. – Beskyldninger mod Roskilde Kommune og Roskilde Festival hører hjemme i en retssal, og er her kun med til at forplumre debatten.- Man kan ikke li det? – Javel, og ok og begrund så hvorfor og lad os tage debatten med det udgangspunkt.

    Mener man at en handling er ulovlig må man gå til domstolene der afgør den slags. – Mener man at en lov er urimelig må man gå til Folketinget, der afgør den slags. – Og da gerne forud tage en POLITISK debat på sider som denne om emnet.

  25. Af Christian Heltoft

    -

    @M. Klercke: dit kendskab til planlovgivningen er ærefrygtindgydende, og din argumentation af generelt høj kvalitet. Jeg synes imidlertid JM netop hæver debatten ved at diskutere:
    1. rimeligheden af loven og om den gældende fortolkning er i overensstemmelse med Grundloven; og
    2. om der er tale om ulovlig bestikkelse, når Roskilde Festival giver kommunen anseelige gaver, og kommunen derefter foretager en ekspropriation, der er til festivalens klare fordel (og ikke så mange andres).
    Grundlovens frihedsrettigheder er ikke “programerklæringer”, lige så lidt som Færdselslovens regler er “vejledende retningslinier”. Grundloven er den i Danmark tungest vejende retskilde. Når man fortolker Planlovens regler om ekspropriation, skal man altså fortolke dem i overensstemmelse med Grundlovens regler om privat ejendomsret og ekspropriation, ikke omvendt. Det er i Grundloven, at den egentlig hjemmel ligger, og en afledt ret (Planlovens regler om ekspropriation) kan ikke fortolkes i strid med Grundloven.

    Når det er sagt, så værdsætter jeg din redegørelse for Planloven, der i hvert fald har gjort mig klogere :)

    @Karin Bennedsen: en festivalledelse og 25 ansatte er ikke bare “lønmodtagere” – det er en virksomhed :) Og en virksomhed gør selvfølgelig hvad der er i dens egen bedste interesse. Om virksomheden bag Roskilde Festival arbejder for kold mammon eller frelse er sådan set underordnet. De driver en virksomhed.

    Belønningen er åbenlys – de kan drive en større og mere profitabel festival. Om overskuddet går i egen lomme eller til velgørende formål er underordnet. Blekingegadebanden beholdt jo heller ikke rovet selv (ingen sammenligning i øvrigt)…

    Og der er rigtig store penge, ikke mindst branding-penge, i Roskilde Festival. Uanset hvor “overskuddet” som sådan placeres. Når f.eks. Tuborg er hovedsponsor på festivalen, er det jo ikke velgørenhed, men én stor markedsføringsøvelse. I virkeligheden er Roskilde Festival jo bare en Tuborg PR-enhed, og alt hvad der hedder velgørenhed, Roskilde Fonden osv. er skalkeskjul for en stor mediebegivenhed, der giver Tuborg og andre sponsorer uanede mængder reklame og goodwill. Og det er både lovligt og ønskeligt.

    Men det er også i dette lys, at vi må se Roskilde Festival, når vi diskutere ekspropriationen. Skal planteskoleejeren miste sin grund, så Tuborg kan få plads til endnu et øltelt?

  26. Af Axel Eriksen

    -

    @ Axel Eriksen, 29. februar 2012 kl. 04:13

    “Lad nu være med at dumme dig mere end du plejer at gøre.
    Grundlovsbrud? Says who? Er det din astrolog, eller kan du finde ædruelig belæg for din påstand?
    Skrevet af Frank L, 29. februar 2012 kl. 18:57″

    Jeg kunne sige det samme til dig:

    “Lad nu være med at dumme dig mere end du plejer at gøre.”
    Det plejer også at være mere end tilstrækkeligt!
    Læs så lige Grundlovens § 73 i hele dens ordlyd – jeg er ikke klar over om de, der har konciperet den, har været ædru eller ej – men nu er den der – og meningen er ikke til at tage fejl af!!!

  27. Af Hans-Christian Søgaard Andersen

    -

    Den private ejendomsret som vi kender, den er jo et fatamorgana. Vi kan da godt lade som om vi ejer jorden men det gør vi jo ikke. Vi har den til låns og skal give den videre til vores efterkommere. Den private ejendomsret er et element som man fandt på i feudalsamfundene og man har nærmest helliggjort fænomenet, højst sandsynligt for at beholde jorden. Jorden tilhører os alle, og den skal bruges i almenvældets bedste ikke være profit for en enkelt tosse som sagtens kan flytte et andet sted hen.

  28. Af Axel Eriksen

    -

    Til Hans-Christian Søgaard Andersen, 1. marts 2012 kl. 08:30

    Er du Radikal folketingskandidat – eller stiller du op for Retsforbundet eller Enhedslisten?

    Naturligvis er det “hele” samfundets ejendom!!

  29. Af Karin Bennedsen

    -

    @Christian Heltoft, 1. marts 2012 kl. 00:12

    Har du overhovedet nogen som helst dokumentation for dine insinuationer, for ikke at sige beskyldninger, om, at medarbejderne i Roskilde Festival skulle være korrupte og bestikke kommunen?

    Selvom du åbenbart er på samme nyliberale hold som JM, ville det klæ’ dig, om du lod tvivlen komme den anklagede tilgode, i stedet for på ægte lemmingevis at løbe i hælene på populisten Jacob Mchangame, der ikke ser sig for god til at beskylde de ansatte ved Roskilde Festival for økonomisk grådighed – uden at have skyggen af bevis, og på trods af personalets benægtelse.

    Hvor er personales ret til at blive betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevist?

  30. Af Axel Eriksen

    -

    Til Karin Bennedsen, 1. marts 2012 kl. 11:08, der afslutningsvis skriver:

    “Hvor er personales ret til at blive betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevist?”

    Karin Bennedsen – utroligt som du i din socialdemokratiske “visdom” – kan få alt drejet væk fra socialdemokraters skyld! Naturligvis har den socialdemokratiske ledede kommunalbestyrelse i Roskilde slet ikke været involveret i ekspropriationsbeslutningen!

    Det har nok været Venstre – hvem ellers efter dit ensidige verdensbillede?

  31. Af Karin Bennedsen

    -

    @Axel Eriksen

    Hvor ser du, at jeg har udtalt mig om ekspropriationssagen?

    Jeg har udelukkende interesseret mig for de udokumenterede beskyldninger om korruption, som JM (og Christian Heltoft) ikke ser sig for god til at komme med i sit indlæg.

    Prøv at holde dig til sagen, hvis du vil have flere svar fra mig.

  32. Af Enzo E

    -

    At samtlige opsparinger, herunder børneopsparinger, er stjålet under finanskrisen, det rager Danskerne en høstblomt. Men en jordejer, som ikke kan score adskillige samfundsskabte millioner, uden at røre en finger, det kan få folk op af stolen.
    For hver dag der går, ækles man bare mere og mere over Danskernes åbenlyse griskhed.

  33. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Man bør vel ikke undre sig så meget over, at en stat der først socialiserer vælgerne i stedet for erhvervslivet siden socialiserer den private ejendomsret af hensyn til “almenvældet” samt underminerer de øvrige frihedsrettigheder, som er indskrevet i Grundloven. Herefter er Grundloven selv reduceret til en uforpligtende hensigtserklæring.

    Grundloven er end ikke noget værn mod, at et politisk flertal afskaffer nationen ved gradvist at overlade stadig flere beføjelser til en ny statsdannelse som EU.

    I Maastricht-sagen udtalte Højesteret sig om den begrænsning i anvendelsesområdet for § 20, der ligger i, at Danmark fortsat skal bestå som en selvstændig stat. Højesteret udtalte i den forbindelse bl.a. følgende:

    “Det må anses for forudsat i grundloven, at der ikke kan ske overladelse af beføjelser i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor må i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter.”

  34. Af Axel Eriksen

    -

    @Karin Bennedsen, 1. marts 2012 kl. 12:17, der skriver:

    “Hvor ser du, at jeg har udtalt mig om ekspropriationssagen?
    Jeg har udelukkende interesseret mig for de udokumenterede beskyldninger om korruption, som JM (og Christian Heltoft) ikke ser sig for god til at komme med i sit indlæg.
    Prøv at holde dig til sagen, hvis du vil have flere svar fra mig.”

    Ja, det er netop det, jeg gør! Bloggen handler om en ekspropriationssag! At du ikke kan læse og forstå, har du tilfulde bevist – og svar fra dig er mig fuldstændigt ligegyldige – hellere så jeg, at du helt holdt op med at komme med alle dine useriøse indlæg til hver og en, der ikke er “formørket socialdemokrat”!

  35. Af Jan Andersen

    -

    Den glidende udvanding af Grundlovn der for hver ekspropriation skaber domspraksis og præcedens for at Kommunerne kan eksporprier i strid med Grundloven er endnu et symptom på et land i gradvis opløsning og overgang til en bananrepublik. I det øjeblik et lands grundlov ignoreres, da er man at sammenligne med en bananrepublik. Også et symptom på at magten i Danmark glidende skifter fra Folketinget til kommunerne.

    En siger fordi andre gør det, er det tillladt – det er netop dn udvikling vi ser.

    For det første står det tydeligt i Grundloven at ejeren skal have fuld kompensation. Dvs eksempelvis en valuar skal vurdere grunden, dette er ikke sket – samtidig med kommunen har en tilsvarende grund til salg for 40 millioner, men vil kun betale 8 millioner for den grund man tilraner sig. Kommunen vil end ikke bytte grund. Alene på dette grundlag er det man foretager sig jo strafbart.

    Dertil kan jeg forstå, at ejeren plejer at udleje grunden til netop festivaller, hvor er da problemet og alemenvællet ? Skal alle da ekspropriers, skal man eksporpriere Lego, Parken ? Kommunens hensigt er selv at udleje til festivaller – dvs dette er for selv at tjene penge.

    Hertil er “en arms længde” jo ikke overholdt, som jeg ser det er der tale om bytte-købmand, eller for at kalde en skovl for en skovl, koruption. Koruption kan ikke gradbøjes.

    Alt i alt en skændsel, i et land der påstår at være demokratisk, men som når det kommer til stykket er en banarepublik, og lige så korrupt som kommunerne i Sydeuropa – jeg kan ikke se forskellen.

  36. Af Jan Andersen

    -

    KORUPTION OG SVINDEL I ROSKILDE KOMMUNE

    Går man ind på Roskilde kommunes gen hjmmeside under deres salg af erhvervsgrunde, er samtlige grunde til salg for 650 kr / kvm.

    Der skal ikke den store lommeregner til at beregne prisen for 60 hektar = 39 millioner kr.

    Men de vil kun give 8 millionr, dvs en difference på kr. 31 millioner ! Det var dog en slat.

    Som sagt siger Grundloven at der skal gives FULD kompensation – kan nogen være i tvivl om hvad Roskilde Kommune og de ansvarlige er ?

  37. Af Axel Eriksen

    -

    Til Frank Leegaard!

    Du er nok ikke særlig kvikt opfattende – læser du stadig på Grundlovens § 73?

  38. Af Christian Heltoft

    -

    @Karin Bennedsen (Lars Jensen må også gerne læse med ;) )

    Jeg har ikke personlige erfaringer med korruption og bestikkelse, ikke blandt lønmodtagere, ikke i kommuner og ikke i større virksomheder. Jeg har også kun læst om forholdene i Sovjetunionen, men jeg føler dog, at jeg ved nok til at have en holdning.

    Hvis jeg skulle komme med et bud, så tror jeg hverken festivalledelsen, medarbejderne eller sponsorerne opfatter det de gør som forkert eller ulovligt. Jeg tror, at det opfattes som “business as usual”. Hvis du genlæser mine indlæg, så anklager jeg ikke festivalen for overlagt bestikkelse, omend der bliver “smurt” lidt.

    Én ting er, at en stor privat aktør påvirker politiske processer – det er jo bare PR-arbejde, og ikke i sig selv problematisk. Men det følgende scenarie er til gengæld meget problematisk:

    En stor privat aktør, der har væsentlig betydning for økonomien i en kommune, kommer med et oplæg til en lokalplan, hvori man opfordrer kommunen til at tilegne sig en række privat ejede jordarealer. Formålet er, at virksomheden skal have adgang til det samme areal som altid, men til en billigere leje. Kommunalbestyrelsen vedtager ekspropriationen. Som tak herfor får kommunen – foruden ekstra lejeindtægter fra arealerne i de næste mange år – et meget konkret skulderklap i form af kunststofbaner til flere millioner.

    Hvis du nægter at se problemet, så skyldes det enten ren stædighed eller blind tiltro til hvad du læser på Roskilde Festivals egen hjemmeside. Det er under alle omstændigheder udtryk for en manglende forståelse for de økonomiske aspekter ved et “frivilligt og velgørende” arrangement som Roskilde Festival.

    Roskilde Festival er afhængig af, at sponsorerne er glade. Sponsorerne er glade, hvis festivalen vokser, og det glade reklamebudskab bliver spredt til stadigt flere flere øldrikkere. Nulvækst er tilbagegang – de 100.000 gæster vi havde sidste år ved allerede, at Tuborg er dét, der drikkes. En festival der ikke viser initiativ og vokser, og dermed udvider målgruppen, får derfor ikke de samme penge at lege med fra sponsorerne. Incitamentet for festivalen kunne ikke være mere åbenlyst.

    Den store skurk er imidlertid ikke Roskilde Festival eller Tuborg (omend deres forretningsmetoder ikke giver dem en stjerne i min bog). Skurken er kommunen, med alle de forvaltningsretskyndige jurister ansat, der ikke kan se det problematiske i ovenstående.

    På et mere personligt niveau: jeg kan ikke se det lemminge-agtige eller populistiske i JM’s projekt (eller mig eget). Lemminge-agtigt og populistisk ville vel være blindt at følge flertallet, der i denne sag synes at være for en ekspropriation. Er det lemminge-agtigt at støtte en enkelt mand, der kæmper mod både et politisk flertal og – tilsyneladende – den danske folkestemning?

    Jeg ser det ikke.

  39. Af Axel Eriksen

    -

    Til Christian Heltoft, 1. marts 2012 kl. 20:28, der bl.a. skriver til Karin Bennedsen:

    “På et mere personligt niveau: jeg kan ikke se det lemminge-agtige eller populistiske i JM’s projekt (eller mig eget). Lemminge-agtigt og populistisk ville vel være blindt at følge flertallet, der i denne sag synes at være for en ekspropriation. Er det lemminge-agtigt at støtte en enkelt mand, der kæmper mod både et politisk flertal og – tilsyneladende – den danske folkestemning?
    Jeg ser det ikke.”

    Det gør jeg heller ikke – men jeg er jo ikke socialdmokrat – du formentlig ikke heller! Det skal man nok være for at forstå det!

  40. Af Kåre Harder Olesen

    -

    Selvom noget juridisk set er lovligt, så er det ikke nødvendigvis rigtigt – og det er vel sagens kerne her.
    Der er nogle, for hvem Staten (det offentlige) altid kommer før individet (den slags samfund findes der forskellige udtryk for), og så er vi nogle, der mener, at personlige frihedsrettigheder og den private ejendomsret kommer i første række.

    Ps. Det hedder “almenvellet” – ikke “almenvældet”, som flere debattører skriver (selvom tanken om enevælden ikke ligger langt væk…)

  41. Af Birte Frandsen

    -

    Et uhyggeligt eksempel på krænkelse af den private ejendomsret–som om der ikke i forvejen er nok af mark til at grise på.
    Manden bør have sin gartnerjord i fred.

  42. Af De sidste ord om Roskilde — På sporet af et moderne liv

    -

    [...] ved siden af festivalen ejet af en lokal planteskole er formentlig en af grundene. Den fik mange borgerlige stemmer i affekt, for selv om Tilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland siden godkendte kommunens afgørelse var [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info