Menneskerettigheder og virksomheder: retssikkerhedsmæssig blindgyde

Af Jacob Mchangama, Justitia 19

I dag sætter medlemmerne af regeringens nye mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd sig i stolene. Deres opgave er at fremme erhvervslivets sociale ansvarlighed og på baggrund af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder vurdere, om virksomheder i tilstrækkelig grad overholder en række normer inklusiv internationale menneskerettigheder. Det lyder måske tilforladeligt – endda fornuftigt. For selvfølgelig skal virksomheder, som alle andre, overholde lovgivning, både når de driver virksomhed herhjemme såvel som i udlandet.

Store dele af erhvervslivet, herunder DI og Dansk Erhverv er positive overfor klageorganet. Men spørgsmålet er om danske virksomheder og deres organisationer ved, hvad de går ind til? Det er nemlig vanskeligt at fastslå det nærmere indhold af de retningslinjer, som organet skal anvende. Og dermed risikerer institutionens praksis at blive vilkårlig og uigennemskuelig for virksomhederne, som ikke er beskyttet af de samme retsgarantier, som gælder ved domstolene. Selv om medlemmerne af klageorganet, inklusiv formand Mads Øvlisen og direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, er fagligt kompetente og mere end egnede til tillidshverv er dette ikke nogen garanti for, at klageorganets praksis kan navigere udenom de indbyggede retssikkerhedsmæssige isbjerge, som klageorganet bygger på.

OECD’s Retningslinjer forpligter medlemslandene til at oprette nationale kontaktpunkter, der skal vurdere, om virksomheder opererer i overensstemmelse med bestemmelserne i retningslinjerne. I 2011 blev disse udvidet med et nyt kapitel om menneskerettigheder, baseret på nyligt vedtagne FN retningslinjer vedrørende virksomheder og menneskerettigheder.

Klageinstitutionen skal primært behandle klager over danske virksomheders aktiviteter i udlandet. I princippet er selv det lokale pizzeria dog omfattet af OECD retningslinjerne og dermed klageorganets kompetence. Til gengæld er store internationale NGO’er som Amnesty, Greenpeace, Oxfam ikke omfattet, selvom de har tusindvis af medarbejdere, budgetter på mange hundrede millioner og opererer i lande, der systematisk krænker menneskerettigheder og derfor ofte bliver nødt til at have relationer til tvivlsomme regimer. Det er med andre ord, kun når en virksomhed har profit for øje, at den udgør en risiko for menneskerettighederne i retningslinjernes forstand.

Klageinstitutionen kan ikke træffe retligt bindende afgørelser, men loven anvender retlige termer såsom ’’brud’’, ’’overtrædelser’’ og ’’efterlevelse’’. Såfremt et uafhængigt organ konkluderer, at en virksomhed har handlet i strid med menneskerettigheder, kan det udmærket føre til alvorlige skadevirkninger for en virksomhed uanset, at udtalelsen ikke er juridisk bindende. Man kan f.eks. forestille sig negativ mediebevågenhed, forbrugerboykots, faldende aktiekurser, og frafald af investorer, leverandører m.v. Sådanne konsekvenser må virksomheder, der begår ulovligheder finde sig i, for virksomheder skal naturligvis overholde love og regler.  Men indtræder de som følge af en udtalelse fra et officielt klageorgan, må der stilles høje krav til forudsigelighed og gennemskuelighed, samt organets saglighed og faglighed.

Under debatten om klageorganet udtalte tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, at virksomheder med klageorganet netop ville få en forudsigelig og gennemskuelig håndtering af tvister. Men det er langt fra givet, at Ole Sohn har ret. Og det bakkes op af Advokatrådet, der skriver: ”Advokatrådet finder ikke denne konstruktion retssikkerhedsmæssigt betryggende for virksomhederne”.

OECD Retningslinjerne identificerer ikke udtømmende og præcist de menneskerettighedsinstrumenter, som virksomheder forventes at efterleve. Hverken retningslinjer fra OECD eller FN indeholder fortolkningsbidrag til, hvordan de enkelte konventionsrettigheder, der jo er udformet til stater, kan overføres på virksomheder. Et væsentligt element i retningslinjerne er en forpligtelse til at lave ”due diligence” eller rettidig omhu, og dermed undgå krænkelser. Men når det nærmere indhold af forpligtelserne ikke er klart, er det vanskeligt at lave en sådan due diligence.

Ifølge OECD retningslinjerne er klageorganets bedømmelsesgrundlag også konventioner, som den danske stat slet ikke har ratificeret, erklæringer, der end ikke er juridisk bindende for stater, og konventioner, hvor Danmark selv har afvist at tillade klageadgang i forhold til den danske stats ageren.

Det har således hidtil været Danmarks officielle holdning, at en række konventioner indeholder så vage og uklare bestemmelser, at man enten ikke ønsker at ratificere selve konventionen eller at give danske borgere klageadgang i henhold dertil. Det er derfor retssikkerhedsmæssigt uholdbart, at virksomheder nu skal stå til ”ansvar” for individuelle klager under konventioner, som den danske stat har fravalgt. Hvor uoverskueligt overholdelse af retningslinjerne er, kan man se på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside. Her har man lavet en portal, som virksomheder – mod abonnement – kan bruge til at vurdere deres menneskerettighedsoverholdelse. Ifølge portalens hjemmeside anvender dette redskab mere end 80 menneskerettighedskonventioner og erklæringer, hvoraf mange slet ikke er bindende, og adskillige ikke er ratificeret af Danmark. I det omfang Institut for Menneskerettigheders portal udgør et retvisende billede af de forpligtelser danske virksomheder skal bedømmes i forhold til vil det være en uoverskuelig opgave at efterleve dem for selv den mest proaktive virksomhed.

Det tætteste vi kommer på at identificere de konkrete forpligtelser er en række overordnede grundprincipper i FN retningslinjerne – der dog ikke behandler de enkelte rettigheder – samt praksis fra andre nationale kontaktpunkter. Af lovforslaget fremgår det, at klageorganet kan henvende sig til og lade sig inspirere af andre nationale kontaktpunkter, ligesom erhvervsministeren  særligt har fremhævet det norske og britiske kontaktpunkt.

Både det norske og britiske kontaktpunkt er dog kommet med udtalelser, der vil være stærkt betænkelige at overføre på danske virksomheder. I en sag klagede en norsk fagforening over en virksomhed, hvis amerikanske datterselskab havde hyret arbejdskraft under en lockout. En lignende klage var blevet afvist ved to instanser i USA. Klagen angik specifikt to ILO konventioner, som USA ikke havde ratificeret. Alligevel vurderede den norske klageinstitution, om de var overholdt. Selvom kontaktpunktet ikke fandt, at virksomheden havde overtrådt retningslinjerne, udtalte det alligevel kritik, da virksomheden burde have levet op til norske arbejdslivstraditioner. Det forekommer åbenlyst urimeligt at kritisere en norsk virksomhed i USA for ikke at efterleve norske arbejdsmarkedstraditioner.

I en anden sag fremkom det norske kontaktpunkt med en 53 sider lang udtalelse indeholdende 22 konkrete og detaljerede anbefalinger til en virksomhed, der opererede i Filippinerne. Kontaktpunktet lagde bl.a. vægt på en ikke bindende udtalelse fra FNs Racekomité, hvilken komités lødighed det danske Justitsministerium for nylig har anfægtet. Det er retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt, at et organ, der ikke besidder samme fagkundskab, grad af uafhængighed, og som ikke er bundet af de samme retssikkerhedsgarantier som almindelige domstole, foretager så intensiv en prøvelse af en virksomheds forhold i et fremmed land.

Det britiske kontaktpunkt har bl.a. kritiseret en minevirksomhed for ikke at respektere oprindelige folks rettigheder ved konsultationer om minedrift. Kontaktpunktet konkluderede bl.a., at virksomheden havde overtrådt tre menneskerettighedskonventioner og – uden nærmere begrundelse – begået diskrimination på baggrund af etnicitet eller race. En stærkt tvivlsom konklusion, der kan få alvorlige følger for en virksomhed.

Formanden for det norske kontaktpunkt har støttet tanker om, at OECD retningslinjerne ikke er uden retlig virkning, og at de kan få afsmittende virkning på rigtige retssager, der er bindende for virksomheder. Ideen om, at OECD retningslinjerne skal gøres retligt bindende, har også støtte langt ind i menneskerettighedsbevægelsen, og derfor skal oprettelsen af klageorganet givetvis ses som et første skridt i denne retning.  I så fald vil de virksomheder, der er gået med på denne bølge for netop at undgå egentlig retlige forpligtelser, have fungeret som løftestang netop herfor og virket som nyttige idioter for en bevægelse, hvoraf store dele har meget lidt sympati for kapitalisme og frie markeder, som de fleste virksomheder trods alt er afhængige af. Lovforslagets eneste sikre vindere er de CSR-advokater og konsulenter, der nu vil kunne tjene store penge på at rådgive store erhvervsvirksomheder om, hvordan de lever op til reglerne. Og i modsætning til deres kollegaer, der rådgiver om selskabsret, skatteret m.v., vil CSR-advokaterne i vidt omfang selv kunne afgøre, hvad der er problematisk. For indholdet svæver i luften, og vil i praksis blive udviklet af ”CSR-eksperterne” selv. De tvivlsomme udtalelser og usikkerheden om det nærmere indhold af OECD retningslinjerne gør oprettelsen af en dansk klage- og mæglingsinstitution til et risikabelt eksperiment, hvor de gode intentioner kan føre til et retssikkerhedsmæssigt mareridt.

19 kommentarer RSS

  1. Af Krister Meyersahm

    -

    Mere bureaukrati og flere udgifter – så kører det igen.

  2. Af søren sørensen

    -

    Hr. CEPOS@
    Virksomheder skal overholde loven om menneskerettigheder mv., da de ellers lønpresser den Danske mv. befolkning ud af markedet, og ja her kommmer den store overraskelse for jer—Det er også usamgeligt lavt menneskelig set at lave et forsvar for den! Vi skal også bekymre os om vores medmennesker i udlandet og deres misbrug af Danske firmer der, elementært. Firmaer må aldrig få lov at sætte dagsorden selv!Det gør folket i samlet flok!Ellers ryger anstændigheden!

    “Til gengæld er store internationale NGO’er som Amnesty, Greenpeace, Oxfam”….JO det er synd for jer at disse tre organisationer med alt deres menneskemisbrug og usselhed, ikke er med i båsen sammen med de borgerlige misbrugere…men-er det ikke logisk sans hvorfor ikke?
    Selvfølgelig er det dem med profit, der skal under opsyn. At du overhovedet kan stille spørgsmålet viser bare hvor u-partiske i er i CEPOS. Kun en interesse der, flere penge til de borgerlige ejere! Hver en tanke udfra egen tegnebog!
    Nu plejer jeg jo at fuldføre herrens artikel, men her stopper jeg sgu. Sikke en gang vrøvl du her ævler med!Sådan engang usselhed dosis gider jeg virkelig ikke idag!

  3. Af Niels B. Larsen

    -

    Var det ikke bedre at spare lidt på de offentlige udgifter? :-(

  4. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Der skaltes og valtes og svindles med disse MR, så danskerne nu er det folkeslag i Danmark der har færrest MR.

    (fortsættes senere)

  5. Af Arvid Holm

    -

    Hvis eksempelvis Danmark nidkært gennemtvinger regler, der belaster firmaer meget, vil firmaerne naturligvis udflage til lande, der ser en konkurrencefordel ved en mere lempelig praksis.

    Man kan ikke udelukke, at FN motiveres af netop den mulighed, når de vil indføre reglerne.

    Hovedparten af FN-landene har jo et yderst afslappet forhold til menneskerettighederne, som de formodentlig med taknemmelighed betragter som et foræring, der gavner dem ved at hæmme de konkurrerende vestlige lande, der indtil videre stadig presser hinanden til at overholde rettighederne.

  6. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    Menneskerettigheder – for hvem hr. @Cepos..?

    - for de 2.000 stakler, der allererde er varslet
    fyret i den Danske Bank..?
    - for de yderligere 1.000 der blev varslet fyret i
    går..?
    - for de 5-600 ansatte i DONG der blev varslet
    fyret idag…?
    og som alle får særdeles svært med at finde et nyt job i lyset af den kendsgerning, at 33% af samtlige danske firmaer har varslet fyringer i 2013 for nylig.?

    - samt alle de andre man aldrig hører om i DDR-
    senderen..?

    - alt sammen grundet en særdeles usympatisk “top-direktør” ( nu belønnet fyrsteligt med mindst 20 millioner og på pension ) i Den DANSKE BANK, der brillierede med at tabe 34 milliarder – ja, hele 34 milliarder på fejlinvesteringer på Island med en befolkning omtrent på samme størrelse som Århus`s…hvilket geni må man sige!
    - DONG taler for sig selv og da der jo skal være snesevis af millioner til de yderst inkompetente top-direktører i det selskab må de ansatte, naturligvis “holde for”!
    Erhvervslivet i DK er blev KVALMENDE og ganske MODBYDELIGT!
    Befolkningen får større og større foragt for de selvskabte katastrofer og HYKLERIET vil ingen ende tage!
    HVEM SAGDE MENNESKERETTIGHEDER??

  7. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Jacob Mchangama.

    Indrømmet, jeg orkede ikke at læse til ende, skønt
    det dog var/er et velskreven indlæg i sig selv..

    Dog sad jeg og tænkte hele vejen igennem.. er Kina
    også underlagt disse regelsæt; for hvis ikke, har
    man lige netop lavet den igen, igen..

    Nemlig påført besvær, feel good regelsæt all over på
    virksomhederne, hvormed Kina (og andre), nu spurter
    endnu hurtigere fra; kontra Vest virksomhederne har
    fået mere grund til at smutte, for at ku følge med.

    Men måske jeg rammer forkert, da jeg som sagt ikke
    fik mig tygget alt igennem.

  8. Af søren sørensen

    -

    Hr. CEPOS del 2,
    eller som formel l siger, fortsættelsen følger…eller lad mig komme tilbage…viderefølgning følger…første del…i morgen kommer jeg retur…og strax…vent i spændning@

    Siger ” Virksomheder med klageorganet netop ville få en forudsigelig og gennemskuelig håndtering af tvister. Men det er langt fra givet, at Ole Sohn har ret. Og det bakkes op af Advokatrådet, der skriver: ”Advokatrådet finder ikke denne konstruktion retssikkerhedsmæssigt betryggende for virksomhederne”….

    Hr. CEPOS@
    Hvorfor skulle advokatrådet ha ret i nogetsom helst som en given ret? De lever af de borgerlige misbrugere og er selv misbrugere af Danskerne. Jeg er selv i en retstvist, og kan end ikke få min advokat til at svare på emails eller tage sin telefon…Jo disse ussle borgerlige advokater-for de er alle borgerlige-fortjener kun foragt af folket! Nu er jeg selv vokset op iblandt en af københavns største advokatfirmaer, så ved også historisk hvad jeg der taler om og vist er det eneste jeg kan give formel 1 ret i derom!Ole sohn, vi bukker os i støvet af ærbødighed, du må alligevel have trådt nogen over tæerne og gjort noget godt. Vi,folket, er dig taknemlig!

    ”Advokatrådet finder ikke denne konstruktion retssikkerhedsmæssigt betryggende for virksomhederne”…
    ….jamen i så tilfælde tak ole sohn…Hvor kan jeg købe en bog trykt at dit trykkerfirmaer? ligeglad med hvilken!

    oecd regler…Et væsentligt element i retningslinjerne er en forpligtelse til at lave ”due diligence” eller rettidig omhu, og dermed undgå krænkelser der end ikke er juridisk bindende for stater…Disse ussle advokater og deres sprog af uforstålighed for mammon….

    Det er derfor retssikkerhedsmæssigt uholdbart, at virksomheder nu skal stå til ”ansvar” for individuelle klager under konventioner, ….uholdbart usselt…Ja hvorfor skulle vi forlange noget fra disse borgerlige berigere som fritz schur(som bruger kongeskibet som lyst!) og co, der kun er intresseret i egen tegnebog,og at spare på andres bekostning? Anstændighed? Et ord der er frasorteret ved CEPOS ansættelsen ceremonien, med de sjove håndtryk ala frimurerne?

    ”due diligence” eller rettidig omhu, og dermed undgå krænkelser,,,troede mæersk havet opfandt ordet?! Tak for irettesættelsen mod dette ligegyldige anti-Danske individ!
    Due dilligence,foretrækker det engelske ord, har vist noget at gøre med at nå toilettet før det går galt…og også om hvor meget men kan nå at stjæle fra den store majoritet af befolkningen før men bliver opdaget… Rettidig omhu, opdag det før dem….

    Hr. CEPOS siger;
    “I det omfang Institut for Menneskerettigheders portal udgør et retvisende billed af de forpligtelser danske virksomheder skal bedømmes i forhold til vil det være en uoverskuelig opgave at efterleve dem for selv den mest proaktive virksomhed.”…altså..

    ….Hvilket pjat…proaktive virksomhed? Et produktiv samspil kommer der via at de borgerlige betaler og gør, som folket vil ha! Danske virksomheder skal bedømmes, deres produkter købes,og deres firmamæssige anstændighed bedømmes af folket før-evt.- køb af deres produkter…Mennskerettigheder og firmaers anstændighed er ikke op til debat Hr. CEPOS, Vi forlanger det!

    HR. CEPOS siger…”Både det norske og britiske kontaktpunkt er dog kommet med udtalelser, der vil være stærkt betænkelige at overføre på danske virksomheder. I en sag klagede en norsk fagforening over en virksomhed, hvis amerikanske datterselskab havde hyret arbejdskraft under en lockout.”….jamen det er helt forfærdeligt,givet, at nogen kunne være bekymret for flertalllet den arbejdende modsat den ejende del-af befolkningen. Gud herrebevares…Har læst mange ussle CEPOS indlæg men dette slår dog alle i uanstændighed!

    så siger HR: CEPOS
    “I så fald vil de virksomheder, der er gået med på denne bølge for netop at undgå egentlig retlige forpligtelser, have fungeret som løftestang netop herfor og virket som nyttige idioter for en bevægelse, hvoraf store dele har meget lidt sympati for kapitalisme og frie markeder, som de fleste virksomheder trods alt er afhængige af”—

    …Altså, som de sagde i huset på christianshavn…Smart repræsenteret for de borgerlige ejere…At ved at undgå at være ordentlig,tjener men mere…jamen jeg behøvet overhovdet ikke at ha læst dig og brugt 20 minutter på dette..Kunnet ha udregnet din usselhed ved go, men ja kom til ende og havet ret endnu engang…

  9. Af søren sørensen

    -

    Var det ikke bedre at spare lidt på de offentlige udgifter? :-(
    Skrevet af Niels B. Larsen, 1. november 2012 kl. 12:43

    Det syntes jeg jo….Kunne vi ikke ha frasortere dig-lidt senere end normalt tilkendegivet end ved æggestokken…en ny form for “euthanasia”, altså ikke nødvendig dødlig syg, men bare ussel, og uanset alder,køn og politisk tilhørsforhold…altså bare borgerlig,ussel ikk?

  10. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    I Sovjet-unionen var forfatningen spækket med MR. Men det hjalp ikke de mange millioner af borgere der blev ofre for kommunisternes terror mod egen befolkning.

    Blodtørsten var så stor, at næsten samtlige familier i den røde union blev ofre for de statslige røvere og lystmordere.

    ……………….

    Læs selv “Gulag Ø-havet” og “Kommunismens sorte bog”. Tilsammen over 3000 sider om de røde forbrydelser.

    Men selv på 30.000 sider kunne man ikke have gengivet den fulde ondskab/ de millioner af forbrydelser.

  11. Af Balther Jensen

    -

    @ Jacob Mchangama, Cepos
    torsdag den 1. november 2012 kl. 10:49

    Mr. Jacob Mchangama !

    Og hvor meget har Berlingske Tidende saa betalt dig for at skrive saadan en gang ‘tyndskid’ ?

    Og, hvor meget har du betalt for at faa lov til at kalde dig selv for en Jurist ?

    Og hvilket Universitet har givet dig lov til at kalde dig selv for en Jurist ?

  12. Af Arne Rud

    -

    Folk fra Angel hjemførte Romerret og borgerettigheder fra England, se Jyske Lov.

  13. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    JMs oplæg til denne debat er da udmærket. Men desværre er debatten gået lidt i stå, måske mest fordi serveren har været nede i op til 12 timer ad gangen i flere dage, så hverken læsere eller debattører har haft adgang.

  14. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    DANSKERNES RETTIGHEDER, HVAD MED DEM???…..

    Til MR hører, eller burde høre, at et folk har ret til eget land, egen kultur, eget sprog, oplysning, demokratisk medbestemmelse og politisk respekt for borgernes private værdier og behov, såsom retten til ikke at blive udplyndret af staten….. ikke få sin familie smadret og splittet ad af rødfascistisk lovgivning og forvaltning….. ikke blive overfaldet af kriminelle eller udsat for indbrud/ voldtægt/ brandstiftelse/ mordtrusler osv……. ikke blive pisset på i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse eller ulykke……… ikke blive fyldt med løgn af statsmagten mv., osv.

    Men udviser vores nuværende partier og politikere denne respekt? Er der respekt for den menige dansker? Er der respekt for familiens enhed, hjemmets fred og børnenes ret til både far og mor? Er der respekt for den nation, økonomi, kultur, velfærd og civilisation og det folkehjem som danskerne har bygget op gennem århundreder, via klogskab, hårdtslid og hårde kampe?

    Nej, det er der ikke. Det nuværende flertal af politikere er ved at solde det hele op, er ved at fjolle og forære det hele væk, er ved at undergrave, snigløbe og udslette det altsammen.

    Sørgeligt, men sandt. Katastrofalt, men den bitre virkelighed.

    Danskernes rettigheder/ MR er der ingen der tager alvorligt. Da slet ikke “Institut (eller Center) for MR”.

  15. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Mest indsigtsfulde og berigende kommentar, vil jeg udnævne Arne Ruds kl 17.28 at være.

  16. Af søren sørensen

    -

    Som mindst indsigtsfulde kommentar vil jeg gerne ævle og nævne
    Helge Ebbe Nørager, 3. november 2012 kl. 11:57

  17. Af Balther Jensen

    -

    @ PREBEN F1 JENSENH, 3. november 2012 kl. 10:08

    Preben !

    Du forstaar maaske ikke, at det kun er de meget rige, akademikerne og Jurister som har rettigheder i Danmark, og de har ret til at lyve, stjale og udplyndre alle andre.

  18. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Simpelthen for svært på en blog hos berlingske. Derfor kan du jo godt have ret alligevel :-)

  19. Af click here http://www.ionaudio.com/member/28721

    -

    What a lovely story! The story in this YouTube video that is posted at this place is actually a pleasant one with having pleasant picture quality.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info