Menneskerettighedsrådets permanente krise

Af Jacob Mchangama, Cepos 17

I dag mandag den 12. november afholdes der valg til FNs Menneskerettighedsråd. Menneskerettighedsrådet har mildt sagt ikke været et forum, hvor denne verdens undertrykte har kunnet få moralsk oprejsning via fordømmelse af diktaturstater. Rent faktisk sidder mange af diktaturstaterne med i Rådet, hvis medlemmer inkluderer Kina, Rusland, Cuba og Saudi Arabien. Og selvom der i de seneste år har været nogle fremskridt såsom øget fokus på Iran, særskilte sessioner om Syrien, og vedtagelsen af en special rapporteur for forenings- og forsamlingsfrihed, er der intet der tyder på, at mandagens afstemning vil ændre på det generelle billede af et impotent organ, der er døv, blind og stum når det kommer til de mest presserende mennesk erettighedskrænkelser i verden.. Kun én ud af de 5 regionale grupper opstiller lande i konkurrence med hinanden, mens de øvrige regionale grupper opstiller det antal lande, som de er tildelt og derfor har sat konkurrencen om stemmer i Generalforsamlingen ud af spil. Når man ser på de lande, der er opstillet bliver man ikke mindre pessimistisk. Elfenbenskysten, Etiopien, Gabon, Kazakhstan, Pakistan, De Forenede Arabiske Emirater og Venezuela står således alle til at blive nye medlemmer på trods af, at disse lande alle systematisk krænker grundlæggende menneskerettigheder.

Gruppen af Vestlige (og andre) stater består kun af 7 lande, hvoraf alle 5 kandidater er demokratier, men som altså konkurrerer om de 3 pladser, der er i spil i dag. Det er interessant, at USA stiller op til genvalg men ikke kan vide sig sikker på at få tilstrækkelige stemmer. Hvis USA ikke bliver valgt til Rådet vil det væren endnu en begmand til Obamas reorientering af den amerikanske udenrigspolitik, ovenpå den arabiske verdens lunkne modtagelse af Obamas udstrakte hånd i hans Cairo-tale i 2009. Obama og Clinton har modsat Bush-administrationen lagt vægt på værdien af, at deltage i internationale fora og ment at det er den bedste måde at opnå resultater på. Ryger amerikanerne ud af Menneskerettighedsrådet, vil derfor være et nederlag af dimensioner.  Tyskland stiller også op. For at blive valgt har bl.a. Tyskland anlagt en strategi, der skal appellere til de mange FN stater, der har tvivlsom menneskerettighedsefterlevelse snarere end at fokusere på de grundlæggende frihedsrettigheder, som Tyskland af alle lande burde vide er afgørende for et frit samfund, og som Tyskland derfor burde kæmpe for at udbrede. For at sikre sig tilstrækkeligt med stemmer rejste den tyske udenrigsminister Guido Westervelle til New York for at overbevise delegationer fra andre lande om Tysklands egnethed. I en tale til en række ambassadører forklarede Westervelle, at

“This is really a key issue, human rights, for us…This is important for the German government, important for the chancellor, important for my work as foreign minister…The Human Rights Council should not be a venue for making “sweeping allegations…Developed countries do not have a monopoly on safeguarding human rights…We want to act as a bridge builder. Cooperation not confrontation is the motto which guides our action.”

Som Hillel Neuer fra UnWatch påpeger, kan Westervelles kommentarer oversættes fra diplomatsprog til følgende: vi vil afholde os fra at fremsætte kritik af enkelte lande, vi vil fokusere på rettighedstyper, der er ukontroversielle, og som ikke risikerer at skabe problemer for udemokratiske lande, og vi vil arbejde ud fra en grundlæggende forståelse af, at Vestlige lande ikke har en bedre menneskerettighedsefterlevelse end lande i Syd, men blot et andet fokus, og det ene fokus kan være ligeså godt som det andet.

Beate Rudolf, der er direktør for det tyske institut for menneskerettigheder, mener, at Tyskland har en god chance for at blive valgt eftersom

Germany also promotes fundamental rights, including the right to adequate housing and the right to water and sanitation. This track record, Beate Rudolf believes, makes a good case for Germany’s election to the UN Human Rights Council.

Ifølge Beate Rudolf  bør Tyskland sætte fokus på bl.a. ældres rettigheder og virksomheders ansvar for menneskerettighedskrænkelser. Det er mildt sagt nogle interessante fokusområder i en verden, hvor mere end 30.000 mennesker er blevet dræbt i Syrien, hvor religiøs fundamentalisme har tag i regeringer i Mellemøsten og Nordafrika med massive krænkelser af ytrings- og religionsfrihed og kvinders rettigheder som følge, og hvor Kina globalt udbreder en alternativ udviklingspolitik, der ser stort på basale frihedsrettigheder og alene har øje på økonomisk udvikling.

Tysklands bedrøvelige kampagne viser ikke blot, at FNs Menneskerettighedsråd er en institution som næppe nogensinde vil kunne leve op til sit navn. Det viser også noget om den indflydelse og magt som Europa har mistet i forhold til at projicere egne værdier på den globale scene. Tyskland er Europas økonomiske maskine, som hele EU sætter sin lid til vil gå forrest for at redde unionen og Euroen. Men hvis Europas økonomiske motor ikke tør stå ved de værdier, som Europa bygger på – ikke mindst som følge af katastrofale erfaringer – er det et ilde varsel om de værdier, som kan komme til at dominere verden fremover, og som nærmest uvægerligt også vil smitte af på liberale demokratier. Det fik Danmark at mærke, da vi i 2007 tabte en afstemning om medlemskab af Rådet, hvilket i høj grad skyldtes, reaktioner på Muhammed-krisen. Der er basalt set to måder, man kan reagere på overfor denne udvikling. Man kan spille med og håbe på små sejre i ny og næ, eller man kan sætte foden ned og sige hertil og ikke længere. Vi vil ikke være med til at legitimere yderligere udvandinger af menneskerettighedsbegrebet. Og vi vil ikke være med til, at lande med traditioner for diktatur, tortur og gentagende krænkelser af basale menneskerettigheder også skal diktere fremtiden for menneskerettigheder. Desværre er der intet der tyder på, at sidstnævnte mulighed overhovedet overvejes i europæiske hovedstæder.

 

17 kommentarer RSS

  1. Af Knud Madsen

    -

    Jeg fatter ikke, hvad vi skal i den tåbelige forening, der styres af totalitære stater, og jeg fatter slet ikke, at vi skal rette os i så overdreven grad efter regulativerne, og oven i købet betale til galskaben.

  2. Af Troels Pedersen

    -

    FN’s Menneskerettighedsråd.
    Burde lukkes omgående, de støtter kun kriminelle og uinviterede flygtninge, der kun har lært et ord: ASYL.
    Det er og bliver aldring andet end en farce – et tankespind af uduelige politikere.

  3. Af Arne Rud

    -

    Elsk din nabo som dig selv, men Finland stoppede De røde Trolde og befrielsen i Esbjerg begyndte med Ingemanns morgen- og aftensange som alsang i Vognsbøl Park og så fik De grønne Trolde hjemve.

  4. Af Preben F1 JensenH

    -

    Ganske enig i JMs oplæg.

    MR er efterhånden ikke andet end en gang politisk humbug der bruges til at narre naive og uvidende borgere, så de tror at de har pligt til at opgive deres indfødsret og kultur osv.

    Ligesom de vildledte eller uvidende tit tror at MR også omfatter dem selv, hvad ofte ikke er tilfældet.

    Her i Danmark blæser Borgen ihvertfald som regel på danskernes MR……. herunder familiernes, forældrenes og børnenes MR……. mens de går helt vildt op i fremmede folkeslags MR.

    Sat lidt på spidsen går Borgens flertal mere op i om en udlænding omme på den anden side af kloden, eller her, bliver trådt over tæerne, end de går op i om en hel dansk familie bliver smadret og ødelagt af magtmisbrug, korruption, kriminalitet, statslig plyndring, kommunal åger eller asocial politik.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Såkaldte menneskerettigheder anno 2012 er så devalueret et begreb, at det faktisk kun tjener til at undergrave de stater i Vesten, der efterlever de helt basale fundamentale menneskerettigheder.

    Det var vel ikke just dét, der var meningen ….

  6. Af V W

    -

    Godt brøllet! Det er trist, men hverken Jacob, eller mine medbloggere, eller den danske regering kan afskaffe FNs Menneskerettighedsråd, eller, for den sags skyld, hele FN. Selv om det ville være en god ting. Det vi til gengæld kan gøre er, at vi sørger for, at vore grundlæggende værdier og begreber består og udvikler sig. Der var en gang en amerikansk baseballtræner, der gjorde sig bemærket ved at sige underlige ting. Yoggi Bera. Han sagde en gang: “The future is not what it used to be” – endsige (jeg ved godt, at alle læserne kan engelsk…) “Fremtiden er ikke, som den var før i tiden”. Desværre. Det er slemt nu og det bliver ikke bedre sådan, lige med det første.

  7. Af Niels B. Larsen

    -

    Jeg er helt enig med Knud Madsen: “Jeg fatter ikke, hvad vi skal i den tåbelige forening, der styres af totalitære stater, og jeg fatter slet ikke, at vi skal rette os i så overdreven grad efter regulativerne, og oven i købet betale til galskaben.”

    Jeg er helt enig med Troels Pedersen: “FN’s Menneskerettighedsråd burde lukkes omgående, det støtter kun kriminelle og uinviterede flygtninge, der kun har lært et ord: ASYL. Det er og bliver aldrig andet end en farce – et tankespind af uduelige politikere.” Tilføjelse: Eller en tragedie som et tankespild af bundnaive og tossegode politikere.

    Jeg er helt enig med Jan Petersen: “Såkaldte menneskerettigheder anno 2012 er så devalueret et begreb, at det faktisk kun tjener til at undergrave de stater i Vesten, der efterlever de helt basale fundamentale menneskerettigheder.”

    Luk det råd, luk FN, luk grænsen!

  8. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvem har allermest misbrugt MR og FN-konventionerne her i landet?

    Selvfølgelig det røde feministiske dræbersnegleparti.

    Tiden må være inde til at lukke for det varme vand til dette landsskadelige parti. Og vores institut for MR burde også lukkes.

  9. Af Balther Jensen

    -

    Mennesker har ingen ‘rettigheder’

    Det er kun Gud som har nogen Rettigheder.

  10. Af Arvid Holm

    -

    Menneskerettighedsrådets permanente krise er blot en konsekvens af den ustadige ligevægt, der kendetegner den vestlige verdens samfund.

    Demokratiet forudsætter, at hovedparten af vælgerne kan forudse konsekvenserne af de foreliggende politiske muligheder, så de kan beslutte med deres sunde fornuft.

    Men den statiske gamle verden er afløst af en uoverskuelig politisk situation med mange indbyrdes afhængige projekter, der hver især er samfundsomvæltende.
    Vælgerne har dermed ikke tilstrækkelig sund fornuft til at udfylde deres rolle i demokratiet.
    De er henvist til blind tro på uærlige og ukvalificerede politikeres forsikringer.
    Gætteri, ønsketænkning og simpelt bondefangeri har afløst demokratiet.

    Menneskerettighederne er implementeret i de vestlige staters retssamfund.
    Men artikel 15 i ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention” tillader i nødstilfælde staterne at sætte de i konventionen givne rettigheder ud af kraft.

    Forfatterne af konventionen kunne altså godt se, at anvendeligheden er betinget af forholdene.
    Alle vestlige lande har da også politi, fængsler og militær, der om nødvendigt kan udøve tvang overfor individet.

    Hvis et land tilmed er opsplittet i indbyrdes fjendtlige grupperinger, der med vold vil fremme egne interesser på de andre gruppers bekostning, er en retsstat ikke realistisk.
    Verdens diktaturstater er ofte nødt til at gennemtvinge statens love og beslutninger med brutal magt, da grupperne ellers fører ondsindet guerillakrig mod staten og de andre grupper.

    De i artikel 15 nævnte nødstilfælde kan blive en permanent tilstand, når mistro og fjendskab hersker i stedet for tillid og god vilje.

    Vestens demokrati og retssamfund er kun realistiske, hvis politik er simpel og overskuelig og befolkningen er præget af gensidig tillid og god vilje.

    Den øvrige verden griner smørret og udnytter fjolleriet ved enhver lejlighed.

  11. Af TOM Jensen

    -

    FN er ligeså Korrupt og latterligt som Leage of Nations var før 2nd Verdenskrig, hvor diktaturer også havde undermineret alle fornuftige rettigheder, og kun var legeplads for korrumperede og ergærrige særinterresser.

    Og det der skete efter Leage Of nations totale sammenbrud kommer efter min mening også til at ske igen, inden for de næste 10-20 år

  12. Af Hans Andersen

    -

    Menneskerettigheds institutterne er yders vigtige da man her kan give vennerne nogle velbetalte arbejdsfri embeder:-)

  13. Af Ulf Timmermann

    -

    De er rørende, disse Mchangama, Cepos, fortællinger. Disse opråb. Om disse ”menneskerettigheder”, dette ”demokrati”. Disse ny-religiøse mytologier. Denne fortsættelse af en gammel, velkendt ”mission” (ja, betegnelsen for Danmarks permanente krige). Underforstået, at denne gang holder vi os på et rent verdsligt plan, omvendt af tidligere. Men sprogbruget er den samme. Ånden i Bistaden den samme.

    Intet over, altså, intet ved siden – intet overhovedet. Blot denne Hersker Ring, smedet af ”menneskerettigheder” og ”demokrati”.

  14. Af Morten Dreyer

    -

    Vi bør tage alle de konventioner, som skiftende Foketing har godkendt gennem årene, op til en kritisk revision.

    Hvilken glæde har vi af en given konvention. Gavner den Danmark i dag.
    Ville vi i dagens Danmark tilslutte os den, hvis den skulle vedtages i dag.

    I øjeblikket har FN også Internettets frihed til behandling.
    Der tegner sig et flertal, som finder at al den frihed er til skade for deres land.
    Forslag er at det enkelte land kan lukke ned internt for bestemte søgninger.
    Men det suppleres også med ønsket om at det enkelte land kan kræve, at andre lande også forbyder de samme kritiserede søgeord.
    Vi kan se frem til, at hvis Kina vælger at kræve af Verdenssamfundet, at Falun Gung fjernes fra søgemulighederne.

  15. Af Niels B. Larsen

    -

    Vi har intet at gøre i en forening/diskussionsklub om menneskerettigheder, hvor der er muslimske medlemmer.

    Disse hylder et sæt så udvandede og krænkende menneske”rettigheder” at enhver fornuftig dialog om emnet er en umulighed.

    Og til chefen for IMRs syge holdning om at dialog altid er fornuftig: Nej, det er mere fornuftigt at vise sin uenighed i såvel tale som handling. Bl. a. ved at undlade kontakt.

  16. Af S Rasmussen

    -

    FNs Menneskerettighedsråd og dagbladet Politiken

    I denne uge Læste jeg et filosofisk indlæg som for mig, havde nogle nye betragtninger, om hvorfor en stor del af venstrefløjen, herunder Politiken,

    argumenterer som de gør, imod bedreviden og faktuelle sandheder. Ingen nævnt ingen glemt.

    Tesen tager udgangspunktet i at mange på vestrefløjen ikke længere har en religion. At man på venstrefløjen har et mere eller mindre ateistisk grundsyn.

    Det er så igen ensbetydende med at man har fravalgt en tro og et univers som man ellers kan tro på og bede til. Vi forvirrede mennesker kan have et behov for et trossamfund eller en isme man kan skælde ud på og bede til om synds forladelse, når den er helt gal.

    Vi mennesker har måske også et behov for et sted, billedelig talt, hvor man kan placere de onde grimme kræfter som vi alle kan være enige om er fjenden.

    Den radikale venstrefløjen/Politiken må så i stedet finde et hade produkt som kan erstatte behovet for en fanden og djævlen som de kan fordømme og stigmatisere, og jeg skal komme efter dig.

    Problemet er desværre så at når venstrefløjen og Politikens hadeobjekter så oven i købet kommer med sandheder og logiske facts om økonomi, integrationsproblemer, skolepolitik etc. så har det politiske univers et problem.

    Hvorfor har vi det?

    Det har vi fordi nu handler det ikke om fakta politik men om en despu på tro og meninger kontra fakta. Diskussion bliver nu mellem fakta og meninger/tro. Det kan en diskussion også være men så skal banen være trukket op. Er det meninger eller fakta vi taler om. Ikke som Politiken desværre i dag ofte benytter med at modargumenterer fakta med meninger som om det var fakta. (dokumentation? tag en hvilken som helst Politiken og tjek den økonomiske diskussion og om indvandre problemer).

    Her har vi en stor del af venstrefløjen bakket godt op af aviser som Politiken og andre radikale organer som lider af samme uafklarede trosbehov. I denne radikale verden spiler logikken ikke forstyrrende ind på de fastlåste argumenter, Politiken har sine meninger, de meninger er gud.

    Er det så godt for demokratiet at vi har en spillere som på den ene side ofte argumentere med fakta og logik og en modspillere som primært argumentere med meninger uden smålig skelen til faktiske forhold?

    Det er er det vi kalder et godt spørgsmål. Det dilemma kunne man måske prøve at stille til debatten på den engang levende avis Politiken. – så håber jeg at svaret først vil kommer efter lidt tankevirksomhed og ærlig selvransagelse af nogle voksne mennesker med en vis livserfaring. Her tænker jeg ikke på den nuværende ret forudsigelige debat redaktion. men fx en gæste skribent som kan se lidt dybere….

  17. Af S Rasmussen

    -

    I forlængelse af sidste indlæg efter at have skimmet dagens, den engang levende radikale avis Politiken.

    En ny undersøgelse fra Det nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at 58 procent af 300 avisartikler skriver grimt om muslimer og islam.

    Denne sandhed causerer RUNE ENGELBRETH LARSEN så over i dagens Politiken blog.

    Rune er en af dagbladet Politikens svar på dumhedens apostel. Politiken er kendetegnet ved at have flere af de velformulerede jubelidioter som udgør grundstammen på Politiken.

    Rune mf bytter om på faktuelle sandheder og meninger.

    Når nu muslimer/islam/araber, det er jo samme surdej, har en bevislig større andel i kriminalitet, skatte og moms fusk, voldelig overfald, hade crimes, elendig skolekundskaber, problemer i tilpasning i mange boligområder, alle samfund etc. etc. så har vi en bevislige kendsgerning.

    Når vi ser på problem statistikker om de unævnelige muslimer her i landet og i hele Europa. så har vi en faktuel sandhed – se allerede her er Rune drengen og hele det radikale segment på Politiken stået af.

    MAN kan og vil ikke tage fakta for gode varer.

    Hvad gør MAN så?

    Politiken og Rune i særdeleshed, plæderer for sine egne selv opfundet sandhed som bunder i en radikal naivitet som trodser alle beskrivelser.

    Rune ligner en idiot, Rune skriver som en idiot men tag ikke fejl Rune er en radikal idiot.

    Han er i sit homeland på Politiken.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info