Forår eller efterår for menneskerettighederne?

Af Jacob Mchangama, Justitia 35

Uden nogen særlig opmærksomhed i medierne offentliggjorde Justitsministeriet i december kommissoriet for ”Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet”. Udvalget skal behandle tre spørgsmål og i den forbindelse:

fremsætte anbefalinger om, hvorvidt Danmark bør

- inkorporere flere menneskerettighedsinstrumenter i dansk ret,

- tilslutte sig den individuelle klageadgang til yderligere FN-komitéer og

- ratificere den 12. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Udvalgets konklusioner og anbefalinger kan få afgørende betydning for hvilke menneskerettigheder, der bliver gjort til en del af dansk ret, samt hvor meget sådanne rettigheder skal fylde i dansk politik, lovgivning og retspraksis. På den måde kan disses anbefalinger således både få vidtgående konsekvenser for, hvilke menneskerettigheder der i fremtiden vil tillægges betydning, men også på hvilken magt det danske Folketing vil få eller med andre ord – må afgive til domstole i ind- og udland. Desuden vil anbefalingerne få betydning for, i hvor høj grad udenlandske og ikke-folkevalgte organer – i særdeleshed FN-komiteer – vil kunne få indflydelse på danske retsforhold ved at træffe afgørelser i klagesager vedrørende danske borgere. Umiddelbart kan det jo lyde tillokkende og intuitivt positivt at give menneskerettighederne større plads i dansk politik og forfatningstradition. Men det er kun i Borgens Birgitte Nyborgske univers, at respekt for alle menneskerettighedskonventioner er noget entydigt godt, og hvor skepsis overfor menneskerettighedsinflation er udtryk for den mørkeste reaktion.  Jeg vil i en række blogs derfor prøve at anskueliggøre hvorfor det ikke blot er en akademisk diskussion, og hvorfor der er god grund til at afvise både inkorporering af flere menneskerettighedskonventioner, tilslutning til individuel klageadgang under yderligere FN-komiteer, samt ratificering af den 12. tillægsprotokol til EMRK.  Denne blog vil derfor blot være en introduktion.

Inkorporering

Danmark har hidtil alene inkorporeret den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvilket vil sige, at EMRK er blevet gjort til en del af dansk ret ved at Folketinget i 1992 vedtog lov om den Europæiske Menneskerettighedskonvention. EMRK indeholder de klassiske frihedsrettigheder, som ytrings- og forsamlingsfrihed, forbud mod vilkårlig frihedsberøvelse og forbud mod tortur.  Rettigheder, som langt de fleste danskere er enige om, udgør et minimum for et liberalt demokrati, hvad enten man er socialdemokrat, konservativ eller liberal. Der er blandt jurister en vis uenighed om, hvorvidt det har nogen effekt at inkorporere en menneskerettighedskonvention eller ej. Men efter min opfattelse fremgår det temmelig klart af Højesteretspraksis, at der er afgørende forskel på, om en konvention er inkorporeret eller ej. Groft sagt kan man sige, at en konvention, der er inkorporeret, kan tilsidesætte bestemmelser i andre nationale love, som strider mod konventionen (om end en sådan konvention ikke har grundlovskraft, og lovgiver derfor kan fravige konventionen, hvis dette udtrykkeligt fremgår af en lov). Konventioner, der ikke er inkorporeret i national ret, kan derimod ikke tilsidesætte bestemmelser i love vedtaget af Folketinget. De kan tillægges vægt som et fortolkningshensyn og i forvaltningsafgørelser, men ikke tilsidesætte love. Princippet om, at det kun er inkorporerede konventioner, der direkte kan tilsidesætte dansk ret, er derfor en vigtig sikkerhedsventil mod juridisk aktivisme. For hvis enhver menneskerettighedskonvention kunne tilsidesætte dansk ret, ville så godt som ethvert politisk spørgsmål – herunder økonomiske og sociale af slagsen – kunne angribes med en bestemmelse i en eller anden konvention. Eksempelvis kunne en forringelse af kontanthjælpen eller efterlønnen risikere at udgøre en menneskerettighedskrænkelse Selvom danske domstole ikke har for vane at skubbe grænserne for juraen for langt ind på politikkens banehalvdel, er det vigtigt at holde fast i denne sikkerhedsventil, så Folketinget – og i sidste ende den danske befolkning – selv har den afgørende indflydelse på politiske spørgsmål.

Tilslutning til individuel klageadgang

Når det gælder tilslutning af klageadgang under FN-konventioner har Danmark p.t. anerkendt klageadgang under fire FN-konventioner, mens man eksempelvis ikke har givet klageadgang under handicapkonventionen og konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det er der en god grund til. Som jeg har skrevet nærmere om andetsteds vil klageadgang under Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder eksempelvis kunne medføre klagesager over reformer af velfærdsordninger. Det er spørgsmål, der bør afgøres i Danmark og ikke af et organ af ikke-folkevalgte menneskerettighedseksperter i Geneve.

Ratificering af 12. Tillægsprotokol

12. tillægsprotokol til EMRK udvider forbuddet mod diskrimination. Hvorfor det er en dårlig idé udtrykte daværende justitsminister Lene Espersen glimrende i et ministersamråd i 2005:

Denne tillægsprotokol indeholder et generelt diskriminationsforbud på alle samfundsområder. Det lyder umiddelbart meget positivt. Men ved nærmere eftertanke rejser det spørgsmål sig, om det er rimeligt, at det i givet fald skal være Menneskerettighedsdomstolen, der afgør, hvornår der er tilstrækkelig grund til at forskelsbehandle forskellige persongrupper i samfundet. Hvilke kriterier skal man f.eks. opstille ved en afgrænsning af, hvilke personer der kan have ret til invalidepension eller hjælp til børnepasning eller lignende? Skal en domstol beskæftige sig med den slags fordelingspolitiske spørgsmål? Mit svar er: Nej. Det bør som udgangspunkt være politikernes opgave at foretage sådanne fordelingspolitiske valg og ikke en opgave, som vi skal sætte dommere til at løse, uanset om det er danske eller udenlandske dommere.

Der er god grund til at kigge på og styrke menneskerettighederne i Danmark. Men ikke ved at give plads til flere af slagsen. Det der derimod er behov for er at fokusere på de gode gamle frihedsrettigheder, der har bevist deres værd som en uadskillelig del af et liberalt demokrati.

Hvis formålet er at styrke menneskerettighederne burde man derfor hellere kigge på eksempelvis reglerne for administrative frihedsberøvelser, som tillader politiet at sætte folk i strips, selvom de intet ulovligt har gjort. Man kunne kigge på alle de hjemler, som offentlige myndigheder udnytter til at snage i borgernes privatliv, om det er betryggende for pressefriheden at uklar terrorlovgivning kan føre til lukning af en tv-station på grund af redaktionelle valg m.v.

35 kommentarer RSS

  1. Af Jens Hansen

    -

    Det lyder ret uhyggeligt. Danmark skal ikke afgive mere suverænitet, det vil være galimatias. Vi har allerede set, hvordan det er gået med vedtagelsen fra 1992.
    Menneskerettighedskonventioner beskytter kun uønskede, uuddannede indvandrere og kriminelle.
    Går vi videre af den vej, så hellere melde os ud af EF, hvor ondt det end kommer til at gøre; men selvfølgelig, det er vand på de Radikales mølle.

  2. Af Allan Hansen

    -

    En mor i UK har liget fået livstid
    for at tæske sin 7 årige søn ihjel
    fordi han ikke kunne huske koran
    vers udenad. Igen ser vi, at islam er
    besat af djævelen – den sorte sten Allah.

  3. Af søren sørensen

    -

    Har for øjeblikket en usaglig Advokat i en arvesag, Har forsøgt at få ham fjernet men hans veninde i skifteretten mener han er den rette! Kan ikke få nogen form for kommunikation ud af individet,endvidere møde, sågar ej i skifteretten!

    Hvad kan en rød gøre for at få sin ret igennem en blå, undskyld sort advokat i 2012 i sådan en sag?(har opgivet at føre den til Øster landsret, da jeg ser den bliver tabt, da skifteretten har talt og det bare bliver en stedfæstelse!) hvem går imod skifteretten? Ingen!…

    Hele advokat samfundet skal laves om således at borgenes ord bliver taget til efterretning og bedømmelse! og vigtigst af alt skal deres løn forhold undersøges således at de er retfærdige i forhold til deres arbejdsindsats!…..Hvorfor skal jeg betale 70.000 kr., som nu, til en der bruger 3 timer på min sag ialt? Advokat lønninger skal under kontrol! De har fået en gratis uddannelse, SU, skattefridrag mv…Men disse dage må slutte og de kun få hvad de er værd der i økonomisk forståelse…Måske 25o kr. i timen og ikke 19oo.oo kr. som nu!, og dette kommer kun til at ske under en rød regering uden de Radikale og S! På tide med et opgør der, som her, og et bedre samfund for alle…Ellers ender vi med, som nu, at være ledt af Advokater uden moral og etik end deres egen tegnebog og leve på deres premisser!

    I morgen kan vi så vente et væsentlig bidrag fra CEPOS bloggeren uden interesse for egen tegnebog? din bekymring for menneskerettigheder ovenfor er dog “sødt”, som normalt..Men nogen sagde, hult,falsk og tomt!

  4. Af Allan Hansen

    -

    Kære Jacob tak.
    Der var flere interessante spørgsmål
    i dit indlæg nogle, som jeg kan tilslutte mig,
    og andre, som vist kræver en længer diskussion b.la. “skyld og skam,,
    som, er et etisk og filosofisk spørgsmål som man har diskusseret
    lige siden Sokrates.

    1). Hvem er mennesket?

    2). Hvad er rettigheder ( og pligter),?

    3). Hvad er menneskerettigheder?

    Svaret er, at de ved vi faktisk ikke!

    a). Hvad er etik?

    b). Hvad er moral?

    ” skyld og skam,,.

    Svaret er, at det ved vi faktisk ikke.

    Men de “menneskerettigheder,, der er grundlaget
    for den europæiske kulturforståelse af begreber, som
    moral og etik kommer her – dem bør man nærlæse
    og forholde sig til; hvis man ønsker, at forstå sig på “moral og etik.

    Der tales meget, om menneskerettigheder på denne blog!

    Lad os derfor fastslå, hvad der egentlig stod i den erklæring om menneskerettighederne, som den franske nationalforsamling vedtog den 26, august 1789!
    I det højeste væsens nærværelse og under dets forsyn erkender og udtaler nationalforsamlingen følgende rettigheder for ethvert menneske og en hver borger:

    1. Mennesket fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel.

    2. Enhver politisk sammenslutnings mål er bevarelsen af menneskenes naturlige og umistelig rettigheder. Disse er: frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse.

    3. Grundlaget for al magt hviler hos nationen; ingen stand og ingen person kan udøve nogen myndighed, som ikke udtrykkelig stammer fra folket.

    4. Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden. Derfor har udøvelsen af ethvert menneskes naturlige rettigheder ikke andre grænser end dem, som sikrer andre medlemmer af samfundet nydelsen af de samme rettigheder. Disse grænser kan kun bestemmes ved loven.

    5. Loven har kun ret til at forbyde de handlinger, som er skadelige for samfundet. Alt det, som ikke er forbudt ved loven, kan ikke hindres, og ingen kan tvinges til at gøre noget, som loven ikke befaler.

    6. Loven er udtrykket for den almindelige vilje; alle borgere har ret til personlig eller gennem deres repræsentanter at have del i denne skabelse. Loven skal være den samme for alle, hvad enten den beskytter eller straffer. Alle borgere er lige for loven og har samme adgang til alle værdigheder, stillinger og offentlige hverv efter deres evne og uden anden forskel end den, deres dyder og deres begavelse skaber.

    7. Intet menneske kan anklages, arresteres eller holdes fængslet uden i de tilfælde, loven bestemmer, og efter de former, den forskriver. De, som forlanger, udsteder, udfører eller lader udføre vilkårlige ordre, skal straffes; men enhver borger, som kaldes for retten eller gribes i henhold til loven, skal øjeblikkelig adlyde; han gør sig strafskyldig ved modstand.

    8. Loven bør kun fastsætte de straffe, som er strengt fornødne; og ingen kan straffes uden efter en lov, som var givet og udstedt, før brøden blev begået, og som anvendes på lovlig måde.

    9. Da ethvert menneske skal anses for uskyldigt, indtil han er blevet erklæret for skyldig, så skal, hvis det skønnes nødvendigt at arrestere ham, enhver hårdhed, som ikke er nødvendig for at sikre sig hans person, strengt forbydes ved loven.

    10. Ingen må forulempes for sine meninger, end ikke for sine religiøse anskuelser, forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden, som er fastsat ved loven.

    11. Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver borger kan derfor frit tale, skrive og lade trykke, blot således, at han er ansvarlig for misbrug af denne frihed i de tilfælde, som loven bestemmer.

    12. Hævdelsen af menneske- og borgerrettighederne nødvendiggøre en statsmagt; denne myndighed er da oprettet til alles gavn og ikke til særlig gavn for dem, hvem den er betroet.

    13. Til underhold af statsmagten og til styrelsens udgifter er en fælles skat nødvendig; den skal fordeles ligelig mellem alle borgere i forhold til deres evner.

    14. Enhver borger har ret til selv eller ved sine repræsentanter at overbevise sig om nødvendigheden af den offentlige skat, til frit at samtykke i den, få besked om dens anvendelse og bestemme dens fordeling, pålignings måde, opkrævning og varighed.

    15. Samfundet har ret til at forlange regnskab for enhver embedsmand for hans styrelse.

    16. Et samfund, hvor ikke hævdelsen af menneskerettighederne er sikret og ikke stats myndighedernes deling er fastslået, har ingen forfatning.

    17. Da ejendomsretten er en ukrænkelig og hellig ret, kan den ikke berøves nogen, når ikke et tvingende hensyn til statens vel, som er lovformelig fastslået, åbenbart kræver det og da på betingelse af en retfærdig, i forvejen fastsat erstatning.

    Dette manifest er i dybeste forstand det fundamentale grundlag for den europæiske samfundsorden. At disse menneskerettigheder kolliderer med islam og den islamiske tænkning på stort set alle punkter, som vi senere skal se, er indlysende! Her finder vi forklaringen på, hvorfor islam hverken vil eller kan acceptere menneskerettighederne, for det vil reelt få islam og dermed sharia loven til, at bryde sammen. Sat lidt på spidsen: her kolliderer forholdet mellem mennesket og dyret. ( se: Dyret og Sjælen. Aldous Huxley. 1958.)

    ”en retfærdig samfundsorden og statsform må være af en sådan art, at den fortjener at få sine medlemmers godkendelse”

    Jean-Jacques Rousseau.

    ”The state is for man, not man for the state,”

    Jacques Maritain (1882-1973).
    - Man and the State. 1951

    For nærmere oplysning om idéhistorie: se professor Johannes Sløk.

    Johannes Sløk.
    1). Da gud fortalte en historie.
    2). Da mennesket tog magten.
    3). Det absurde teater og Jesus forkyndelse.
    4). Den kristne forkyndelse.
    5. 80 år med gud.
    6). Moralen der blev væk.
    7). Opdagelsen af Mennesket.
    8). Hvad i alverden er verden?
    9). Det religiøse sprog.
    10). Herre, giv mig mere vantro!

    Mvh. Allan Hansen

  5. Af Krister Meyersahm

    -

    Tillad en enkelt bemærkning.

    Hvordan kan det ske, at det juridiske etablissement, inklusive domstolene, ikke afviser at nogen, ikke-dansk domstol, kan tildeles beføjelser til at dømme en dansk domstol imod?

    Med Grundlovens indførelse tildeltes den dømmende magt domstolene og det har vel aldrig været meningen at den lovgivende skulle kunne ændre i det forhold – uden en ændring af Grundloven?

  6. Af Maria Due

    -

    Er det ikke nemmere at spørge, om der overhovedet er nogen suverænitet tilbage?

    Man kan sagtens få det indtryk, at vi kun mangler “nådesstødet”, førend folkestyret er en saga blot.

  7. Af Arne Rud

    -

    Strandbyggerne mellem Den Helder i Holland op til Skagens tilsandede Kirke ved landets ende lever på lige fod, jyder bygger høfder, slesvigere diger og frisere er mestre i kystsikring, men der mangler et Institut for Kystsikring ved Universitetet i Ribe og Esbjerg.

  8. Af Allan Hansen

    -

    You’ve heard about the courageous young investigators who covertly videotaped officials of ACORN advocating illegal activities. Now, get ready for an undercover exposé even more daring: a six-month penetration of the Washington-based Council on American-Islamic Relations that resulted in the collection of thousands of pages of smoking-gun documents from this terror-supporting front group for the dangerous, mob-like Muslim Brotherhood. This is what Muslim Mafia delivers. It has all the elements of a top-flight mystery novel, but the situations and conversations are real. The book’s frightening allegations are supported by more than 12,000 pages of confidential CAIR documents and hundreds of hours of video captured in an unprecedented undercover operation. This trail of information reveals the seditious and well-funded efforts of the Brotherhood under the nonprofit guise of CAIR to support the international jihad against the U.S. Follow intern Chris Gaubatz as he courageously gains the trust of CAIR’s inner sanctum, working undercover as a devoted convert to Islam, and blows the whistle on the entire factory fueling the wave of homegrown terrorism now plaguing America.

  9. Af Maria Due

    -

    Allan Hansen, her mangler du for en gangs skyld et link. :)

    Men jeg tvivler ikke på troværdigheden af det skrevne. Jeg har selv i mange år advaret mod Det Muslimske Broderskab, der også står stærkt i Danmark, veletableret med myndighedernes og frøken Allerslevs velsignelse og aldrig svigtende tillid.

  10. Af Allan Hansen

    -

    Kære Due.
    Jeg har lige sendt dig linket, men det blev spærret
    desværre!!!

    Gå til Amazon og søg “muslim mafia,,
    her finder du svaret!

    Mvh. Allan Hansen.

  11. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Forestillingen om at vi besidder nogle umistelige rettigheder alene qua menneske er ganske enkelt falsk.

    Rettighederne udspringer ikke af naturretten eller er givet af en Almægtig Skaber, men ganske enkelt af, at vi mennesker bøjer os for nogle universelle etiske fordringer der muliggør eksistensen af rettighederne.

    Den mest fundamentale rettighed, som er forudsætning for alle andre rettigheder – retten til livet – forudsætter ganske enkelt, at vi bøjer os for en fordring om ikke at begå drab undtagen i nødvæge for at bjerge eget eller andres liv.

    Menneskerettigheder kan deles i to forskellige typer: de negative og de positive.

    Til de føstnævnte hører frihedsrettighederne og de politiske rettigheder uden hvilke en demokratisk styreform ikke er mulig. Det drejer sig om ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk ligeværdighed, lighed for loven og fastlæggelsen af en politisk styreform, der indebærer, at et lands regering skal fremgå af frie og periodiske valg.

    Disse negative rettigheder svarer i hovedsagen til USA´s forfatning med dens tilføjlser og blev fremlagt af USA da FN´s Generalforsamling diskuterede udformningen af en erklæring om universelle menneskerettigheder.

    Disse rettigheder var imidlertid ikke tilstrækkelige for Sovjetunionen og de kommunistiske lande, der ønskede at gå videre og hævdede en række positive økonomiske og sociale rettigheder: retten til social sikkerhed, retten til arbejde og beskyttelse mod arbejdsløshed, retten til hvile og fritid, retten til undervisning og til en levestandard, som er tilstrækkelig til at sikre sundhed og velvære.

    Hvor den første type af rettigheder (de negative) indebærer en form for demokrati, så indebærer den anden type rettigheder (de positive) en form for velfærdsstat.

    Som den historiske situation var i 1948, så måtte USA have en afgørende indflydelse på udformningen af erklæringen; og da USA´s egen forfatning bygger på nogle rettigheder, som den selv fremfører som universelle, så var det naturligt, at amerikanerne krævede, at disse rettigheder kom med i erklæringen. Det forklarer hvorfor den første del (til og med artikel 21) af erklæringen blev, som den blev.

    Men Sovjetunionen byggede på en ideologi, som opfattede det borgerlig-kapitalistiske system som kndetegnet ved en udbytning af arbejderklassen. Fra den side kunne man aldrig bøje sig for en erklæring, der nøjedes med de rettigheder, som var anerkendt i den amerikanske forfatning. Skulle man have frihedsrettigheder, måtte man også have en social og økonomisk sikring, som kunne modsvare den motivation, som var central for den socialistiske bevægelse. Uden anerkendelse af de sociale og økonomiske rettigheder kunne der ikke blive noget kompromis, som begge parter kunne leve med.

    Hermed er der givet en kortfattet og summarisk redegørelse om, hvorfor Menneskerettighedserklæringen blev udformet som den blev.

    Når vi derfor ad historiens vej søger tilbage til de overvejelser, som ligger bag, at man formulerede menneskerettighedserklæringen som man gjorde, så føres vi tilbage ad to forskellige spor.

    Det ene spor fører tilbage til den diskussion og de overvejelser, som lå bag udformningen af den amerikanske konstitution. Da konfronteres vi med politikere som Thomas Jefferson og James Madison og via dem på den ene side med tænkere som John Locke, Montesqieu og Hobbes og på den anden side direkte med antikkens filosofi.

    Det andet spor fører tilbage til det ideologiske grundlag for Sovjetunionens forfatning og specielt til Marx´s kritik af det borgerlige samfund og den kapitalistiske økonomi.

    Filosofisk set drejer det sig ikke blot om at forklare, hvorfor menneskerettighedserklæringen er som den er; men det gælder om at afgøre, om den er rigtig som den er – om den bør være således. Spørgsmålet er, om rettighederne er gyldige, og det vil sige, om deres gyldighed kan begrundes på en rationelt tvingende måde.

    Hvad det gælder om er, at vi direkte og personligt går ind i overvejelser over, på hvilken måde det overhovedet er muligt at begrunde gyldigheden af sådanne universelle menneskerettigheder – og om det overhovedet er muligt.

    Hvis den universelle Menneskerettighedserklæring ikke blot skal have samme status som irrationel ønsketænkning eller en religiøs tro, så forudsættes det, at universelle værdier kan begrundes rationelt. En forudsætning som afvises af religionerne, der hnviser til åbenbaring og tro som kilde til moralen, samt af postmodernismen der hævder det kultur- og værdirelativistiske synspunkt.

    Det ligger fast at opfyldelsen de etiske fordringer som muliggør rettighederne logisk set må komme før rettighederne. Et synspunkt som religionerne principielt er enige i, dog med den tilføjelse, at opfyldelsen af de religiøse fordringer ikke fører til rettigheder her på jorden, men til evigt liv i Paradis.

    Ligeldes befinder rettigheder og pligter (fordriner) sig på to forskellige niveauer. Fordringerne er abstrakte og ubetingede, mens deres opfyldelse og dermed rettighederne altid er underlagt og begrænset af empiriske faktorer, ikke mindst menneskets egoistiske natur, og for de positive rettigheders vedkommende tillige af et princip om knappe eller begrænsede økonomiske og materielle ressourcer.

    Hermed har jeg påpeget nogle principielle problemer der er indbygget i den måde hvorpå menneskerettighederne er udformet og begrundet, som implicerer en tro på, at man kan have rettighederne uden selv personligt at skulle opfylde de fordringer som muliggør og er forudsætning for at rettighederne kan eksistere.

    Dette har ført til en blind rettighedsfanatisme hvor rettighederne blot anvendes som argument for at fremme interesserne for den gruppe man tilfældigvis selv tilhører fuldstændig uden hensyn til helheden eller fællesskabets (almenvældets) interesser.

    Det havde været bedre om regeringerne i stedet havde formuleret en række grundværdier eller universelle fordringer hvis opfyldelse kunne muliggøre nogle dermed knyttede almene rettigheder.

    Det er en illusion at tro man kan fastlægge universelle rettigheder når udgangspunktet ikke er nogle universelle værdier eller fordringer som kan begrundes rationelt, og således hverken beror på tro eller ønsketænkning, men alene på menneskets evne til logisk og rationel tænkning.

  12. Af Thomas Hightower

    -

    Jacob Mchangama skriver indsigtsfuld om de nye tiltag om flere menneskerettighedsinstrumenter i dansk ret. Umiddelbart føles det som at rebet strammes endnu mere om danskernes hals!
    Hvorfor nu det?
    Fordi de gamle, smukke humanitære FN flygtninge konventioner og EU ditto er blevet en afgørende hindring for at lukke for den langsomme besættelse af Danmark, faktisk hele Europa.
     Det er jo hvad der sker automatisk pga. 3-4 gange højere fertilitet blandt indvandrere fra Mellemøsten og Afrika.
    Etniske danskere vil med den stadig faldende reproduktion være I mindretal om et par generationer. Hvad nytter militært forsvar, når det er de internationale konventioner, der åbner grænserne og I princippet over tid tillader regulær besættelse. Det er det modsatte af Hitlers blitz krig og meget mere effektivt!
    “Lebensraum” hedder I vore tid Eurabia.

    Jeg kan simpelhed ikke forstå, at et overvejende totalitær og korrupt organ som FN skal diktere Danmarks, endsige Europas fremtid.
    FN har en uretmæssig høj status i det overnationale system, som giver det ret til at tilsidesætte nationale, vitale hensyn. Danmarks regulære eksistens skal være hævet over internationale konventioner. Derfor er det på høje tid at stoppe enhver indvandring, der ikke er arbejdsrelateret.

  13. Af Balther Jensen

    -

    Og hvem har saa givet den Danske Regering ret til at lave deres egne love, ensige at lave en ‘Grundlov’?

    Hvem tror de egentlig at de er ?

    De tror vel ikke at de er noget ?

  14. Af Allan Hansen

    -

    P.S: Det der bekymre mig mest, er den
    grusomme måde muslimerne behandler
    hinanden på! Jeg kunne fortælle jer, om
    mange andre grusomheder, der forgår
    hver dag i den islamske verden!!!
    Vold mod kvinder i Tyrkiet er øget med 1400 % siden Erdogan kom til for ti år siden.
    Slavehold har solid dækning i Koranens tekster.
    Disse vilde dyr har ingen etik overhovedet.
    Det må og skal stoppes.

    Mvh. Allan Hansen.

  15. Af Allan Hansen

    -

    Verden består af godt og ondt, og livets stadige
    problemer synes at være, at det onde, vi ikke vil,
    breder sig på det godes bekostning.
    Det er der en del, som lider under – eller dør af, og
    det er slemt nok. Det bliver ikke bedre af, at det
    onde ikke lader sig undskylde som guds vilje, arvesynden eller rå natur, men
    vi er et kulturprodukt, vi selv har ansvar for.

    Siden antikken har vi talt om mennesket som
    “en ulv mod mennesket”, og endnu længere
    tilbage har vi spekuleret over det ondes væsen
    og oprindelse. Man kan – som inden for naturvidenskaben
    - forsøge at spore det aggressive gen, der forklare alt, eller man kan undersøge
    de træk ved den menneskelige kultur, der synes at skabe
    eller stimulere det onde.

    “Det onde,, – tager læserne med på en rundtur i det ondes
    fortolkning, fra myterne og matefysikken til vor egen tids biologi, psykologi,
    civilisationkritik m.v. Bogen munder ikke ud i en ny eller
    bestemt teori, men vender sig i sympati med de kulturelle forklaringer.
    Også for at spille bolden med ansvaret for dette menneskelige problem
    tilbage i vore egen hænder.

    Kilde: Den danske filosof Peter Thielst
    ” Det onde – et menneskeligt problem 1993.

  16. Af kim Olsen

    -

    Allan Hansen

    Læs indlægget umiddelbart ovenfor dit indlæg fra 11:48 – der ser du svaret!

  17. Af Allan Hansen

    -

    Snaphanen bringer i dag
    en film om det muslimske
    slave market. Tak for kaffe.

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    De muslimske lande har oprettet en ny menneskerettighedskommision, der primært skal arbejde for at fremme muslimers sociale, økonomiske og kulturelle interesser på international basis.

    Uddrag fra artiklen “Muslimer laver egne menneskerettigheder” af Martin Ledstrup, Videnskab.dk, 11. april 2012:

    “I sommeren 2011 lancerede sammenslutningen af muslimske lande OIC en islamisk menneskerettighedskommission.”

    “… landene er ikke enige ikke om, hvordan menneskerettigheder skal forstås. En del læner sig imod de menneskerettigheder, vi kender fra FN. Andre vil gerne trække OIC’s menneskerettigheder mere i retning af de islamiske rødder.”

    “…Kairo-erklæringen (fik) aldrig rigtig luft under vingerne i det internationale samfund. Der var for meget islam og for lidt menneskerettigheder.
    OIC skiftede kurs efter 11. september.”

    “I mange år blev OIC betragtet som en organisation, der mest beskæftigede sig med højpandede religiøse diskussioner og råbte op om israelske sammensværgelser.”

    “I juni 2011 så OIC’s nye menneskerettighedskommission derfor dagens lys.”

    Den nye kommisions formål er, at fremme muslimske interesser internationalt – hvilket også omfatter muslimers sociale og kulturelle interesser i ikkemuslimske lande.

    “Et godt eksempel er kapitel tre i kommissionens vedtægter.

    Det er et af de vigtigste, fordi det drejer sig om initiativets formål.

    Her står der, at kommissionen skal arbejde for at sikre respekten for islamisk kultur…”

    “I artikel tre står der, at kommissionen skal arbejde for at sikre økonomiske og sociale rettigheder…”

    “Det skal kommissionen gøre på flere forskellige måder, blandt andet ved at hjælpe staterne med menneskerettighedsinitiativer, eller ved at rådgive menneskerettighedsorganisationerne i de forskellige lande.”

  19. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uddrag fra artiklen “FN giver grønt lys for undertrykkelse af minoriteter” af Mette Rubeck Brudvig Astrup og Catarina Nedertoft Jessen, Information, 4. oktober 2012:

    “En ny resolution vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd vil fremme menneskerettigheder gennem ’traditionelle værdier’. Da disse værdier ikke er defineret, kan de tolkes frit.

    Dermed blåstempler FN brud på andre rettigheder, mener eksperter og en række vestlige FN-repræsentanter.”

    “En brud på otte år, æresdrab og omskæring af kvinder. Dette er bare tre brud på menneskerettigheder, men de vil fremover med FN i ryggen kunne forsvares som værende traditionelle værdier i de enkelte lande.

    Dette er resultatet af en ny FN-resolution, som blev vedtaget den 27. september efter pres fra bl.a. Rusland.”

    “I resolutionen er det dog ikke defineret, hvad begrebet »traditionelle værdier« indebærer.”

    “… netop den manglende præcision åbner muligheden for tolkninger og misbrug.

    »Alt efter hvordan man tolker traditionelle værdier, kan Egypten eller Saudi-Arabien sige, at i deres land er islam en traditionel værdi, og derfor behøver de ikke tillade religiøse minoriteter,« siger han.”

    “USA begrunder sit nej til resolutionen således:

    »Det fundamentale problem set fra et amerikansk synspunkt er, at de universelle menneskerettigheder kan blive undermineret i tilfælde, hvor traditionelle værdier spiller ind,« skriver ambassadør Eileen Chamberlain Donahoe, USA’s repræsentant for FN’s Menneskerettighedsråd i en skriftlig udtalelse til Information.

    Ifølge ambassadør Eileen Chamberlain Donahoe kan enhver, der tilhører en minoritet komme til at mærke konsekvenserne, hvis de universelle menneskerettigheder ikke bliver overholdt.

    »Det er især de sårbare, såsom unge piger, der kan risikere at blive udsat for omskæring, vi er bekymrede for,« skriver hun.

    Den norske repræsentant i FN’s Menneskerettighedsråd mener ikke, at resolutionen anerkender, at traditionelle værdier ofte har været misbrugt til at retfærdiggøre diskrimination og overtrædelse af menneskerettighederne.

    »Vores regering er meget bekymret for, at de udefinerede ’traditionelle værdier’ kommer til at underminere de normer yderligere, som de internationale menneskerettigheder værner om, frem for at fremme dem,« siger den norske repræsentant for FN’s Menneskerettighedsråd.”

    “Formentlig vil Rusland bruge resolutionen til at fremføre et stærkt argument om, at traditionelle værdier er vigtigere end menneskerettighederne,« siger Stuart Halford.

    Ifølge Jacob Mchangama er FN-resolutionen et udtryk for, at de lande, der stemte for, vil fjerne sig fra en vestlig opfattelse af menneskerettighederne og gøre det sværere at kritisere lande, som begår menneskerettighedskrænkelser.

    “Deres mål er, at få fokus væk fra de klassiske frihedsrettigheder,« siger han.”

    “Det vægtigste argument, vi har i modkampen mod diskrimination, er netop, at de overtræder menneskerettighederne.”

    “På Institut for Menneskerettigheder forholder man sig også kritisk til resolutionen.

    »Den forekommer ubalanceret, fordi den ikke siger noget om de negative aspekter af ’traditionelle værdier’, eller om hvordan disse ofte bruges som påskud for krænkelser af menneskerettigheder. Netop manglen på præcision åbner op for muligt misbrug,« siger Fergus Kerrigan, der er leder af retssikkerhedsprogrammet ved Institut for Menneskerettigheder. Han mener, at resolutionen repræsenterer en tendens, som bør være under konstant overvågning.

    “…kvinder i mange samfund (br) være på vagt over for de tendenser.

    FN’s Særlige Rapport om Vold mod Kvinder beretter ofte om, hvordan tradition og kultur misbruges som forsvar for undertrykkende mønstre og magtstrukturer,« siger han. Det er der enighed om blandt dem, som Information har talt med.

    Tania Dethlefsen, leder af international afdeling i Sex & Samfund, mener, at der de seneste år har været beviser på, at konservative kræfter og bevægelser opfordrer til, at man ikke skal arbejde til gavn for minoriteter og kvinders rettigheder. Hun mener, at resolutionen åbner en bagdør for, at stater kan sige, at deres traditionelle værdier og normer gør, at de kan handle på en specifik måde.

    »I nogle kulturer er det tilladt, at man voldtager, når det er inden for ægteskabet. I andre er det børneægteskaber, omskæring og kønsbaseret vold,« siger Tania Dethlefsen.”

    “Vi skal huske, at kvinders ret til at arbejde og stemme for ikke så længe siden ville stride imod vores egne daværende ’traditionelle værdier’.

    Det tager resolutionen ikke forbehold for. Traditioner, kulturer og sociale normer har altid udviklet sig, og det vil de altid gøre…”

    Desuden vil de muslismke lande bruge FN-resolutio ne n til at give muslimer srrettigheder i muslimske lande.

    Debattren Johannes Aaaard skrev:

    Det, som egentlig giver anledning til den største bekymring ved denne FN-resolution, er at den utvivlsomt vil blive brugt som brækjern af visse minoriteter i vore egne lande – og flygtninge-eksportlandenes styrer, hvor man vil søge at tilkæmpe sig særrettigheder, der eventuelt strider mod modtagerlandets grundliggende love og regler, men som resolutionen beskytter som værende “traditionelle værdier” i forhold til “at fremme og beskytte menneskerettigheder og i opretholdelsen af menneskelig værdighed”.

    Præcis som det påpeges af kritikerne, så afslører forarbejderne til denne resolution eksempelvis også, at “Paragraph 40: “[I]t was equally necessary to recognize that some practices and attitudes at odds with human dignity also derived from traditional values.” – d.v.s., at man i realiteten ønsker at vægte traditionelle værdier over det enkelte menneskes værdighed.

    Læser man eksempelvis den seneste landerapportering fra European Commission against Racism and Intolerance (ECRI), så ser man faktisk, at medlemslande påbydes at iværksætte tiltag som positiv særbehandling af minoriteter, man påbyder landet at ændre eksempelvis generelle regler for familiesammenføring, men som man mener rammer særlige nationaliteter, der har disse særlige “traditionelle værdier” med hjemmefra.

    ECRI påbyder eksempelvis svenskerne at vedtage politikker:

    - som modvirker “boendesegregation”,

    - man påbyder svenskerne at tilbyde udlændinge uden lovligt ophold “kostnadsfri sjukvård”,

    - man påbyder svenskerne i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføringer, at se i gennem fingre med noget så fundamentalt vigtigt som tilstedeværelsen af identitetspapirer

    - ECRI anbefaler, at de svenske myndigheder “undanröjer de befintliga hindren för lagföring av fall av hets mot folkgrupp som begås via press- eller sändningsmedier.”

    - man anbefaler, at “myndigheterna ökar sina ansträngningar att bekämpa rasistiska uttrycksformer på internet.”

    Hvis de flygtninge-eksporterende lande (og det vil sige de selv samme underskrivere af denne resolution blot tilnærmelsesvis ønskede at overholde de mest grundlæggende menneskerettigheder, så havde de ikke haft anledning til at udøve pression på Vesten for at tilbyde deres egne flygtninge særrettigheder i modtagerlandene.

    Denne resolution demonstrerer endnu en gang, at FN gradvist, men sikkert bliver mere og mere betydningsløs og illegitim.”

  20. Af Allan Hansen

    -

    På youtube kan man finde mange
    film klip, om verdens største og grusommeste
    slave market – Det muslimske slave market!
    Et slag på tasken vil være ca. 200 millioner
    slaver. Denne historie kender kun de færreste
    mennesker til – hvorfor ved jeg ikke.
    Generelt hersker der stor uvidenhed, om islam
    i den vestlig verden.
    Før første verdens krig havde Europa
    en stor viden og indsigt i islam. ( se Kim Møller ” Vejen til Damaskus 2008).
    Dengang var ALLE enig om, at islam
    var/er uforenlig med frihed og demokrati.
    Hvorfor denne viden gik tabt er svært
    at svarer på!!!

  21. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg fumlede en del, da jeg skrev:

    “Desuden vil de muslismke lande bruge FN-resolutio ne n til at give muslimer srrettigheder i muslimske lande.

    Debattøren Johannes Aaaard skrev…”

    Rettelse og præcisering:

    “Desuden vil de muslimske lande bruge FN-resolutionen til at tvinge ikke-muslimske lande til at give muslimske borgere og indvandrere sociale særrettigheder.

    Debattøren Johannes Aagaard skrev…”

  22. Af Allan Hansen

    -

    Om frihedens historie!

    Fornuften er menneskets bedste ven.

    Den Europæiske frihed begyndte ikke som en politisk bevægelse, idet politik som bekendt var forbudt. Den Europæiske frihed begyndte med de første religionkritikere nemlig folk som Spinoza (1632-1677). Voltaire (1694-1778)og Ludwig Feuerbach (1804-72) m.m. og fik sin afslutning med præstesønnen Friedrich Nietzsche (1844-1900), da gud fik det endelige dødsstød. Først måtte kirkens forretning, dogmatisme og magt knækkes. Da havde kirken fastholdt folket i åndelig formørkelse i flere århundrede på akkurat samme måde, som vi ser det i den islamiske verden i dag. Da Karl Marx nære ven og medarbejder Friedrich Engels læste Feuerbachs berømte bog ”Wesen des Christenthums” 1842 måtte han sluge et par store kameler. Engels var som barn blevet hjernevasket med religiøs woodoo snak og spøgelseshistorie fra Mellemøsten.
    Da det nu gik op for ham, at den gud, han havde bedt til, var en illusion – at den tilbedte gud i virkeligheden kun var ham selv, at han havde knælet for sit eget spejlbillede, sit ”bedre jeg”. Det forandrede fuldstændigt Engels opfattelse af livet, mennesket og den verden, hvori vi lever ”den store løgnehistorie” og Biblen som et eventyr for børn. Det gik nu for ham ligesom Feuerbach, der har beskrevet sin egen udvikling således: Gud var min første tanke- fornuften min anden og mennesket min tredje og sidste tanke.

    ”Religionen er den betrængte skabnings suk i en hjerteløs verden”
    Karl Marx.

    - Filosofferne holder det for en læresætning, at der intet er i tanken* (bevidstheden), som ikke først har været i sanserne, og dér har jo rigtignok ideerne om gud og sjælen aldrig været.

    *) Det skal for en ordens skyld tilføjes, at fantasi og fiktion også er en tankeproces, men den har bare ikke noget med sanser at gøre.

    Filosofi betyder sandheds søger uden kalorietomme, spekulative luftkasteller og julemandshistorier. Men straks mærker vi, at ordet sandhed bliver lidt problematisk. Det bliver ligesom firkantet i første led – for hvad vil dét sige?
    Sandheder er sjælende(?). Videnskaben giver sig af med kendsgerningerne, filosofien med spekulationer. Samtidig må man skelne mellem filosofi og andre arter af spekulation. I sig selv har filosofien ikke som mål at løse vore problemer eller frelse vore sjæle. Den er, som grækerne udtrykte det, en slags turistrejse, som man foretager sig alene for rejsens skyld. I princippet er der således ikke tale om dogmer eller ritualer eller hellige begreber af nogen art. Filosofien begynder, når nogle stiller et alment spørgsmål, og det samme gælder i videnskaben. De første, der udviste denne form for nysgerrighed, var grækerne.
    Filosofien og videnskaben, som vi nu kender dem, er af græsk oprindelse.
    Den græske opblomstring, der frembragte dette udbrud af ånds aktivitet er en af historiens mest iøjnefaldende begivenheder Der er ikke før eller siden sket noget lignende. Inden for så kort et tidsrum som blot to århundrede frembragte grækerne inden for kunst, litteratur, videnskab og filosofi m.m. en forbløffende strøm af mesterværker, der endnu udgør den almindelige standarder for den vestlige kultur. Man kunne måske her tilføje, at USA på blot 250 år er blevet verdens supermagt nummer ét, og at Grækenland i dag ikke er nogen supermagt. Men så igen; romerriget var ved magten i mere end 500 hundrede år, og dog blev det bragt til fald. Platons skole varede ved i næsten 1000 år. Den filosofiske evolution fra Thales til Schopenhauer er et enestående kapitel i den europæiske historie, som man bør forholde sig til.
    ( For nærmer oplysning, se: Den vestlig verdens filosofi, af Bertrand Russell.1961 og den danske filosof Peter Thielst. Man bør tvivle om alt – og tro på meget. 1996.

  23. Af Arvid Holm

    -

    Menneskerettigheder er goder for individet, som staten skal respektere.
    En debattør nævner – retten til livet – ytringsfrihed – religionsfrihed – og demokrati som eksempler.

    Ser man på praksis i Danmark som et af de lande, der respekterer menneskerettighederne mest, springer det i øjnene, at rettighederne er betinget af lokale love.

    Militæret tilsidesætter individers ret til livet i nogle situationer, hvor nødværge ikke nødvendigvis er aktuelt.
    Ytringsfriheden er indskrænket af loven for at reducere krænkelser og anden skadevirkning på andre.
    Religionsudøvelse er ligeledes begrænset af loven – det er forbudt at stene utro kvinder og at ofre jomfruer til Svantevit ved fuldmåne.
    Staten sikrer ikke demokratiet, da det helt lovligt kan sættes ud af spillet ved vildledning af vælgerne – i den forbindelse er ytringsfriheden måske ikke tilstrækkeligt indskrænket.

    Formodentlig kan man med rette hævde, at menneskerettighederne ikke er anvendelige uden situationsafhængige modifikationer, som udformes med hensyn til den sunde fornuft.

    Hvad er tilbage af menneskerettighederne, når de er blevet korrigeret af lokale vurderinger?
    Kan alle lande ikke hævde, at de lige som Danmark respekterer deres egen udgave af menneskerettighederne?

  24. Af Kristian Andersen

    -

    Allan Hansen stop med at spamme en ellers interessant debat med alt dit muslim paranoia. TAK!

  25. Af Jan Petersen

    -

    Som jeg opfatter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt lignende i FN regi tjener det idag kun ét formål, nemlig at undergrave alle de stater, der respekterede de oprindelige fundamentale menneskerettigheder. Det er vel ikke ligefrem dét, vi eksempelvis i Danmark kan være tjent med ….

  26. Af Søren Revser

    -

    Giver det overhovedet mening at tale om menneskerettigheder i et samfund der er så gennemsyret af korruption og økonomisk kriminalitet at det overskygger alt andet?

    Nej det gør det naturligvis ikke!

    Mao. blot endnu et totalt ligegyldigt hælden vand ud af ørerne indlæg.

  27. Af Allan Hansen

    -

    @ K.A

    “Allan Hansen stop med at spamme en ellers interessant debat med alt dit muslim paranoia. TAK!

    Undskyld men hvad er “paranoia,, det har jeg aldrig hørt om før.
    Hvor længe skal den/det koge og kan man spise ris til?
    (jeg elsker at lave god mad)

    Jeg har på fornemmelsen, at du er på stoffer eller lykkepiller
    måske begge dele.
    Tag nu et par tude kiks og så ned på bedetæppet
    med dig. Grov up – and good luck to U.

  28. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Tak Jacob Mchangama for dette “bedre sent en aldrig” indlæg fra dig. Lidt uventet, da jeg antog dig for en af De Sidste Dages Menneskerets Hellige, men ser nu, at du også har erkendt, at denne bevægelse blot er endnu et overgreb på vores demokrati. Og for RV’erne en erstatning for den kristne tro, for noget skal jo selv RV’er ha’ at tro på.
    Du burde med din nye erkendelse søge at påvirke vores udviklingsminister, som jo halter et årti efter dit nu opnåede erkendelsesstade. Han mener jo Gud hjælpe mig, at den tredie verdens udvikling beror på dens egenerkendelse af såkaldte almene menneskerettigheder. Før var det nok begrundelse for vores U-landsbistand, at børn have opspilede maver af ugers sult og at landsbyens eneste ko havde opgivet længere at finde noget græsstrå i den sprukne, okkerfarvede jord, hvorfor disse børn så passende forsøgtes hjulpet til et bedre liv andetsteds. Nu skal de i stedet forblive derude i steppebaglandet blandt de udtørrede kadavere, og derude af danske U-landsmissionærer indtærpes deres menneskerettigheder, og derefter med disse rettigheder printet i små brochurer trykt på genbrugspapir (helst 3′die gangs genbrugt burmesisk rispapir) – a la Maos “Den Lille Røde” – hver gakke ud over steppen på bare fødder for der at kræve deres ret. Og møder de i den nærmest overlevende landsby landsmænd, som ikke har lært samme lektie, herunder at de burde ofre eget liv og udkomme for at sikre børnene drikkevand efter ikke mindre/eller lig dansk standard, ja da bør disse børn straks indklage sådanne meneskerettighedsskoleskulkere for UN’s Menneskerettighedsdomstol. OK, sat lidt på spidsen, men i bund og grund ministerens strategi.
    Bevares, ikke for at forherlige den foregående minister, hvis strategi det var, at børnene i stedet bare skulle oplæres i at sælge sand i ørkenen.
    Ingen af børnene overlever ret længe efter nogen af de to strategier, men modtager så selvfølgelig efter omstændighederne dansk skattefinansieret velfærdsbistand indtil den store dag, hvor fårene endelig skilles for bukkene, og alle får, hvad UN mener retligt er deres, eller sand i ørkenen bliver en mangelvare.
    Med venlig hilsen fra Langbortistan

  29. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Allan Hansen, 8. januar 2013 kl. 18:47

    Ser at de høj kulturelle deltager med lidt finesse!?
    (finesse; extreme delicacy or subtlety in action, performance, skill, discrimination, taste, etc.
    skill in handling a difficult or highly sensitive situation; adroit and artful management: exceptional diplomatic finesse.)

    Grov up? At Spise mere grovbrød? Eller nødvendigt at være mere grov i debatten?(måske en borgerlig menneske rets idé?)

    Skrevet af Jan Petersen, 8. januar 2013 kl. 17:35
    Ja, at de fleste af verdens stater står for laver dagsordner end de hjemlige og at flertallet der stemmer for lavere vilkår—- fortæller tydeligt hvorfor de borgerlige sådan elsker EU_osv…Lavere rettigheder for pøblen det store flertal af befolkningen og alt til top 10% med 65% ejerskab af alt Dansk værdi.

  30. Af Allan Hansen

    -

    Nu tilbage til sagens kerne.

    Jura er jo ikke nogen videnskab.
    Sådan sat lidt på spidsen kunne man sige, at jura er
    temmelig uvidenskabelig og har heller ikke meget med
    etik og moral at gøre. Mange skyldige går fri og uskyldige dømmes!
    I Frankrig har man haft de samme love i ca. 300 år
    de er således ikke justeret ind til det samfund og den
    tid vi lever i.

    Moralens dilemma!

    Lad os se på et par spekulative eksempler:

    1). Forstil dig, at du sidder i en redningsbåd (gummibåd),
    som er bygget til otte personer.
    Der er allerede 12 mennesker i båden.
    Nu forsøger to mænd, at komme op i båden – hvad gør du nu?
    Vel vidende, at to mere i båden kan betyde døden for alle.

    a). lader du de to mænd komme op i båden?
    b). Eller lader du dem svømme i deres egen sø?

    2). A dræber 3 mennesker for at redde 18 mennesker.
    For hver menneske, A dræber redder han altså 6 mennesker.

    a). Er A handling moralsk forsvarlig?
    b). Hvad ville du gøre i samme situation?

    3). Fangernes dilemma.
    To fanger er anklaget for en forbrydelse
    begået i fællesskab.
    Hvis ingen af dem tilstår, kan de kun idømmes 2 år
    fængsel hver – pga. manglende beviser.
    Hvis de begge tilstår, idømmes de 10 år hver.
    Hvis en af dem tilstår og er villig til at angive
    den anden, bliver han frikendt, mens den anden får 12 år.
    Hvad vælger du?

    a), At angive den anden?
    b). eller at holde tæt?

    Den slags eksempler findes der utallige af!
    Det viser os blot, at grænserne er flydende
    og dynamiske. Hvad, der kan være forkert i den
    ene situation; kan være rigtig i en anden.

  31. Af Christian Provstgaard

    -

    Tak til Jacob Mchangama for at gøre opmærksom på denne vigtige sag.

    Menneskerettighederne har udviklet sig fra at være menneskets værn mod diktaturet til at være de kulturradikales værn mod menneskene.

  32. Af Balther Jensen

    -

    @ Allan Hansen, 8. januar 2013 kl. 12:53

    Allan Hansen !

    Du skriver:

    ” Det muslimske slave market!
    Et slag på tasken vil være ca. 200 millioner
    slaver.”

    Og Danmark har det storste ‘Kristne’ slave market.

    Et slag paa tasken vil vare ca. 4 millioner skatte slaver, som betaler mere end 50% af deres inkomst til Staten i skat.

  33. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Det er et kommisorium, der er fremlagt.
    Der er derfor ikke meget værdi i at “diskutere/debatere”, HVAD det burde indeholde.

    JEG synes, at mange at indlæggene i denne debattråd allerede bærer præg af, at debatten/diskussionen – forventeligt – bliver noget rod.

    En relevant diskussion ville være, HVAD skal “vi” forstå ved menneskerettigheder.

    Det er glædeligt, at Mchangama – vist for første gang – bruger udtrykket “menneskerettighedsinflation”.

    Allerede brugen af dette udtryk viser behovet for diskussion af, hvad begrebet menneskeretigheder bør indeholde.

    Som jeg har skrevet i tidligere indlæg:

    Mange anser det for et brud på menneskerettighederne, hvis der bliver nedlagt forbud mod at slå en prut i en større forsamling.

    Og – endnu en gang -:
    Isi Foigel udtrykte allerede for vist nok 15-20 år siden, at begrebet menneskerettigheder var blevet så udvandet, at det – næsten – havde mistet sin betydning som begreb. (Eller noget i den retning).

    Så: Måske bedre sent end aldrig Mchangama!!!

  34. Af Niels B. Larsen

    -

    I disse – som i de fleste andre – sager gælder princippet om, at afgørelser bør træffes så tæt på borgeren som muligt.

    Det vil i dette tilfælde sige i og af Folketinget.

    Det er en absolut uskik at uddelegere ansvaret til overnationale, ikke-folkevalgte mennesker/institutioner.

    Og det vanskeliggør en fornuftsmæssig afgørelse af sagerne, da der bliver tale om langdistance kliniske afgørelser på et helt overordnet og juridisk ofte spidsfindigt plan.

    Et eksempel er Metoch-dommen, som savner ethvert fornuftsbetonet grundlag. Fornuftige mennesker ville på forhånd afvise sagen som helt grundløs.

  35. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Har vi danskere også menneskerettigheder??

    Eller er vi blot undersåtter og undermennesker set med Borgens, regeringens og “systemets” kolde øjne?

    Behandlingen af patienter, hjemløse, arbejdsløse, voldsofre, fraskilte og fyringstruede bliver ihvertfald ringere og ringere. Utallige tragedier og dødsfald kan allerede optælles, som følge af kortsynet, asocial og landsskadelig politik og forvaltning.

    Regeringen strør om sig med penge, MR og statsborgerskaber til evighedsturister og til EU, mens den danske befolkning udsættes for den ene nedskæring og forringelse efter den anden, plus at skattetrykket og gebyr-/bødemængden vokser og vokser.

    Nykommunismen er lige så menneskefjendsk som gammelkommunismen.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info