Den parlamentariske kontrol med PET og FE halter stadig

Af Jacob Mchangama, Justitia 11

I søndags udgav CEPOS et notat om regeringens nye lovforslag om øget parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne, som også JP og Berlingske har omtalt. Konklusionen i notatet er, at lovforslaget ikke indeholder nye effektive tiltag, som kan styrke Udvalget vedrørende efterretningstjenesternes parlamentariske kontrol. Udvalget (det såkaldte kontroludvalg) udstyres således ikke med nogen reelle muligheder for at føre egentlig og løbende kontrol med PETs virksomhed såsom brugen af tvangsindgreb.

Det gives ingen egentlige reaktionsmuligheder overfor PET eller regeringen, ligesom udvalget ikke får nogen mulighed for at meddele Folketinget eller offentligheden om evt. misbrug. Når henses til, at det ikke-parlamentariske PET-tilsyn som skal oprettes alene skal fokusere på personoplysninger og ikke PET (og FEs) øvrige aktiviteter, må det konkluderes, at der er væsentlige huller i kontrollen med efterretningstjenesterne.  Det står i kontrast til en række andre europæiske lande, hvis parlamentariske tilsyn har langt flere tænder end det danske – selv efter det nye forslag.

Nu tager to af medlemmerne af kontroludvalget, Ole Hækkerup fra S og Karsten Nonbo fra V, imidlertid til genmæle i et interview i Berlingske. Ole Hækkerup udtaler bl.a.:

Det fremstår, som om Folketingets politikere ikke kan føre tilsyn med efterretningstjenesterne. Det kan vi sagtens

Vi er jo til møderne i dialog med de ansvarlige ministre. Jeg har aldrig oplevet, at den udøvende magt (ministrene, red.) lægger hindringer i vejen for den lovgivende magt (folketingspolitikerne, red.) Så diskussionen bliver meget hypotetisk. Hvis efterretningschefer eller ministre nægter at svare på spørgsmål, kan vi jo alle sammen fornemme, at der er noget galt, og i sidste ende kan vi jo gå til statsministeren, siger Ole Hækkerup.

Lad mig fremføre tre forhold, der efter min opfattelse underminerer Hækkerups pointer.

(1)Det er fint, at medlemmerne af kontroludvalget kan have en dialog med cheferne for efterretningstjenesterne samt de ansvarlige ministre, og at de kan stille spørgsmål til disse. Men eftersom kontroludvalget ikke har viden om alle de operationer og aktiviteter, efterretningstjenesterne har i gang, og ej heller adgang til de dokumenter og sagsakter som efterretningstjenesterne arbejder med, opstår der en uundgåelig informationsasymmetri mellem udvalg og efterretningstjenester, som gør det svært hvis ikke umuligt, at føre egentlig kontrol. Udvalget bliver orienteret, men det er tjenesterne og justitsministeren, der i detaljen beslutter hvad der skal orienteres om. Uden forhåndsviden om disse emner vil det derfor også være tæt på umuligt at stille spørgsmål, der afslører evt. misbrug eller uregelmæssigheder.

(2)Hækkerup lægger vægt på, at kontroludvalget i sidste instans kan gå til statsministeren. Men dels er denne adgang så vidt vides aldrig udnyttet, dels er statsministeren jo justitsministerens chef og selv en del af den udøvende magt og den regering, som sidder med ansvaret. Det er alt andet end en uafhængig kontrol. I det tilfælde en statsminister ikke allerede måtte være orienteret om en verserende sag, vil han/hun næppe hive tæppet væk under PET og sin justitsminister med mindre, der er tale om helt eklatante sager, som i modsat fald måtte true en regering og ville risikere at slippe ud på trods af kontroludvalgets tavshedspligt.

(3)Ole Hækkerup kommer ikke med konkrete eksempler på, at kontroludvalget har ført effektiv kontrol med efterretningstjenesterne. Og det er der en god grund til. For hvis Hækkerup overhovedet nævner, hvad der er blevet drøftet på udvalgsmøder, risikerer han politianmeldelse. Det forhold sammenholdt med, at kontroludvalgets medlemmer i praksis ofte eller altid vil bestå af et flertal af medlemmer fra regeringsbærende partier, gør kontroludvalgets reaktionsmuligheder stærkt begrænsede i det tilfælde, de måtte have lokket noget sprængfarligt ud af tjenesterne eller en minister.

Karsten Nonbo begrunder sin afvisning af øget kontrol med følgende betragtning: -”Jeg synes, vi har det rigtige niveau af kontrol i dag. Det er, som om efterretningstjenesterne bliver fremstillet som onde, men det er jo langt fra sandheden”. Men det er alt andet end overbevisende argumenter. Når vi har domstole og en Ombudsmand, er det ikke fordi, det bygger på en betragtning om, at politi og anklagemyndighed eller den offentlige forvaltning er ”onde”. Det bygger på den indiskutable indsigt, at mennesker er fejlbarlige og ikke kun er motiveret af retsind. Derfor lader vi tvivlen komme den tiltalte til gode snarere end at lade politiet dømme og fængsle ham, derfor lader vi ombudsmanden kigge forvaltningen over skulderen, og derfor bør selv en efterretningstjeneste – måske særligt en efterretningstjeneste – ikke kunne operere fuldstændigt frit uden effektive kontrolmekanismer. Det er da også værd at bemærke, at både det hollandske, schweiziske (GPD) og tyske (PKGr) parlamentariske tilsyn kan føre kontrol med efterretningstjenesternes aktiviteter er lovlige (herunder ift. tvangsindgreb), ligesom de har adgang til et vidt omfang af fortroligt materiale. Andre lande er altså stadig langt foran Danmark, når det handler om at sikre en stærk parlamentarisk kontrol med efterretningsvirksomh. På denne oversigt kan man se, at det britiske kontroludvalg udover de årlige rapporter har udgivet særlige rapporter om bl.a. de efterretninger der lå til grund for Irak-krigen, hvorvidt de britiske efterretningstjenester har deltaget i ”renditions” med CIA, behandling af fanger i Irak og Afghanistan, ligesom komiteen har valgt at undersøge, hvorvidt de britiske efterretningstjenester har brudt regler ved hemmeligt samarbejde med efterretningstjenesterne i Libyen under Gaddaffi. Sådanne undersøgelser ville være utænkelige i Danmark. Men de understreger, at påstanden om, at kontroludvalget ”sagtens kan føre tilsyn med PET”, hviler på særdeles skrøbelig grund.

11 kommentarer RSS

  1. Af Egon Jensen

    -

    De sidste 160 år har vi oplevet en rivende teknologisk udvikling – i dag skal vi bruge Nem-id for at kontakte myndighederne, vores tv er digialt og endda nogle jernbanestrænkninger er elektificeret! Men det danske retsvæsen har ikke oplevet en markant reform i al den tid. Retsstatens grundidé, at myndigheder ikke kun skal være bundet af love, men at der også skal foregå objektiv og uafhængig kontrol, om de så overholdes, har aldrid kunnet faste fod i det her land. Og det er den til hver tid siddende regering og den støtter i Folketinget selvfølgelig godt tilfredse med. Hvad det kan betyde for Danmarks omdømme og i sidste ende også økonomisk udvikling, forstår man simpelthen ikke, og det her er kun af de mest markante eksempler. (Skal EU virkelig også tage sig af dette område, så der sker en udvikling?!)

  2. Af søren sørensen

    -

    “Det er, som om efterretningstjenesterne bliver fremstillet som onde, men det er jo langt fra sandheden””

    Karsten Nonbo mener vist at det er meget værre end bare “ond” manipulering der tit foregår der! Og det kan han jo have ret i, da der ingen kontrol er med dem. Som men så med Sass larsen sagen, er PET. pr. definering borgerlig og vil altid være imod folket. Men ser aldrig dem, hjælpe flertallet eller pøblens arbejdspartier mod de sorte. Pengene,frimurer,ejerne og den udøvende og lovgivende magt er alle sammenlagt i en. Repræsentere ikke flertallet af befolkningen men dem selv og et mindretal på strandvejen mv…Ak liberalismen…

    Ja men må forlange minimum Tyske standarder af kontrol i PET og FE!

  3. Af Oscar P.

    -

    Selvfølgelig skal en efterretningstjeneste kunne arbejde frit. Hvem skal kigge dem over skulderen – en flok ikke særlig kløgtige politikere – en ombudsmand der politiserer, som tidligere set.
    Lad dem passe deres arbejde, dette kan måske skåne Danmark for store alvorlige muslimske terror angreb.

  4. Af Ole Chemnitz Larsen

    -

    Formelle tænder er ikke nødvendigvis reelle tænder

    Det meste af debatten i det offentlige rum kører mest på formelle størrelser, herunder manglende formelle regler.

    Ja. foreksempel Folketingets Ombudsmand er formelt et uafhængigt kontrolorgan.

    Men er ombudsmanden også reelt en vagthund for borgerne, når der er noget at komme efter?

    Eller er det Formelt Uafhængigge Politiklagenævn også reelt uafhængigt, når der er noget at komme efter?

    Osv.

  5. Af Hans Schou

    -

    Wamberg-udvalget har altid været handlingslammet. Medlemmerne måtte ikke fortælle andre om hvad de hørte, de skulle bare lytte.

    Og hvad fik Wamberg-udvalget så at vide? Helt aktuelt kunne det være godt at høre Wamberg-udvalget hvad de fik at vide om Storm-sagen undervejs. Hvor væsentlige detaljer blev de informeret om, før de skete? At der kunne forekomme en likvidering i et fremmed land? Hvis udvalget fik det at vide inden det skete, så må man sige at det virker i en eller anden grad, men det tvivler jeg nu lidt på, for i så fald skulle likvideringen være statssanktioneret.

  6. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det er jo rigtigt at den parlamentariske kontrol med alt muligt halter slemt.

    Det er nok fordi den folkelige kontrol med parlamentet efterhånden er næsten helt væk. EU bestemmer det meste, og resten er overladt til sær-interesser og lyssky interesser samt en masse ligeglade, naive og umodne “Rødhætte” og “lille Lise let på tå”-typer.

    Ja, kontrollen med glideturen ned ad skråplanet er også ved at være væk, alle bremser er væk, og farten stiger og stiger.

    Men det kan vel ikke bekymre nogen??

  7. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Mange aktuelle emner kan ikke diskuteres, fordi de endnu ikke er blevet taget op af en blogindehaver.

    Hvad med en fri blog hvor ethvert emne kan debatteres? Eller hvad med faste blogs vedr. økonomi, velfærd, sundhedsvæsen, kriminalitet osv.? Og hvad med en forbrugerblog?

    Bare så læsere og bloggere ikke forsvinder over til face-book mv. hvor man kan diskutere helt frit.

  8. Af Balther Jensen

    -

    @ Oscar P., 29. januar 2013 kl. 17:09

    Oskar!

    Kan Danmark forvente andet end at blive angrebet af Muslimer, siden Danskerne jo har gjort grin med Muhammad, samt Danske soldater har myrdet Muslimer,mand, kvinder, og born i Afghanistan.

  9. Af Oscar P.

    -

    Balther Jensen:
    Da du og de andre nassere åbenbart ikke kan lide lugten i bageriet, hvorfor så ikke forsvinde. Der er dog det store minus – så skal i Gudhjælpemig til at forsørge Jer selv.
    Man kan ikke gøre grin med Muslimerne, det klarer de alt for godt selv, alle har efterhånden mistet – jeg vil ikke kalde det respekt – men lysten til at huse disse nassere, der så ovne i købet bider hånden, der fodrer dem og deres yngel.

  10. Af Ole Chemnitz Larsen

    -

    Omvendt vagthund

    Formelle forhold, som grundlag for udsagn om de faktiske forhold, er ikke nødvendigvis det bedste grundlag, hvis man ønsker indsigt i de faktiske forhold.

    En formel vagthund kan reelt være en omvendt vagthund.

    Forstået som en vagthund, der holder hånden over dem, som den formelt er sat i verden for at holde øje med.

    Fakta indikerer desværre, at den omvendte vagthund er en udbredt race.

  11. Af Ny PET-lov: Stadig væsentlige huller i kontrollen « RÆSON

    -

    [...] hurtigt kritiseret fra flere sider. Jacob Mchangama, chefjurist i CEPOS, skrev d. 29. januar på sin blog, at ”det ikke-parlamentariske PET-tilsyn som skal oprettes alene skal fokusere på [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info