Politisk flertal giver diktaturstater fripas i FN

Af Jacob Mchangama, Justitia 20

Den 21. maj behandlede Folketinget beslutningsforslag 127 ”Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks stemmeafgivelser ved valg til FN-organer med menneskerettighedsfunktioner”, fremsat af Liberal Alliance. I beslutningsforslaget hedder det bl.a., at ”Folketinget pålægger regeringen at forpligte sig til ikke at stemme på lande, der systematisk krænker grundlæggende menneskerettigheder, ved afstemninger om medlemskab af FN?organer med menneskerettighedsfunktioner”. Et forslag, der minder om noget, jeg tidligere har luftet andetsteds.

Beslutningsforslaget er affødt af de efterhånden mange groteske eksempler på, at lande som Sudan, Syrien, Saudi-Arabien, Venezuela og Ghaddafis Libyen er eller har været medlemmer af FN-organer som Menneskerettighedsrådet, ECOSOC og UNESCos Menneskerettighedskomite.

Umiddelbart skulle man tro, at et sådant forslag var uproblematisk for regeringen. For i regeringsgrundlaget hedder det, at:

»Danmark skal turde kritisere alle, der groft krænker menneskerettighederne eller overtræder konventioner«, og at »regeringen vil arbejde for, at FN’s Menneskerettighedsråd bliver et effektivt organ, f.eks. ved at udelukke lande fra deltagelse i Rådet, hvis der i FN er vedtaget en resolution om menneskerettighedsforholdene i det pågældende land«. I Udenrigsministeriets instruktion for den danske delegation til FN’s 67. Generalforsamling fra september 2012 hedder det bl.a., at Danmark vil arbejde for, »at det internationale menneskerettighedsværn udbygges, især gennem styrkelse af det internationale overvågningssystem; samt at eventuelle bestræbelser på at underminere menneskerettighedsmekanismernes uafhængighed, integritet og effektivitet bliver imødegået«.

Men sammen med Venstre og Enhedslisten stemte regeringspartierne mod forslaget, mens Konservative og Dansk Folkeparti stemte for.

Udenrigsminister Villy Søvndal begrundede modstanden med en tom omgang retorik om, hvor meget regeringen gør for menneskerettigheder, fordi den har gjort Institut for Menneskerettigheder uafhængigt, har nedsat et udvalg, der skal kigge på, om Danmark skal inkorporere flere menneskerettigheder og har indført en rettighedstilgang i udviklingsarbejdet. Med al respekt er det næppe tiltag, der fører til et internationalt tidehverv affødende en større respekt for menneskerettigheder globalt set eller i FN for den sags skyld.  Søvndal var også skeptisk, fordi ”Det skal heller ikke være sådan, at Danmark er afskåret fra at stemme på fattige lande, som har viljen, men ikke evnen til f.eks. at opfylde de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og som kæmper for at sende børn i skole og tilbyde sundhedsfaciliteter til hele befolkningen”. De to førstnævnte tiltag er jo mildt sagt perifere i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal kunne stemme på Syrien som medlem af FN organer. Sidstnævnte kan løses ved alene at fokusere på borgerlige og politiske frihedsrettigheder.

Venstres Søren Pind fandt dække i grundloven og argumenterede for, at det ville være grundlovsstridigt, om Folketinget pålagde regeringen at føre en bestemt udenrigspolitik, da dette prærogativ tilkommer regeringen (kongen). Det er en noget søgt forklaring. Det er svært at forestille sig, at det skulle være grundlovsstridigt, hvis folketinget vedtog beslutningsforslaget, om end dets juridiske rækkevidde muligvis ville være noget begrænset. En mere jordnær forklaring på Venstres afvisning af forslaget kunne være, at man ikke vil binde sig an på principper, som man ikke kan være sikker på at overholde, når man igen er i regering. At Søren Pinds argument er anstrengt bekræftes af, at tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, der mere end nogen anden udenrigsminister i nyere tid har beskæftiget sig med disse spørgsmål, støttede forslaget. Per Stig Møller udtalte, bl.a. at:

Men man må sige, at valgene til Menneskerettighedsrådet, UNESCO og ECOSOC har vist, at der altså er alt for mange lande, der ser alt for stort på krænkelserne af menneskerettighederne, og sådan bør det jo ikke være. Det bør have konsekvenser for et land, hvis det vedvarende dømmes af det internationale samfund. For fremgangen i verden er det vigtigt, at alle menneskers fundamentale rettigheder respekteres overalt…. Det giver jo ingen mening at sætte Sudan ind i FN’s økonomiske og sociale råd i betragtning af overgrebene i Darfur. Og det giver ingen mening at sætte Syrien – midt under borgerkrigen – ind i UNESCO’s Menneskerettighedskomité, ligesom det heller ikke giver nogen mening at sætte Libyen i spidsen for Menneskerettighedsrådet, hvilket jo også er sket. Hvis dem, som på verdens vegne skal vogte over menneskenes rettigheder, selv massivt træder disse under fode, er der ikke meget håb om, at de vil holde øje med menneskerettighederne og påtale krænkelserne i andre lande. Det svarer jo til at lade ræven vogter høns, og det var derfor, vi var indstillet på at se, om vi kunne forbedre det. Det er ikke lykkedes, man har ikke fundet de vises sten, som kunne løse det. Jeg synes, at Danmark skal medvirke til at holde ræven borte, og det er derfor, vi støtter forslaget

Hos de radikale, SF og Enhedslisten ynder man at tale om menneskerettigheder og anser sig selv som bannerførere for disse værdier. Men at sætte international handling bag ordene er der ikke opbakning til. Enhedslistens Christian Juhl udtalte:

At tage en beslutning om, at en afstemning i Folketingssalen skal afgøre, om vi lige præcis skal gøre det på den her måde, tror jeg ikke ville være hensigtsmæssig. Jeg ville hellere have, at vi tager en fælles drøftelse i hver enkelt situation og prøver at vejlede regeringen i enhver situation. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at hvis vi er ærlige, så indrømmer vi, at der ikke er nogen lande på denne klode, der lever op til alle forventninger om indsatsen for menneskerettigheder. Der er ingen lande på denne klode, der aldrig har overtrådt selv alvorlige menneskerettigheder. Selv lille Danmark, hvor gerne vi end vil stille os i et godt lys, får jo påtegnelser om overtrædelser af menneskerettigheder, og jeg synes, det ville være meget selvovervurderende, hvis vi sagde, at det er små ting, og det skal vi se stort på.

Ifølge Enhedslisten kan man altså ikke uden videre fastslå, at Danmark har en bedre efterlevelse af menneskerettigheder end Libyen og Syrien. Og mens Enhedslisten tordner mod danske regeringer for at krænke flygtninges, tolkes, klimademonstranters og asylansøgeres menneskerettigheder, vil man altså ikke uden videre gøre sig til dommer over regimer, der slagter deres egne befolkninger.

Hos de radikale er det ikke overraskende ”dialog” og ”proces”, der prioriteres. Lone Loklindt sagde bl.a.

Vi har brug for en bred inddragelse af lande i forhold til at forbedre den globale beskyttelse af menneskerettigheder. Vi skal ikke gøre det arbejde til en lukket fest for de lande, som efterlever menneskerettighedskonventionerne i dag, men vi skal naturligvis arbejde for at styrke det internationale overvågningssystem, og vi skal naturligvis modarbejde den eventuelle underminering af Menneskerettighedsrådet, som disse lande praktiserer. Men den vurdering bør baseres på resolutioner, som rådet selv har vedtaget, og som udstiller de lande, som vedvarende og systematisk krænker menneskerettighederne i de lande. Dermed bruger man FN’s eget system til at bedømme og fordømme de lande, som systematisk krænker menneskerettighederne…Dialogen og processen mod større beskyttelse af alle menneskerettigheder, både de sociale og de politiske, er det vigtigste

De radikale vil altså ikke være med til, at Danmark tager initiativ til at udelukke diktaturstater fra deltagelse i eks. Menneskerettighedsrådet, men derimod lade det være op til Menneskerettighedsrådet selv at afgøre, hvilke lande der skal udsættes for sanktioner. Det er en tragikomisk logik, der udstilles her: vi skal ikke udelukke nogen fra det gode selskab, selvom de bryder alle spilleregler. Kun hvis det gode selskab selv vælger at smide et lidt for balstyrigt medlem ud, vil Danmark støtte op om det. Men når nu ”det gode selskab” består af lande som Eritrea, Venezuela, Forenede Arabiske Emirater og Kina, hvor stor er sandsynligheden så for, at det sker? Man skal være en både overordentligt diktatorisk og isoleret stat, førend Menneskerettighedsrådet skrider ind med kritik og fordømmelse. Det sker for lande som Nordkorea, Syrien (men først da borgerkrigen var brudt ud), Myanmar, Sudan og Iran, men ikke for de 24 ud af 47 medlemsstater, der er ikke-frie eller delvist frie ifølge Freedom Houses opgørelse.

Regeringens position er således en cementering af FNs menneskerettighedsmaskineri som en uforpligtende snakkeklub, hvor ingen er bedre end andre, og hvor dialog og proces er et mål i sig selv. Desværre skal vi ikke forvente, at dette ændrer sig, hvis en borgerlig regering kommer til magten, og udenrigsministeren er fra Venstre.

20 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uddrag fra “Danmark og Vesten til grin i FN (igen)”, Jacob Mchangama, Berlingske, fredag den 14. maj 2010:

    “Som bekendt har Menneskerettighedsrådet siden dets oprettelse i 2006 været en fiasko, der har undermineret de menneskerettigheder, det er sat i verden for at forsvare. Og med gårsdagens afstemning er fiaskoen total.

    Blandt de nye medlemmer af Rådet er Qatar, Malaysia og for at fuldende den tragikomiske forestilling; Oberst Gaddafis Libyen.”

    FN’s menneskerettighedsråd udsendte en rapport, der ligefrem roste Gaddaffis regime, kort tid før revolutionen i Libyen brød ud.

    Kort tid efter, at Libyen roste Gaddaifis regime for at respektere menneskerettighederne, udsendte FN’s menneskerettighedsråd en rapport, der skarpt fordømte menneskerettighedssituationen i Danmark.

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    Kort tid efter, at FN’s menneskerettighedsråd roste Gaddafis regime for at respektere menneskerettighederne, udsendte FN’s menneskerettighedsråd en rapport, der skarpt fordømte menneskerettighedssituationen i Danmark.

  3. Af P Christensen

    -

    Vi kunne jo starte med at lade være med at
    handle med diktaturstater og lande, hvor menneskerettighederne ikke respekteres.
    Saudi Arabien, Kina og, Bangladesh for blot at nævnte nogle. Sætte handling bag ordene.

    Men…det ville jo unægtelig begrænse
    vore egne muligheder markant for at skabe velfærd og profit.
    Så det lader vi ligge.

  4. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det radigale parti hvor Vestager, Jelved, Stampe og Manus Sareen er helt i front, er jo meget begejstret for FN, selvom FN er et sygt og korrupt foretagende domineret af udemokratiske og totalitære stater.

    Endnu en brik i billedet af det radigale parti som nok er det mest menneskefjendske, anti-demokratiske, nykommunistiske/ rødnazistiske parti der nogensinde har hærget dansk politik.

    Ihvertfald har intet andet parti skadet så mange danske familier så grundigt og grusomt som netop dette forrykte og blodrøde pladderhumanist-parti.

  5. Af Katja Petersen

    -

    Ok… godt at vide, vi har, og vil få en regering, der er i stand til at tænke.

    Mchangama, kan ikke helt forstå, Cepos vil støtte et forslag, der er designet til at svække en folkevalgt regerings muligheder for at agere i international kontekst.

    Er Cepos også blevet smittet af ideer om, indskrænkelse af handlingsmuligheder gennem idiotiske lovforslag… vel at mærke et lovforslag designet til at indskrænke landets samlede handlefrihed.

    Er det ikke nok, det lige nu i stor stil bliver gjort mod landets befolkning?(Det sidste nye var, at lovgive om, hvordan forældre skal agere i forhold til deres børns skoler.)

    Det lovforslag du henviser til, er en direkte udløber af den detailregulering, befolkningen lige nu bliver udsat for.

    Hvis du ser på fx. Nord Korea (NK) er det ret tydeligt, at det land, der har mest indflydelse på NK’s udenrigspolitik, er det land, NK har mest handel med.

    At det helt sikkert kan diskuteres hvorvidt de forskellige lande bruger interaktiv indflydelse vedr. visse lande er uden tvivl rigtigt.

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Katja

    Du skriver: “Hvis du ser på fx. Nord Korea (NK) er det ret tydeligt, at det land, der har mest indflydelse på NK’s udenrigspolitik, er det land, NK har mest handel med.”

    Tror du virkeligt selv på, at international samhandel har medført, at det nordkoreanske regime er begyndt at respektere nordkoreanernes basale menneskerettigheder?

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Katja

    Stalin mente i øvrigt ikke, at international samhandel var en trussel mod hans regime – tværtimod, så styrkede den internationale samhandel det sovjetiske regime.

    Som Stalin sagde, så ville kommunisterne hænge kapitalisterne med det reb, som de havde købt af kapitalisterne.

    Det er nærmest forbryderisk naivt at tro, at samhandel med et stalinistisk diktaturregime, som det nordkoreanske, automatisk medfører, at regimet begynder at respektere borgernes menneskerettigheder.

    Det samme gælder islamistiske diktaturer.

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Her er et par eksempler på, at samhandel mellem muslimske diktaturstater og demokratiske stater, der respektere egne borgeres menneskerettigheder, medfører en SVÆKKELSE af respekten for borgernes menneskerettigheder i diktaturstaterne, samt en svækkelse af f.eks. ytringsfriheden i de demokratiske stater.

    Uddrag fra “Vestlige firmaer hjælper Syrien og Iran med overvågning” af Troels Heeger, Information 11. november 2011:

    “Diktatoriske regimer som Syrien og Iran anvender i stor stil vestlig overvågningsteknologi til at slå ned på de spirende demokratiske bevægelser. Den direkte konsekvens er henrettelse og tortur af pro-demokratiske demonstranter. Det er brud på menneskerettigheder, siger ekspert.”

    “Når syriske demonstranter i dag mødes efter fredagsbønnen mange steder i landet for at yde modstand mod Assads diktatur, kan de være sikre på, at regimet holder skarpt øje med dem. Ved hjælp af vestlig teknologi.

    Flere oplysninger indikerer nemlig, at det syriske regime har investeret i amerikansk og europæisk software, der kan anvendes til at scanne e-mail, aflytte mobiltelefonsamtaler, samtaler på internet-telefonitjenesten Skype samt samtaler på Facebook.”

    “”Regimet har brug for teknologien for at finde ud af, hvem der organiserer demonstrationerne, og det har brug for den for at finde frem til dem,” siger Leila Nachawati fra Global Voices Online, en verdensomspændende sammenslutning af bloggere og journalister, der kæmper for ytringsfrihed på internettet.”

    “Den mere eller mindre åbenlyse handel mellem vestlige firmaer og repressive regimer møder i stigende grad kritik fra menneskerettighedsorganisationer.”

    “Enhver virksomhed, der sælger overvågningsteknologi til Assad-regimet gør sig skyldig i at overtræde menneskerettighederne,« siger Mark Dubowitz…”

    “Ligesom i Syrien har adskillige iranske demokratiaktivister hævdet, at de under forhør og tortur er blevet konfronteret med fuldstændige udskrifter af deres telefonsamtaler samt optegnelser over deres færden.

    Den iranske journalist Saied Pourheydar, der selv har været anholdt for sin modstand mod regimet, siger til den britiske avis Daily Telegraph:

    “Det største problem med denne teknologi er, at de kan finde dig præcis, hvor du er. Du behøver ikke engang at tale i telefon, for de kan simpelthen spore dig gennem din mobil, når den ligger på et bord.”

    Afsløringen har sat den britiske udenrigsminister, William Hague, under pres, eftersom Creativity Software delvist ejes af MMC Ventures, der har bidraget med væsentlige midler til Hagues valgkontor.”

    “Ifølge Marcin De Kaminski fortjener den udbredte handel mellem vestlige teknologisfirmaer og demokratiske regimer opmærksomhed fra det højeste politiske hold.”

    “Efter min mening bør vestlige regeringer være mere bevidste om, hvilke forretninger der styrker eller svækker demokratiske processer,” siger Kaminski og peger på en høring i næste uge om samspillet mellem handelsinteresser og den svenske regerings politik omkring ytringsfrihed på nettet.”

  9. Af Katja Petersen

    -

    Hej Jakob S-R

    Jeg ved at Kina lige har dikteret NK at opføre sig anderledes over for det internationale samfund – og at NK har hørt efter.

    Jeg siger ikke det er fryd og gammen, jeg siger bare, at hvis du vælger at udelukke lande, mister du indflydelse i disse lande, og dermed også mulighed for at påvirke evt. ændringer i disse lande.

    Jeg siger ikke verden er retfærdig, og bliver som alle andre forarget over uretfærdigheder osv.

    Vil også argumenterer for, at der både i DK og mange andre lande er et opbygget net af interesseorganisationer, hvis fornemste opgave netop er at kritisere forhold, disse organisationer finder urimelige – er ret sikker på, disse org. er oprettet (gerne med støtte af de forskellige regeringer), fordi de kan komme med kritik af kritisable forhold .

    Mener staten har en opgave hvad angår verdenssamfundet, og at staten har indbygget en ventil, hvor den kan udtrykke holdninger, der af diplomatiske årsager kunne være besværlige at udtrykke for et regeringsapperat.

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Katja Petersen

    Machangamas blogindlæg handler om menneskerettigheder, og der er INTET, der tyder på, at samhandlen med demokratiske lande har medført, at det stalinistiske regime i Nordkorea er begyndt at respektere nordkoreanernes menneskerettigheder.

    Samhandlen har heller ikke medført, at det atombevæbnede, stalinistiske regime er blevet mindre krigerisk.

    Samhandlen har blot forlænget regimets liv – og dermed har samhandlen forlænget nordkoreanernes lidelser.

    Til alle:

    Dagbladet Information har arrangeret en forevisning af Jacob Mcahngamas film, Collision, i Cinemateket – med efterfølgende debat.

    Prisen for ikke-abbonnenter (på Information, selvfølgelig) er 125 kroner.

    Collision kan også ses – gratis – på freetochoose. tv

    Om arrangementet:

    “Collision – Ytringsfrihed og religion

    Tirsdag den 28. maj kl. 17.00

    Information viser Jacob Mchangama nye film Colliision og inviterer til debat om ytringsfrihed og religion

    Skal ytringsfrihed altid stå over respekt for religion? Er vores ytringsfrihed, herunder retten til at kritisere religion, under pres fra religiøs intolerance? Eller misbruger vi ytringsfriheden som ’islamkritisk’ rambuk i en kulturkrig, der modvirker integrationen, krænker religionsfriheden og skader den fredelige sameksistens?

    Vi viser verdenspremieren på Jacob Mchangamas kortfilm Collision! Free speech and religion og bruger filmen som udgangspunkt for en paneldebat om sammenstødet mellem ytringsfrihed og religion. I panelet er Jacob Mchangama, Mona Sheik og Birgithe Kosovic

    Film og debat foregår i Cinemateket, Gothersgade 55, København K”

  11. Af Jan Petersen

    -

    Jeg ku’ brække mig, når jeg hører ordet menneskerettigheder anvendt i FN regi, hvor langt hovedparten af medlemslandene er mere eller mindre rene gangsterregimer …. !

  12. Af Hans Peder Pedersen

    -

    Tak for en rigtig fin redegørelse fra CEPOS og godt at se, at Liberal Aliance også på det værdipolitiske område melder klart ud. FN har på mange områder udspillet sin rolle, når organisationen ikke længere værner om de “menneske rettigheder”, der var et væsentligt fundament for organisationen. Når det kommer til reel løsning af konflikter er FN´s praktiske bidrag også yderst mangelfuld. Set udefra ligner FN mere og mere en dyr selskabsforening for fine embedmænd og politikere.

  13. Af Tarik Hussein

    -

    Det er fint at kæmpe for menneskerettigheder, men sådan en stiv lovgivning risikerer at sætte principper over resultater. Symbollovgivning, nej tak, det troede jeg også Jacob mente.

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Mchangama viser i sin film, Collision – Ytringsfrihed og religion, at der ikke er en modsætning mellem ytringsfrihed og religion, men at ytringsfrihed tværtimod er en forudsætning for trosfrihed.

    Det er et banalt faktum, at religiøse mindretal bliver forfulgt i lande, hvor ytringsfriheden er begrænset, og at de religiøse mindretal trives i samfund med ytringsfrihed.

    I en del muslimske lande bruges blasfemiparagraffer f.eks. netop til at begrunde racistisk forfølgelse af f.eks. kristne – og af andre religøse mindretal.

    Mange muslimske fundamentalister er da netop også flygtet til demokratiske lande, fordi de ikke måtte dyrke deres antisemitiske, kvindefjendske og terrorforherligende fortolkning af islam i deres hjemlande.

    Men desværre, så viser de blodige erfaringen, at det simpelthen er nødvendigt, at begrænse lige netop de muslimske hadprædikanters ytringsfrihed – vel at mærke uden at begrænse andre borgeres ret til at kritisere de radikale islamister, der retfærdiggør terror.

    For det er jo desværre et faktum, at mange af de muslimske hadprædikanter bevidst og målrettet ophidser psykisk skrøbelige individer, som f.eks. terroristen fra Woolwich, til at begå terror.

    Nogle af de terrorister, der begik terrorattentaterne den 11/9 2001, var f.eks. blevet radikaliseret i en moske i Hamburg.

    De to dansk-somaliske, islamistiske terrorister, som henholdsvist forsøgte at myrde den antiracistiske satiriker, Kurt Westergaard, og som myrdede tyve højtstående somaliere – herunder tre somaliske minstre – var blevet radikaliseret af islamistiske hadprædikanter i Danmark.

    De fanatiske islamister vil have ytringsfriheden indskrænket, selvom en meget vidtgående fortolkning af ytringsfriheden jo er en forudsætning for, at de har lov til udbrede deres terrorforherligende udgave af islam.

    Nu får de muslimske hadprædikanter, hvad de beder om – en indskrænkning af ytringsfriheden – men på en måde, som de ikke vil bryde sig om!

    For Cameron har endeligt besluttet sig for, at de islamistiske hadprædikanters ytringsfrihed må begrænses, så de ikke lokker flere psykisk skrøbelige unge muslimer, til at begå terror.

    Vi bør også gøre en indsats for at forhindre, at muslimske hadprædikanter, der bor i Danmark, ophidser flere psykisk skrøbelige unge muslimner til at begå terror.

    Vi kunne jo starte med at smide hadprædikanter, der ikke er danske statsborgere, ud af landet, og gøre deres hjemlande opmærksomme på, at deres hadprædikener udgør en reel terrortrussel.

  15. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    DET KAN GIVE BAGSLAG EN DAG………

    Hvorfor har mange politikere travlt med at pumpe milliarder af kroner osv. ind i Kina og en række arabiske og afrikanske stater? Pengene går jo i stor udstrækning til korruption og oprustning. F.eks. vil Kina nu til at bygge masser af hangarskibe, bombemaskiner og atom-ubåde. Eller man vil sætte sig på områder, firmaer og industrier i vores lande.

    Det kan ende som en boomerang for Europa og Amerika.

  16. Af T Hansen

    -

    Trist danske politikere prioriterer alle andre deres landsmænds menneskerettigheder !

  17. Af Balther Jensen

    -

    Hvis der er nogen som overtrader menneskerettigheder saa er det sku Danskerne, og Danmark skulde smides paa hoved og rov ud af FN.

  18. Af Christian Knudsen

    -

    God artikel! Og ufatteligt at partierne ikke kan blive 100% enige om det her.

  19. Af Giver Danmark diktaturstater friplads i FN? — Retsstaten

    -

    […] Liberal Alliance har tidligere fremsat beslutningsforslag herom (omtalt i tidligere blog), som dengang desværre ikke havde den nødvendige politiske opbakning. Men hvis vi fra dansk side […]

  20. Af FN og menneskerettighedernes globale ræs mod bunden | Retsstaten

    -

    […] organer. Et sådant forslag har tidligere været fremsat i Folketinget, hvor Venstre stemte nej med en lidet overbevisende begrundelse om, at det ville stride mod grundloven. Man kan håbe, at udviklingen i […]

Kommentarer er lukket.