Terrorens pris bliver også betalt med frihed

Af Jacob Mchangama, Justitia 30

For præcis en måned siden stod vi 30.000 danskere samlet på Østerbro i en værdig mindehøjtidelighed, der sendte et signal om, at national samhørighed på tværs af politiske, etniske og religiøse skel er det vigtigste våben i kampen mod den ekstremisme, der netop havde slået to uskyldige mennesker ihjel. Til stede var også landets statsminister, der gav udtryk for stemningen i folkemængden: ”Vores svar er klart: Når andre forsøger at skræmme os og splitte os, så er vores svar altid et stærkt fællesskab. Vi er stålsatte på at stå vagt om vores værdier. Vi insisterer på at værne om vores frihed”.

Men her en måned senere, står det klart, at statsministerens fine ord, er mere end svære at forene med de politiske reaktioner i kølvandet på terrorangrebet. Regeringens konkrete tiltag oven på 14. februar 2015 har således bestået af en række initiativer, der underminerer de selvsamme værdier, som statsministeren insisterede på at værne om.

19. februar præsenterede regeringen sin 12-punktsplan ”Et stærkt værn mod terror”, der er den tredje større danske terrorpakke på mindre end 15 år. Punkt 7 i planen er et forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) adgang til at overvåge danske statsborgere i udlandet uden retskendelse:

”når der er grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed”.

Forslaget udgør et markant brud med de eksisterende regler, hvor FE alene kan foretage målrettet overvågning mod kendte danske borgere i udlandet efter anmodning fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der, jf. § 6 i PET-loven, er underlagt retsplejelovens regler om retskendelse. Kun i det omfang, at FE via ”tilfældighedsfund” støder på danskere i udlandet, kan tjenesten indhente og medtage oplysninger om sådanne borgere.

Det udlagde Statsministeren på følgende måde

”hvis en syrer og iraker taler sammen i Syrien, så må vi gerne lytte på, hvad de siger, eller finde ud af, hvad de laver. Men hvis en dansker kommer ind over linjen, så må vi ikke længere. Der kan vi ikke sidde og vente på en dommerkendelse i forhold til at gå ind og finde ud af, hvad der ske”. Ovennævnte regler om tilfældighedsfund vil i et sådant tilfælde give FE lov til at fortsætte med overvågningen da det vil udgøre et ”tilfældighedsfund”.

Men i Wamberg-udvalgets seneste rapport fra 21. marts 2014, kan man læse, at

”Det skal i den forbindelse understreges, at de oplysninger om danske statsborgere mv., som FE kommer i besiddelse af i sin elektroniske efterretningsindhentning rettet mod forhold i udlandet, altid sker ved en tilfældighed. Der kan f.eks. være tale om, at FE aflytter en militant ekstremist i udlandet, hvor det viser sig, at en af samtalepartnerne har bopæl i Danmark.”

De regler, Wambergudvalget, beskriver, er videreført i § 3, stk. 2 i FE-loven. Med andre ord anvender statsministen en misvisende begrundelse for at indføre et særdeles vidtgående initiativ. Efterfølgende har både Politiken og Jyllands-Posten sandsynliggjort, at forslaget om at udvide FEs beføjelser ikke er nyt, men har været fremsat tidligere, hvor Justitsministeriet dog har fået det luget ud som værende for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.  Og det er der god grund til. For kravet om forudgående retskendelse er et essentielt præventivt værn mod misbrug, hvilket må siges at være   endnu vigtigere i forhold til en myndighed som FE, hvis aktiviteter er omgærdet af ekstrem fortrolighed. Uden retskendelse ville man kunne forestille sig en situation, hvor man kunne ”omgå” kravet om retskendelse i Retsplejeloven ved eks. at lade FE foretage indhentning af oplysninger om en person hjemmehørende i Danmark, som PET har indledt en undersøgelse af, men ikke har tilstrækkelig mistanke mod til at foretage tvangsindgreb, og som rejser på ferie, familiebesøg forretningsrejse eller lignende i udlandet, for derefter at dele oplysningerne med PET. Det er også vigtigt at stå fast på princippet om, at retskendelse er afgørende, selv når statens sikkerhed står på spil.

Hør blot Socialdemokratiets forsvarsordfører Anette Lind som udtalte, der er [ikke] behov for en dommer til at godkende FE’s overvågning, fordi det vil være chefen for FE, og ikke tilfældige medarbejdere, som skal vurdere hvert tilfælde. »Når efterretningschefen siger god for det her, så er det, fordi der er en begrundet mistanke”. Hvis det er tilfældet, hvorfor så ikke også bare stole på chefen for PET og lade PET overvåge danskere i Danmark uden kendelse? I en tid, hvor Snowden-afsløringerne har ført til omfattende debat og parlamentariske undersøgelser af efterretningstjenesternes rolle i lande som USA og Storbritannien, er det sigende, at vi i Danmark er på vej til at udstyre vores egen udenrigsefterretningstjeneste med beføjelser, der går videre end NSAs.

Angrebet den 14. februar var ikke blot rettet mod uskyldige danskere, men også mod ytrings- og religionsfriheden. Mod retten til at tegne og tale som man vil og mod retten til at leve i fred som jøde i Danmark. Desuagtet krævede et bredt politisk flertal, med justitsminister Mette Frederiksen i spidsen, kort efter terrorangrebet et forbud mod den ekstremistiske islamistiske forening Hizb-Ut-Tahrir (HUT).

Der er god grund til at holde nøje øje med HUT, og i særdelshed til at modvirke deres veltilrettelagte propaganda. HUT advokerer for en totalitær ideologi, hvis mål er oprettelsen af et kalifat, hvis politiske orden er baseret på religiøse principper, der står i direkte modstrid med det liberale demokrati. Får HUT magt, som de har agt, ville det betyde død og/eller undertrykkelse af bl.a. homoseksuelle, kvinder, ikke-muslimer og muslimer, der ikke deler HUTs udlægning af islam. Det er også ubestrideligt, at HUT har en antisemitisk agenda. Ifølge nogle medier deltog Omar El Hussein endog ved en stærkt anti-semitisk prædiken i en HUT domineret moske forud for angrebet, ligesom HUT har opfordret danske muslimer til ikke at tage afstand fra terrorangrebene.

Men der er mig bekendt ikke fremlagt nogen beviser for, at HUT som forening er involveret i eller har opfordret til terror eller øvrige ulovlige aktiviteter, og som bekendt har Rigsadvokaten i 2004 og 2008, konkluderet, at en opløsning af HUT ville være grundlovsstridig. Når et flertal af danske politikere ønsker at forbyde HUT, er det således alene på grund af foreningens holdninger, ikke på grund af ulovlige handlinger. Et sådant skridt er ikke blot svært at forene med den ytringsfrihed, som alle politikere erklærede skulle beskyttes efter 14. februar, det er også et skridt, der smager af afmagt.

Fordi Danmark og ytringsfriheden er truet af islamisme, tyer man til forbud mod den mest synlige manifestation af islamisme, der i Danmark udgøres af HUT. Også selvom HUTs islamisme er ideologisk, snarere end voldelig, mens de voldsparate islamister færdes i løse eller skjulte grupperinger, der ikke kan opløses, fordi de ikke udgør en forening i retlig forstand. Skulle politikerne få held til at trumfe et forbud mod HUT igennem, vil det være et markant brud med en prisværdig dansk tradition for at lade selv totalitære foreninger og partier udfolde deres ikke voldelige aktiviteter inden for demokratiets rammer. Eksempelvis sad DKP – hvis loyalitet lå hos det totalitære moderparti i Moskva – i flere perioder i Folketinget, senest fra 1973-1979. Et parti som VS, der også dyrkede voldelige ideologer og antidemokratiske strømninger, og hvis ledende medlemmer hyldede og indgik samarbejdsaftaler med terrorbevægelsen PFLP, sad også i Folketinget i flere perioder.

Disse partier blev ikke forbudt men mistede opbakning på grund af omfattende kritik i den offentlige debat, og fordi den virkelige verden på den anden side af Jerntæppet udgjorde et laboratorium, der brutalt udstillede, hvad det skete, når ideerne blev omsat til virkelighed. På samme måde som Islamisk Stats fremfærd i Syrien og Irak demonstrerer, at kalifatet intet har at tilbyde ud over død og armod for både muslimer og ikke-muslimer. Hvis ikke det danske demokrati kan modstå en bevægelse som HUT, hvis medlemmer og sympatisører udgør nogle tusinde mennesker, og som i modsætning til DKP ikke har en atombevæbnet supermagt i ryggen, er det demokrati, vi hyldede den 16. februar, en kolos på lerfødder, en skal uden vitalitet. Enhver stat kan ty til forbud og undertrykkelse, og skulle Danmark forbyde HUT, kommer vi da også i selskab med bl.a. en række arabiske og centralasiatiske regimer. Men i det lange løb kan intet demokrati forsvare sine egne værdier, hvis ikke disse finder genklang i civilsamfundet og den politiske kultur. Og i et liberalt demokrati indebærer den politiske kultur, at også demokratiets fjender har ret til at give deres mening til kende.

At regeringen ikke føler sig komfortabel med ytringsfrihed, når udnyttelsen deraf bliver kontroversiel, skulle vi igen få demonstreret den 26. februar, hvor regeringen meddelte, at man ikke vil ophæve blasfemiparagraffen. En bestemmelse som på papiret kriminaliserer lige præcis den slags forhånelse af religion, som får islamister til at slå karikaturtegnere ihjel. Justitsminister Mette Frederiksen begrundede beslutningen med, at »Straffelovrådet [peger] på, at hvis man afskaffer bestemmelsen, vil der kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind overfor. Jeg har svært ved at se, hvordan vi får et stærkere samfund, eller hvordan det vil kunne berige den offentlige debat, hvis man gjorde det lovligt at brænde hellige bøger af”.

Det er en interessant begrundelse af flere grunde. For det første fordi der så vidt ses aldrig har været rejst nogen sag om overtrædelse af blasfemiparagraffen for afbrænding af hellige bøger. Straffelovrådets bemærkninger herom kommer derfor til at virke politiserende og som et forsøg på at tildele en sovende bestemmelse et vist aktivt indhold. Men også fordi Mette Frederiksens forgænger justitsminister, partifællen Morten Bødskov, i 2012 afviste et forslag om at forbyde afbrænding af Dannebrog med ordene

Vi lægger i Danmark vægt på, at der er en udstrakt grad af ytringsfrihed. Man skal i et demokratisk samfund som det danske frit kunne ytre sig kritisk om landet. Den danske lovgivningsmagt bør efter regeringens opfattelse derfor ikke kriminalisere meningstilkendegivelser, hvorved Danmark kritiseres, uanset hvordan denne kritik af Danmark bliver udtrykt. Det gælder også, hvis kritikken udtrykkes ved en afbrænding af det danske flag.

Selvsamme regering, der nu mener, at vi ”ikke får et bedre samfund af at brænde koranen”, mener altså ikke, at samme hensyn gør sig gældende i forhold til Dannebrog, uanset at der næppe er meget empirisk forskning, der tyder på, at vi får et bedre samfund eller en bedre debat ved afbrænding af nationalflaget. Den nærliggende fortolkning af denne markante form for inkonsistens er, at ingen truer med vold eller terror, når religiøse ekstremister eller andre afbrænder Dannebrog. Men afbrænder man de selvsamme religiøse ekstremisters hellige bøger, kan man forvente, at det vil skabe voldelige protester, og i yderste konsekvens koste menneskeliv. Der er derfor tale om et knæfald for religiøse ekstremister, som med voldelige reaktioner er lykkedes med at kujonere en demokratisk regering i et land, der netop har været udsat for et terrorangreb rettet mod en ”blasfemiker”. Snarere end at sende et stærkt signal om, at vi her i landet har ret til at kritisere religion, selv med krasse virkemidler, har regeringen valgt at sende et signal til religiøse ekstremister om at terror virker, og at det frie samfunds røde linjer for kritik, går der hvor volden begynder.

Samlet set står det klart, at prisen for terrorangrebene i København ikke kun blev betalt med uskyldige menneskeliv, men også skal afdrages med et par betragtelige lunser af danskernes grundlæggende frihedsrettigheder.

30 kommentarer RSS

  1. Af Martin Nielsen

    -

    Tak, ,det er et godt, velgennemtænkt indlæg, som jeg erklærer mig enig i.

    Det, der måske gør mest indtryk på mig, er at se hvordan du og andre, der tidligere virkede så sikre i jeres tro på vore frihedsrettigheder, nu med bedrøvelse erkender hvad der er sket med vores samfund. Det er sket i løbet af forbløffende kort tid, og hvad kan der ikke ske i de kommende år.

  2. Af Helge Nørager

    -

    Undre mig mest over at de ikke indførte forslag om udskydelse af folketingsvalg på ubestemt tid, da vi er i krise og krig. :)

  3. Af Henrik Rudolph

    -

    Jeg vil kun forholde mig til de 2 første afsnit , da jeg ikke orker at læse resten.
    Jacobs bruger 20 sider på at udtrykke det , der i klar tale kunne stå på 1 side.
    Med henblik på de 2 første afsnit som det væsentlige:
    HTS tager igen fejl : Danskernes har ikke længere et stærkt fællesskab , derfor ingen større fælles reaktion.
    Sørgelig men rigtigt.Det fællesskab som HTS lovpriser , har politikerne , i samarbejde med EUs mørke kræfter , forlængst ødelagt.
    I den danske befolkning har ca halvdelen altid været imod at vores kultur ødelægges af muslimsk indvandring. Men lidt fornemmelse og rettidig omhu , har vi vidst at vi ville få kæmpe problemer , med en kultur der er uforenelig med vores.(Glistrup var hverken idiot eller racist , han var realist og forfærdet over den fremtid han fornemmede.)
    .Den anden halvdel har været ligeglade.
    De 2 grupper bliver aldrig enige og modstanderne holder kun lav profil pga massiv dæmonisering , men et harmonisk lykkeligt folk bliver vi aldrig igen , og vi kommer aldrig igen til at stå sammen.
    Kun om latterlig ting som fodbold , melodi grand prix o.lign :)

  4. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Fint indlæg Jacob, men EF’s kommende diskretionære overvågningsbeføjelser er jo i praksis ikke en generel indskrænkning af danskernes frihed. Det er jo værre, fordi det jo især er indskrænkning af den grundlovssikrede privatsfære for os, som p.g.a. vores arbejde hyppigt opholder os i udlandet, og for mit vedkommende oven i købet ofte i muslimske lande, hvor jeg arbejder på udviklingsprojekter. Her er den daglige, private telefonsamtale med min kone livsnerven hjem til familien, og slet ikke acceptabelt, at vi nu som i filmen “Det Gode Menneske” skal forholde os til en eventualt medlyttende EF-medarbejder på linien.
    Justitsministren har forsvaret den grove krænkelse med, at den kun vil omfatte få, danske statsborgere. Men er blot en krænket borger ikke een for mange, for hvem er grundloven ellers for?
    Hvis den grundlovskrænkende lov vedtages, vil den retlige status for f.eks. min kone og jeg i praksis være den samme, som den, danske borgere måtte tåle i 1943-1945-perioden under besættelsen, hvor Efterretningstjenesten (ET) og Hilfs-Polizei (HIPO) først som afdelinger under danske Schalburg-organisation, og senere under tyske Gestapo, havde de selv samme diskretionære overvågningsbeføjelser.
    Den folkelige betegnelse under besættelsen medarbejdere i disse offentlige institutioner var “hipo-svin”..
    Så hvis loven vedtages, vil jeg herefter finde det berettiget, offentligt at kalde alle de JA-stemmende MF’ere samt de ansatte i EF for “hipo-svin”, for det er, hvad de i forhold til min borgerretsstilling i praksis vil være. Og de vil komme til at høre og tåle denne betegnelse fremover. .

  5. Af Søren Revser

    -

    Jacob Mchangama bryster sig jo dagligt af, at have forstand på jura.

    Ikke desto mindre, har han absolut ingen kvababbelser ved, med kirurgisk præcision, at forbi gå de enorme summer der gennem de sidste 15 år er stjålet via finansiel svindel og bedrageri; begået af finansmafiaen i samarbejde med vore politikere.

    Skulle Hr. Mchangama have svært ved at forstå, hvor anklagen om tyveri kommer fra, må han gerne prøve at redegøre for, hvor f.eks. de arbejdsfri friværdier ellers kommer fra. For ikke at tale om aktiekurser, som jo også er hypet helt op i himlen.

    Læg hertil, at Danmark er et af Verdens mest korrupte lande, hvor bestikkelse er, ikke blot reglen der bekræfter undtagelsen, men simpelthen normalen.

    Og vi taler selvfølgelig om den bestikkelse, som blot er omdøbt til “partistøtte” – Ingen retsstater understøtter naturligvis så åbenlys omgåelse af loven.

    Men det gør Danmark og dets såkaldte “restsystem” altså.

    Så den slags forstand på jura, eller juridisk tænketank, giver jeg ærlig ikke mange ører for.

    Men forklar dig gerne Hr. Mchangama(med en relevant betragtning, vel at mærke) hvis ellers evnerne rækker til mere end et kig i egen pengepung, og/eller en sletning af en lødig kommentar.

  6. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Den nuværende FE chef er formodentlig velorienteret om tjenestens historie, herunder tidligere chefer endeligt. Men just in case not, vil jeg da lige orientere ham/hende om, hvordan det gik en af forgængerne, hr. Erik Victor Petersen, som jo også sikkert bare efter ordre fra datidens samarbejdsregering – sådanne findes jo desværre til alle tider – gjorde sit bedste for at overvåge sine danske medborgere. Jeg er uddannet scient. pol. så dette er så men bare et historisk afledt scenarium, som viser, at folkestemningen kan skifte hurtigt i Danmark, og at ingen kan skjule sig i et så lille land, og som det ses heller ikke efterretnings chefer..

    Erik Victor Petersen:
    Født den 1. november 1902. Chef for Efterretningstjenesten ET. Likvideret ved sin bopæl i Ny Kongensgade af Gunnar Dyrberg (kaldet “Herman”) og hans gruppe fra Holger Danske den 19. april 1945.

    Med venlig hilsen
    Borger Nielsen

  7. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Tak Jacob for et godt indlæg…enig,
    naturligvis er det at ramme 180 grader forbi målet, et forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) adgang til at overvåge danske statsborgere i udlandet uden retskendelse: helt skudt forbi, om den islamistiske muslimske terror skal resulterer i at uskyldige danske skal straffes, og straffes for den muslimske terror, at uskyldige danske yderligt overvåges, ikke bare af NSA, men nu også af PET, i Danmark eller under ophold i udland, men det er ikke overraskende, men bliver kun en hjælp til en fortsættelse af islamisternes overtagelse af Danmark.
    En evt. syrer eller iraker eller tyrker der opholder sig i Danmark, men rejser ud og ind af landet, en sådan kan naturligvis overvåges alt det PET har lyst til, men at overvåge de oprindelige danskere i udlandet skal naturligvis ikke finde sted, ikke være lovligt…….med mindre det er som jeg mistænker, de politiske reaktioner i kølvandet på terrorangrebet at PET bliver del i meget skumle planer: en islamistisk overtagelse af Danmark, som vi nu ser det ske, og det i lyn tempo, altså tyder det på en del af et stort komplot imod Danmark, og resultat udslettelse af det oprindelige danske folk.

  8. Af P Jen

    -

    Hvorfor undertrykkes ytringsfriheden her hos JM??

  9. Af P Jen

    -

    Hvad et debatterne bevendt når masser af sobre og saglige indlæg skjules?

  10. Af P Je

    -

    HVAD ER DEBATTERNE VÆRD NÅR MASSER AF SAGLIGE INDLÆG ENDER I FILTRET?

  11. Af p jan

    -

    Hvad er debatterne værd når massevis af relevante indlæg ikke kommer på….

  12. Af Flemming Ast

    -

    I > 50 år er dette foregået via FE. De borgere, der deltog i overvågning af kommunister under den kolde krig, ved dette.

    Problemet er, at hvis du lægger beviser på bordet, så bliver du straffer for at have gjort din pligt.

    Nu er der åbenbart nødvendigt for nogen at legalisere dette.

    Det var en nødvendighed at kunne operere på denne måde – dengang.

  13. Af YTRINGSFRIHEDEN ER VÆK HER

    -

    Ang. diverse se HDPs blog.

  14. Af John Michael Foley

    -

    Godt brølt – Jakob!
    Regeringen med HTS i spidsen underminerer nu de selvsamme værdier hun påstår at ville forsvare. Det er efter min mening skamløst hykleri..
    Det nævnte forslag, hvor FE gives overvågningsbeføjelser uden dommerkendelse, er blot et i en lang række af tiltag og beføjelser, som HTS og regeringen har gennemført de sidste to år. Også FE’s såkaldte Center for Cybersikkerhed lov, der ved lovsjusk og uden befolkningens bevågenhed, blev godkendt lige før sommeren 2014,.er yderligere et eksempel på underminering af demokratiets værdier. Set i sammenhæng er det et bevis på at Danmark nu må karakteriseres som et overvågningssamfund, hvor de etablerede kontrolfora ikke har de nødvendige beføjelser til at afdække Politiets og Efterrettningstjenesternes lyssky gøremål.. Og befolkningen betaler prisen med mistet grundlæggende firhedsrettigheder, privatlivets fred og retssikkerhed.
    Det er på tide, at befolkningen vågner op og siger stop. Vi har behov for en bedre samlet løsning, der kan blive et ægte værn om demokratiet.

  15. Af Martin Nielsen

    -

    Ang. datasikkerheden, som Foley er inde på.

    Gå ind på borger.dk og se, hvem jeres kommuner sender opdateringer af jeres data tll. Bered jer på store overraskelser. Hvem tjener hvad på det skamløse misbrug?

  16. Af Hvorfor frasorteres saglige indlæg?

    -

    Borgerne bliver mere og mere forsvarsløse overfor systemets, politikernes og mediernes halve og kvarte sandheder, i takt med at cen…su…ren forstærkes. Tillader JM kun indlæg der er på linje med egne synspunkter?

  17. Af P Christensen

    -

    I stedet for at indskrænke danskernes frihed, burde politikerne fjerne den lukrative lokkemad,der gør at sådanne rabaiate elementer drages mod Danmark.. Thi trods vor status som vantro i deres øjne, har vi et jordisk paradis i form af et velfærdssystem, hvis ladeporte enfoldige politikere har åbnet mod alle verdenshjørner.

  18. Af Niels Andersen

    -

    Det forekommer mig at der kun er en vej tilbage til frihed i Danmark, – og det er tilbage til den befolknings sammensætning, vi havde længe før friheden kom under begyndende pres. Vi skal have grænse kontroller, man ikke passerer uset igennem og ind i vort land og så skal alle personer der virker mod vor kultur, demokrati og frihed, – udenfor ! …. det kan godt lade sig gøre.

  19. Af Hans Hansen

    -

    Ja. Prisen for at tillade ophold til islamister, hvad der deraf følger med dem inklusiv socialbelastning, bliver med visse friheder. Formentlig ville der, til en vis grad, betales alligevel på grund af globalt islamistisk forsøg på terrorisere demokratierne, men omkostningerne forøges væsentligt på grund af politikernes argumentresistens.

    Når man importere muslimer, uanset om der er tale om indvandrere eller asylansøgere, så er det fuldstændig nødvendigt man indfører protokoller der medfører man kan slippe af med dem igen. At det er på grund af islamisme er åbenlyst relevant.

    Politikerne har udvist en så stor grad af idiotisme at det er utilgiveligt. Især venstrafløjen. Det er ikke første gang. Per Hækkerup’s salg af Nordsøen til Norge for en slik bliver aldrig glemt, med flere …

  20. Af J Nielsen

    -

    “Det er ikke første gang. Per Hækkerup’s salg af Nordsøen til Norge for en slik bliver aldrig glemt”

    Det er sikkert heller ikke sidste gang den løgnehistorie bliver bragt til torvs.

  21. Af Hans Hansen

    -

    Per Hækkerup’s salg af nordsøen er bestemt ikke en løgnhistorie, men det er bestemt ikke noget Socialdemokraterne bryder sig om at at indrømme. Slet ikke Hækkerup familien.

    Man solgte simpelthen arealet i Nordsøen til Norge, fordi man ikke anede hvad der var af olie forekomster. Og selvfølgelig fordi Per Hækkerup var en fordrukken idiot.

    Det er forholdvis nemt at bevise at Socialdemokraterne forsøger at dække over deres værste brølere. Ikke mindst hvad indvandringen har af omkostninger. Med flere, inklusiv udtalt diskrepans før og efter valg …

    Men J Nielsen. Hvis du kan bevise, eller godtgøre, at Per Hækkerup ikke var skyldig i en 5 cifret milliard dumhed, så vær så venlig at forsøge.

  22. Af Allan Nielsen

    -

    At der er nogen der tror at fordi en palæstinensisk psykopat med islam som religion slår vantro ihjel, så vil stå sammen med og føle samhørighed med nogen, som jeg ellers er stærk modstander af, viser jo at de er rablende dumme mennesker der ikke har fattet noget som helst.

  23. Af Sandheder om systemet undertrykkes systematisk

    -

    En art folkemord i slowmotion er i gang, men antallet af ofre for ondskaben kan alligevel blive meget stort, op mod fire-fem millioner. Men cen…su…ren forhindrer nærmere belysning af Borgens tyranniske, katastrofale og dødbringende politik. Se HDPs blog ang. skilmissepolitikken mv.

  24. Af J Nielsen

    -

    “Det er og har været en vedholdende myte, at den daværende socialdemokratiske udenrigsminister Per Hækkerup 1963 lavede en katastrofal delingsaftale med Norge om Nordsø-soklen.

    Myten er og bliver imidlertid en myte, selv om man bestemt ikke kan afvise, at Hækkerup faktisk var beruset i Oslo. Hækkerup var ikke just en sprutforagter. Men det er kun folk med begrænset indsigt i politik, som kan påstå, at olien blev tabt ved mødet i 1963. For det første fordi den endelige aftale ikke blev indgået førend i 1965 efter adskillige opfølgende møder og forhandlinger, der også inddrog embedsmænd på højeste plan. Hækkerup afgjorde altså ikke det hele ene mand eller med en håndbevægelse i 1963. For det andet blev delingen af Nordsø-soklen fastlagt i forlængelse af det midterlinjeprincip, som var det ene af de to hovedprincipper, Genève-konventionen af 1958 havde lagt til grund som internationalt delingsprincip. Dette princip havde danske regeringer siden begyndelsen af 1950’erne selv påberåbt sig, ligesom det var det styrende grundprincip i alle de sokkelforhandlinger, Danmark førte parallelt med forhandlingerne med Norge.”

    Derimod er det rigtigt, at havde Danmark insisteret på at gøre det andet Genéve-princip, havdybde-princippet, gældende, kunne en del af den norske sokkel måske være tilfaldet Danmark. Men det ville altså have krævet, at Danmark i forhandlingerne med Norge havde forfægtet et andet princip, end det man forfulgte i alle de øvrige forhandlinger. Og under alle omstændigheder var det et valg af en sådan karakter, at det ikke kunne træffes under en eventuel Hækkerup-brandert i Oslo – selv om man stadigvæk i dag kan høre, at de på Nationalmuseet i Oslo i et hemmeligt rum skulle opbevare den Johnnie Walker-flaske, som Hækkerup berusede sig i. Det skulle være ganske vist.”

    Ovenstående citat, fra danmarkshistorien dot dk, kan jeg kun finde én fejl i. Nemlig påstanden om at det kun er folk med begrænset indsigt i politik, der kan finde på at påstå at olien blev tabt ved mødet i 1963. Det påstås også af folk, der udmærket godt selv ved, at det ikke er sandt.

  25. Af Hans Hansen

    -

    J Nielsen
    “Hækkerup afgjorde altså ikke det hele ene mand eller med en håndbevægelse i 1963.”

    Ja det er korrekt. Per Hækkerup var ikke alene om brøleren. Han var derimod ansvarshavende minister, men tåbeligheder blev så sandelig også begået af mange andre politikere og embedsmænd. Men det har kostet Danmark økonomisk frihed i en grad vi stadig mærker.

  26. Af Hans Hansen

    -

    I forbindelse med risici for terror, NSA, og omkostninger ved socialbelastende indvandring, så har politikerne udvist så overordentlig manglende rettidig omhu, at de står tilbage fuldstændig afklædt. Ifølge en kendt afdød dansk forfatter, så er det tilsyneladende ikke alle der kan se de er nøgne

  27. Af Her er der ikke debatfrihed

    -

    Her er der end ikke frihed til saglig og kritisk debat. JM er frataget redigeringen, eller går kun på skrømt ind for ytringsfrihed og demokrati.

  28. Af Martin NIelsen

    -

    Hånden på hjertet, hvem ønsker, at Danmark skal udvikle sig til et Klondyke, som det der er i færd med at manifestere sig i Norge? Under sidste valgkamp var der så at sige intet , man gad at diskutere.

  29. Af Blog på Berlingske: Terrorens pris bliver også betalt med frihed

    -

    […] Sådan skriver Jacob Mchangama i sit nye blogindlæg på b.dk. Læs hele bloggen her […]

  30. Af Monokultur » Skyd ikke budbringeren

    -

    […] Anne Sofie Allarp skrev at på Pio Pio “Danmark er kendt i hele verden, på godt og ondt, som et land, der værner om ytringsfriheden”. Og Sofie advarer – nuvel, fra en lidt forvirret venstredrejet position – så ganske rigtigt og pragmatisk om at man med et forbud kunne “komme til at mytologisere foreningen” og minder om at vi med stort held har tilladt både kommunister og nazister. Men jeg vil give ordet til den noget bedre formulerede Jacob McHangama […]

Kommentarer er lukket.