Hvad er op og ned i blasfemidebatten?

Af Jacob Mchangama, Justitia 31

religion.dk har lektor i filosofi Sune Lægaard skrevet et indlæg om debatten i kølvandet på Straffelovrådets udtalelse om straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen) og regeringens beslutning om ikke at ophæve denne bestemmelse. Sune Lægaard mener, at

”Meget af kritikken er dog udtryk for enten misforståelser af § 140, eller er baseret på problematiske argumenter. Jeg vil derfor i det følgende gennemgå nogle udbredte kritikker og vise, at nogle af dem rammer ved siden af.”

Men som jeg skal demonstrere nedenfor, er det Lægaard, der har misforstået blasfemiparagraffens indhold. Stort set alle de argumenter, som han mener at kunne diskvalificere, er valide og relevante og inddrages da også eksplicit af Straffelovrådet blandt de hensyn, der taler for og/eller imod en ophævelse af bestemmelsen.

Lægaard anfører bl.a. ”En anden udbredt misforståelse er, at § 140 handler om religiøse personers følelse af ”krænkelse”, og at den som sådan beskytter ”religiøse følelser”.

Det er en noget overraskende udmelding. I Straffelovrådets notat om gældende ret vedrørende blasfemiparagraffen (side 39) kan man læse følgende:

Beskyttelsesinteressen er den religiøse følelse knyttet til troslærdomme og gudsdyrkelse (i modsætning til f.eks. etiske læresætninger og praktiske leveregler), men det overordnede formål med bestemmelsen efter dens placering i straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige fred og orden er at beskytte mod brud på samfundsfreden som følge af krænkelser af den religiøse følelse og herunder sikre, at den offentlige debat om religion foregår på en anstændig måde

I Straffelovrådets afsnit vedrørende de betragtninger, der taler for ophævelse af blasfemiparagraffen, anføres det, at

Danmark vil dermed i den internationale debat om afkriminalisering af blasfemi og krænkelse af religiøse følelser over for krav om kriminalisering af ærekrænkelse af religioner også tydeligere tage parti for afkriminalisering og imod kriminalisering af ærekrænkelse af religioner”.

I afsnittet om de ulemper, der ifølge Straffelovrådet kan være forbundet med en ophævelse, fremgår det, at

”en offentlig spot eller forhånelse rettet mod nogens tro af så grov karakter, at straffelovens § 140 ville kunne anvendes, er udtryk for en så grov krænkelse af andres følelser, at den bør kunne imødegås ved straf”.

Søger man på ordet ”krænkelse”, anvendes det hele 76 gange i udtalelsen! Hvis Sune Lægaard har ret i, at straffelovens § 140 ikke handler om krænkelse af religiøse følelser, må man således konkludere, at også Straffelovrådet har misforstået indholdet af bestemmelsen. Det er rigtigt, at beskyttelsesinteressen knytter sig an på den offentlige orden, men forstået på den måde, at bestemmelsen antager, at krænkelsen af religiøse følelser kan give anledning til vold, uroligheder m.v. fra de personer, hvis religiøse følelser krænkes, hvorfor bestemmelsens sigte er at forhindre sådan krænkelse.

Dernæst afviser Sune Lægaard, at bestemmelsen ”udgør et forbehold over for de generelle menneskerettigheder” eftersom ”menneskerettighedernes tilsvarende bestemmelser om ytringsfrihed nævner eksplicit tilladelige begrænsninger af ytringsfriheden, herunder at ”forebygge uorden eller forbrydelse”, hvilket jo netop er formålet med § 140”.

Men det er en lidt for hurtig konklusion. I forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det rigtigt, at Menneskerettighedsdomstolen (EMD) i flere tilfælde har konkluderet, at indgreb i ytringsfriheden med henblik på at imødegå ”unødig krænkelse af religiøse følelser”, er foreneligt med ytringsfriheden. Men FNs Menneskerettighedskomité er nået frem til det modsatte resultat i forhold til FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, ligesom Europarådets Venedig Kommission, EU og FNs særlige rapporteurs for ytrings- og religionsfrihed har anbefalet og/eller konkluderet, at kriminalisering af blasfemi er uforeneligt med ytringsfriheden. Det er i den forbindelse interessant, at Straffelovrådets udtalelse ikke indeholder en egentlig vurdering af forholdet til relevante menneskerettighedskonventioner, men blot en konstatering af, at ”Efter Straffelovrådets opfattelse må det antages, at straffelovens § 140, som bestemmelsen fortolkes i dag, ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet”. Uanset om denne fortolkning måtte være korrekt, er det klart, at kriminalisering af blasfemi rejser væsentlige spørgsmål om forholdet til ytringsfriheden i menneskerettighedskonventioner, og Straffelovrådets udtalelse inddrager da også dette perspektiv ved at nævne en række domme og udtalelser fra bl.a. EMD og FNs Menneskerettighedskomité.

Næste argument som Sune Lægaard mener er forfejlet, er kritikken af blasfemiparagraffen som en ”særlovgivning”. Lægaard anfører, at ”Den består ikke i nogen form for problematisk ”særkrav”, da den ikke giver nogle mennesker eller grupper rettigheder, som andre ikke har”.

Også her må man dog konstatere, at Lægaard tager fejl.  På side 24 skriver Straffelovrådet, at ”Retten til at ytre sig frit kolliderer med retten til at udøve sin religion frit, når ytringer krænker troen og/eller de mennesker, der bekender sig til pågældende tro”. I Straffelovrådets betragtninger af, hvilke forhold der taler for en ophævelse, fremføres det, at:

”Hvis man har den opfattelse, at religiøse overbevisninger ikke er mere beskyttelsesværdige end eksempelvis politiske, sociale eller etiske overbevisninger, vil man i forlængelse af det, der er anført ovenfor, også se en ophævelse af straffelovens § 140 som en fordel, fordi en ophævelse vil afskaffe en særlig beskyttelse af religionssamfunds troslærdomme og gudsdyrkelse mod spot og forhånelse, som andre overbevisninger – eksempelvis af politisk, social eller etisk karakter – ikke nyder”.

Netop denne betragtning blev også tillagt særlig vægt af den norske Ytringsfrihetskommission, som i 1999 anbefalede en ophævelse af den norske blasfemiparagraf i en ny norsk straffelov (der er vedtaget men endnu ikke trådt i kraft)

Det er liten grunn til at religionene skal ha et slikt særlig vern mot forhånelse og ringeakt framfor andre grunnleggende livsoppfatninger, for eksempel av politisk, moralsk eller filosofisk art.

Det er således helt relevant og korrekt at fremhæve, at straffelovens § 140 indeholder en særlig beskyttelse af troendes religiøse følelser, som andre grupper ikke nyder. Man kan således frit forhåne ateisters, kommunisters, liberalisters m.v. livssyn, selvom disse grupper udmærket kan tillægge deres respektive livssyn ligeså stor betydning, som troende tillægger deres religion.

Afslutningsvist afviser Lægaard argumentet om at tillægge signalværdien af en ophævelse af bestemmelsen vægt. Et argument som bl.a. undertegnede har fremhævet som væsentligt, fordi en ophævelse vil kunne styrke Danmarks troværdighed i forhold til at kritisere lande som Pakistan, Saudi Arabien m.v., hvor blasfemibestemmelser anvendes til at undertrykke minoriteter og kritikere af magthavere. Lægaard anfører, at

For det første er der ”signalargumenter” både for og imod en afskaffelse af § 140 – ligesom en bibeholdelse kan signalere, det er i orden at kriminalisere blasfemi, så kan en afskaffelse signalere, det er i orden at forhåne religiøse mindretal….begge de mulige signaler dels er udtryk for misforståelser af bestemmelsen og af en mulig afskaffelse, dels at de formentlig ikke har nogen afgørende effekter”.

Lægaard har ret i, at man både kan anvende signalargumentet til at argumentere for og imod bestemmelsen, alt efter om man vægter hensynet til ytringsfrihed eller religiøse følelser højest. Men det forhold gør på ingen måde signalargumentet irrelevant, og som med de øvrige argumenter, Lægaard søger at affeje, indgår ”signal-argumentet” da også i Straffelovrådets overvejelser i forhold til både argumenter, der taler for og imod ophævelse.

Eksempelvis skriver Straffelovrådet på side 27, at ”

I forlængelse heraf [en ophævelse] vil Danmark også mere konsistent kunne kritisere anvendelsen i andre lande af strafbestemmelser vedrørende blasfemi og krænkelse af religiøse følelser til at begrænse ytringsfriheden”,

mens man på side 31 skriver

Nogle vil se det som en ulempe ved at ophæve straffelovens § 140, at det vil kunne blive opfattet som et signal om, at det nu – i modsætning til tidligere –er i orden groft at spotte eller forhåne andres troslærdomme eller gudsdyrkelse”.

I forhold til signaleffekten af en ophævelse antager Lægaard uden videre, at en sådan vil være uden effekt. Men som påpeget af FNs Special Rapporteur for religionsfrihed Heiner Bielefeldt (som Lægaard kritiserer) har et land som Pakistan i FNs Menneskerettighedsråd brugt det irske blasfemiforbud til at argumentere for et globalt et af slagsen, ligesom Bielefeldt har udtalt, at

Of course you are right that the major damage done by this legislation is the international one. I wouldn’t expect any harsh verdicts being handed down in Ireland, but those countries that continue to have an intimidating anti-blasphemy practice like to quote European countries to unmask Western hypocrisy.”

Der er således konkrete erfaringer der viser, at Vestlige demokratiers blasfemibestemmelser kan (mis)bruges til at retfærdiggøre mere vidtgående blasfemiforbud i ikke-vestlige lande, hvilket styrker argumentet om signal værdien ved en ophævelse.

Sune Lægaard har fuldstændig ret i, at ”Hvis vi skal have en saglig diskussion af § 140, er det vigtigt, den foregår på et korrekt grundlag og med argumenter, der faktisk angår selve bestemmelsen”. Desværre er Lægaards eget indlæg et skoleeksempel på, hvordan man afsporer, snarere end fremmer en saglig debat om blasfemiparagraffens berettigelse.

31 kommentarer RSS

  1. Af Dan Möller

    -

    Mitt spörsmål er om Margot Wallströms, udrikesminister, Sverige är förenligt med yttrandefriheten att kritisera Saudiarabiens lagar, sharialagar som bygger på Koranens skrifter?
    Även då hon talade om att Saudiarabien hade medeltida lagar?
    Viss man icke kan kritisera religion, så går det heller icke kritisera muslimer, efter som islam räknas som religion.
    Om man fritt kan kritisera ateister som även kan inberäknas som en tro, så faller hela yttrandefrihetslagen. Ateister bör även då räknas som en grupp som kan ta illa vid sig.

    I ett modernt samhälle så bör yttrandefriheten stå över alla lagar om kränkningar.
    Alla grupper har idag möjlighet att försvara sig genom fler medier än som fanns för.

  2. Af Nanna Bangsgaard

    -

    Kære Jacob Mchangama.
    Godt at der fortsat er mennesker som dig, der kan skille skidt fra kanel når det kommer til at læse og forstå en tekst. For ja, det er da helt klart, at religiøse har “særrettigheder” i Blasfemiparagraffen og det, for mig at se, er den eneste årsag til den ikke for længst er afskaffet.
    Personlig tror jeg hverken på guder, julemænd eller underjordiske skovtrolde, – vil dog ikke erklære mig ateist, da ateisme er ved at manifestere sig som en anden form for tro, som dyrkes som andre dyrker religioner.
    Så for min skyld; Lad os få afskaffet straffelovens § 140 lige nu, – der er jo stadig injurielovgivningen som kan anvendes, om en person føler sig trådt over tæerne og/eller uretmæssigt hængt ud.

  3. Af Hvorfor censureres der så flittigt?

    -

    Ytringsfriheden er hos JM en undertrykt størrelse og en ringeagtet værdi. Hykleriet her er endeløst.

  4. Af Claus T.

    -

    Jeg er temmelig hårdkogt ateist og burde vel som sådan være tilhænger af, at man afskaffer blasfemiparagraffen. Det ville jeg i hvert fald være, hvis den ellers blev brugt til noget.
    Men det bliver den ikke. Mig bekendt er den ikke brugt på denne side af 2. Verdenskrig.

    Så diskussionen er omtrent lige så vigtig som diskussionen af, om engle har pels eller fjer på vingerne.

  5. Af P Christensen

    -

    Naturligvis skal religiøse livsopfattelser
    ikke nyde særlige beskyttelse, især ikke henset
    til den fascisme der worldwide udøves under påskud
    af religion.

  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg er også krænket, her i din blok.
    Hvorfor? Finn Vig

  7. Af K.Larsen ,

    -

    Blasfemi er ikke at fjerne æren fra Gud, og give den til en guru/profet/relikvidier, hæftet på hellige sten, for derigennem at få lov til sit eget.
    Det er Jøder.

  8. Af Henning Svendsen

    -

    At være religiøs-betyder at man afstår for nogle af de glæder som andre muntre sig med og hvis man er fuld funktionsdygtig i alle retninger men lever asketisk-ja så vil al spot og hån forstumme og blive afløst af respekt-men det er dog ikke en respekt der kommer islam til del for denne religion er skruet sammen på en måde så den tiltrækker alle lave instinkter og skin hellighed er da også normal hverdag for muslimer og næst i rækken har vi de danske biskopper–derfor bør det naturligvis være tilladt at latterliggøre ethvert massehysteri.

  9. Af Mads Feierskov

    -

    @Claus T.

    Er det ikke i sig selv et ganske godt argument for at fjerne den? Hvorfor have lovgivning der ikke benyttes, men som kritiseres fra flere sider?

  10. Af Annette Heine

    -

    Hvad enten § 140 afskaffes eller ej, vil det ikke forhindre mennesker i at tænke, føle eller reagere på en handling eller udtalelse. Om det er ‘lovligt’ eller ej, vil boykotter og attentater stadig finde sted.

  11. Af Kim Kaos

    -

    Straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen) skal afskaffes så hurtigt som muligt.

    Folks behov for at føle sig krænket er efterhånden ved at dræbe vores åbne og fri samfund.

  12. Af Hans Hansen

    -

    § 140 dækkes i forvejen af Straffelovens § 266 b (racismeparagraffen). § 140 (blasfemiparagraffen) er helt og aldeles til grin, så tåbelig at man skal være dommer i Strafferådet, og i særdeleshed politiker, for ikke at forstå en pind.

    Tro endelig ikke at hverken dommere eller politikere, har ret særlig mange brikker at flytte med. Radikaliserede muslimer, hvor en del er dømt for narko kriminalitet, er medlem af indvandrebander, udøver bande relateret opkrævning af beskyttelsesbøder, opretter islamatiseret parallelsamfund, tilstedeværelsen HUT, Kaldet til islam, radikaliserede moskeer, fortsættes forsvaret af Socialdemokraterne og Radikale Venstre, EL og SF, med begrundelse i internationale forpligtelser (FN), Udlændingeloven af 1978 og grundlovens Kapitel VIII § 71…

    Alt sammen imod et overvældende flertal i befolkningen. Og jo, Radikale Venstre er (med)skyldige i tilstedeværelsen af radikaliserede, kriminelle muslimer og anden uønsket socialbelastende indvandring.

  13. Af Hans Hansen

    -

    Anette H

    Korrekt, men problemerne eskaleres når man ikke kan slippe af med personager, der misbruger intentionerne med diverse love. Især når politikerne ikke er begavede nok til at oprette protokoller, der stopper samfundskadelig indvandring.

    Som en allegori kan man sammenligne det med en installeret, forkert konfigureret, Firewall, der tillader snavs at slippe ind i systemet.

  14. Af Rikke Nielsen

    -

    Vi kan vel bare konkludere at hensynet til den offentlige ro og orden står over ytringsfriheden. Dette har jeg det egentlig meget godt med. Der er ikke mange ytringer der er en borgerkrig værd.

    Det allervigtigste i ytringsfriheden er retten til at kritisere magthaverne. $ 140 hverken giver eller fratager mig retten til dette.

    Ög det sjove med denne her følelsesladede diskussion er at paragraffen slet ikke bliver brugt, så det er en følelses-eskalerende stråmand – medmindre selvfølgelig alle Danmarks højreekstreme står i kø for at intensivere religionsmobningen, når den ubenyttede paragraf forsvinder.

  15. Af J Nielsen

    -

    “Er det ikke i sig selv et ganske godt argument for at fjerne den? Hvorfor have lovgivning der ikke benyttes, men som kritiseres fra flere sider?”

    På den anden side er det også lidt besynderligt, at en lov der ikke benyttes kritiseres.

  16. Af Helge Nørager

    -

    Hvordan kan man fornærme noget der er imaginær ?

    Vi er vel alle voksne mennesker ?, som ved at Julemanden, er storkens hjælper og Påskeharen skyder nytår ind med hjælp fra tandfeen med bøjle.

  17. Af georg christensen

    -

    “blasfemi”?, et ord fyldt med modsætninger, i bund og grund et ubrugeligt “ord”, som bare bør slettes , så vil alle diskussioner også forsvinde .
    Lad os få ytringsfriheden og åbenheden tilbage, og lad os få fjernet ubrugelige og tvetydige ord fra ordbogen. Lad os få “de halve løgne og de halve sandheder” fjernet lad os finde tilbage til ” enten eller”, hvor eller kun betyder modsætningen, og ikke længere lade os styre af “ord´s” værdibeskrivelser .så længe de misbruges
    af både politiske som religiøse “prædikanter”.

    NB: Er ordet “blasfemi” måske bare opfundet af magt begæret for at undertrykke modstanderen?. og dermed undertrykke “ytringsfriheden”, “åbenheden” og (måske) også “sandheden”?.

  18. Af Karsten Larsen

    -

    Nok så meget gælder det, at ingen rigtigt ved, hvad der skal til for for at ramme tærsklen for strafbar blasfemi.

    Nogle mener måske, at de berømte 12 tegninger må være tæt på grænsen. Men efter min mening er der langt grovere eksempler, som aldrig blev straffet.

    – Thorsens plakat med Jesus.
    – Trilles sang om ”Øjet”, hvor det bl.a. lyder ”Vorherre fik aldrig selv ild på sin cigar, for han ordnede jo Maria pr. vikar”. (Og sangen om ”Øjet” kan vi finde på DR’s hjemmeside).
    – Et par år efter Muhammed-krisen sammenlignede Tøger Seidenfaden i en leder den kristne altergang med kannibalisme.

    Den slags formodes jeg som gammeldansk lutheraner nemt at kunne affinde mig med. Det kan jeg også, men hvad med nydanske kristne, som endnu ikke har lært at afkode den særlige danske humor? Hvilket hensyn tager vi til dem?

    Gælder det for øvrigt, at hvis en ytring kun fører til, at de troende bliver kede af det, men ikke til vold og uro, så er den pågældende ytring aldrig strafbar?

    Svaret blæser i vinden.

  19. Af Hans Hansen

    -

    George C

    Jo afgjort. Begrebet blasfemi, såvel som racisme, er begge politiske begreber, der ikke eksisterer udenfor politik og lovgivning. Det er jo den primære årsag til at paragrafferne ikke længere bruges.

    Blasfemi dækker eksempelvis ikke hån, spot og latterliggørelse af ateister, kun imaginære religiøse objekter, de alligevel ikke dækker i praksis. Racisme begrebet stammer fra engang man troede der eksisterer mere end en menneskerace (homo sapiens), men det ved man i dag ikke er anderkendt faktuel videnskab. Alle mennesker er samme race og derfor er der tale om had/uvilje mod kulturer og/eller hudfarver.

    Begge begreberne er politisk/religiøst hjerne spin, der i forvejen er dækket ind af andre dele af straffeloven, der til gengæld bruges fordi den giver mening.

  20. Af Hans Hansen

    -

    Nu har man indført en ny gruppe af overfølsomme religiøse fjolser, visse muslimer, hvor de værste er islamister, der enten føler sig fornærmede, for islamisternes vedk. fordi de uden omsvøb kaldes psykopater, og de resterende fordi de er religiøse ofre for islamisternes kompulsive politiske propaganda. Det er der ikke noget nyt i.

  21. Af Hans Hansen

    -

    Thøger Seidenfaden fik en kræftsygdom, der endte med at ramme hjernen. Alle der har oplevet familie eller venner hvor det er sket, ved at det naturligvis går ud over fornuften. Når hjernen rammes af metastaser, så bliver patienten naturligvis desillusioneret. Det kan udmærket forklare Seidenfadens falden-på-halen overfor denne tåbelige, men opportunistiske, arabiske advokat der kaldte sig muhammeds efterkommer. Hvis ikke det var tragisk, så ville det være umådeligt morsomt.

  22. Af K. Larsen .

    -

    Blasfemi er at fjerne en status om værd, så egen indsats er overflødig.
    Bekvemmelig for både politik og Islam.

  23. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    “Det er således helt relevant og korrekt at fremhæve, at straffelovens § 140 indeholder en særlig beskyttelse af troendes religiøse følelser, som andre grupper ikke nyder. Man kan således frit forhåne ateisters, kommunisters, liberalisters m.v. livssyn, selvom disse grupper udmærket kan tillægge deres respektive livssyn ligeså stor betydning, som troende tillægger deres religion.” (Jacob Mchangama).

    Problemet er ikke blot at religion og de følelser der er knyttet til denne ideologi får positiv særbehandling i forhold til andre ideologier, og de følelser der knytter sig til dem, men at irrationaliteten derved gives positiv særbehandling. Og at give irrationaliteten en positiv særbehandling i en rationel demokratisk samfundsorden er selvmodsigende – og dermed selvopløsende.

    Denne positive særbehandling af religion bygger på den præmis, at religion kræver en speciel beskyttelse, og at der uden videre skal tages særligt hensyn til religiøse følelser.

    Når religion og religionsfrihed tildeles en særstilling og gives en fremtrædende placering i alle menneskerettigheder og forfatninger, så skyldes det historiske forhold. Det er en konsekvens af den betydning, som religionen rent historisk har haft, og som den på forskellig vis stadig har.

    Hvis vi virkelig skal denne særstilling religionen indtager til livs er det ikke tilstrækkeligt at ophæve blasfemiparagraffen (§ 140) i straffeloven, for krænkelse af religiøse følelser eller religiøs tro nyder en dobbelt beskyttelse, idet racismeparagraffen (§ 266 b) giver en særlig beskyttelse til grupper der defineres ved deres tro, mod at offentligt at blive forhånede eller nedværdigede. Begge disse særlige beskyttelsesparagraffer bør således fjernes fra straffeloven.

    Men selv ikke dette er vidtgående nok. For endeligt at få bugt med den positive særbehandling af det irrationelle, må vi afskaffe selve religionsfriheden.

    For rent principielt er der ikke nogen tvingende grund til, at vi skal have en særlig religionsfrihed. Rent principielt kunne vi blot lade den være en implicit konsekvens af ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden. I og med at ytringsfriheden indebærer retten til at tage fejl, så indebærer den også retten til at være irrationel. Derfor giver ytringsfriheden udmærket plads til, at de religiøse kan ytre deres meninger og fremføre deres synspunkter. Samtidig med at de kan modsiges af andre, som er uenige med dem.

    Således behøver man ikke give religionsfriheden nogen særlig plads i menneskerettighederne og forfatningerne; man kunne nøjes med at lade den være en del af den frihed, som vi i øvrigt hver især har til at kunne leve vort eget liv. Det er en mulig og rationel position, som er passende for en sekulær demokratisk rationel samfundsorden, der bygger på princippet om ligeværdighed i alle forhold.

  24. Af Hans Hansen

    -

    JAN AAGE JEPPESEN

    Jo og det sker i forvejen. Old-gamle tåbeligheder, gentaget og “stadfæstet” af tåbelige dommere og politikere, der ikke engang har hjerne til at tage alvorligt, at demokrati betyder folkestyre. Det bliver ikke ved med at fortsætte i al evighed. Konsekvensen er befolkningens direkte politiske beslutningsret.

    Her skal/bør du/andre være opmærksom på, at befolkningen er helt anderledes pragmatisk end politikere. Befolkningen tillader ikke, eksempelvis, islamistisk indvandring. Det gør kun idioterne, hovedsaglig blandt de røde partier, selvom de siger det ikke giver mening. F.eks. Mette Frederiksen, Bødskov m.f., der undslår sig med internationale forpligtelser (høring i Folketinget). Det er helt ude i hampen, og har intet med landets vel at gøre, såvel som folkets vilje.

  25. Af Henning Svendsen

    -

    Det vigtigste i ytringsfrihed er ikke at man kan gå i struben på magthaverne -det kan vi jo gøre i valglokalet-ytringsfrihed er retten til slå fra sig!-for når muslimer myldrer ind i det kristne Europa og fornægter Jesus som guds søn-ja de kalder det blasfemi-i stedet ønsker de at Jesus rangordner sig under Muhamed -der ifølge sagnet fik sine tegn direkte fra Gud og et par duefugle- at denne herre kan konkurrere med de værste bødler i vores tid-ja det må ikke nævnes så derfor bliver blasfemi paragraffen ikke ophævet og de bliver jo flere og flere og hensynet til dem vil vokse som et sennepstræ. og blasfemien mod Jesus vil blive fejet ind under gulvtæppet.

  26. Af Hans Hansen

    -

    Jan Aage

    Ateister er fuldstændig ligeglade med at religiøse gør nar. Det er de fanatisk religiøse der agerer sårbare, naturligvis fordi de fornemmer det latterlige ved at tro at en gud sidder og holder øje med dem. Derfor har du ret i at disse paragraffer udelukkende er til for at foregive at man tager specielt hensyn til religiøse. Men hvem tror også at strafferådets eksistens, og de involverede dommerne, med flere andre dommer foreninger, er andet end en konsekvens af, at tre-delingen af magten i realiteten er juridisk politisk sammenblandet?

  27. Af Hans Hansen

    -

    Lad mig sige det på en anden, måske underholdende måde. Jeg langer ud efter samtlige politiske partier helt uden hensyn til farve.

    Tror du på en eller flere guder, må så guderne være med dig, når jeg udnævner dig til en overtroisk idiot. Prøv så om strafferådet er med dig, eller en anden idiot af en dommer …

    Jeg forlanger straks 72 jomfruer til min disposition når jeg stiller træskoene. Får jeg dem ikke så pisser jeg straks gud, eller satan, i øjet i det høje …

  28. Af Henning Svendsen

    -

    Med stor ærbødighed omtaler man straffelov rådet -og hvem er disse tre personager der har gjort Danmark til et paradis for kriminelle? og hvordan kan de i al evighed sidde og spille gud og kloge sig på lov og ret–Jo de har hver en Professor titel og Danmark er vel nok det land i verden hvor snobberiget er værst og dertil kommer så alle de andre ting der gør at vi rangere på linje med Italien og Grækenland men vi skjuler det bedre undtagen når Løkke og Helle kommer til at løfte lidt af fligen -og her har vi jo netop denne kultur der gør at også de fremmede føler sig hjemme og kan udbrede sig med deres egen Gud -ja Danmark er i guds vold og en lille håndfuld ateister kæmper med ryggen mod muren.

  29. Af Torben K

    -

    Hvad tro har kostet og stadig koster af liv ved vi, men det fører ikke til, at vi drejer vores samtale og diskussion af livsopfattelse så langt det går, mod en videnskablig forståelse af livet.
    Vi tæsker videre på blasfemiparagraf og og om Jesus opstod på trediedagen etc.

    Tro arves i de fleste (alle) religioner og holdes fast bl.a. med maskinpistolen i hånden.
    Troen kommer ikke til individet, når dette er klar til at tage stilling til troen, som tro eller overtro og videnskabes udlægning af livet, så langt den nu er kommet, siver langsomt ,meget langsom ind som erstatning, selvom den vej er så indlysende at bevæge sig.

    I modsætning til religionernes dødelige spor til alle tider er de, der forlader troen eller aldrig har været i den, tror jeg, parate til at lade folk leve med deres tro, men via uddannelse sørge for, at alle har en detaljeret indførelse i videnskaben til at holde op imod troen og vælge egen vej frem.
    Jeg bad som mindreårig aftenbøn med min bror. Det står for mig som en påtvunget men tilsyneladende frivillig dyrkelse af religion, som ikke gjorde ondt. Vi gjorde det bare.
    Den blev sneget ind ad fordøren!
    Til gengæld forlader jeg denne verden med en ukendskab til det meste af livets opståen og udvikling.
    Evolution siger de hele tiden til mig, når jeg spørger hvorfor en kolibri ser ud, som den gør, Hvorfor vi har to af det meste, men kun et hjerte. Ja det hele står som store spørgsmålstegn og der ligger måske svaret på skabelse af religioner, de kunne afgrænses til noget ,vi kunne om ikke forstå så dog tro på i mangel af bedre. Men i 2015 !!!
    Jeg ‘tror’ på, at der er noget jeg kun kan kalde en superintelligens i verdensrummet, (hvor stort er det egentlig?) hvis alle de variationer og livsformer vi ser er evolution, så er det f. en intelligent evolution.
    Måske sover den?. Menneskets forplantningsevne pog bolleiver med bolleri tidligt og silde helt løsrevet fra formålet at få børn skulle jo af evolutionen være dæmpet, da de fleste børn mod tidligere overlever. Det er måske igang, men at det skulle ske ved at pigerne sidder på cafe latten til de er 36 tror jeg ikke på og at mænds sædkvalitet er forringet af evolutionen har jeg også svært ved at kapere.
    Den der kan oplyse mig om, forklare mig hvordan to mennesker helst af modsat køn i gamle dage inden dating dit og dat, langsomt, men sikkert opbyggede følelser for hinanden, så dejlige og så forfærdelige samtidig, den, lidt naivt måske, kaldte rene kærlighed uden kondomer i lommen, fortælle mig hvem der står bag den konstruktion ,tænk det samspil imellem hjerne og alt hvad vi har I os, evolution?, no way intelligens absolut men hvor er den? (1. Mosesbog?) eller hvor?, giver jeg en tur i Cirkusrevyen.
    Jeg damper herfra uden meget viden om livet og dets grundlægger(ere)

  30. Af Erik Larsen

    -

    Der er ingen, ingen ytringsfrihed i b.dk.’s debat. Kun røde debattører får deres indlæg igennem. Ingen demokratisk dansker må skrive noget overhovedet om den siddende regering, selvom de nu igen er i gang med busreklamer præcis som for 4 år siden.
    Løfter der ikke blev holdt. Hvordan har I det selv? I der skriver artikler og samtidig sletter almindelige danskeres forsøg på at kommentere hvad der sker og hvad de/vi er kede af???

  31. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Torben K

    Troen lever i det tomrum der eksisterer mellem hvad videnskaben kan forklare og hvad den umuligt kan forklare inden for det videnskabelige paradigme.

    Helt kortfattet kan videnskaben forklare hvad der er tilfældet, men ikke hvorfor det er tilfældet. Sidstnævnte forklaringer må søges i tro eller en rationel filosofi der forklarer hvorfor tingene ikke kunne være anderledes end de er i et hvilket som helst muligt univers.

    Tro betyder at holde noget for sandt uden rent rationelt at have tilstrækkelig begrundelse for, at det vitterligt er sandt. Derfor når man ikke til en religiøs tro og overbevisning ved rent rationelle midler – begrebslogiske overvejelser og erfaringsmæssige konstateringer – men man må nødvendigvis foretage et spring, som fører ud over hvor rationaliteten kan følge med.

    Mennesket har en tilbøjelighed til at tro det det gerne vil tro og forkaste det som forekommer urimeligt eller brutalt, så som dødens uundgåelige realitet og fraværet af en dybere mening med tilværelsen. Religionen tilbyder en mytisk – ikke eksakt – forklaring på tilværelsens ubegribeligheder og urimeligheder som det er meget vanskeligt at forkaste som overtroisk nonsens. Håbet er også en del af den menneskelige natur.

    Bedømt helt rationelt på evolutionens præmisser må religionen have haft en vigtig funktion der forbedrede artens fitness, da den ellers for længst ville være selekteret fra af den ubønhørlige selektion.

    Selv om jeg er rationalist og agnostiker må jeg medgive, at religionen har eller har haft en vigtig funktion i artens udviklingshistorie. Religionen betegner det første niveau over den naturlige organisering i hierarkiske grupper blandt de sociale dyr ved at fungere som medie for transmission af forbud og påbud hvorved mere komplekse samfund kan organiseres og opbygges.

    Problemet med religionerne er deres funktion som normative samfundsinstitutioner og deres indbyggede stræben efter politisk magt. Hvis etikken ikke kan begrundes rationelt, så har religionerne også på dette felt et frirum til mere eller mindre arbitrært at fastlægge etik og samfundsmoral. Og da religionerne definerer etikken meget forskelligt har vi her et kulturelt og religiøst konfliktpotentiale der fortsat kan udløse vold og omfattende blodsudgydelser.

    Hvis religionerne blot ville begrænse sig til de metafysiske forklaringer og holde sig på afstand af etik og politik så kunne de fortsat bidrage positivt til menneskehedens åndelige udvikling.

    Om vi nogensinde når så vidt ved jeg ikke, men jeg vil gerne tro på muligheden. ;-)

Kommentarer er lukket.