Terrorist eller frihedskæmper: skal de behandles ens?

Af Jacob Mchangama, Justitia 25

Berlingske Tidende bragte søndag en artikel og dokumentarfilm om den dansk-kurdiske kvinde Joanna Palani, som i november 2014 rejste til Syrien og Irak for at bekæmpe Islamisk Stat (IS). Palani kæmper angiveligt på den kurdiske side, for grupperne Pershmerga og YPG. Disse grupper er i koalition med den kurdiske oprørsgruppe PKK.

Joanna Palanis sag har rejst spørgsmålet om, i hvilet omfang hun risikerer at blive mødt med foranstaltninger eller straf for sin deltagelse i de(n) væbnede konflikter(er) i Syrien og Irak. Såkaldte ”Foreign Fighters” kan efter omstændighederne både være omfattede af straffelovens bestemmelser om bl.a. terror, samt paslovens bestemmelser om mulighed for pasinddragelse og udstedelse af udrejseforbud. Endvidere har Straffelovrådet i en ny betænkning anbefalet, at der indføres et strafferetligt forbud mod at tilslutte sig (og tilskyndelse hertil) bevægelser som deltager i kampe mod den danske stat (såsom IS), med en forhøjet strafferamme på op til livstid, såfremt man deltager i kamphandlinger. Denne blog vil dog alene beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt personer som Joanna Palani risikerer at blive omfattet af paslovens bestemmelser.

I marts 2015 trådte en ændring af pasloven mv. i kraft, hvorefter Politiet nu kan nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, ”når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden”, jf. pasloven § 2, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen kan anvendes, uanset om den person, der træffes afgørelse over for, befinder sig i Danmark eller udlandet. I medfør af lovændringen kan politiet meddele en person, hvis pas er nægtet eller inddraget, forbud mod at udrejse, jf. paslovens § 2 b. Overtrædelse af disse bestemmelser er strafbart.

I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves: Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i et konfliktområde i udlandet. Det gælder navnlig i relation til personer, der tager aktivt del i kamphandlingerne. Derimod vil der ikke i almindelighed kunne træffes afgørelse over for en person, som har haft et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. I forarbejderne gives som eksempler på et anerkendelsesværdigt formål, at man er udsendt for Forsvaret eller for et allieret lands styrker.

I et folketingssvar vedrørende spørgsmålet om hvorvidt deltagelse i kamphandlinger for PKK er omfattet af lovforslaget, fremgår det, at allierede lande som udgangspunkt henviser til andre NATO-lande eller deltagelse i f.eks. den svenske eller finske hær.  Det uddybes, at det er ”afgørende, om formålet med eller karakteren af aktiviteterne i almindelighed må antages at medføre, at den pågældende efterfølgende vil kunne udgøre en fare for Danmarks sikkerhed mv. Dette vil bero på et konkret skøn, der foretages af politiet. […]Ministeriet finder dog anledning til at bemærke, at aktiv deltagelse i kamphandlinger for ikke-statslige styrker i almindelighed vil være omfattet af lovforslaget med den konsekvens, at der vil kunne træffes afgørelse om f.eks. pasinddragelse og udrejseforbud.

På den baggrund er der næppe belæg for, at Palani’s deltagelse i kamphandlingerne vil udgøre et anerkendelsesværdigt formål.

I forhold til mistankekravet i bestemmelsen (når der er grund til at antage) fremhæves det i bemærkningerne til loven, at ”Det vil bero på et konkret skøn, der foretages af politiet, om der i den enkelte sag foreligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet.[…] Som et eksempel på oplysninger, der i almindelighed vil være tilstrækkelige til at opfylde mistankegrundlaget, kan nævnes oplysninger om, at en person opholder sig eller har opholdt sig i et konfliktområde uden et anerkendelsesværdigt formål. Det fremgår af et folketingssvar om mistankekravet, at det overordnede formål med lovforslaget er at give myndighederne nogle nye redskaber, der sætter dem i stand til at gribe tidligt og effektivt ind over for rekruttering til væbnede konflikter i udlandet. Det betyder også, at myndighederne sættes i stand til at gribe ind i tilfælde, hvor de bevismæssige krav, der f.eks. gør sig gældende i en straffesag, ikke er til stede.

Det må derfor følge, at deltagelse i kamphandlinger for ikke-statslige aktører i Syrien og Irak klart er omfattet af de eksempler, som nævnes i forarbejder til ændringsloven. Der synes således også at være det fornødne retlige grundlag for at inddrage Palani og andre fremmedkrigeres pas, men det vil i sidste ende afhænge af politiets skøn. Her kan man selvfølgelig ikke udelukke, at politiet vil lægge vægt på, hvilken side en fremmedkriger kæmper på og med hvilken motivation og idealer, vedkommende er rejst ud, selvom der ikke eksplicit lægges op til en sådan skelnen i loven.

Pasloven skelner altså ikke umiddelbart mellem en person, der deltager i kamphandlinger på landjorden mod den samme fjende som danske kampfly bomber fra luften, og som kæmper for demokrati, ligeværd m.v. En person som Joanna Palani risikerer derfor at blive mødt med samme sanktioner som den danske statsborger, der tidligere i år som den hidtil eneste fik inddraget sit pas, da han angiveligt var på vej til Syrien, hvor han angiveligt tidligere havde kæmpet for eller i øvrigt støttet IS. I bedste fald skaber paslovens bestemmelser en meget væsentlig grad af retsusikkerhed, i værste fald sidestiller den folk, som mange danskere vil kalde for frihedskæmpere, med folk der kæmper for grupperinger, der begår systematiske og grove tilfælde af terrorisme og brud på den humanitære folkeret. Det selvom ændringen af pasloven aldrig var blevet indført, hvis det ikke var på grund af, at radikaliserede danske statsborgere rejste til Syrien og Irak for at tislutte sig grupper som IS og Al-Nusra.

Når paslovens anvendelsesområde er så bredt formuleret, som det er tilfældet, kan det skyldes, at man fra myndigheders side er bange for, at fremmedkrigere fra forskellige fraktioner skal ”tage konflikten med hjem”. I Center for Terroranalyses rapport fra marts 2015 hedder det således, at

CTA vurderer, at et mindre antal personer, herunder kurdere og shiamuslimer, er rejst fra Danmark til konfliktzonen for at bekæmpe militant islamistiske grupper eller andre væbnede oppositionsgrupper. CTA vurderer, at de etnisk/sekteriske dimensioner i konflikten i Syrien og i Irak kan føre til konfrontationer mellem de berørte grupper i Danmark.

I modsætning til risikoen for terrorangreb fra radikaliserede islamistiske fremmedkrigere, synes denne risiko dog for fjern og abstrakt.

De politiske og folkelige reaktioner på Berlingskes dokumentar vidner om, at der er et reelt ønske om i højere grad at skelne mellem de persongrupper, der drager til Syrien og Irak for at kæmpe. En sådan skelnen ville man kunne opnå ved at ændre betingelserne og mistankegrundlaget i pasloven. Her kunne man med fordel lade sig inspirere af nye (nu bortfaldne) forslag til ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der vil tillade at indhente oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når denne opholder sig i udlandet. Betingelsen for sådan målrettet overvågning af danskere i udlandet er, at der foreligger bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser, jf. lovforslaget § 1 (§ 3, stk. 3)

Man kunne med fordel opstille lignende betingelser for at inddrage pas og udstede udrejseforbud.  Ved at opstille et krav om, at der skal foreligge bestemte grunde til at antage, at en person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel, kan man således indsnævre adgangen til at inddrage og nægte pas, således at disse foranstaltninger målrettes de, der drager ud for at kæmpe for ekstremistiske grupperinger såsom IS og Al-Nusra, og således, at der skabes en langt større grad af klarhed om bestemmelsernes anvendelsesområde. Endvidere vil en sådan ændring skærpe mistankegrundlaget. Bestemmelsen kunne eksempelvis formuleres således

Politiet kan nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser. 

25 kommentarer RSS

  1. Af Søren Sørensen

    -

    Palani skal naturligvis under samme lov som danske isis krigere. Vi skal ikke have borgerlige dødspatruljer af danskere der leger fremmedlegionærer selvom de kæmper mod samme fjende som den danske stat. Det er en anti-demokratisk glidebane Cepos her er ude at opmuntrer til!

    Den danske stat fører krig vis for Danmark og der er ingen men her! Hun er lige så farlig som isis når hun kommer hjem og kan forventes at begå terror mod sine fjender her!

    Pasloven står dog til misbrug! Næste trin bliver at en dansker en ikke må besøge et land som fx. Iran -som skal være fantastisk venlig og interessant-pga politik!! Undertegnet har selv planer om at besøge det med alle dets komplikationer.

    Cepos er i en glidebane her når de således lovliggør en privat bevæbnet gruppe!

  2. Af Flemming Ast

    -

    Bestemt nej. IS kæmpere har fravalgt alle juridiske rettigheder. Enhver, der bekæmper IS, skal som borgere efter 2. verdenskrig blev hædret..

    Men det undrer mig, at du ikke angriber de borgere, der beskyttede dine forældre, så du kunne få et liv. De hed frihedskæmpere.

    Men det er et gråt område, som jurister ikke forstår sig på herunder en afdød nazist, der var dommer i Højesteret.

  3. Af Finn Boserup

    -

    Joanna kan vel passende blive tilbudt “Aarhus-modellen” når hun vender hjem: fortrinsret til arbejde/læreplads; psykologhjælp, hvis det behøves o.s.v.

    Problemet er, at vore politikere ikke tør definere, helt overordnet, hvem/hvad, der er vores fjende.
    Wahhabi’erne I Saudi-Arabien er vores allierede, mens Islamisk Stat er vores fjende, selv om deres samfundsmodeller ikke er til at skelne fra hinanden.
    Taleban var vores venner I Afganistan, dengang det var Sovjet, der havde besat landet. Senere blev de vores fjende.
    Assad var fjende dengang han “bare” bekæmpede et internt oprør. Nu, hvor han også bekriger Islamisk Stat er han (måske) en slags ven.

    Og vi skal bare se tilbage på vores egen historie under 2. Verdenskrig.
    Jf. Konge og regering var det O.K. at kæmpe for nazisterne på østfronten, mens befolkningen fik besked om ikke unødigt at provokere tyskerne, med andre ord afholde sig fra at udføre modstandsarbejde. Da krigen sluttede vendte det hele 180 grader, og modstandfolkene var helte.

    Den enes frihedskæmper er den andens terrorist, så det er noget af en glidebane, at komme ud på, hvis det bliver overladt til et skøn, hvem det er OK at rejse ud I verden for at skyde efter og hvem det ikke er.

  4. Af Erik Larsen

    -

    Sikken noget vrøvl. Hvis en dansker rejser ud for at kæmpe/hjælpe det som Danmark går imod og er i krig mod – hvad kan der så være galt i det?? Selvfølgelig siger “muslimen” soren sorensen at “det er det samme som IS-terroristerne”, men jeg tror ikke hun ønsker “død over alle vantro” og hugger hovedet af folk.
    Selvom jeg personligt ikke er for at Danmark involverer sig i krige m.m. udenfor Europa, så må man da sige at NÅR ENDDA den siddende såkaldt socialdemokratiske regering går ind for det, så ER hun jo nærmest at betragte som en “frihedskæmper”.

  5. Af Kim Olsen

    -

    At kalde personer som kæmper sammen med kurdere imod ISIL for borgerlige dødspatruljer er noget af det mest åndssvage jeg har læst herinde.

    Rygraden blandt de kurdiske militser er PKK folk. Er der nu en klokke der ringer søren sørensen?

    Kurdistans Arbejderparti. En klokke som ringer søren sørensen?

    Du er grænseløst uvidende.

  6. Af Frank Wulff

    -

    Da jeg i sin tid var ansat i forsvaret, da diskuterede vi også dette emne.

    Her var konsensus:
    Frihedskæmper, hvis man er på den vindende side.
    Terrorist, hvis man er på den tabende side.

    I det konkrete tilfælde er det godt at pasloven ikke skelner.

  7. Af p f jensen

    -

    Folk der lige som danske soldater bekæmper ISIS skal naturligvis ikke straffes. Hvis vores politikere og medier ikke forstår det, må de jo lide af hjernebetændelse. At muslim-sørensen ikke forstår at bekæmpere af den værste ondskab og galskab i verden er frihedskæmpere, viser blot at m-sørensen har knald i låget.

  8. Af Søren Sørensen

    -

    Kære ko

    Naturligvis er de “borgerlige dødspatruljer” da de accepteres af jer borgerlige! De deltager i krig, er danskere og er uden et mandat fra den danske regering! Dette er og skal være ulovligt i alle retninger! Og naturligvis kunne også hun begå terror i dk en dag mod fx isis tilhængere her med civile bystanders som offer som vi så i pumpehuset!

    Mvh liden Tue

    Preben med flere grynt fra spændetrøjen!
    Er skam ateist og ikke en religiøs fanatiker/tosse som dig! Det er folk som jer hvis pas må indrages da det jo er bevist at det er i religiøse fra Bush til Israel over isis der forvolder terror!

  9. Af Kim Olsen

    -

    søren sørensen

    Indrøm hellere, at du igen intet aner om hvad du skriver om.

    Din bizarre logik kunne også være brugt om de spaniensfrivillige, som kæmpede mod Franco.

    Du udstiller dig selv ven. Det gør du som regel, men sjælden så gennemført som i denne blog.

  10. Af p jensen

    -

    Een tosse kan være så stort et vrøvlehoved at ti viise ikke kan rette op på det. Det er muslimen og ISIS-forsvareren soeren soerensen et godt eksempel på. Han slynger om sig med platte, vulgære og løgnagtige beskyldninger mod andre bloggere, der kaldes senil-demente, gryntende svin og spændetrøje-tumper osv. Men med det glashus hr. S-S bor i, burde han ikke kaste med sten. Og æbler bør han nok heller ikke tage i brug, hvis han vil undgå at blive kaldt et skrog.

  11. Af J Nielsen

    -

    Man bemærker at de spaniensfrivillige også blev kriminaliseret af staten, så vidt jeg kan vurdere med tilbagevirkende kraft, da hovedparten allerede var afrejst ved ulovliggørelsen. Først ved kapitulationen i 1945 gav staten afkald på retsforfølgelse.

    Det er ikke et spørgsmål og hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er et spørgsmål om hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt. Sådan virker retssystemet, og det kommer det også til denne gang. Hvilken side man end er på, skal man ikke vide sig sikker for straf.

  12. Af Rikke Nielsen

    -

    Tja, det er kun de danske soldater, der har “license to kill”! Alle andre danskere, der dræber er mordere.

  13. Af Kim Olsen

    -

    J Nielsen

    Delvis enig.

    Jeg opfatter nu blogoplægget som rejsende tvivl om man automatisk er hjemfalden til straf såfremt man som ikke kombattant deltager i den væbnede kamp i Syrien/Irak – uanset på hvilken side man kæmper.

    Svaret til sørensen var et sidespring provokeret af udsagnet om, at dem der kæmper på kurdernes side er “De borgerliges dødspatruljer”. En absurd påstand som egentlig ikke fortjente et svar.

    Dybest set er påstanden et partsindlæg til fordel for ISIL, som sørensen ved flere lejligheder har luftet sine varme følelser overfor,

  14. Af Kim Olsen

    -

    Rikke Nielsen

    Du har mere ret end du måske tror! Politi og militær har voldsmonopol i vores samfund – til glæde for de fleste!

  15. Af Søren Sørensen

    -

    Ko

    Naturligvis støtter jeg ikke op om isis og har aldrig tilkendegivet således. Blot endnu en af dine vrangforestillinger i dit forfølgesesvanvid af undertegnet.
    Du har fået for meget græs idag trold!

    Liden Tue

  16. Af K. Jensen

    -

    “License to kill” ? Ja og godt for det, det er jo ikke en James Bond film, det her, vi ved ikke engang om Joanna overlever.
    Regeringen kan vel ikke udstede “license to kill” til privat personer, men de kan vælge ikke at straffe hende, men tværtimod hjælpe hende, når hun kommer hjem,
    Enig i at man ikke kan sidestille hendes kamp med radikaliserede danske statsborgere, der kæmper for IS.

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    Hun skulle faktisk have en medalje, når/hvis hun vender hjem. Det er flot, og skal ses i lyset af, hvad der skete ved det tyrkiske valg, hvor halvdelen af de opstillede for det kurdiske parti var kvinder. Det er noget helt nyt i Mellemøsten, at kurderfne slås mand og kvinde side om side, og det tyrkiske valg viser måske, at det ikke bare er en døgnflue: Et mellemøstligt samfund med fuld ret for kvinder. Så meget mere grund til at støtte dem.

    Mht. trolden SS, har jeg forlængst advaret mod at fodre den. Den lever af indlæg mod den. Uden sådanne dør den–blafrer bort i vinden.

  18. Af Søren Sørensen

    -

    Emeritus i bibel vrøvl n. Lemche@

    Endnu en der støtter op om paramilitære grupper hvis returnering til dk er en sikkerhedstrussel!

    Dog fornuftigt -vrøvlehoved-det kurdiske valg med mange kvinder. Som set også her i DK er et land ledet af kvinder mere humanistisk og fornuftigt en et af mandlige religiøse trolde der holder dem nede! Når de bliver rigtig frie vil de også som det første forlade de mandlige opfundet religioner. Men det tager nok noget tid for kvindelige kurder at opnå denne frihed til at råde over eget liv!

    Hvilket naturligvis også bringer os til spørgsmålet om hvor mange af dem er frivillige i krig og hvor mange som i isis tvunget?

  19. Af Else Marie Arevad

    -

    Vi lever i et frit land, og det burde være op til enhver voksen borger selv at bestemme, hvor han eller hun vil rejse hen. Til gengæld må man selv tage konsekvenserne, hvis man blander sig i væbnede konflikter, herunder en øget overvågning, hvis man da er så heldig at komme hjem i live.

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    som sagt går jeg ikke ind for, at man fodrer trolde! Så den lokale trold kan skrige og hyle så meget, han vil. Han får ikke flere svare herfra.

  21. Af Jan Petersen

    -

    Som i alle andre tidligere eller nuværende konflikter bestemmer vinderen ALTID, hvem der evt var skurk, og hvem der helt sikkert er helt. Helte- og skurkeroller er et politisk anliggende, og har INTET med jura at gøre!

  22. Af Søren Sørensen

    -

    Tak for svaret lemche!

    Havet naturligvis heller ikke forventet at du kunne forsvare din position. Dette ville kræve kognitive muligheder og ikke blot “håb”.

  23. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jan Petersen,

    Ikke altid. Den berømte undtagelse er Napoleon, som, da englænderne pensionerede ham på St. Helena, fik fem år til at skrive historien som sin historie, og med ham selv som helten. Men ellers er det rigtig nok.

  24. Af georg christensen

    -

    Tak Jacob, et spørgsmål med værdi indhold.

    For at kunne give en ærlig og sober forklaring, må det fordres, at spørgsmåls udbyderen beskriver, fra hvilen side svaret ønskes fra?.

    En er terrorist en anden frihedskæmper. hvem er nu hvad?. Til Jacob tak for spørgsmålet. Jeg har heller ikke fundet svaret. Jeg kender endnu ikke mig selv og derfor heller ikke dig. Et udsagn som vi i fællesskab ikke bør lade “magtbegæret” afgøre, men kun i fællesskab og forståelse for hinanden kan løse.. Indtil løsningen fremlægges, opfatter jeg mig selv som frihedskæmper og terrorist.

    Hilsen Georg

  25. Af Viggo Bjørn-Jensen

    -

    Emnet er godt- og forsømt.
    Fra vores egen historie, deltagere i den Spanske borgerkrig, frihedskæmper fra 2. verdenskrig. Og den aktuelle sag. Det officelle Danmark gør meget ud af at slører forskellen på de to sider:
    Terroristen kæmper for et mere totalitært samfund.
    Frihedskæmperen kæmper for et mindre totalitært samfund.

    Hilsen Viggo

Kommentarer er lukket.