Europa og ytringsfriheden

Af Jacob Mchangama, Justitia 38

Siden europæiske politikere i januar stod arm i arm efter angrebet mod Charlie Hebdo, og erklærede ytringsfriheden for ukrænkelig, er der sket meget på kontinentet, når det gælder lige præcis denne fundamentale frihedsrettighed.

Hvis vi starter med det positive, har både Norge og Island taget initiativ til at ophæve deres respektive blasfemiparagraffer som en, mestendels symbolsk, markering af, at ytringsfriheden skal vægtes højere end de religiøse følelser, som i yderste konsekvens får ekstremister til at slå ihjel.

Desværre er der langt flere tiltag, der peger i den modsatte retning. I Danmark valgte den forrige regering som bekendt ikke at ophæve blasfemiparagraffen, bl.a. med henvisning til Straffelovrådet, der bl.a. lagde vægt på risikoen for voldelige reaktioner i ind- og udland. Ikke ligefrem en heroisk reaktion oven på terrorangrebet mod en ytringsfrihedsdebat i København.

Charlie Hebdo har meddelt at man ikke længere vil trykke tegninger af profeten. En beslutning der er forståelig, men som næppe ville være truffet, hvis ikke bladet havde måtte betale så høj en pris for sit mod. Dermed slår Charlie Hebdo ind på den redaktionelle linje, som stort set alle andre større europæiske nyhedsmedier allerede havde accepteret før angrebet, og hvor afbildninger af Muhammed udgjorde (og udgør) en særlig rød linje. På den baggrund kan man spørge, om ikke brødrene Kouachi til fulde opnåede deres mål ved ikke blot at ”hævne” profeten, men også ved at tvinge Charlie Hebdo til at ændre sin redaktionelle linje på baggrund af frygt.

Det er dog ikke kun islamister, der søger at beskytte islam mod krænkelse. Den Østrigske anklagemyndighed har indledt en undersøgelse af den hollandske politiker Geert Wilders, der i marts måned sammenlignede Koranen med Mein Kampf, hvilket fik en muslims organisation til at anmelde Wilders for nedværdigelse af religion og hadsk tale (ironisk nok krævede Wilders i den pågældende tale angiveligt Koranen forbudt, hvilket glimrende opsummerer den europæiske tilgangsvinkel til ytringsfrihed.)

Selvom en stor del af den europæiske debat om ytringsfrihed handler om islam, er det langt fra det eneste område, hvor ytringsfriheden undermineres på kontinentet.

I det Ukraine, som vi i Vesten gerne ser som et demokratisk alternativ til Rusland, har man ikke blot forbudt kommunistiske symboler og benægtelse af kommunismens historiske forbrydelser, men også forhindret kommunistiske partier i at stille op til lokalvalg.

I Storbritannien har David Cameron meddelt, at landets indsats mod ekstremisme vil medføre drakoniske tiltag såsom administrative forbud mod, at selv ikke-voldelige ekstremister, der holder sig indenfor lovens rammer, kan ytre sig offentligt. Hvordan man definerer ”ekstremisme” og hvor grænsen skal trækkes, har Camerons regering endnu ikke kunne forklare.

Det er også kommet frem, at britiske efterretningstjenester har overvåget/haft adgang til kommunikation for menneskerettighedsorganisationer og advokater, hvilket naturligvis får konsekvenser for, hvilke områder sådanne tør udfordre regeringer på og dermed for dækningen af relevante historier af offentlig interesse.

I Danmark er islamisten Sam Mansour idømt 4 års fængsel for bl.a. ”udtrykkeligt at billige” terrorisme, herunder ved at lægge billeder og citater fra koranen og AL-Qaeda medlemmer op på sin Facebookprofil.

Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair er for nylig blevet udnævnt som formand for ’European Council for Tolerance and Reconciliation’, der bekæmper den stigende europæiske antisemitisme. Blairs konkrete målsætninger består bl.a. i at styrke domstolenes adgang til at straffe “hate speech” samt forbyde Holocaustbenægtelse.

Alle disse tiltag stemmer desværre godt overens med den praksis fra Europæiske domstole, der ikke lægger særlig vægt på ytringsfriheden, når de pågældende ytringer anses for krænkende eller hadefulde, ligesom privatlivsbeskyttelse har gjort indhug i ytringsfriheden som grundrettighed.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en dom fra juni fastslået, at en internetportal kan holdes ansvarlig for brugernes kommentarer, hvis den ikke af egen drift fjerner “hate speech” og injurier tilstrækkeligt hurtigt. Vi har også set, at EU Domstolens afgørelse om ”retten til at blive glemt” har medført tusinder af krav fra europæiske borgere om, at Google og andre søgemaskiner fjerner links til ”irrelevant” indhold, og at Google efterkommer en væsentlig andel af disse krav uden offentlighed eller klare retningslinjer for, hvordan man definerer, hvad der er relevant og irrelevant. Det har medført at man ikke kan finde links til en række nyhedshistorier fra store mainstream medier som Guardian, DR, TV2, BT og  Jyllands Posten.

Disse ikke udtømmende eksempler, der dækker en lang række områder viser, at den europæiske tilgang til ytringsfriheden har skabt et juridisk og kulturelt råderum for politikere og sociale bevægelser, hvor det at få forbudt de symboler og ytringer som man er mest uenige i, er et mål i sig selv. En slags ytringsfrihedens kapløb mod bunden.

38 kommentarer RSS

  1. Af Karl Nielsen

    -

    Ja, der går nok ikke længe før læsning af Karen Blixen forbydes og Rungstedlund bliver brændt ned til grunden:

    “Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredie Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv personlig har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse”

    “Ordet Islam betyder underkastelse, det er vel det samme, som Det Tredie Rige udtrykker i sin håndoprækning: Din i liv og død.”
    Karen Blixen.

  2. Af Henrik Gøtke

    -

    Al respekt til Mchangama, men han overser, hvad jeg i længden anser for det klart farligste angreb på ytringsfriheden, og det skuffer mig lidt, nemlig Politisk Korrekthed:

    USA: Tværs over USA kræver universitetsstuderende i stigende grad, at de bliver beskyttet mod ord, som kan virke krænkende eller sårende. Med såkaldte »triggeradvarsler« og »safe zones« forsøger universiteter at imødekomme eleverne, skriver Jyllands-Posten.

    »Triggeradvarsler« skal gøre eleverne opmærksomme på, hvis en forelæsning eller en bog har traumatisk indhold, mens »safe zones« oprettes i særlige lokaler, hvor elever, der har været udsat for eksempelvis seksuelle overgreb, hadefulde udfald eller homofobi, kan gå hen. Her kan eleverne tale om deres oplevelser eller blive skånet mod aggressioner.

    Endelig har nogle universiteter indført regler for god tone, hvor »mikroaggressioner« såsom nedladende ord om køn eller etnisk oprindelse forbydes eller registreres.

    Organisationen FIRE, der står for The Foundation for Individual Rights in Education, advarer imidlertid om, at denne avancerede form for politisk korrekthed er ved at kvæle debatten og ytringsfriheden, og at den i sidste ende er en trussel mod demokratiet.

    Organisationens leder, Greg Lukianoff, mener, reglerne er en glidebane mod censur, og organisationen anslår, at 55 procent af USAs universiteter bryder den amerikanske forfatnings garanti om ytringsfrihed.

    »Vores universiteter burde lære de studerende den nødvendige disciplin til at nyde fordelene ved at leve i et pluralistisk samfund. Men som det ser ud nu, lærer de en hel generation af unge, hvordan de skal frygte ytringsfriheden uden tanke for de utilsigtede konsekvenser,« siger Greg Lukianoff til Jyllands-Posten.

  3. Af Søren Revser

    -

    Der er desværre mange måder hvorpå man kan knægte ytringsfriheden. Den mest effektive er imidlertid ikke, som nogen måske tror: forbud – Nej forbud skærper faktisk blot modstandslysten og trangen til frihed.

    Nej den meste ækle form for ytringsundertrykkelse er faktisk den, hvor man systematisk håner og latterliggør de som deltager i den offentlige debat.

    Berlingske har desværre haft nogle kedelige episoder, der til fulde opfylder disse kriterier.

    Men værre endnu er den stærkt ubehagelige metode som bla. JP benytter. Nemlig den hvor man bevidst latterliggør læserne ved at misbruge cookies til frasortering af uønskede ytringer i f.eks. blogindlæg.

    Ideen er, at man først skriver et indlæg som provokerer læseren stærkt og samtidigt selvfølgeligt giver læseren mulighed for at kommentere indlægget. Men – og nu bliver det rigtig ubehageligt – Man viser læseren kommentaren, og efterlader læseren i den tro, at vedkomne har deltaget i en offentlig debat. Sandheden er imidlertid, at kommentaren sober eller ej, er skjult for offentligheden. Det ved læseren bare ikke. Mao. man har sjoflet både læseren og ytringsfriheden til med grov manipulation.

    Hvordan man kan komme den slags manipulation og misbrug til livs, ved jeg ikke, men ulovligt burde det naturligvis være.

    Ps.

    Er det ikke noget Presseetisk råd burde tage sig af?

  4. Af Jon de Linde

    -

    Jeg undres.

    Her i Danmark startede det med Thor i et Ternekostume og smædevisen (Flytingen). Siden kom “Broder Rus” Smædeviser om konge, adel, gejstelige, borgere, og bønder. Så kom Ludvig Holberg, senere socialdemokraternes satire, Jesus med Stådreng, og Muhammed tegninger mv.

    Vi har 1.000 år plus tradition for satire og uerbørdig tilgang til vores samfund.

    Og så skal det ændres fordi nogen får helt ondt i deres stakkels skrøbelige sjæl når nogen gør grin med deres version af Julemanden? Store almægtige guder der er så impotente at de ikke kan tåle satire?

    Hvis folk ikke kan tåle at de bliver udsat for satire, kritik, eller uærbødighed, så er Danmark nok ikke det sted man hører hjemme.

    Jeg sætter meget stor pris på ytringsfrihed og jeg vil helst beholde den så fri som muligt, tak.

  5. Af P Christensen

    -

    Som en læser skriver er problemet “politisk korrekthed”,
    dvs misforstået (positiv) særbehandlng af visse grupper,
    eksempelvis ud fra disses etnicitet, hudfarve eller overbevisning et cetera.
    Og derned også negativ særbehandling af andre grupper, ud fra samme kriterier.
    Derfor udøves den meste “racisme” absurd nok faktisk af de, der mener at bekæmpe den.

    Af samme årsag ser vi eksempelvis i Sverige at man kaster sig over tåbelige
    censureringer af Pippi Langstrømpe, mens man aldrig kunne finde på at
    ændre et komma i religøse hadguides som koranen,

  6. Af Krister Meyersahm

    -

    ……”ytringsfriheden skal vægtes højere end de religiøse følelser, som i yderste konsekvens får ekstremister til at slå ihjel”, sådan ser man på det i Norge og Island, refererer JM.

    Ja, sådan kan man se på det, men tilhængerne af dette synspunkt, er jo også befriet for opgaven med at rydde op efter eventuelle ulykker, udført i raseri af krænkede og – skal heller ikke stå til ansvar overfor pårørende til ofre for hævnaktioner.

    Verden er ikke moden til så meget frihed – se jer omkring.

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    Krister Meyersahm,

    som med alle vore goder, skal man kæmpe for ytringsfriheden, hver dag. Giver man op, har de andre vundet.

  8. Af Frank Wulff

    -

    Hele denne diskussion om ytringsfrihed handler efter min mening mere om at der er sket et stort skred vedrørende det med ansvaret.

    Det er som om at det er gået fra “Ytringsfrihed under ansvar” til “Ytringsfrihed uden ansvar”.

    Hvis jeg f.eks. går ind på den lokale bodega og råber “I er alle nogle r*v*h*****” kan jeg nok forvente en negativ reaktion på denne ytring fra de andre i lokalet.
    Og hvis man skulle følge den nye trend med “uden ansvar”, så har ingen de andre personer i rummet ret til at kræve en undskyldning, udtrykke mishag eller lignende.
    For jeg har jo friheden på min side!

    Dog er jeg 100% sikker på, hvis jeg udførte sådan en handling, at “nogen” nok vil “udtrykke mishag” overfor min person for denne ytring.

    Havde ellers håbet på at blasfemiparagraffen var røget sig en tur, da jeg så nemmere kunne latterliggøre m.m. den ældste af de abrahamske religioner.
    Ikke fordi jeg har noget imod denne religion, men mere fordi jeg i ytringsfrihedens navn har lov til at gøre det.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Når talen går på ytringsfrihed, bør man forklare, at ytringsfrihed som sådan ikke er absolut. Hvis jeg ellers har forstået det korrekt, så er ytringsfriheden juridisk defineret som henholdsvis en formel og en materiel rettighed. Det formelle betyder, at alle formelt har ret til at ytre, hvad de har lyst til. Men ytringens materielle indhold kan man stilles ansvarlig for ved en domstol. Det kan feks være injurier, som er bestemt i almindelig lovgivning, hvad injurier er. Og dette er en indskrænkning af den materielle ytringsfrihed, men den formelle ytringsfrihed er stadig ukrænkelig.

    Et retssamfund er vel nødt til at have visse spilleregler. Man kan så diskuttere, hvor grænsen for disse regler skal trækkes. Personlig mener jeg, at lovgivningen om injurier er rigelig, og at racisme- og blasfemiparagraffen ikke hører hjemme i et demokrati.

  10. Af p jensen

    -

    Indlæg om ytringsfrihed er tilbageholdt…??

  11. Af J Nielsen

    -

    “Et retssamfund er vel nødt til at have visse spilleregler. Man kan så diskuttere, hvor grænsen for disse regler skal trækkes. Personlig mener jeg, at lovgivningen om injurier er rigelig, og at racisme- og blasfemiparagraffen ikke hører hjemme i et demokrati.”

    Lovgivningen om injurier er rigelig, så længe det drejer sig om ytringer rettet mod enkeltpersoner.

    Hvis man fjerner 266b, populært kendt som racismeparagraffen, men som i virkeligheden er en paragraf der gør det muligt under visse betingelser at retsforfølge hetz rettet mod grupper i stedet for enkeltpersoner, så er der frit slag hvis blot man sørger for at udvide kredsen af angrebne på passende vis.

    Netop i et demokrati er en sådan paragraf nødvendig. Demokrati er – eller kan ihvertfald være – flertalsstyre. Paragraffen skal sikre mindretallet beskyttelse mod flertallet. Uden paragraffen eksisterer denne beskyttelse ikke. Og ifølge Murphy’s lov: Hvad der kan gå galt, vil gå galt.

    Hvad angår blasfemiparagraffen kunne dens formål – som igen er mindretalsbeskyttelse – efter min mening udmærket være indeholdt i 266b, og paragraffen dermed afskaffes.

  12. Af Jan Petersen

    -

    Hvis man læser teksten i racismeparagraffen, kan man vel ikke just kalde det mindretalbeskyttelse? Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer “en gruppe af personer”. Men ser man på det globalt, vil feks kristne versus muslimer vel bare være to “grupper af personer” af forskellig religiøs overbevisning? Og hvis nogen “forhåner eller nedværdiger” disse to grupper, risikerer vedkommende bøde eller fængsel. Sådan noget hører, efter min bedste overbevisning, ikke hjemme i et demokrati!

    “§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

  13. Af Susse Tazia

    -

    Der skal overhovedet ikke være nogen indskrænkninger i ytringsfriheden andet end injurier. Dvs udbredelsen af løgne om andres private forhold. Trusler straffes efter lov om planlægning af ulovligheder, og opfordringer til vold ligesådan. Muslimske imamers ytringer mod lov og orden straffes med afskaffelse af islams status som religion ifølge grundloven. Opfordringer til terror straffes efter loven om konspiration til forbrydelser mod staten og den offentlige orden. Had er en naturlig følelse som er beskyttet under vores ret til at være mennesker, og kan selvfølgelig udtrykkes ligeså tosset man vil, nøjagtigt som man kan udtrykke at man elsker visse ting og grupper af mennesker.

  14. Af Kristian Andersen

    -

    Charlie Hebdo fyrede for et par år siden en af deres tegnere fordi han tegnede en satirisk tegning af en Fransk Jøde (Vist nok et familiemedlem til den daværende franske Præsident). Selvfølgelig efter stort press fra diverse Jødiske interesseforeninger samt deres Storebror EIPAC (The Emory-Israel Public Affairs Committee) i USA.

  15. Af Claus Clausen

    -

    Wilders pointe dengang var, (vistnok) at hvis Mein Kampf skulle forbydes i Holland, så burde koranen (som er endnu mere ækel og hadsk) også forbydes.

    Der er intet argument som bruges for at forbyde Mein Kampf som ikke også kan bruges for at forbyde koranen og hvis forbuddet at Mein Kampf var et eksempel på forbudskriterierne,, så var det jo en provokation uden lige at entrere med koranen som yderligere forbudskandidat.

    Og samtlige politiske-korrekte menings-blinde faldt i fælden på stribe og derved udstillede (for gud-ved-hvilken-gang) deres hykleri.

    Sat op en spids – hvis vi som samfund mener at der er nogle ytringer og holdninger som er så farlige at de skal forbydes, så vil koranens ytringer og holdninger (og opfordringer til direkte handlinger) gøre koranen selv til prima-kandidat for et verdensopmspændende forbud. Jeg venter spændt på dette sker,

    Tankevækkende: Hvis koranen var vedtægter for en forening i Danmark, så blev pågældende forening lukket på stedet og efterfølgende forbudt.

  16. Af preben jensen

    -

    Indlæg fra igår om ytringsfrihed skjules stadig??

  17. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er menneske- og frihedsrettigheder ene og alene bygget på princippet om individuelle personlige rettigheder imod staten, og har absolut intet med rettigheder imellem forskellige grupperinger at gøre. Hvis man gav en gruppe af befolkningen (minoritet eller majoritet) specielle rettigheder, ville det stride mod hele ånden i demokratiets virke. Og det danske demokrati tager også højde for udemokratiske foreninger, der iflg Grundloven kan ophæves. Om disse foreninger er religiøse eller ej, er sagen uvedkommende. Men ingen politiker vil rette sig efter Grundloven, i så henseende!

  18. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Til gengæld er det tilsyneladende ubegrænset ytringsfrihed på Berlingske blogs, hvor den ene uhyrlighed efter den anden får lov at figurere dels i Henrik Day Poulsens blogs, dels i de forskellige kommentarfelter. Disse når ofte nogle så absurde højder og helt udenfor kontekst, at man som ‘almindelig’ debattør må overveje, om det er det rette forum at ytre sig i.

  19. Af Jan Petersen

    -

    Til ELISABETH LINDHARDT – 31. JULI 2015 9:58

    Du er jo ikke tvunget til at læse Berlingske blogs, hvis du ikke har lyst. Det er jo også dit eget frie valg …… hvis du ellers kan finde ud af, hvad det er :)

  20. Af p jensen

    -

    Indlæg der går imod den politiske korrekthed, tilbageholdes og skjules i utallige tilfælde. Demokratiet og ytringsfriheden er ved at blive afskaffet. Det samme er det danske folks velfærd, frihed og sikkerhed. Fremtiden bliver forrykt, katastrofal og fuld af rædsler.

  21. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    JAN PETERSEN: Det har du helt ret i :-)

  22. Af merethe hansen

    -

    egentlig en svær sondring: Er blasfemiparagraffen mindretalsbeskyttelse eller flertalsbeskyttelse eller begge dele eller noget andet?……
    Under alle omstændigheder vil religioner forsøge sig med hellighelle for at beskytte deres agenda….søge at immunisere sig selv anløbent……men okay, nogle mindretal kan komme under pres, hvis paragraffen afskaffes, og man ikke yder tilstrækkelig mindretalsbeskyttelse i andre paragraffer…………hvis altså hele kulturen ikke kommer ind i en mindre følsom modus……….presset er jo relativ til hvilken følsomhed emnerne anlægges…………….og her kan man jo savne muslimernes monty python, dave allen, zappa etc. Sgu da utroligt så alvorligt folk kan tage sig selv, og derved underminere det frie ord. Grow up…….

  23. Af Erik Larsen

    -

    Rigtig god og fornuftig artikel igen Jacob M.!
    Man tror jo stadig ikke at det kan være sandt, at Jyllandsposten, Charlie Hebdo m.fl. bøjer sig for terrorister/religiøse fanatikere og lignende.
    Ytringsfrihed i gamle Danmark findes ikke – findes ikke!
    Samtidig tør danskere ikke lade deres adresse m.m. vises, da man så vil blive angrebet på mange forskellige måder. (min familie/jeg har prøvet det).
    Flot at Norge og Island har “set lyset”, men at Danmark f.eks. ikke forstår en dyt af det hele er skræmmende. (Som jeg i øvrigt ser det , virker det som om der er meget kraftige kræfter i gang med at forsøge at “smadre ” det danske samfund. – Jeg kunne nævne flere navne her på din gode blog (gør det så ikke) og mange på b.dk.’s andre ellers gode debatforfattere.

  24. Af Jn Nielsen

    -

    “Hvis man læser teksten i racismeparagraffen, kan man vel ikke just kalde det mindretalbeskyttelse? Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer “en gruppe af personer”.”

    Jeg er enig i begge dele. Bemærk i den forbindelse at forgængeren til 266b, som i perioden 1939-1971 hed 266a, også havde et populært navn, nemlig “jødeparagraffen” – og i den er der heller ingen direkte henvisninger til mindretal:

    § 266 a. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.

    Der kan med andre ord godt være tale om mindretalsbeskyttelse, selv om ordet ikke er anvendt eksplicit i lovteksten. Det var i hvert fald formålet med 266a.

    Forskellen på de to udgaver er dels straframmen, som både er blevet mildere og skrappere: Kravene til dokumentation af hensigt til offentliggørelse er endog meget skrappe. Der skal ikke længere formildende omstændigheder til at slippe med bødestraf. På den anden side blev maksimum hævet fra 1 til 2 år.

    Dels er det ikke længere specifikt en gruppe af den danske befolkning der beskyttes.

    Og endelig dukker racebegrebet op, hvilket gav anledning til kritik fra vidt forskelligt politisk hold, fra Wilhjelm over SF til S. Krarup.

    Man kan diskutere om disse ændringer var til det bedre, men helt uden lovgivning på dette felt mener jeg vores samfund ville være ringere stedt end det er i dag.

    “Men ser man på det globalt, vil feks kristne versus muslimer vel bare være to “grupper af personer” af forskellig religiøs overbevisning? Og hvis nogen “forhåner eller nedværdiger” disse to grupper, risikerer vedkommende bøde eller fængsel. Sådan noget hører, efter min bedste overbevisning, ikke hjemme i et demokrati!”

    Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om det globale. Jeg tror jeg mener at domstolen skal regulere danske forhold, og ikke andet. Det kan også blive for eksotisk – Paragraffen skal sikre offentlig ro og orden her i landet. Hvad angår den sidste sætning, så synes jeg det antager karakter af et mantra. Hvor, hvis ikke i et demokrati, ville man overhovedet bekymre sig om mindretals rettigheder og retssikkerhed?

    “Der skal overhovedet ikke være nogen indskrænkninger i ytringsfriheden andet end injurier. Dvs udbredelsen af løgne om andres private forhold.”

    Her er Lars Hedegård-sagen et godt eksempel. Det var netop udbredelse af løgne om andres private forhold. Det faldt uden for injurieloven da der ikke er tale om navngivne personer. Denne lov kan man snige sig uden om ved at udvide kredsen af angrebne personer på passende vis. Man kan sigte præcist – men afskære denne fra forsvar ved at skyde med spredehagl.

    Jeg har det helt fint med, og jeg mener at demokratiet har det helt fint med, at sådanne udtalelser må kunne prøves retsligt. Muligheden skal være der, både af hensyn til dem det går ud over og af hensyn til ro og orden i civilsamfundet.

    Jeg har det også helt fint med frifindelsen, og begrundelsen herfor.

  25. Af p jensen

    -

    Indlæg om netop ytringsfrihed tilbageholdes/skjules, og så netop her!!

  26. Af p jensen

    -

    Se HDPs og Lyh nes blogs ang. hvad manglende ytringsfrihed mv. kan føre til. Se også snaphanen og 180 grader.

  27. Af Flemming Ast

    -

    Vi har ikke ytringsfrihed i EU. Jeg tog en tester, da der er nogle grundlæggende ting, der skal laves om i Danmark, der starter med en ny valglov, så vi får demokratiet tilbage. Jeg anvendte teknologier, som jeg ved at FE ikke vil have, at jeg kommer i besiddelse af fra USA. Nu har jeg haft disse i mange år, men dette ved FE ikke. De dygtige arbejder for dig selv. Resten ansættes i FE. Jeg er i den grad blev forsøgt forhindret i at kommunikere, hacket o.s.v.. Politiet og Folketingets ombudsmand har fået ordrer om ikke at gøre noget ved, avisernes hacking af dine data. Politikken henter stadigvæk din browsers data på enhedens hukommelse. Dette er hamrende ulovligt. Nu vidste FE ikke, hvad meningen med kommunikationen var før i går. Det var at advare amerikanske virksomheder imod EU’s 2 tunger med eksempler, således at USA ikke går i fælden med en EU aftale. Den eneste fornuftige tIng, Uffe har sagt, er, at du nødvendigvis ikke behøver at udnytte din ytringsfrihed. Det er ikke meget i et langt liv, men rage til sig arbejdet fylder meget for en journalist.

  28. Af Maibritt Søvsø Carstens

    -

    Flemming Ast 9.48

    jeg kender også problematikken med Politiken’s “miskatte”brug af data. Og jeg kender manglen på ytringsfrihed,: Den blev afskaffet i EU ved Barcelonaerklæringen i 1995 Det kan læses ved at søge på Balder org Barcelona 1995

    Det siger måske også en del om hvorfor kommentarer bliver skjult/slettet/hænger i filtret m.m

  29. Af p je

    -

    Det ret korte indlæg om ytringsfrihed der blev sendt ind i forgårs, er stadig skjult. Hvorfor??

  30. Af helena Hansen

    -

    Århundredets vigtigste spørgsmål: hvordan kommer Danmark uf af det forbandede EU??????

  31. Af Johnny F. Andresen

    -

    Ytringsfriheden trænger til en mere markant debat, og en ændring i forståelsen.

    Fra at være en mulighed for at udtrykke sig politisk eller på anden vis, er ytringsfriheden gået fra at være en rettighed for at udtrykke utilfredshed, ønske om ændringer eller blot at oplyse om samfundsproblemer til at være et godkendt middel til samfunds mobning.

    Ytringsfriheden er blevet en til en mulighed for konstruktiv kritik og mobning.

    Vi bruger ytringsfriheden i det ekstreme til at provokere. Ikke fordi det er nødvendigt, men fordi vi kan. Vi gør det fordi, det er vigtigt for os, at gøre opmærksom på, at vi kan og vi vil.
    Vi skal udfordrer autoriteterne, de bedrevidende, dem der er anderledes eller blot nogle som vi har set os sure på. Vi mener klart i dag, at vi skal, fordi vi kan.
    Og når vi fornærmer, skælder ud og kritisere så gør vi det på en yderst krænkende vis med et forsvar der hedder, vi har ytringsfrihed.

    Vi fejler i medmenneskelighed og respekt for andre.

    Men vores ytringsfrihed bør klart være med et efterfølgende ansvar. Ansvar for sine udtalelser i både tale, skrivelse og i tegning. Kun humoren går delvis fri. Den kunstneriske frihed sejrer, for den kan tillade sig alt, når blot vi kalder det dansk humor.
    Muhammed tegningerne var krænkende. Men det er dansk humor, og den må man bare acceptere. Vi valgte den fordi den provokere, og vi skulle vise at vi må, fordi vi kan.
    Men hvilken holdning ville vi have, såfremt den muslimske befolkning benyttede sig af samme ytringsfrihed, og gjorde grin med danske værdier. Kirken som det hellige? sammenligningen mellem danskerne og svinet?
    Pludselig vil vi føle os krænket og fornærmet.
    Kun tankerne er frie, så længe man ikke ytrer sig åbenlyst.
    Begrænser det så ytringsfriheden at kræve den under ansvar? Nej, det giver et anstændigt ansvar og en forståelse for, at man skal udvise respekt for de forhold der er omkring ens person, og i det samfund man er en del af.

    Johnny F. Andresen
    Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus og Østjyllands Storkreds.

  32. Af Jan Petersen

    -

    Til JOHNNY F. ANDRESEN – 2. AUGUST 2015 7:33

    Hvis jeg ellers læser dig korrekt, så sidder ligefrem og forsvarer “krænkelses-paragraffen” 266b. Har du afstemt det indlæg med DF? For det harmonerer da ikke just med partiets politik!

    Hele ideen med ytringsfrihed er vel netop, at man godt må både krænke og provokere, ellers er der vel ikke meget oplæg til en debat?

  33. Af Søren Revser

    -

    Respekt er ikke noget man har krav på, det er noget man skal gøre sig fortjent til. Og det gælder både muslimer og alle andre.

    Johnny F. Andresen: Hvis man evigt skal være på vagt for en politi anmeldelse for sine ytringer, tror du så ikke det i sig selv vil stække ytringsfriheden?

    Og hvad skal der i givet fald ske med en anmelder, hvis anklagen viser sig ubegrundet?

  34. Af bent jensen

    -

    Her frasorteres saglige indlæg om ytringsfriheden. Det er jo rendyrket galimatias.

  35. Af Erik Larsen

    -

    Ja, der frasorteres ufatteligt mange indlæg kære jmg! og det er på ALLE BLOGS!!!
    Er det ikke uhyggeligt?

  36. Af J Nielsen

    -

    Tak til J F Andresen for et læsværdigt indlæg. Rart at se at ikke alle i det parti ligger under for krav om at skulle være politisk korrekt, jf. “Har du afstemt det indlæg med DF?”

    “Muhammed tegningerne var krænkende. Men det er dansk humor, og den må man bare acceptere. Vi valgte den fordi den provokere, og vi skulle vise at vi må, fordi vi kan.”

    Jeg er ret sikker på at ingen af tegningerne, bragt hver for sig, ville have været noget somhelst problem. Det ligger udelukkende i konteksten, som var hvad der kunne ligne et målrettet angreb på en befolkningsgruppe, med tråde ind i, om ikke regeringen så ihvertfald dens støtteparti. Foruroligende, hvis man tilhører bemeldte mindretal, og hvem siger det ville stoppe der.

    “Hele ideen med ytringsfrihed er vel netop, at man godt må både krænke og provokere, ellers er der vel ikke meget oplæg til en debat?”

    Hele ideen med ytringsfrihed er at man godt må krænke og provokere øvrigheden, uden frygt for repressalier.

    Gradvist er det blevet vendt om, så det i dag i mindst lige så høj grad er magtens ret til at genere de magtesløse. Det er blevet til retten til at føje spot til skade.

  37. Af Jan Petersen

    -

    Når en debattør på en blog underskriver sig som “Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus og Østjyllands Storkreds”, må man ….. som læser ….. vel forvente, at vedkommende så giver udtryk for netop dét partis holdninger. Ellers er der vel ikke meget idé i den henvisning?

    Og at sidde og forsvare “krænkelses-paragraffen” 266b er i hvert fald IKKE udtryk for DF holdninger. Jeg følger dog lidt med i politik, og ved hvad forskellen mellem f.eks R og DF holdninger er. Derfor opponerer jeg mod det “ævl”!

    PS. Til Jn Nielsen, jeg skrev iøvrigt et længere indlæg som svar på dit indlæg 1. august 2015 00:01, men det forsvandt bare ud i den blå luft (gider ikke skrive det igen). Lidt ærgerligt, fordi jeg synes, en diskussion om disse emner er væsentlige. Men jeg kan se på blogs iøvrigt, at det tilsyneladende ikke er ualmindeligt, at indlæg slet ikke vises. Og så er det unægtelig lidt svært at forholde sig ytringsfrihed og fri meningsudveksling …… i det hele taget!

  38. Af J Nielsen

    -

    @ J Petersen

    Jo tak – jeg har selv prøvet det. Prøv evt. at gå tilbage til Forrige Side for at genskabe.

    En skam, for jeg gad godt læse dit svar. Og du kan være ret sikker på at jeg – enig eller uenig, eller et sted midt i mellem – ikke ville have karakteriseret det som “ævl”.

Kommentarer er lukket.