Politiets hemmelige våben

Af Jacob Mchangama, Justitia 16

Information har via en række lækkede dokumenter afsløret, at dansk politi har indkøbt et overvågningssystem fra et italiensk firma, der basalt set opererer ved at hacke eks. en telefon eller computer og derigennem give hackeren mulighed for digitalt at foretage særdeles indgribende overvågning af den pågældende enhed. Rigspolitiet har selv afvist at redegøre nærmere for mulighederne for overvågning med det nyindkøbte it-system, men efter at overvågningssystemet er offentliggjort på internettet, har det været muligt at afsløre, hvilke overvågningsmuligheder det danske politi i dag er i besiddelse af.

Den britiske it-sikkerhedsekspert Joe Greenwood har afprøvet systemet og erfaret, at det er let anvendeligt. Overvågningen via systemet kan foretages ved, at man først skaffer sig adgang til den enhed, man ønsker at overvåge og dernæst installerer et skjult program, men programmet kan

også installeres uden forinden at have fysisk adgang til enheden. Når overvågningen er igangsat, vil brugeren af it-systemet blandt andet have adgang til ikke offentligt tilgængeligt data, herunder indsamle e-mails, sms’er og chatbeskeder, tænde enhedens mikrofon, tage billeder med enhedens webcam, foretage screenshots, overvåge alle foretagne tastaturtryk, overvåge besøgte hjemmesider samt adressebøger og kalendere, og gennemgå enhedens filer.

Rigspolitiet har ikke selv ønsket at udtale sig om, hvor hjemlen til anvendelse af et sådan it-system findes, udover at anvendelsen kræver forudgående retskendelse. Det må derfor antages, at den primære hjemmel må findes i retsplejelovens kapitel 71 om tvangsindgreb og vel i særdeleshed § 791 b om dataaflæsning, der blev indsat som led i Terrorpakke I, og som ofte anvendes i praksis, uden at vi dog kan få at vide hvor ofte. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

 § 791 b. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, såfremt

 1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,

 2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og

 3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.

 Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

 Spørgsmålet er, hvorvidt der i retsplejeloven er hjemmel til at foretage samtlige indgreb, som det nye it-systems funktioner muliggør. Hvis ikke, er spørgsmålet, om anvendelsen kræver en kendelse i forhold til flere af bestemmelserne i kapitel 71. Nedenfor vil de forskellige it-systemers forskellige funktioner (og dermed muligheder for indgreb) blive gennemgået, med henblik på at vurdere hvorvidt de har hjemmel i retsplejeloven.

Indsamling af e-mails, sms’er og chatbeskeder

Af forarbejderne til retsplejelovens § 791 b fremgår det, at en kendelse om aflæsning i medfør af bestemmelsen også vil omfatte aflæsning af elektroniske meddelelser, der modtages i computeren (eller andet databehandlingsanlæg). Det fremgår endvidere, at det ikke er et krav, at den elektroniske meddelelse skal være åbnet og læst af modtageren, men at den skal være modtaget af den computer, som indgrebet omfatter. Endeligt fremgår det, at for elektroniske meddelelser, som er under forsendelse, gælder reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden i retsplejelovens kapitel 71. Såfremt et indgreb kun indebærer, at der sker »aflytning« af elektroniske meddelelser, kan dette fortsat ske efter reglerne om aflytning af telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation, også når en sådan aflytning sker ved hjælp af teknisk udstyr, der har lighed med det, som er omfattet af reglen i § 791 b.

Aflytning med mikrofon

Retsplejelovens § 791 b, eller forarbejderne hertil, nævner ikke noget om anvendelse af mikrofon ved dataaflæsning, men efter retsplejelovens § 780, stk. 1-2, kan politiet, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning), eller aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning), hvorfor hjemlen til sådan anvendelse af systemet mest nærliggende må findes der.

Anvendelse af enhedens webcam

Retsplejelovens § 791 b, eller dennes forarbejder, nævner ikke noget om observation ved hjælp af dataaflæsning, men efter retsplejelovens § 791 a om observation af personer i bolig og andre husrum, kan poltiet foretage fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observation), under nogle, i bestemmelsen fastsatte, betingelser, ligesom der i retsplejelovens § 799 er hjemmel til hemmelig ransagning, hvilket et webcam efter omstændighederne kan udgøre et alternativ til.

Overvågning af tastaturtryk, besøgte hjemmesider samt adressebøger og kalendere

I forarbejderne til retsplejelovens § 791 b, fremgår det, at indgreb i form af dataaflæsning bl.a. omfatter den situation, hvor politiet ved hjælp af et såkaldt »sniffer-program«, får tilsendt kopi af samtlige indtastninger, som brugeren af edb-udstyret foretager, herunder åbning af computeren, oprettelse af nye dokumenter og regnskaber mv. og nye indtastninger i allerede eksisterende dokumenter, eller af visse nærmere angivne indtastninger (dette må antages at gælde indtastninger på både på internettet, i adressebøger, kalendere mv.).

Adgang til lagrede filer

Adgangen til lagrede filer på enheden følger reglerne om ransagning i retsplejelovens § 73. Overordnet set må de former for indgreb, som det nyindkøbte it-system kan foretage, siges at have hjemmel i retsplejeloven men dog ikke alle i § 791b. Til gengæld må det bemærkes, at en del af de indgreb som it-systemet muliggør, formentlig ikke før indsættelsen af retsplejelovens § 791 b i 2002, havde hjemmel i retsplejeloven. For at et konkret indgreb er lovligt, skal det dog opfylde de opstillede betingelser i bestemmelsen, herunder kriminalitets-, indikations- og mistankekravet. Desuden skal indgrebet, som det kræves ved alle indgreb inden for strafferetsplejen, være proportionelt.

Som professor Gorm Toftegaard Nielsen også anfører i antologien ”Overvåkning i en rettstat” fra 2010, må indgreb i form af dataaflæsning siges at være et aldeles omfattende indgreb i privatlivets fred, som blandt andet er beskyttet af EMRK, artikel 8. Dette er formentlig også grunden til, at betingelserne for anvendelse af dataaflæsning er lige så strenge, og for nogle af betingelsernes vedkommende, strengere end betingelserne for indgreb i meddelelsesfriheden eller for at kunne foretage ransagning. Mistankekravet og indikationskravet for anvendelse af retsplejelovens § 791 b er det samme, der gælder for anvendelse af rumaflytning og hemmelig ransagning, hvilket i visse tilfælde kan forekomme uproportionelt, eftersom at der i de fleste tilfælde vil være tale om et mere intensivt indgreb. At intensiviteten af dataaflæsning ikke kan sidestilles med intensiviteten af hemmelige ransagninger skyldes blandt andet, at der for dataaflæsningens vedkommende er tale om en løbende og konstant overvågning i modsætning til ved hemmelige ransagninger, hvor politiet alene har adgang til en lokalitet i et kort tidsrum, hvor den mistænkte ikke er hjemme. Forskellen i intensiviteten på dataaflæsning og rumaflytning består i, at man ved anvendelse af dataaflæsning både kan foretage rumaflytning ved anvendelse af den overvågede enheds mikrofon og samtidig benytte andre overvågningsmetoder, eksempelvis fotografering eller registrering af tastaturtryk. Da der således må antages at være tale om et af de mest intensive indgreb hjemlet i retsplejeloven, er spørgsmålet, om der skal anlægges en strengere proportionalitetsvurdering end ved de mindre intensive former for indgreb.

I forlængelse heraf, er det bemærkelsesværdigt, at retsplejelovens § 791 b blev indsat i forbindelse med den såkaldte Terrorpakke 1, der i lyset af begivenhederne d. 11. september 2001 havde til formål at bekæmpe terrorisme. Men som så mange andre tilfælde af ”formålsforskydning” i kølvandet af terrorangreb, hjemler bestemmelsen også indgreb i forbindelse med efterforskning af andre forbrydelser end alene dem, der kan være terrorrelaterede, herunder blandt andet § 191 om narkotikakriminalitet, selvom der i de fleste sager om narkokriminalitet står langt mindre på spil end i sager om afværgelse af terror. På den baggrund kan man argumentere for, at politiet – og i sidste ende domstolene – bør anlægge en mere tilbageholdende linje i forhold til hhv. at anmode om og udstede kendelser, der anvender det pågældende overvågningssystem således, at det alene bliver anvendt til de mest alvorlige forbrydelser såsom netop terror, organiseret kriminalitet og lignende, ligesom man må håbe, at domstolene ikke giver adgang til at anvende systemet i sin helhed, med mindre det sker med henvisning til alle de nødvendige hjemler, og at opfyldelsen af flere hjemler opfylder proportionalitetskravet. I modsat fald, risikerer man at udvande retsplejelovens beskyttelse mod vilkårlige tvangsindgreb og i værste fald at politiet får hjemmel til dataaflæsning, men at de i praksis også anvender systemet til indgreb i meddelelseshemmeligheden og rumaflytning uden at have opnået særskilt hjemmel hertil, hvilket givetvis vil være i strid med retsplejeloven, samt EMRK artikel 8.

Så længe der ikke er større offentlighed om overvågningssystemet og så længe Rigspolitiet ikke vil fortælle, hvilken præcis hjemmel de lægger til grund for anvendelsen, vil borgere og politikere ikke have mulighed for at føre den fornødne kontrol, der sikrer, at nye teknologier ikke på afgørende vis forskubber hensynet til privatlivets fred, meddelelseshemmeligheden og datasikkerhed.

16 kommentarer RSS

  1. Af p jensen

    -

    Jacob, din blog om ytringsfrihed tillod ikke indlæg om netop ytringsfrihed, og det er vel det samme her….?!!

  2. Af p jensen

    -

    Var formålet med R og S regeringens tvangsdigitalisering at afskaffe postvæsnet og brevene, så identitetstyve fik det lettere, og så staten og “systemet” lettere kunne snage i borgernes privatliv…….?

  3. Af poul boie pedersen

    -

    Jacob
    Dine indlæg er som regel en kærkommen oase af vigtighed i en ørken af overfladesnak.
    Det gælder også dette. Den udøvende magt tiltager sig i disse år øget magt med foranstaltninger og en forfatningskamp, hvor de lovgivende forsamlinger udmanøvreres, og hvor de personlige frihedsrettigheder er under det største pres, vi måske nogensinde har set.
    Således er hovedparten af de love, der vedtages i folketinget i dag ratificering af EU-direktiver, der i hovedsagen defineres af den udøvende magts repræsentanter i EU-sammenhængen, burokrater og i ikke ringe grad lobbyister.
    Dertil er terrorlovgivningen og den omfattende eksplosion i overvågningstrykket på enkeltindivider de seneste 10 år en trist udvikling mod en tilstand, hvor statsmagten er blevet overmægtig og magtfuldkommen i forhold til borgerne. Således er vi idag vidne til, at enkeltpersoner (ikke mindst whistelblowers) udsættes for politisk forfølgelse, enkeltpersoner udsættes for vilkårlig fængsling og outrerede overgreb (Bush hjemmelavede fængslingssystem og torturanvendelse overfor “illegale kombattanter) og dronemord anvendes i den politiske kamp udenfor en international retsopbygning.
    Men dertil indspændes individet i en altomfattende overvågning, der går på tværs af grænser, og hvor de tekniske muligheder helt udmanøvrerer de retsgarantier, som lovgivningen ellers tilbyder borgerne. Overvågningen gælder ikke bare enkeltpersoner, men også selskaber, pressen og politiske modstandere. Kan man ikke få dommerkendelse, jamen så kan PET skaffe samme data illegalt gennem datahavet i NSA’s metadataopsamling.
    Og til stadighed øges trykket hurtigere og mere rafineret ved glidning i bestemmelsers formål og registersammenkøring, og anvendelse af data på stadig mindre betydende forseelser florerer på kraft, bl.a. fordi helt useriøse populister ukritisk bifalder mere overvågning og strengere straffe og derved laver stemmefiskeri på at danne frygt og “gøre noget ved det”.
    Til de mange må skridt hører afskaffelse af kontanter, der nu er påbegyndt og som betyder registrering af alle enkeltpersoners detaljerede handelstransaktioner, det blå rejsekort, der logger hele vores rejsemønster, og nu politiets anskaffelse af udstyr, hvis anvendelse hviler på en udefineret hjemmel. Myndighederne fremstår som et frådende uhyre, der ikke kan få kontrol nok med borgerne og hvis paranoiske trang til indsigt hviler på en gennemsyret opfattelse af borgeren som farlig og kriminel. Jeg vil nødig være uvenner med personer, med adgang til alle disse data. De kunne umuliggøre mit liv på 5 minutter, og tænk, hvis der af dette skete læk til forbrydere som den italienske mafia, der har glimrende kontakter indenfor politiet og myndighederne eller stalkere og religiøse blodsugere som Moon bevægelsen, Jehovas Vidner eller Scientology.
    Derfor er enhver stemme, der kan afsløre myndighedernes skjulte dagsorden og vise hvor fatalt udviklingen allerede har spundet et net, et informationsfængsel, omkring individet og taget magten fra ideerne om demokrati og retten til privatliv, en kærkommen håndsrækning i forsøget på at stå imod den malstrøm af politistat og totaliarisme, der risikerer at fortære de demokratiske idealer.
    Er der noget jeg kan gøre?

  4. Af Finn Bjerrehave

    -

    Politiet mangler stadig en ny chef på posten i PET, efter de glemte en udendørsvagt 14-2-2015, og dette svigt har vendt politiet på hovedet, nemlig ordsproget, vi kaster brønden til når barnet er druknet.
    Hvornår stopper denne spøgelsesjagt, som dræner vores Politi, og vores trygge samfund lærer af sine fejl.
    IT er aldrig svaret.Finn Vig

  5. Af Søren Revser

    -

    Den eneste løsning er, at Danskerne lader være med at stemme på korrupte og kriminelle politikere.

    På Berlingske er der f.eks. en kraftig overrepræsentation af kommentatorer der stemmer på DF. Et parti der om nogen ønsker øget overvågning af alt og alle.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Politiets hemmelige våben er vel bare et udtryk for endnu et område, hvor retsstaten er på vej til total opløsning ……. desværre!

  7. Af Niels B. Larsen

    -

    Hvad har nødvendiggjort overvågningen?

    Korrekt! Muslimske terrorister!

    Hvorfor importerer vi så stadigvæk muslimer?

  8. Af Frank Wulff

    -

    Jacobs artikel handler om det klassiske spørgsmål.

    “Hvem vogter vogterne?”

  9. Af Politiets hemmelige våben | Retsstaten | michaltheil

    -

    […] via Politiets hemmelige våben | Retsstaten. […]

  10. Af Mark Lohmann

    -

    Hej Jacob

    Lidt foruroligende læsning du præsenterer mig for. Indholdet taget i betragtning, Fatter som de fleste sikkert ikke henvisningerne til diverse love, forordninger og andre Kafkaske forvridninger og hvad den her såkaldte Liberale misk mask af Højre og Venstre ellers i deres inkometence og manglende overblik ellers har fundet på. Ved de sikkert heller ikke selv, da deres egen inkompetence og overblik har gjort dem til slaver af embedsstanden.
    Betyder det her udover de begrænsninger der ellers er fastlagt at vi som borgere i det her såkaldte frie demokratiske samfund uden yderligere kan overvåges af Staten?
    Hvis så er det mega foruroligende.
    MVH

    Mark

  11. Af Søren Revser

    -

    “Hvorfor importerer vi så stadigvæk muslimer?”

    Spørg DF?

  12. Af Jan Petersen

    -

    Her er iøvrigt et glimrende emne til bloggen “retsstaten”. Iflg EB …….. “En 35-årig polak skal nu afsone 10 måneders fængsel for vold og overtrædelse af indrejse-forbuddet, efter at han for tredje gang er kommet ulovligt til Danmark.”

    Mit spørgsmål er …… hvordan kan man i EU (med åbne grænser) dømme nogen EU-borgere et indrejseforbud? Det vil vel svare lidt til at dømme en jyde forbud mod at rejse til Sjælland? Er den såkaldte “retsstat” mere og andet end en stor joke?

  13. Af Erik Larsen

    -

    Kære Jan Petersen, skriver du ikke at han har udøvet vold o.s.v. ? Så, er han da vel forhåbentlig dømt og har fået en dom= f.eks. udvisning m.m. ?
    Lige p.t. er der jo også en familie der dømmes til udvisning (romaer).
    Men da vi jo har “åbne grænser” – meget mod min indstilling, så er det jo rimeligt let at “smutte ind igen” – DESVÆRRE”! Men jeg kan garantere dig for at hvis DF havde 51% af stemmerne/magten, så ville det ikke ske mere. (I sidste uge var der et eksempel skrev EB på en hjemmerøver med grov vold der var udvist 3 gange , men som var her igen!!!!!!!!!!! Men danskerne ignorerer det totalt og synes stadigvæk at Merkel skal administrere alt (incl. DK).

  14. Af Jan Petersen

    -

    @ Erik Larsen

    Min pointe med indlægget er netop, at en udvisningsdom af en EU-borger er et hult slag i luften. INTET EU-land kan udvise andre EU-borgere. Der er fri bevægelighed i hele EU, også for kriminelle …… desværre!

    Men da stadig et godt spørgsmål om, hvordan det harmonerer med retsstats-principper i øvrigt?

  15. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er den seneste dom om udvisning af en sigøjner-boss fra Kroatien også en ren farce. Kroatien er medlem af EU, og INGEN lande indenfor EU kan selvsagt udvise en borger indenfor EU. Det svarer til at udvise en jyde fra Sjælland og omvendt. Hvornår vågner befolkningen virkelig op fra det EU-cirkus, der tager røven på folk, så det klodser!

  16. Af s rasmussen

    -

    En hver form for kriminalitet skal ledsages af en bøde.

    Bøder gør ondt på alle.

    Hvis du snyder, stjæler etc. så betal det samme som fx det den cykel du netop har hugget, koster i bøde. – det gør av…

Kommentarer er lukket.