Tre konkrete forslag til skatteministeren

Af Jacob Mchangama, Justitia 3

forsiden af dagens Jyllands-Posten melder Venstres nye skatteminister Karsten Lauritzen ud, at hans væsentligste vision er at styrke borgernes retssikkerhed på skatteområdet. Ifølge Jyllands-Posten vil skatteministeren inden for kort tid offentliggøre en retssikkerhedspakke, som indeholder konkrete ændringer på området. Det er modigt, ambitiøst og stærkt tiltrængt, men det kan dog også vise sig at blive svært at gennemføre. Tidligere skatteminister Morten Østergaard meldte også ud at retssikkerhed stod øverst på dagsordenen, da han tiltrådte, men det gik mere eller mindre i glemmebogen, da han kort efter blev økonomiminister og Benny Engelbrecht overtog ministerkontoret.

En af grundende til at borgere og virksomheders møde med SKAT så ofte giver anledning til frustration er at området er ekstremt omfattende og kompliceret, og dermed svært at navigere i for almindelige borgere. At forsimple regeljunglen på skatteområdet ville derfor i sig selv være en retssikkerhedsmæssig gevinst.

I det følgende vil jeg dog gennemgå tre forslag, som udgør ”lavt hængende frugt” og helt konkret vil kunne forbedre retssikkerheden på skatteområdet, samt baggrunden for, hvorfor forslagene bør indføres.

Med vedtagelsen af L 170b i 2012 om bekæmpelse af sort arbejde fik også SKAT hjemmel til at få adgang til privat grund uden retskendelse. I forbindelse med indførelsen af loven illustrerer flere folketingssvar fra tidligere skatteminister Thor Møger Pedersen (SF), at der var indikationer på, at man ikke havde tilstrækkeligt grundlag for indføre hjemlen. Det fremgik bl.a. af et folketingssvar, at SKAT ikke havde udarbejdet en statistik over antallet af forspildte muligheder for at kontrollere muligt sort arbejde på privat grund. Folketingssvar fra skatteminister i perioden 2014-2015 Benny Engelbrecht viser desuden, at der ved indførelsen af loven ikke fandtes et dokumenteret grundlag, som legitimerede at give SKAT disse beføjelser f.eks. i form af, at SKAT missede sort arbejde ved indhentelse af retskendelse mm. Siden lovens ikrafttrædelse og frem til februar 2015 har SKAT gjort brug af denne hjemmel 747 gange. I henhold til folketingssvar af 29.01.15 findes der imidlertid ikke viden om, hvor mange af disse kontrolbesøg, der har resulteret i bøder eller pålæggelse af afgifter mm.

På den baggrund bør man ophæve SKATs adgang til privat grund uden retskendelse i L 170b, således at SKAT som udgangspunkt skal have en dommerkendelse for at få adgang til privat grund.

Et af de områder skatteminister Karsten Lauritzen konkret peger på i artiklen, som udgør et problem i relation til retssikkerheden, vedrører skats indsamling af teleoplysninger. Lauritzen udtaler:  ”Ud fra et effektivitetshensyn kan det da være fornuftigt, at skat kan afgøre præcis, hvor man har befundet sig. […] Men som politiker må man spørge sig selv: Det, vi får ud af det skattemæssigt i kroner og øre, står det mål med det indgreb, som det er over for den enkelte borger? I mit tilfælde er svaret klart ”nej, det gør det ikke””. 

Skattekontrollovens § 8D giver hjemmel til, at SKAT kan forlange oplysninger om almindelige borgeres og virksomheders persondata udleveret uden forudgående retskendelse, hvis SKAT selv skønner, at informationerne er ”af væsentlig betydning for skatteligningen”. SKAT har således umiddelbar adgang til oplysninger, som politiet alene kan få udleveret med en forudgående retskendelse. Mulighederne for datalagring og de forpligtelser virksomheder i dag er underlagt i henhold til bl.a. logningsbekendtgørelse, udbudsbekendtgørelsen, bogføringsloven mm. om opbevaring af store mængder af personfølsomme oplysninger, betyder således, at SKAT i dag med skattekontrollovens § 8D og dens uklare ordlyd har vidtgående beføjelser til at indsamle personfølsomme oplysninger uden begrundet mistanke.

Det er også tvivlsomt, hvorvidt SKATs hidtidige fortolkning af Skattekontrollovens § 8D er forenelig med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, jf. skrivelse fra EU-Kommissionen til en række danske ministerier, herunder Skatteministeriet, af 19. december 2014

Skatteministeren påpeger desuden, at mange af skats beføjelser er meget gamle. Han udtaler, at  ”vores samfund har udviklet sig siden- både med globaliseringen og digitalisering og også retssikkerhedsmæssigt. Der er simpelthen et efterslæb på skatteområdet”. Det stemmer godt overens med denne analyse udarbejdet i 2012. Store mængder af oplysninger udveksles, oplyses og lagres elektronisk hver eneste dag, og som følge af den digitale udvikling er mængden af tilgængelige oplysninger eskaleret, og SKATs adgang til personfølsomme og fortrolige oplysninger er steget i takt hermed på en måde som man ikke kunne forudse eller forudsætte da denne hjemmel blev vedtaget og de relevante oplysninger var begrænset til fysiske ringbind.

Mit andet forslag er derfor, at man reviderer og afgrænser Skattekontrollovens § 8D, således at SKAT’s adgang til at indhente personoplysninger underlægges klare, udtrykkelige og særskilte lovbestemmelser, der i højere grad respekterer et proportionalitetshensyn.

Gennem de seneste år har virksomheder fået indskrænket deres muligheder for at gøre deres ret gældende. Bl.a. er virksomheders –særligt de små og mellemstore – mulighed for at prøve deres ret blevet begrænset ved afskaffelsen af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde. Særligt problematisk er dette set i lyset af de ofte komplicerede og skiftende regler på skatteområdet. Samlet medfører disse forringelser, at der er risiko for, at en række sager aldrig vil blive prøvet, alene fordi omkostningerne ikke kan stå mål med gevinsten, og myndigheder derfor vil kunne fortsætte en eventuel forkert praksis. Helt konkret vil man som selskab kunne risikere at man juridisk set har en stærk sag, men at omkostningerne ved at føre sagerne overstiger værdien af den uretmæssigt indkrævede skattebetaling, og at man derfor vælger ikke at føre sagen. Det kan man ikke være tjent med i en retsstat.

Mit tredje forslag er derfor, at man genindfører omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager.

Der er givetvis en række andre områder, som skattespecialister (hvilket jeg ikke er) kan identificere og som man også kunne tage fat på afhængig af hvor grundigt man vil gå til værks.

3 kommentarer RSS

  1. Af Ole Petersen

    -

    mit indlæg kom ikke på, selvom det var kort?

  2. Af B. Thøgersen

    -

    Hr. Ole Petersen,

    Det er meget vanskeligt at gennemskue Berlingskes politik på dette område. Helt uskyldige indlæg stoppes. Om det er et filter eller menneskehånd, ved jeg ikke, men der er ingen konsekvens i det, der sker.

  3. Af georg christensen

    -

    Jeg har bare et foreslag: En skattereform, hvor alle gamle regler fra før året 2000 annuleres, og et nyt gennemskueligt regelset indføres, Ikke flere reparationer på et forældet regelsæt.

    Denne “ide” burde give genlyd hos et såkaldt uafhængig selskab med navnet CEPOS.

Kommentarer er lukket.