Kan vi stole på politiet?

Af Jacob Mchangama, Justitia 31

Kan vi stole på politiet? Ja, det mener langt de fleste danskere ifølge en europæisk undersøgelse foretaget af European Social Survey i 2012, hvor kun finnerne har større tillid til politiet end indbyggerne her i landet. At Danmark ligger i top, skal vi være glade for. Udviser borgerne manglende tillid til politiet, er det et tegn på, at der er noget galt, og at politiet eksempelvis bliver opfattet som korrupt, brutalt eller som beskyttere af et bestemt styre, snarere end af lov og ret. Det er sigende, at Rusland er undersøgelsens bundskraber, når det gælder Europa. Hvis man ikke har tillid til, at politiet beskytter en, når man bliver udsat for forbrydelser, eller at politiet selv anvender ulovlige metoder, er der god grund til at tro, at risikoen for uro, optøjer og selvtægt stiger. Se blot på konsekvenserne af de efterhånden mange sager, hvor amerikansk politi har skudt og dræbt ubevæbnede borgere, med en tilsyneladende overvægt af sorte amerikanske ofte til følge. De deraf følgende optøjer rammer sammen med et historisk fald i amerikanernes tillid til politiet ifølge en Gallup undersøgelse fra 2015.

Derfor er den høje tillid, som danskerne har til politiet, et gode, som vi skal værne om, så vi fortsat opfatter politiet som en institution, der er til for borgernes skyld. Men det kræver, at politiet her i landet kontinuerligt lever op til den høje standard, vi som borgere i et retssamfund er vant til og har krav på, og som den høje grad af tillid bygger på. Desværre har der på det seneste været en række sager, der slår skår i billedet og rejser spørgsmålstegn ved politiets ageren.

Allerede i 2009 havde politiet et forklaringsproblem i forbindelse med rydningen af Brorsons Kirke på Nørrebro. Der opstod tumult, og politiet skulle efterfølgende dokumentere, at deres indgreb var berettiget. Fire gange forsøgte politiet, med fire forskellige forklaringer, at redegøre for hændelsesforløbet og især hvilke dele, der var blevet optaget på video. Information kunne senere afsløre, at ingen af de fire forklaringer var i overensstemmelse med sandheden, hvilket fremgik af en videooptagelse, som var tilgængelig på Youtube.

Så var der ”grønlændersagen”. I december 2014 er en mand kollapset ved en metrostation og en kvinde ringer 114 for at få hjælp, men der går tre kvarter, før hjælpen når frem, og manden afgår ved døden af alkoholforgiftning. Ifølge kvinden spørger vagthavende om ”det er en dansker eller grønlænder”. Det benægter politiet dog og beskylder kvinden for selv at have bragt den afdødes etnicitet på banen. Lige indtil der bliver lækket en lydfil, der viser, at kvinden har ret, og politiet derfor ikke blot har løjet men også forsøgt at tørre sagen af på en kvinde, der gjorde sin borgerpligt ved at hjælpe en person i nød.

Den verserende ”Tibet-sag” er den måske mest alvorlige. Her har Københavns Politi i flere omgange over for presse, to justitsministre og Folketingets Retsudvalg fastholdt, at man under Hu Jintaos statsbesøg i 2012 ikke gik målrettet efter demonstranter med tibetanske flag.

I et åbent samråd udtalte daværende justitsminister Morten Bødskov eks:

”Københavns Politi har efterfølgende undersøgt, om indsatslederen, delingsføreren eller andre politifolk med ledelsesansvar har givet demonstranter besked på, at de ikke måtte anvende flag eller bannere. Det er ikke tilfældet”.

Samt:

”Dette er af nogle blevet udlagt, som om Københavns Politis indsats har haft til formål at skærme præsidenten for synet af demonstranter. Som det også fremgår af mine skriftlige besvarelser til udvalget, er det selvfølgelig på ingen måde tilfældet”.

Politiet fik i byretten medhold i, at man ikke behøvede at udlevere lydfiler fra begivenheden. I landsretten forholdt det sig dog anderledes, og det fremgår af Østre Landsrets dom, som blev afsagt tirsdag d. 22. september, at man på lydfiler kunne høre politifolk tale om, hvordan demonstranter med det tibetanske flag skulle behandles. Af en lydfil, som er refereret i den trykte dom, fremgår det:

”Og KSN, ja, tak for det. Blot til orientering, så står jeg ikke selv derovre. Da jeg ikke vil have våde fødder. Jeg står på den anden side af vandet inde på selve Rosenborg … området. Og han står inde i Kongens Have – med det her flag som flere siger ikke er et … er … er det tibetanske flag, altså det skulle være det tibetanske flag. Så skal man jo beslutte sig for, hvad man gør ved ham. Syv nul nine”

Østre Landsret skulle ikke tage stilling til, om demonstranternes ytringsfrihed var blevet krænket, men alene, om politiet havde foretaget ulovlige frihedsberøvelser, hvilket landsretten fandt at være tilfældet i én ud af seks tilfælde. Af Østre Landsrets domsresume fremgår det dog, at

Der er for landsretten afgivet partsforklaringer og vidneforklaringer samt afspillet politiets radiokommunikation og fremvist tv-klip, der samlet viser, at politiet i forbindelse med de tre episoder udfoldede bestræbelser på at hindre personer i at holde det tibetanske flag op, så det var synligt for den kinesiske præsident

Og nu er en betjent stået frem i politiets eget blad Dansk Politi og har bl.a. forklaret, at

Det var en ordre oppefra. Og vi bad om at få den gentaget, fordi det ikke helt var i overensstemmelse med grundlovssikrede rettigheder.

Der er med andre ord meget tunge beviser på, at politiet ikke har givet en retvisende fremstilling af sagsforløbet og det oven i købet i redegørelser over for ministre og Folketingets Retsudvalg.

Senest kan man så i dag, i Information, læse om, hvordan billeder og vidneforklaringer stiller spørgsmålstegn ved Syd- og Sønderjyllands politis forklaring vedrørende håndteringen af den store gruppe af flygtninge, der vandrede mod Sverige d. 9 september. Politiet har forklaret, at indsatsen mod flygtningene var baseret på dialog og, at man ikke anvendte magt over for de sårbare flygtninge. Vidneforklaringer og billedmateriale, som Information har gengivet viser dog, at politiet i flere tilfælde synes at anvende fysisk magt over for flygtningene. Der er muligvis tale om lovlig og nødvendig magtanvendelse, men hvorfor fortælle at man ikke har anvendt magt, når det nu lader til, at man rent faktisk har gjort det?

Skal tilliden til dansk politi opretholdes på det nuværende høje niveau, må både borgere og politikere kræve, at politiet får gjort op med tendensen til at fordreje eller endog lyve om hændelsesforløb, der stiller politiet i et dårligt lys. Ingen organisationer er ufejlbarlige, og vi kan alle forstå, at politiet dagligt bliver udsat for situationer, hvor der skal træffes hurtige beslutninger under ekstremt pres, hvilket også medfører, at nogle af de beslutninger, man træffer, viser sig at være forkerte. Men hvis man skal lære af sine fejl og berolige borgerne om, at man fortsat kan stole på ordensmagten, kræver det, at politiet har modet til at erkende sine fejl.  Når det drejer sig om så alvorlige sager, som det tyder på, at Tibet-sagen dækker over, må vi endvidere kræve, at der bliver foretaget en tilbundsgående og uafhængig undersøgelse af politiet og placeres et ansvar.

31 kommentarer RSS

  1. Af Berlingske blog – Kan vi stole på politiet?

    -

    […] direktør Jacob Mchangamas blog på Berlingske […]

  2. Af Claus T.

    -

    Det er rigtig ærgerlig læsning, dette her.
    Jeg tror, næsten alle er enige om, at vi har et godt politi i Danmark. Det viser gallup-undersøgelsen i hvert fald, at vi synes.
    Men uanset hvor godt, det går, så vil der altid være brodne kar – enten blandt betjentene eller i ledelsen. Og derfor er det vigtigt, at disse sager afdækkes og får den rigtige konsekvens for de involverede.
    Og i min optik er det altså ikke i orden, at politiet lyver om et konkret begivenhedsforløb, som det tilsyneladende har været tilfældet både i “brorsonsagen”, “grønlændersagen” og “tibetsagen”.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Igen skal vi præsenteres for det vanlige “ævleord” flygtninge. Mig bekendt er ALLE tilrejsende borgere til Danmark illegale fremmede, indtil de viser dokumentation på, hvem de er, og hvor de kommer fra!

    Noget jeg har misforstået?

  4. Af Finn Schiøtt

    -

    Tak til Jan Petersen

  5. Af Allan Hansen

    -

    Grundlæggende tror jeg nok, at danskerne
    kan være godt tilfreds, med det danske
    politi (jeg kender selv folk, der er ansat
    indefor politiet – både i Danmark og i udlandet).
    Min nabo er politimand og vi var venner fra dag ét.
    Der er naturligvis altid lidt klumper i fløden, det er naturligvis
    uheldigt – for det kaster et dårlig lys over hele korpset, men den
    slags ser man indefor alle fag. Jeg vil meget nødigt
    bor i et samfund uden et vel fungerende politi.

    Mvh. Ærligmand.

  6. Af Svend Jensen

    -

    Under besættelsen kunne regeringen stole på, at politiet virkelig anholdt alle de kommunister, som tyskerne havde givet den danske regering ordre om at anholde.

    Forfatteren Hans Scherfig beskriver hvorledes politiet på forhånd uopfordret havde indsamlet efterretninger om de i Danmark værende medlemmer af det lovlige danske kommunistparti.

    Om “vi” kan stole på politiet vides således med bestemthed ikke, men regeringen kan åbenbart altid stole på at politiet udfører de kommandoer, som regeringen udsteder.

    Vi er dog alle taknemmelige for, at politiet ikke rutinemæssigt prygler de anholdte, som politistyrkerne i visse muslimske lande :-)

  7. Af Magnus Buch

    -

    Skal man helt tilbage til juni 1941 for at finde eksempler, står det vel ikke helt skralt til. Og kommunisten Hans Scherfig er bestemt ikke noget sandhedsvidne.
    Mht episoderne på motorvejen kan der fifles meget med fotografier. Og var vidnerne de andre lovovertrædere, der trodsede dansk lov, og gik på motorvejen?
    Så ja, jeg stoler på det danske politi, en af de få danske myndigheder, som jeg stoler 100% på.
    Jeg stoler i hvert fald ikke på medierne.

  8. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har egentlig heller ikke noget problem med dansk politi som sådan. Men stiller mig nu stadig undrende overfor, hvorfor man tillader et par tusinde illegale udlændinge at fise rundt i Danmark på må og få?

    Det har, mig bekendt, ikke meget med et retssamfund at gøre! Men chefen – justitsministeren – er politiker. Måske findes forklaringen der?

  9. Af Peter Sørensen

    -

    Manglende hukommelse samt manglende evne til at efterforske sager der vedrører politifolk er også et stort problem. I sagen om Tibet flag er det f. eks. ikke lykkedes politiet at finde frem til to politifolk der er taget billeder af. En anden sag drejer sig om en lærling der blev anholdt ved et uheld da politiet havde fået fat i den forkerte. Den pågældende person blev udsat for kvælergreb så han var i livsfare med blodudtrædninger i øjnene. Fire betjente og en indsatsleder deltog men ingen af dem kunne huske hvem der tog kvælergreb. Man kan godt argumentere for at alle 4 betjente burde have været fyret da de jo fremover ikke ville kunne bruges i en retsag. Hvordan skulle man kunne bruge betjente med så dårlig hukommelse som vinder?

  10. Af Jakob Rasmussen

    -

    “Det var en ordre oppefra. Og vi bad om at få den gentaget, fordi det ikke helt var i overensstemmelse med grundlovssikrede rettigheder.”

    Hvor højt oppefra kom den ordre?

    Tog Bødskov fejl, da han påstod, at politiets ledelse ikke havde fremsat en ordre om, at skærme den kinesiske præsident mod synet af demonstranter, der bar flag eller bannere, eller talte han mod bedre vidende?

    Det er vel det egentlige spørgsmål.

    For det virker umiddelbart usandsynligt, at politiets ledelse helt af sig selv skulle have besluttet sig for, at krænke en demonstrants soleklare ret til at protestere mod Kinas overherredømme i Tibet.

    Demonstranterne med flagene forstyrrede ikke den offentlige orden, eller begik andre former for ulovligheder, så det virker langt mere sandsynligt, at ordren, om at gribe ind over demonstranter med flag eller bannere oprindeligt kommer fra politisk niveau, og at formålet var at undgå at provokere de kinesiske gæster.

    Hvis det er en politiker, der oprindeligt har fremsat ordren – eller det er en embedsmand, der efter ordre fra en politiker, har bedt politiet om, at krænke demonstranternes ytringsfrihed – for at undgå at krænke de kinesiske gæster, så er sagen langt mere alvorlig, end hvis det “blot” er politiets ledelse, der har kvajet sig på eget initiativ.

  11. Af Soren Majgaard

    -

    Naar politiet ikke mere synes i stand til at leve op til fortdens evner, begyndte det med politireformen. Og muslim tilstroemningen, der bevirkede opstaaelsen af parallelsamfundene og dermed utidssvarende. reaktion paa udfordringerne og derfor burde hjemmevaern og haer medinddrages i bevogtningsopgaverne, for politiet forslaar ikke mere

  12. Af Tilliden til systemet er faldende

    -

    Vi kan ikke stole på ret meget når det gælder samfundet. Se de chokerende nyheder på snaph, 180 gr og den korte.

  13. Af Tilliden til systemet er faldende

    -

    Læs om kræftbehandling i frit fald og om voksende mængder af overfald, voldtægter, hjemmerøverier og kaos og anarki i nordeuropa og Danmark.

  14. Af Arvid Holm

    -

    Kan vi stole på borgerne?

    Jeg har set adskillige filmklip, hvor hvide politifolk i USA anvender ekstrem vold mod sorte borgere.
    I alle tilfælde nægtede de sorte at lystre politiet.
    Jeg så f.eks en enormt stor sort mand, der var så fysisk overlegen, at politiet ikke kunne lægge ham i håndjern på en nogenlunde civiliseret måde.
    Det endte med at fem betjente måtte tæske ham med knipler, før han gav sig.
    Politiet fik i praksis valget mellem at opgive aktionen eller at anvende grov vold.
    Andre fortsatte i nogle tilfælde en adfærd, som politiet tydeligt tilkendegav, at de opfattede som truende, så en eller flere politifolk til sidst følte sig tilskyndet til at åbne ild i forsvar af sig selv eller kolleger.

    Samme tendens ser man her i landet.
    Mange borgere indtager en stærkt selvhævdende attitude overfor politiet.
    Politiets myndighed anerkendes ikke, folk vil selv bestemme.
    De insisterer på uendelige diskussioner om situationens fakta og lovens udformning, og de gør fysisk modstand, når de ikke får deres vilje.

    Mange har tilsyneladende glemt demokratiets vilkår, eller de har aldrig lært dem.
    Borgeren har kun en lille grad af lovgivende myndighed hvert fjerde år, når han/hun står i stemmeboksen.
    Resten af tiden bør han/hun være en lydig undersåt i kontakten med landets myndigheder.
    Hvis man føler sine rettigheder gået for nær, bør man klage ad de foreskrevne kanaler i stedet for at gøre oprør.

    Politiet er forpligtet til at udføre deres arbejde, selvom det kræver voldsanvendelse.

  15. Af Søren Revser

    -

    Man kan i hvert fald stole på, at bagmandspolitiet ikke vinder nogen sager.

  16. Af John Foley

    -

    Politiet forsøger gang på gang at give befolkningen et indtryk af deres ufejlbarlighed. Et image de for enhver pris forsøger at opretholde. Derfor ser vi desværre og vil fortsat se forsøg på “cover-up” i etaten.
    Ingen myndigheder eller etater er ufejlbarlige, derfor bør politiet, der gerne giver indtryk af at være de ypperste forkæmper for retfærdighed, gå forrest og indrømme fejl når de forekommer. Politiledelsens rygmarvsreaktioner om at benægte alt indtil det modsatte er bevist, er en uskik som politiet bør føle sig for gode til.

  17. Af Ulf Timmermann

    -

    Danskerne har jo altid været lidt kritiske – i al fald med venstre hånd og et skævt smil. F.eks. har deres tillid til politiet, mediestanden (journalisterne) og politikerne altid befundet sig på et meget lille sted, men så alligevel – med højre hånd mener de noget andet. Gud bevare vores tillid. :)

  18. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Hele den offentlige sektor, politiet inklusiv, har de seneste 15 år været udsat for implementeringen af New Public Management, en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op. Centralt i dens opbygning står ??en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse. I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.
    Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi. Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.
    Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer. Ideen er helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.
    I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal. En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM. En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.
    Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik.
    Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. Samtidig og som følge af ovenstående er spørgsmålet om ansvar blevet diffust. Man kan derfor få meget svært ved at gøre f.eks. politiet ansvarlig for deres handlinger.
    Denne Djøficering af den offentlige forvaltning er, efter min mening, den alvorligste trussel mod demokratiet i nyere tid.

  19. Af kristian jeppesen

    -

    Det skæmmer at læse denne selvudnævnte “expert”s udtalelser om politiet, set fra hans kontor og trygge tilværelse… Han ser på billeder fra en politisk korrekt presse, som vinkler enhver historie for at skabe en kunstig forherligelse af familier på flugt. Disse mennesker behøver hjælp og er desperate og det kan politiet mere end nogen anden bevidne som førstehåndsvidner. Men hvor er alle historierne om “flygtninge” som råber “Allah er stor”, tyr til vold, sender børnene frem i konfliktsituationer og spytter på myndighedspersoner, alt imens de råber “jeg har ebola, jeg har ebola” ???
    Det ville klæde denne skrivebordsexpert at forholde sig til virkeligheden istedet for at behage de politisk korrekte (og sig selv)

  20. Af Søren Revser

    -

    Tricktyve hærger i hele landet.

    De gemmer sig i vejkanten hvor de fotograferer intetanende Danskere på vej til arbejde. Ofrene modtager derefter en dummebøde med posten, hvor der trues med alskens ulykker, hvis ikke pengene betales prompte.

    Landevejsrøveri ved højlys dag.

    Men hvor er politiet henne, spørger jeg bare?

  21. Af Helge Olsen

    -

    I enhver organisation er der brådne kar eller folk, som svært ved at udvise sund fornuft i kritiske situationer. Sund fornuft tilsiger, at den tillid, politiet generelt nyder herhjemme, undergraves når man ikke spiller med åbne kort i situationer, hvor der er begået fejl.

    En medkommentator nævner politiets rolle op til og under besættelsen (jfr. Hans Scherfig’s Frydenholm). Man kan også nævne Edderkoppesagen efter besættelsen og – fra nyere historie – de aldrig opklarede omstændigheder omkring optøjerne og politiskuddene den 18. maj 1993.

  22. Af Ulf Timmermann

    -

    Tror næppe ham Mc’et’eller’andet var født på de tidspunkter, de begivenheder, du nævner, fandt sted, Helge Olsen, så de eksempler du nævner “never happened”.

  23. Af J Nielsen

    -

    E. Lindhardt 8:46 har fat i den lange ende.

  24. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Nej, vi kan overhovedet ikke stole på det danske politi. Politifolkene fører sig frem over for danskerne, men de kryber ynkeligt over for indvandrere, migranter og flygtninge. Skønt de er bevæbnede, så er de danske politifolk bange for de fremmede, de trækker sig tilbage og slører så tilbagetoget (f.eks. fra Gellerup) med en latterlig påstand om, at de stadig har kontrol med situationen.

    Politifolkenes angst for de fremmede blev helt tydelig, da migranterne gik ud af motorvejen, og politifolkene forholdt sig helt passive. Trods alle politifolkenes undskyldninger var det klart, at politiet intet vovede. Men da to grønlændere gik ud af motorvejen, ja, så kunne politiet spille op igen…hvor ynkeligt!.

    Politiet gør intet konstruktivt for at stoppe de fremmedbander, der rejser rundt i vort land, for pågriber de endelig nogle udenlandske slyngler, så lader de straks udlændingene gå, så de kan fortsætte deres hærgen. De fremmede griner bare af de naive og bange danske betjente, der ikke tør stoppe dem.

    Lad det være helt klart, det bliver ikke politiet, der må tage opgøret med de fremmede, når de fremmede for alvor truer danskernes sikkerhed, for politiet vover det ikke. Politifolkene er ikke til noget, når det drejer sig om de fremmede. Som andre steder i Europa vil det blive en milits af borgere, der overtager militærets våben og opretholder ordenen.

  25. Af Ulf Timmermann

    -

    Ved ikke lige, hvad der skete, men en skønne morgen nogle årtier tilbage slog jeg op i avisen og forstod, at nu var jeg ikke længere dansker i et Borgerligt Demokrati, men i et Liberalt af slagsen. En palads-revolution, der vil nærmest svarer til – tror det var i 1536 – at vi en skønne vågnede dag op til, at nu var vi protestanter – i stedet for katolikker som i de foregående 5-600 år.

  26. Af Per Klüver

    -

    Og så var der episoden ved klimatopmødet, hvor en uskyldig var blevet arresteret og kørt rundt i København hele dagen. Der kunne politiet heller ikke finde de pågældende betjente, på trods af et tydeligt fotografi.
    Problemet er, at der opstår indtrykket af overdreven korpsånd, og at man dækker over hinanden. Det er derfor befriende, at det i dette tilfælde er de involverede betjente selv, der træder frem og afslører ledelsens løgne.
    Problemet er jo netop ledelsens ageren her, som går ud over politiets troværdighed og skader den enkelte betjent.

  27. Af georg christensen

    -

    Hvem kan vi overhovedet stole på?. Er det vores “politi”, som for længst har bevist, at vores politiske “lovgivnings prosesser”, kun virker , hvis diktatoret i lovgivningen virker.

    NB: Bare et lille bitte eksempel “bevist” , en lille politibetjent på en motorvej i forening med en stor flygtning siddende i en form for forening, i viljen til forståelsen for hinanden. Det er bare min danske “politibetjent”, som desværre er ødelagt af forskellige pollitiske “magtbegærligheder”.
    Et billede, som “verdensfolket” kunne nyde, sammen med et billede som verdensfolket , vil tage afstand fra “den lille døde” på Europas strande.

    Af og til , spørger jeg mig selv. Hvad vil “Europafolket?.

  28. Af p jensen

    -

    Politiets problem er at hverken domstolenes, politikernes eller mediernes flertal bakker dem op. Og alle kommunisterne/feministerne/pladderhumanisternes er på indvandrernes og de kriminelles side.

  29. Af Mads Berg

    -

    Dette er desværre langt fra noget nyt. Politiet lyver rutinemæssigt, når de har overskredet deres beføjelser. Jeg har både personlig erfaring med og kendskab til en række sager, hvor politifolk lyver i retssager – ganske uden blusel i øvrigt – for at dække over kolleger, der har overtrådt loven.
    Det er typisk, når politifolk har udøvet uberettiget vold mod, hvad der senere viser sig at være helt uskyldige mennesker. I andre sager er der blevet dækket over stor inkompetence, der har haft betydelige omkostninger for de borgere, der er involveret.

    Af andre konkrete sager, jeg har kendskab til, har politiet givet helt fiktive personkarakteristikker af borgere, hvis rettigheder de har trampet på eller opfundet gerninger af ulovlig eller mistænkelig art, som det efterfølgende påstås borgeren skulle have udført. Naturligvis for at dække over i bedste fald massive fejlvurderinger eller endnu værre, politifolk, der helt enkelt bare har udvist sadistisk og/eller umotiveret voldsbetonet adfærd.

    Fra mit personlige venskab med to ansatte i politi-etaten har jeg lært, at den herskende moral byder, at man ved at tale usandt (lyve) anses for at udvise den rette korpsånd. Gør man ikke det, bliver man i bedste fald frosset ud. I værste fald er konsekvenserne betydeligt mere alvorlige for den, der måtte formaste sig til at vise illoyalitet ved at sige, hvad deres samvittighed byder dem…

    Denne moraltilstand kender alle, der arbejder rutinemæssigt med det danske politi, i øvrigt til.

    Der er et stærkt påtrængende behov for at rydde gevaldigt op i denne kultur. Den er så udtalt, at denne kultur af fordækthed og følen sig hævet over loven gennemsyrer hele vejen fra toppen og ned – fra kreative forklaringer om umuligheden i at identificere tre betjente fra ledelsen til patruljemakkeren, der bestemt ikke har set, at kollegaen kom til at brække armen på en borger, der ikke gjorde modstand, hvilket gør opgaven monumental og samtidig formentlig er årsagen til, det har fået lov at fortsætte uændret i årtier.

  30. Af Jesper Hansen

    -

    Gode pointer Jacob Mchangama. Og så alligevel måske ikke. I relation til spørgsmålet om hvorvidt Syd- og Sønderjyllands Politi har brugt magt overfor flygtninge, så synes jeg, at du skal gå tilbage til din kilde og forhøre dig om, hvilke oplysninger de er i besiddelse af. Mon ikke Information rent faktisk har forhørt sig hos Syd- og Sønderjyllands Politi om de pågældende episoder, hvor der angiveligt skulle være blevet anvendt magt. Og hvorfor har Information valgt ikke at skrive en artikel om, hvad politiet svarede dem!! Måske skulle du prikke lidt til Information og spørge dem, hvad der blev svaret…. Der er jo som bekendt altid to sider af en sag. Og jeg ved, at det er fristende altid at kritisere politiet. Men måske skal man lave sin research ordentligt først….

  31. Af sonja olsen

    -

    hej,,,jeg er fanme træt ax en der har hacet mig .ca 1månde…og jeg ved ikke hvordan han kom ind til min fb…..jeg miste indkaldelse til hvidovre hospiyal,gil mr caning…og tataforvalning i rinsted,,,,de skriv til mig..om de er rigtig de jeg skriver ???…de fordi mig og min mand ,er lige skilt.underskrive i statforvalning.i ringsted…jeg ved ikke han eller hende hvad de har skivet……og jeg optager ,,han sælger min micocoft.til virsomhederne…jegfandt tre i københavn…og hver gang jeg lavdr ny facebook.forsivinder den hver gang ny……
    jeg er så træt af den person..jar lyst skøde ham eller hende…jeg fandt ud af,,,hvis det er rigtig…hans navn…join with,,profisiunal jounalist,,,,,jeg ved ikke om de er hans ritignavn,,,han bruger kun,,,wikibea facvecook……HJÆP MIG….

Kommentarer er lukket.