Hvem har det endelige ansvar i Tibetsagen?

Af Jacob Mchangama, Justitia 19

Sidste uge meddelte justitsminister Søren Pind, at der vil blive nedsat en uafhængig undersøgelseskommission, der skal granske forløbet af Tibet-sagen, hvor Københavns Politi efter alt at dømme har viderebragt urigtige oplysninger til bl.a. Folketingets Retsudvalg. Der er ikke længere megen tvivl om, at det var en del af politiets strategi at skærme daværende præsident Hu Jintaos kortege fra demonstranter med tibetanske flag. Det fremgår af den operationsbefaling, som politiet nu lige pludselig har fundet frem, ligesom kombinationen af politiets radiokommunikation og faktiske ageren under besøget i 2012 (og ved en række senere lejligheder) talte sit eget sprog. Det store spørgsmål er derfor ikke, om Københavns Politi uretmæssigt har grebet ind i ytrings- og forsamlingsfriheden, men hvem der står bag den politik og strategi, som er udtrykt i operationsbefalingen. I den forbindelse skal Søren Pind roses for at ville udfærdige et kommissorium, der ikke er afgrænset til politiet:

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at sagen vil kunne have berøring til andre myndigheder end politiet. Da Den Uafhængige Politiklagemyndighed alene har mulighed for at efterforske forhold, som vedrører politiets behandling af sagen, har jeg besluttet, at der nedsættes en undersøgelseskommission, således at alle dele af det samlede begivenhedsforløb i sagen kan blive klarlagt.

Det er vigtigt, fordi det umiddelbart er svært at forestille sig, at Københavns Politi af egen drift skulle beslutte sig for at drive diplomati og begå, hvad der ligner lovbrud. En sådan beslutning stammer mere nærliggende længere oppe fra i systemet. For at få samlet puslespillet kan det derfor være nyttigt at inddrage flere brikker fra dagene før og under statsbesøget.

Og hvorfor ikke starte med Udenrigsministeriet. For da TV stationen NTD (der har tilknytning til Falun Gong og er forbudt i Kina) søgte at få akkreditering til at dække pressemødet med Hu Jintao, blev dette gentagne gange afvist af UM, der henviste NTD til den kinesiske ambassade med den begrundelse, at stationen var kinesisk, på trods af at NTD flere gange forklarede, at man har adresse i New York. Efterfølgende beklagede daværende udenrigsminister Villy Søvndal forløbet, som han beskrev som en fejl. Det er dog svært at tro på, når man hører samtalen mellem NTD og UM, ligesom det forhold, at et pressemøde med den kinesiske udenrigsminister, der var på besøg i 2011, blev aflyst ifølge NTD, fordi kineserne nægtede at gennemføre mødet med NTDs tilstedeværelse.

Forløbet lugter af, at man i UM var parat til at strække sig langt for at undgå en diplomatisk krise ved Hu Jintaos besøg. Et aflyst pressemøde med Hu Jintao og fornærmede kinesiske værter ville have været en katastrofe. Men set i det lys, får det også en til at tænke på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem Udenrigsministeriets ageren over for NTD og politiets ageren over for pro-tibetanske demonstranter. Med bunken af fordrejninger, usandheder og tilbageholdte informationer er det efterhånden svært at tro på, at disse hændelsesforløb skulle være udtryk for tilfældigheder. Derfor vil det være oplagt for undersøgelseskommissionen også at slå et smut forbi Asiatisk Plads, når der skal åbnes skuffer og stilles ubehagelige spørgsmål.

19 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen F.

    -

    Helt enig – Det lugter langt væk af Udenrigsministeriet.

  2. Af preben jensen

    -

    Det endelige ansvar må vel være SR- regeringens eller den daværende justitsministers. Nu havde SR-regeringen ikke styr på ret meget, udover at den fik gennemført omfattende forringelser af danskernes kulturarv, velfærd og sikkerhed, så der kunne blive råd til ekstra megen indvandring. Måske den kan frikendes på grund af åndelige handicaps og moralsk forvirring?

  3. Af Berlingske blog – Hvem har det endelige ansvar i Tibetsagen?

    -

    […] Læs hele indlægget her. […]

  4. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt en total idiotisk sag. Kina blander sig ikke i Danmarks demokratiske system. Til gengæld forventer Kina, at vi heller ikke blander os deres system. Eventuelle tibetanske demonstranter eller flag ville bare blive redigeret ud i den version af hændelsen, som kinesisk TV ville vise. Længere er den historie ikke!

  5. Af Benny B

    -

    Den principløse venstrefløj viser igen. at de kryber for enhver, som med magt truer vores grundlovssikrede frihedsrettigheder.
    Vi så det under den kolde krig hvor de heppede på fjenden og vi ser det nu aktuelt igen. Røde lærere vover ikke at dokumentere vores nations historie. Den gode stemning er pt. vigtigere end oplysning, frihedsrettigheder og principper.

    Venstrefløjen er det Danske demokratis værste fjende. De siger, at de er demokrater, men de modarbejder aktivt, med deres principløshed, dets fundament.

  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Er Danmark et Demokrati, så er det først Justitsministeren, dernæst Statsministeren, netop Dansk politi fører ikke selvstændig udenrigspolitik, og hvis vi fortsat er et folkestyre , er ansvaret placeret.
    Dette kan ikke gradbøjes. Finn Vig

  7. Af Flemming Ast

    -

    Det får du aldrig opklaret. Men det politiske ansvar er udenrigs-, justits- og statsministeren.

  8. Af Jakob Rasmussen

    -

    Hvis justitsminister Bødskov virkeligt ikke kendte til politiets forholdsordre, om at gribe ind overfor demonstranter med flag og bannere, og det heller ikke er politiets ledelse, der besluttede sig for at krænke demonstranternes ytringsfrihed, så tyder meget på, at den – eller de – skyldige bag den ulovlige ordre om, at krænke demonstranternes ytringsfrihed, skal findes i Udenrigsministeriet.

  9. Af Allan Hansen

    -

    Je suis Tibet!

  10. Af Søren Revser

    -

    “Hvem har det endelige ansvar i Tibetsagen?”

    Kan det ikke være ligegyldigt. Det får jo ikke nogen som helst konsekvenser alligevel.

    Og Søren Pind skal ikke roses for noget som helst.

    Men han kan jo genstarte Irak kommission, og så samtidigt afsløre hvorfor hans svindler venner indenfor finansverdenen også går fri for enhver anklage.

  11. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er det i Danmark ikke tilladt at flage med andre nationalflag end det danske uden tilladelse fra politiet.

    Jeg – som privat person – ville aldrig få tilladelse til at hejse det tibetanske flag fra min flagstang.

    Går ud fra samme forbud gælder brug af fremmede flag på offentlig område ifm en demonstration? Men man kan selvsagt ikke være sikker!

  12. Af Johnny Berthelsen

    -

    På grund det danske knæfald for det kinesiske diktatur er det tibetanske flag ikke anerkendt som et nationalt flag, og kan derfor anvendes uden flagregler.

  13. Af Jan Petersen

    -

    Tak for info. Den var jeg ikke lige opmærksom på. Så det tibetanske flag er bare det, der på juridisk sprog betegnes et fantasiflag – og det er tilladt uden politi godkendelse.

  14. Af Johnny Berthelsen

    -

    Jan Petersen. Det er ikke juridisk sprog, det er bare nedsættende.
    Man må altså flage med det tibetanske flag på fantasifulde måder, men politiet kommer nok alligevel og fjerner det hvis det kan ses fra en kinesisk ejet virksomhed i nabolaget.

  15. Af Jan Petersen

    -

    Læs justitsministeriets vejledning om flagning incl “fantasiflag”.

  16. Af Jyllands-Posten – Udenrigsministeriet blandes ind i Tibet-sag

    -

    […] Læs artiklen her og se debatten i DR2 Deadline om, hvem der gav ordren. Læs også direktør Jacob Mchangamas blog herom på B.dk. […]

  17. Af Finn Bjerrehave

    -

    Deadline afsløret et panel som ikke accepterer Danmark er et demokrati, og styres af vores regering. ynkeligt.
    Denne ynkelige samtale, havde ikke gået i børnehaven, der var justitsministeren straks udråbt som synderen, og måske havde justitsministeren spillet regeringens kordinationsudvalg på banen, eller til sidst Statsministeren, længere blev den ikke.
    Dansk Politi fører hverken indenrigspolitik / udenrigspolitik, men ledes af justitsministeren.
    Hvorfor vores justitsminister skal træde i tidligere regeringers spor, nedsætte en domstol for at afdække , hvem bestemmer over Dansk Politi, er nok en økonomisk hjælp til fattige advokater, men i mine øjne , ansvarsforflygtigelse af værste skuffe.
    Hvorfor kalder .den korte radioavis Søren Pind: Den enøjede hævner, er måske forklaringen.
    Uskønt Demokrati. Finn Vig

  18. Af Hektor Heimlich

    -

    Foreslår at de danske socialdemokrater, folkesocialister og kommunister tvinges at læse 10 sider af årets nobelpristager, så kan det være at hukommelsen får sig et tiltrængt “check-up”.

  19. Af georg christensen

    -

    Hvem har ansvaret for “problemet”?. Hvem har ansvar, når problemer opstår?.
    Tibet er kun en bagatel i “uvidenhedens” uendelige “magtbegær” og ensretnings beskrivelser, udført af demokratier såvel som diktature.

    Det er her, at “energien”,og “viden om”, bør sættes ind.

    NB: Jeg kan navngive den ene konflikt efter den anden, og resultatet er næsten altid: Magtbegærets forsøg på indflydelse, medens “jordfolket” lider under dette “BEGÆR”-

    .

Kommentarer er lukket.