Gensidig anerkendelse og retssikkerhed

Af Jacob Mchangama, Justitia 13

Den 3. december skal danskerne til stemmeurnerne, hvor det skal afgøres, om det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. Såfremt det vedtages, at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, har aftalepartierne bag folkeafstemningen allerede erklæret, hvilke direktiver der ønskes tiltrådt inden for EU’s samarbejde om retlige og indre anliggende (RIA-samarbejdet). Et af disse direktiver er Direktivet om den Europæiske Efterforskningskendelse, hvis formål er et indføre et samlet system, der skal indsamle og fremskaffe bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat. Direktivet er baseret på det EU-retlige princip om ”gensidig anerkendelse”, hvilket indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten) kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretage bestemte efterforskningsskridt. Fuldbyrdelsesstaten har herefter som udgangspunkt pligt til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse ”uden yderligere formaliteter”. Det fremgår ligeledes, at fuldbyrdelsesstaten skal ”sikre fuldbyrdelsen på samme måde og på de samme betingelser, som hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten havde anmodet om den pågældende efterforskningsforanstaltning”, medmindre bestemte afslagsgrunde foreligger.

EU’s 28-medlemsstaters retssystemer adskiller sig fra hinanden på en række afgørende punkter i strafferetten, idet de er baseret på forskellige traditioner og kulturer. Derfor rejser det selvsagt en række væsentlige problemstillinger, når princippet om ”gensidig anerkendelse” medfører, at Danmark skal behandle en efterforskningskendelse fra en fx rumænsk domstol på samme måde, som hvis den kom fra en dansk domstol. I denne artikel adresserer Jyllands-Posten det helt berettigede spørgsmål om, hvorvidt Danmark er forpligtet til at foretage efterforskningsskridt på vegne af en udstedelsesstat i sager vedrørende kriminalisering af racistiske og fremmedhadske ytringer, der i visse tilfælde kan tænkes at ville være lovlige her i landet.

Som nævnt har en fuldbyrdelsesstat en umiddelbar forpligtelse til at efterleve en efterforskningskendelse udstedt af et EU-medlemsland. En af undtagelserne hertil findes dog i Direktivets artikel 11, stk. 1, litra g, 1. led, der hjemler et såkaldt ”dobbelt hjemmelskrav”. Det betyder, at en stat kan nægte at efterleve en efterforskningskendelse, hvis ”den handling, for hvilken den europæiske efterforskningskendelse er udstedt, ikke udgør en lovovertrædelse i fuldbyrdelsesstaten”. Undtagelsen til undtagelsen findes dog i samme bestemmelses sidste led, hvorefter en udstedt efterforskningskendelse som udgangspunkt ikke kan afslås, hvis den fremgår af Direktivets såkaldte ”positivliste”, og forbrydelsens strafferamme er op til 3 års fængsel i udstedelsesstaten. På positivlisten er oplistet kategorier som voldtægt, terrorisme og manddrab, men også fx racisme og fremmedhad. Det betyder, at forbrydelser relateret til ”racisme og fremmedhad” ikke kræver ”dobbelt hjemmelskrav”, og at Danmark dermed skal efterleve den fx rumænske efterretningskendelse, selvom den vedrører en forbrydelse, der ikke er kriminaliseret i dansk ret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Direktivets præambel indeholder en række erklæringer, jf. bemærkning nr. 19 og 39, hvor det anføres, at Direktivet respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, og at:

”Intet i dette direktiv må fortolkes som et forbud mod at afslå at fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, hvis der er objektive grunde til at formode, at den europæiske efterforskningskendelse er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes køn, race eller etniske baggrund, religion, seksuelle orientering, nationalitet, sprog eller politiske overbevisning, eller at den pågældende situation kan blive skadet af en af disse grunde.”

Justitsministeriet har ikke umiddelbart fundet anledning til at foretage en nærmere vurdering af betydningen af disse præambelbemærkninger i deres notat om Direktivet, men det er formålsbetragtninger, som domstolene kan lægge til grund ved et eventuelt fortolkningsspørgsmål, og som skal forhindre efterforskning af eks. rene politiske forbrydelser eller forfølgelse af mindretal.

I henhold til Direktivet vil Danmark være forpligtet til at fuldbyrde en efterforskningskendelse, fx angående ”racisme og fremmedhad”, hvis forbrydelsens strafferamme er op til 3 års fængsel i udstedelsesstaten. Dette kan medføre retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvor øvrige medlemsstater har kriminaliseret kontroversielle handlinger, som vi i Danmark traditionelt tillader, som fx benægtelsen af Holocaust. Dette er tilfældet i 13 EU-lande, herunder Frankrig, Tyskland, Ungarn og Rumænien. Forbuddet i sidstnævnte medlemsstat omfatter endda også ”fascist, racist or xenophobic organizations and symbols” og hjemler en straf på op til 3 års fængsel. Den ungarske straffelov indeholder også en række bestemmelser, der synes særdeles vidtgående fra et dansk perspektiv. Ifølge denne undersøgelse (s. 258f) bestemmer § 332, at:

“Any person, who, before the general public, incites to hatred: a.) against the Hungarian nation, b.) against any national, ethnic, racial, religious group, c.) or certain group of a population- and in particular against groups described by disability, sexual identity or sexual orientation, commits a felony […].”

kan risikere op til 3 års fængsel. Samme strafferamme gælder for personer, der forbryder sig mod § 333, der hjemler, at:

”Any person who, in front of the general public, denies, doubts, trivialises, or tries to justify the commission of genocide, or other crimes against humanity by national socialist or communist regimes, commits a felony […].

Som udgangspunkt er Danmark altså fremadrettet – hvis retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning – forpligtet til at foretage efterforskningsskridt som eksempelvis ransagning eller aflytning af mistænkte, der forbyder sig mod disse bestemmelser.

Direktivet om den europæiske efterretningskendelse trækker mange paralleller til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, hvis formål var at indføre en hurtigere, mere forenklet og effektiv procedure for overgivelse af dømte eller mistænkte personer mellem medlemsstaterne med henblik på straffuldbyrdelse eller retsforfølgning. Princippet om gensidig anerkendelse udgjorde ligeledes grundstenen i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, og ved en vurdering af om Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse vil medføre en stigning af efterforskningsskridt, er det relevant at se på statistikkerne for den europæiske arrestordre. Tænketanken Europa har for nyligt publiceret et notat om emnet, der illustrerer udviklingen af Danmarks brug af den europæiske arrestordre i perioden fra 2005-2014 (figur 1). Udviklingen viser, at både antallet af udstedte arrestordre såvel som modtagne har været markant stigende. Fx er antallet af udstedte arrestordre steget med ca. 180 % (fra 64 i 2005 til 115 i 2014) i den nævnte periode. Med en række forbehold – fx at listen over afslagsgrunde ikke er identiske i rammeafgørelsen og Direktivet – giver denne udvikling en indikation af, hvilken retning et tilvalg af Direktivet vil føre.

En konkret sag illustrerer ligeledes, hvilken betydning Direktivet kan ende med at få: i 2008 blev en dansker og en tysker udleveret til Tyskland for at have distribueret stærkt højreorienteret musik. Mændene var anklaget for at have udgivet nazistisk musik, udbredt nazistiske symboler og været medlemmer af en kriminel organisation for distribution af racistiske udfald mod blandt andre jøder, ligesom cd’erne indeholdt benægtelser af Holocaust (se CEPOS-notat, s. 3). For fremtiden – hvis retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning – kan Danmark altså, såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, risikere at skulle efterforske den slags forbrydelser, selvom visse af disse forhold – højreorienteret musik og Holocaustbenægtelser – ikke i sig selv er strafbart i Danmark.

Selvom både EU’s Charter og den Europæiske Menneskerettighedskonvention (under Europarådet) beskytter ytringsfriheden, er disse retlige instrumenters beskyttelse af racisme og fremmedhad særdeles begrænset. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – hvis praksis er relevant for EU-retten – har således længe afvist, at ”hate speech” overhovedet falder ind under ytringsfriheden (selvom domstolen ikke har defineret begrebet). Senest har den afvist en klagesag fra den franske komiker Dieudonné, der i 2008 blev dømt for hadsk tale grundet et komedieshow, der inkluderede en kendt Holocaustbenægter. Og I 2008 vedtog Rådet Rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, hvis formål var at indføre et fælles europæisk regelsæt til at kriminalisere bl.a. racistiske og fremmedfjendske ytringer.

Og noget tyder på, at antallet af strafferetlige sager mod personer, der fremkommer med kontroversielle ytringer, ikke vil blive mindre med tiden. Senest har EU’s kommissær for retlige anliggender Vera Jourova understreget vigtigheden af rammeafgørelsen fra 2008, bl.a. i forbindelse med ”højreorienterede” politiske partiers udmeldinger som følge af flygtninge- og migrantkrisen. Ved et møde den 2. oktober 2015 udtalte hun, at

”It is indeed high time that Member States fully implemented EU law to combat racism and xenophobia. I intend to take decisive actions to monitor this implementation and will focus on three points. First of all, Member States must firmly and immediately investigate and prosecute racist hatred and violence. Second, I find it disgraceful that Holocaust denial is a criminal offence in only 13 Member States. Last but not least, Member States must decisively address hate speech.”

Også en nylig ekspertrapport fra Europa-Parlamentet lægger vægt på øget fokus på kriminalisering af hadsk tale i medlemslandene:

“To ensure effective protection against the most severe forms of hate speech and hate crime, it is recommended that the European Commission (EC) initiates infringement proceedings against Member States failing to transpose the CFD.”

Anbefalingen om, at Kommissionen bør indlede retssager mod medlemsstater, der ikke i tilstrækkelig grad kriminaliserer og/eller håndhæver love mod hadsk tale, blev taget op af en ledende embedsmand fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender ved en konference i Europaparlamentet, hvor jeg talte i oktober.

Såfremt Direktivet implementeres i dansk ret, er der derfor god grund til at forvente, at risikoen for, at Danmark skal bistå efterforskning af personer, der har ytret sig på en måde, der er strafbar i det pågældende land men lovlig i Danmark, bliver en realitet. Denne retssikkerhedsmæssige betænkelighed skal vejes op mod de effektivitetshensyn, som Direktivet varetager i forhold til at kunne efterforske og opklare alvorlig kriminalitet i et EU, hvor det ikke kun er varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, men desværre også kriminalitet, der krydser grænserne.

13 kommentarer RSS

  1. Af Kim Kaos

    -

    Det må da snart gå op for folk hvilken glidebane det er ja-partierne anbefaler.

  2. Af Jon de Linde

    -

    Ytringsfrihed er en rar ting.

    Jeg vil helst beholde den, og gerne have mere af den.

    Så ovenstående er, for mig, rigelig grund til et eftertrykkeligt “Nej!” I December.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Nævn lige ordet “retssikkerhed” en gang mere i dagens totale EU-anarki, og jeg brækker mig i lange lårtykke stråler!

  4. Af KL .

    -

    Et retssystem der har svaret.
    NESARA

    NESARA initiates PEACE IMMEDIATELY and

    1. Restores Constitutional Law in America as of NESARA’s public announcement.
    2. Removes US administration officials and all members of the US Congress from their positions due to their continuous unconstitutional actions. The President, the Vice-President, Cabinet members, and all members of Congress are immediately removed from office by NESARA’s public announcement; specific law enforcement personnel shall physically remove the current government officials from their offices. These removals allow a fresh start at the national level. Using the Constitutional Line of Succession, NESARA installs Constitutionally acceptable NESARA President and Vice President Designates until new federal elections can take place within six months after NESARA’s announcement.
    3. Because NESARA abolishes unconstitutional states of emergency, NESARA’s public announcement declares “peace”. US military in Iraq and Afghanistan are immediately recalled to the USA.
    4. As partial remedy for 90 years of government and banking fraud, NESARA requires zeroing out of credit card balances and bank debt relief be given to Americans.
    5. Initiates the US Treasury Bank System with new U.S. Treasury currency backed by gold. The Federal Reserve is abolished; Federal Reserve facilities and most personnel are absorbed into the US Treasury Bank System.
    6. Abolishes Income Taxes in US and creates a national sales tax on new, non-essential items as revenue for government. Essential items such as food and medicine, and used items, are exempt from the sales tax.
    .nesaralaw.us/
    – See more at: nesaralaw.us/#sthash.XtMf9cjp.dpuf

  5. Af E. Larsen

    -

    Desværre kommer vi ikke ud af EU bare med et nej på dette område, men vi får nok vist de sløve, svage politikere at nu skal det være slut. Europol – lad det være – hvad er der galt med Interpol?
    Retspolitik m.m. er jo vildt forskelligt land til land. Strafferammer, fængselceller, domstole, politi m.m.
    Glem EU – og se så at vågne op Hr. Løkke. Lige nu haster det, hvis du ikke ønsker at blive Danmarkshistoriens største modtager af fup-flygtninge m.m.
    Kl. 12.00 i dag startede Sverige kontrollen på bro og havne!

  6. Af Berlingske – Blog: Gensidig anerkendelse og retssikkerhed

    -

    […] direktør Jacob Mchangamas nye blog på b.dk herom, hvor han vurderer de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af […]

  7. Af Jan Petersen

    -

    Jeg forstår egentlig godt, du tilsyneladende har lukket for indlæg på det blogoplæg. Hvem fan’ kan producere noget bare rimelig intelligent til det junk?

  8. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ E. Larsen – 12. november 2015 13:20
    Når nu emnet er individets retssikkerhed, så er der det problem med Interpol, at sidstnævnte samarbejde giver førsteprioritet til samarbejdet med alle sine deltagende lande uanset styreform.
    De seneste 10 år har man set mange eksempler på, at diktatoriske regeringer bruger Interpol til at forfølge deres politiske modstandere over hele verden, efter at de er flygtet til udlandet.
    Diktatoriske regeringer opfinder først en eller anden anklage for eksempelvis økonomisk kriminalitet mange år tilbage i tiden. Denne falske anklage overgiver de derefter til Interpol sammen med en international efterlysning af den pågældende politiske modstander.
    Interpol sætter efterlysningen i gang, og alle Interpols deltagerlande bliver forpligtet til at arrestere den pågældende person. Når myndighederne i et af deltagerlandene har arresteret vedkommende, sætter de ham eller hende i varetægtsfængsel. Den diktatoriske regering, som har efterlyst personen, indgiver en anmodning til landet om udlevering til retsforfølgelse. Det bliver så en afgørelse, som landets retsinstanser skal træffe. Så længe sagen foregår, forbliver den pågældende person i varetægtsfængsel. Det ender med, at personen enten bliver løsladt eller udleveret til den diktator, som han eller hun var flygtet fra.
    Selv hvis den politiske modstander til sidst undgår at blive udleveret, kan alene advokatudgifterne under retssagen ruinere ham eller hende økonomisk.
    Interpol har i næsten direkte vendinger sagt, at dette politiske misbrug er man udmærket klar over finder sted. Men for Interpol er det vigtigste at have så mange lande som muligt med i samarbejdet mod kriminalitet, også lande med autoritære styreformer. Derfor accepterer Interpol at fungere som forlænget arm for alverdens diktatorer.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Nyeste skud på facist knopskydning er TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership), hvor en global virksomhed kan stævne en stat i en hemmelig domstol for ikke at overholde “corporate governance”.

    Iøvrigt velkommen til Global New World Order!

  10. Af husk at stemme nej den 3. december

    -

    HVER GANG BEFOLKNINGERNE SIGER JA TIL MERE MAGT TIL EU, KOMMER DE ET SKRIDT NÆRMERE EN SOVJET-UNION NR. 2. EN SKUMMEL UNION HVOR ALT MED LOV OG ORDEN, SIKKERHED OG RETTIGHEDER ER REN ILLUSION.

  11. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Et andet aspekt er forholdet mellem EU og ikke-EU-lande i udleveringssager.
    På folketingets hjemmeside kan man finde det juridiske afstemningsgrundlag.
    Tendensen i det overnationale rets- og politisamarbejde går i retning af, at EU-organerne overtager enekompetencen fra medlemslandene i relation til lande uden for EU.
    Perspektivet er, at det ikke længere bliver EU-landene individuelt som indgår eller afviser at indgå udleveringsaftaler med f.eks. USA. Det bliver i stedet EU, som indgår eller afviser at indgå udleveringsaftaler med f.eks. USA, på vegne af EU’s medlemslande og med bindende virkning.
    Der ligger heri ikke nogen stillingtagen fra min side. Men hvis man ønsker at gå den lige vej til målet, så synes jeg også, at man bør kigge helt ned til enden af den vej som ligger foran én.

  12. Af Svend Jensen

    -

    EU har fuldkommengjort sit fascistiske bureaukratur, når det lykkes gnomerne i Bruxelles at trylle opposition mod EU om til “en forbrydelse mod menneskeheden”.

    Europa har aldrig været og vil aldrig blive én nation, ligegyldigt hvor hårdt eurokapitalisterne betragter en sådan konstruktion som den optimale vej til mere profit.

    Det nærmeste Europa kan bringes til at ligne en nationalstat, vil være et Europa med Tyskland-Frankrig som “førerstater” og resten af de europæiske lande fordelt i rollen som vasalstater under enten “la gloire de France” eller “der 4’te Reich”.

  13. Af Anders Basbøll

    -

    Så vidt jeg kan læse direktivet skal “op til 3 år” nærmest være det modsatte, altså “op til mindst 3 år” altså selve strafferammen skal mindst være 3 år (ikke højest). Er det ikke rigtigt? Såvidt jeg kan se er direktivet vedtaget efter alm lovgivningsprocedure i rådet. Men kan man se hvilke lande der stemte for og imod? Kunne en dansk minister have gjort en forskel. Og er der stemt om nogle af pindene i bilag D alene?

Kommentarer er lukket.