5 principper for ny terrorlovgivning

Af Jacob Mchangama, Justitia 11

Vi har siden Tvillingtårnene sank i grus levet med terrortruslen. Men på trods af Madrid, London, Bali, Mumbai, Boston, Toulouse m.v. har truslen aldrig føltes så nærværende som efter fredag den 13. november 2015 i Paris. Frankrig er i undtagelsestilstand. Europas hovedstad ligger tæt på øde hen, og det er blevet normalt at se politibetjente med automatvåben, ja, vi ser endda soldater i gaderne. Stemningen af frygt og magtesløshed over, at truslen stammer fra medborgere i vores midte, der er villige til at dræbe og blive dræbt for en totalitær ideologi, skaber forståeligt nok en kraftig reaktion med politisk og folkelige krav om øjeblikkelig handling. Det Europa, der i mere end et årti har peget fingre ad USA for at ofre dets grundlæggende principper i kampen mod terror, er nu selv i gang med at vedtage nye tiltag, der førhen ville have været utænkelige. Også i Danmark er der stærke politiske ønsker om nye tiltag oven i den ”Terrorpakke III”, som allerede blev annonceret efter terrorangrebet mod København i februar.

Og selv den største retssikkerhedsfundamentalist må i den nuværende situation erkende, at man ikke uden videre kan fortsætte, som om intet er hændt. Ligesom man må indse, at der består en sikkerhedstrussel, der næppe har været mere alvorlig på noget tidspunkt siden murens fald.

Men hvis vi ønsker at holde fast i vore liberale demokratier, defineret af retssikkerhed og frihedsrettigheder, er der et akut behov for, at vi får en debat om, hvor langt vi vil gå, og på hvilke præmisser vi vil føre en mere offensiv kamp mod terrorisme på hjemmebane. Derfor har jeg nedenfor fremsat 5 principper for fremtidige terrortiltag, der efter min opfattelse vil minimere risikoen for, at vi forandrer den fundamentale karakter af vores samfund, eller kommer til at stå med nationale traumer på grund af en overreaktion a la USA’s erfaringer med Guantanamo, Abu Ghraib og NSAs masseovervågning.

1. Indgrebene skal være præcise og afgrænsede

Det er en klassisk fremgangsmåde at indføre vidtgående lovgivning som følge af terror, der så også omfatter, eller senere udvides til, andre former for kriminalitet. Et godt eksempel er EU’s Arrestordre. Tanken om en europæisk arrestordre var inden den 11. september 2001 så kontroversiel i flere medlemsstater, at det ville have været umuligt at opnå tilslutning dertil. Tre dage efter terrorangrebene den 11. september 2001 udsendte EU-landenes stats- og regeringschefer imidlertid en fælles erklæring, der opfordrede alle lande til at forstærke indsatsen i kampen mod terrorisme. Samtidig forsikrede EU, at der ville blive taget nogle hurtige beslutninger som reaktion på terrorangrebene og fremtidig bekæmpelse heraf, herunder inden for det retlige samarbejde. Det indebar bl.a. beslutningen om en fælles udleveringsretsakt, der blev vedtaget i juni 2002. Men Arrestordren omhandler også alle mulige andre former for kriminalitet end terror, og som en analyse fra 2011 viser, var der af de 110 tilfælde, hvor arrestordren blev anvendt i perioden 2006-2010, ikke et eneste tilfælde, der vedrørte terror. Også EU’s logningsdirektiv, der i 2014 blev erklæret ugyldigt af EU-domstolen, blev indført som følge af angrebet mod London. Ligesom Arrestordren kom logningsdirektivet dog også til at omfatte langt mere kriminalitet end terror, og har medført milliarder af registreringer af almindelige danskeres kommunikation.

Den udvikling bør vi undgå ved i videst muligt omfang alene at fokusere nye tiltag mod terrortruslen og ikke som en rambuk for at indføre drastiske tiltag på andre områder. Man kan eksempelvis forestille sig, at politikerne vil være fristede af at indføre ”Control Orders”, som allerede synes på vej både i Belgien og Frankrig, og som påbyder eks. Syrien-krigere at opholde sig på bestemte adresser i et vist antal af døgnets timer, være iført fodlænke m.v.. Et sådant tiltag bør kun indføres, hvis absolut nødvendigt, og i så fald bør det kun omfatte folk, der har været i konfliktområder og har modtaget kamptræning eller lignende. På den måde undgår vi, at det pludselig kommer til at omfatte folk, der har skrevet noget kontroversielt på Facebook, har frekventeret en kontroversiel moske eller lignende

2. Solnedgangsklausuler

I Frankrig har parlamentet netop forlænget undtagelsestilstanden i en periode på 3 måneder. Det giver bl.a. myndighederne mulighed for at foretage husundersøgelser uden kendelse, udstede udgangsforbud, pålægge personer husarrest, forbyde forsamlinger og indføre censur. Mareridtsscenariet for det demokratiske Europa er en situation med en mere eller mindre permanent tilstand af undtagelsestilstand eller elementer deraf. Her kommer solnedgangsklausuler ind i billedet.

Da Folketinget tidligere i år vedtog en ændring af pasloven, så myndigheder kan udstede udrejseforbud og konfiskere passet fra personer, der er antages at ville rejse til en konfliktzone og f.eks. tilslutte sig en terrororganisation, blev disse dele af loven udstyret med en udløbsdato eller ”solnedgangsklausul” således, at disse lovelementer automatisk udløber i 2020, med mindre Folketinget vedtager dem på ny. Solnedgangsklausuler er dermed et værn mod normaliseringen af drakoniske love, der alene blev indført på grund af en konkret trussel, der (forhåbentligt) ikke længere består efter en årrække. Netop i disse tider er solnedgangsklausuler derfor et vigtig instrument i forhold til at modvirke en permanent udhuling af retsstaten.

3. Drop symbollovgivning

Efter angrebet mod København i februar i år var der adskillige politikere – ja rent faktisk et politisk flertal – der ville forbyde den stærkt fundamentalistiske forening Hizb-ut-Tahrir (HUT), bl.a. fordi gerningsmanden havde frekventeret en HUT relateret moske, hvor der blev prædiket had mod jøder forud for angrebet. Men ved flere lejligheder har Rigsadvokaten slået fast, at der ikke er beviser, som kæder HUT sammen med drabet.

Under en nylig debat i Folketinget udtrykte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ønske om at få forbudt indrejse af hadprædikanter, ligesom Naser Khader (K) har talt for at lukke ”hadmoskeer” og retsforfølge hadske imamer. Det er klart, at det er fristende at ramme de mest prominente personer med de mest rabiate holdninger, fordi de i offentligheden symboliserer de kræfter, der vil ødelægge det danske samfund. Lukning af moskeer og foreninger, nægtelse af indrejse og domme mod hadprædikanter vil også sende et klart signal om, at tolerancen over for islamismen har nået en grænse. Men er det virkelig noget, der hjælper, og som eks. PET efterspørger? Og hvordan vil man definere ”had”? Skal det kun ramme muslimske hadprædikanter, eller skal det også ramme andre. Når man husker debatten vedrørende Geert Wilders deltagelse på Folkemødet, bliver det hurtigt klart, at den ene mands hadprædikant er den anden mands profet. Som jeg har skrevet om her, er der også en lang række problemer med holdningsbaserede indrejseforbud.

Desuden vil vi med disse symbolske tiltag rettet mod ytringer – med en vis form for rette – blive beskyldt for hykleri. Landet, hvis regering nægtede at skride ind i Muhammed-krisen, og som insisterede på, at ytringsfriheden er en fundamental og ukrænkelig rettighed, hvis offentlige debat i 10 år har ophøjet ytringsfriheden til en helt særlig status, vil nu slå ned på muslimers ytringsfrihed, når det krænker danske demokratiske værdier. Det er den slags inkonsistens, der er gift for udbredelsen af større respekt for ytringsfriheden, og som giver næring for islamistiske bevægelser, der kan bruge inkonsistensen til at påpege Vestens ”hykleri” og virkelige agenda om at kue islam og muslimer. Uanset, at man kan argumentere for, at der er moralsk forskel på at argumentere for kalifatet og tegne Muhammed, kommer vi ikke udenom, at en vilkårlig definition af ”had” som barriere for indrejse og som kriterie for lukning af moskeer m.v. vil være svært forenelig med den vægt på ytringsfriheden, mange danske politikere har lagt i de senere år, ligesom det kan blive svært at få lukket moskeer og foreninger på grund af grundlovens beskyttelse af forenings- og religionsfrihed.  Endelig må man også spørge om vi virkelig er nået derhen, hvor vi ikke længere tror på, at vi via en aktiv anvendelse ytringsfrihed og debat kan imødegå og marginalisere hadprædikanter, med budskaber, der ofte er lette at tilbagevise, hvis nogen gider gøre indsatsen. Hvis vi ikke længere tror på, at ytringsfriheden kan modvirke radikalisering og had rejser det nogle langt mere fundamentale spørgsmål om holdbarheden af vores samfundsmodel.

4. Undgå kludetæppeløsninger

Et flertal udenom regeringen er tilsyneladende villig til at indføre en lov, der vil gøre det strafbart at rejse til Syrien og Irak. Rejser man til disse lande uden tilladelse, skal man risikere fængsel i op til 6 år. Forslaget skal ses i forlængelse af den ovennævnte ændring i pasloven vedrørende pasinddragelse og indrejseforbud samt et verserende lovforslag, der skal gøre det strafbart at tilslutte sig bevægelser, der deltager i væbnet kamp mod den danske stat (som eks. IS i Irak). Det er en kludetæppeløsning, og det virker ikke gennemtænkt med både et udrejseforbud til Syrien og Irak, samt muligheden for at udstede generelt udrejseforbud og inddrage pas. En sådan form for lovgivning med mange små ”tillægslove” skaber en retsusikkerhed, hvor man ikke kan vide sig sikker på, hvornår man befinder sig på den rigtige eller forkerte side af loven

5. Husk retssikkerhedsgarantier

Da den forhenværende SR-regering præsenterede sine tiltag efter terrorangrebet mod København, indeholdt de en adgang for FE til at foretage målrettet overvågning af danske borgere i udlandet, uden forudgående retskendelse. Efter omfattende kritik og debat skiftede regeringen holdning og ændrede lovforslaget således, at der blev indsat et krav om forudgående retskendelse. Det oprindelige forslag viser, at der i forhold til terrorbekæmpelse eksisterer en politisk fristelse til både at udvide myndighedernes beføjelser og samtidig minimere eller helt fjerne normale retssikkerhedsgarantier. Det skyldes bl.a., at hele målet med terrorlovgivning er at forhindre terroranslag, hvorfor man må gribe ind på et tidligere tidspunkt, end når man efterforsker allerede begået kriminalitet. Det fører til, at mistankegrundlag m.v. ofte vil være mere tyndt end ellers. Men trods terrorbekæmpelsens alvor er det afgørende, at retssikkerhedsgarantier følger med, og at vi ikke går i retning af eks. at afskære domstolsprøvelse, når der vedtages nye indgreb i privatlivets fred, bevægelsesfriheden mv. I det omfang Folketinget vedtager nye beføjelser til efterretningstjenesterne, eller at disse kommer til at spille en endnu mere aktiv rolle, er der også god grund til at skærpe både den retlige og parlamentariske kontrol med PET og FE. Det vil således være oplagt at give både det nye tilsyn med efterretningstjenesterne og Folketingets kontroludvalg flere beføjelser. I så fald kunne det eks. være, at det tidligere var blevet opdaget, at PET uden lovhjemmel havde modtaget flypassageroplysninger fra SKAT. Øgede myndighedsbeføjelser og kontrol bør således gå hånd i hånd med retssikkerhedsgarantier til borgerne.

11 kommentarer RSS

  1. Af Berlingske blog: “5 principper for ny terrorlovgivning”

    -

    […] Læs om principperne på b.dk […]

  2. Af David Stray Jørgensen

    -

    Godt at nogle holder fanen højt. Der allerede eksempler på folk som sidder uskyldigt i andre landes fængsler.

  3. Af p jensen

    -

    Hvorfor tror nogen at vejen til en civiliseret fremtid går over skandaløs frasortering af oplysende, aktuelle, sobre og saglige indlæg? Samt favorisering af perverse, underlødige og uhumske indlæg? Hvorfor fungerer filtret/redigeringen ofte helt forrykt på diverse blogs??

  4. Af Jan Petersen

    -

    Ny terror lovgivning – my ass. Der er sgu da ingen magthavere (politisk / økonomisk), der frivilligt opgiver den mest indbringende politisk- og økonomiske business model i dette årtusinde! Der er skovlet trilliarder af dollars og ellers uhørte politiske magtbeføjelser ind på den idé!

  5. Af Sune Skousen

    -

    Med hensyn til det påståede hykleri i pkt. 3, så e der den væsensforskel i at benytte sig af en ydringsfrihed og/eller religionfrihed og ville bekæmpe demokratiet.
    Grundlovens $67 til $70 tydeliggører at religion er dit eget personlige problem, så længe du ikke gør noget ulovligt eller forstyrrer den offentlige orden. At ville nedlægge demokratiet eller opfordre til at slå jøder ihjel, er i den grad at forstyrre den offentlige orden og ulovligt.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Hvornår går det mon op for befolkningen, at grundloven ER sat ud af kraft og overdraget til bindende EU/FN-traktater. Eneste urørte Holbergske komedie felter er kongehuset, Folketinget, dronningerunder og andet ligegyldigt cirkus for folket!

  7. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt sank tvillingetårne ikke i grus ved et hokus pokus trick. De blev jævnet med jorden af professionelle demolition experts!

  8. Af Muhammed von Marx Srensen

    -

    Vi har brug for en stærk mand, til opgøret med disse farlige terrorister. En Kalif, med andre ord.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Normale politikere vil iøvrigt være nok, som alternativ til psykopater!

  10. Af Finn Bjerrehave

    -

    Solnedgang i 2 år for det fremmeste retsprincip, nemlig som anholdt , at blive sat for en dommer, vedtaget af 78 mod 23, så interesseløst er vores demokrati, samt interesse for retssikkerhed for fremmede personer i Danmark.
    Græder stadig. Finn Vig

  11. Af Et velkomment tiltag mod terror | Retsstaten

    -

    […] sådan lever lovforslaget fint op til de 5 principper om terrorbekæmpelse, som jeg var så ubeskeden at foreslå i en blog her på siden fornylig. Langt mere mudret bliver billedet dog, […]

Kommentarer er lukket.