Er koran-afbrændinger strafbare?

Af Jacob Mchangama, Justitia 57

Ifølge Radio24syv har politiet bekræftet en historie – der først kørte på www.trykkefrihed.dk – om, at en dansk mand er blevet sigtet har modtaget et bødeforlæg for overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen). Mandens brøde består angiveligt i at afbrænde en Koran i sin have, filme det og lægge det op på Facebook med teksten: ” Tænk på jeres nabo, det stinker når den brænder”.

Umiddelbart forekommer det overraskende, at politiet tilsyneladende har valgt sigte manden at udstede bødeforlægget for overtrædelse af racismeparagraffen, der jo straffer ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. 


Mere oplagt ville det have været at tage udgangspunkt i straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen), der straffer ”den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse”.

Til forskel fra racismeparagraffen, hvor der afsiges adskillige domme hvert år, er der ikke rejst tiltale for overtrædelse af blasfemiparagraffen siden 1971, hvor to programchefer fra DR blev frifundet for at have udsendt Trilles sang om ”Øjet i det Høje”.

Netop spørgsmålet om afbrænding af hellige bøger var et helt centralt punkt i Straffelovrådets betænkning 1548 om ”De juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi” fra 2014.Og det var også afgørende for den daværende SR-regerings beslutning om at bibeholde blasfemiparagraffen. Under daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) udsendte Justitsministeriet således denne pressemeddelelse:

”På baggrund af rådets udtalelse har regeringen besluttet ikke at stille forslag om at ophæve forbuddet mod blasfemi. I sin udtalelse peger Straffelovrådet på, at blasfemiforbuddet ikke er til hinder for skarp kritik af religioner og religiøse dogmer. Vælger man at afskaffe forbuddet, vil det til gengæld betyde, at der vil kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind overfor.

Justitsminister Mette Frederiksen siger:

”Straffelovrådets gennemgang viser, at blasfemibestemmelsen ikke er til hinder for kritik af religioner. Sådan er det – og sådan skal det være i et frit samfund. Men samtidig peger Straffelovrådet på, at hvis man afskaffer bestemmelsen, vil der kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind overfor. Jeg har svært ved at se, hvordan vi får et stærkere samfund, eller hvordan det vil kunne berige den offentlige debat, hvis man gjorde det lovligt at brænde hellige bøger af.””

Det er derfor interessant at fremhæve de passager i Straffelovrådets betænkning, der særligt beskæftiger sig med afbrænding af hellige bøger:

”3.3.3. Et særligt spørgsmål, der har været rejst i den juridiske debat, angår meningstilkendegivelser, der ikke udtrykkes i ord, men i symbolske handlinger. Som eksempel har bl.a. været nævnt bogbrændinger, eksempelvis afbrænding af Bibelen eller Koranen.

[…]Det må således antages, at en sådan afbrænding af en religions helligste skrift efter den almindelige opfattelse i det danske samfund udgør en så grov krænkelse af de pågældendes religiøse følelse, at domstolene efter omstændighederne vil finde grundlag for at anse afbrændingen som spot eller forhånelse i straffelovens § 140?s forstand. Det samme gælder – og for så vidt i højere grad – i forhold til offentlig urinering eller tilsvarende adfærd i forhold til Bibelen og Koranen.

[…]Også for forholdet mellem straffelovens § 140 og straffelovens § 266 b gælder det samme som anført ovenfor, nemlig at der principielt ikke er noget til hinder for, at eksempelvis Bibelen eller Koranen vil kunne spottes eller forhånes, uden at kristne eller muslimer trues, forhånes eller nedværdiges, men at en sådan spot eller forhånelse af Bibelen eller Koranen i praksis vil kunne blive fortolket af domstolene som spot eller forhånelse af de personer, der bekender sig til den pågældende religion.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor grov spot eller forhånelse af et helligt skrift omfattes af straffelovens § 140, uden at spotten eller forhånelsen af det hellige skrift samtidig fortolkes som et angreb på en gruppe af personer på grund af dens tro af en karakter, der er omfattet af straffelovens § 266 b som fortolket i retspraksis.

[…]Sammenfattende er det Straffelovrådets opfattelse, at der kan forekomme forhånelser af troslærdomme og gudsdyrkelse, hvor man i givet fald ville kunne anvende straffelovens § 140, uden at forhånelsen samtidig kan anses som en trussel, forhånelse eller nedværdigelse af en gruppe af personer på grund af dens tro, jf. straffelovens § 266 b.”

Det er bemærkelsesværdigt, at Straffelovrådet ikke kan henvise til nogen konkret praksis til støtte for antagelsen om, at en afbrænding af Koranen eller Bibelen for første gang siden 1946 skulle føre til domfældelse for overtrædelse af blasfemiparagraffen. Derfor er det langt fra givet, at anklagemyndigheden ville rejse tiltale eller domstolene dømme for blasfemi i en sag om afbrænding af hellige bøger, og Straffelovrådets bemærkninger i den retning synes derfor spekulative.

I modsætning til blasfemiparagraffen anvendes racismeparagraffen aktivt. Og som nævnt ovenfor udtaler Straffelovrådet altså, at en afbrænding af en hellig bog efter omstændighederne kan være omfattet af denne bestemmelse. I det tilfælde, hvor en afbrænding af eks. Koranen blev ledsaget af en tekst, der eks. anklagede muslimer for alvorlig kriminalitet eller lignende, er dette vel strengt taget korrekt. Men i så fald er det ikke koranafbrændingen i sig selv, der udgør en overtrædelse af racismeparagraffen.

En meningstilkendegivelse, der både er omfattet af blasfemi- og racismeparagraffen, må således både være spottende og forhånende over for en trosretning og dens gudsdyrkelse OG forhånende og nedværdigende over for de troende. Sådanne domme findes mig bekendt ikke. Det tætteste, vi kommer, er vel Vestre Landsrets afgørelse i UfR 2003.2435 V, hvor en person blev straffet efter racismeparagraffen for udtalelsen: ”Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold”. Også Østre Landsrets dom i U 2003.1947 Ø kan fremhæves. Den drejede sig om en annonce med følgende tekst: ”Massevoldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”. Teksten var ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten ”Danmark i dag” samt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen, med underteksten ”Danmark om 10 år”.

Men i disse sager var der ikke rejst tiltale for blasfemi. Disse domme synes heller ikke sammenlignelige med den konkrete afbrænding af Koranen og den ledsagende tekst i sagen fra Nordjylland. Sammenligningen af islam med en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømme ved vold, indeholder en særdeles grov anklage mod islam – der også kan forstås som rettet mod muslimer som sådan, eftersom de jo må udgøre ”terrororganisationens” medlemmer. I dommen vedrørende annoncen, er det heller ikke den bloddryppende Koran i sig selv, der udgør det strafbare, men derimod det forhold, at den – ifølge landsretten – identificerer muslimer som sådan med anklagen om grov vold og anden kriminalitet.

Videoen af den brændende Koran indeholder derimod ikke lignende anklager. Der er utvivlsomt tale om en særdeles forhånende og spottende meningstilkendegivelse over for islam – der forstærkes med ordene – ” Tænk på jeres nabo, det stinker når den brænder”. Sådan en provokerende og forhånende meningstilkendegivelse er egnet til at krænke troende muslimers religiøse følelser, hvilket blasfemiparagraffen beskytter imod. Men denne forhånelse kan ikke meningsfuldt siges at være rettet mod muslimer som befolkningsgruppe i racismeparagraffens forstand, der som kerneområde beskytter mod eks. udtalelser, der, der indebærer, at en bestemt gruppe generelt mangler værdi som mennesker, generaliserende påstande om grov kriminalitet og sammenligninger med sygdomme.

På den baggrund forekommer det særdeles betænkeligt, at politiet har valgt at sigte for sende et bødeforlæg for overtrædelse af racismeparagraffen, idet denne bestemmelses anvendelsesområde dermed bliver udvidet til også at fungere som en slags blasfemiparagraf, der både beskytter troende mod forhånende og nedværdigende ytringer rettet mod dem som befolkningsgruppe, samt deres religiøse følelser.

 

OPDATERET: IFØLGE RADIO 24SYV HAR POLITIET I NORDJYLLAND ÆNDRET FORKLARING OG DER ER IKKE UDSTEDT BØDEFORLÆG, MAN HAR DERIMOD SIGTET MANDEN FOR OVERTRÆDELSE AF 266b.

 

 

57 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    Nu vrøvler du igen, Jan Petersen, har du ikke gang i den ene konspirationsteori, er du i gang med den anden eller femte.

    På en af de tidligere store islamkritiske blogs havde ejeren den dårlige vane at ændre væsentlige ting i sit oplæg, uden at gøre opmærksom på det. Hvorefter kommentarer, der allerede var indtastet, pludselig kunne fremstå som helt idiotiske. Det kunne han så more sig over, især hvis det var nogen han var uenig med, og i dag er der så at sige ingen, der har lyst til at kommentere hans indlæg. Jacob Mchangama har gjort det korrekte, alle kan se, at han har rettet, og det kræver ikke den store truckfører eksamen at regne ud, at han efter posteringen har fundet ud af, at hans første informationer var forkerte.. Du er sikkert den eneste, der ikke kan finde ud af det .

  2. Af Jan Petersen

    -

    Muligvis er jeg den eneste, der ikke har set forklaring på ændring af Jacob Mchangama oprindelige blogindlæg. Min påstand er stadig, at Jacob er blevet fuppet, men vil bare ikke indrømme det!

    Iøvrigt, hvilke andre mainstream medier har omtalt Koran brændingen? Mig bekendt, ingen!

  3. Af Jan Petersen

    -

    Ellers en god historie med Berlingske som kilde. Please brug den indvendige side af hovedet, søde Maria.

  4. Af Maria Due

    -

    Stor artikel i går i JP første del, side 5, det skrev jeg i det indlæg, som jeg i et døgns tid har haft i filteret. Det er vældig typisk for sådanne som dig, at I ikke har begreb om, hvad der står i aviserne og da slet ikke i lederne og kronikkerne og derfor efterhånden fremstår som påfaldende uvidende, når I for 117. gang gentager, at folk sover. I er blevet overhalet indenom, men har ikke fundet ud af det endnu. Sov godt.

  5. Af Jan Petersen

    -

    OK, jeg bøjer mig stadig for fakta. Men ønsker stadig at vide hvorfor Jacob Mchangama ændrer blogoplæg, uden at fortælle hvorfor? Ikke alle holder Jyllands Posten, og Jacob debatterer faktisk på en Berlingske blog!

  6. Af georg christensen

    -

    Jeg har en bøn til : Jacob Mchangama, (justitia).

    Prøv at sætte en debat igang om “arbejdsydelsens værdi” bedømmelse i forhold til forskellige frihandels aftaler indenfor som udenfor et politisk som religiøst område.

    Som ikke voldelig (såkaldt socialist “Maxist”), med mine øjne set “humanist”, har jeg svært ved at forstå betydningen af “frihandel”, så længe ordets værdi forståelse bygges på udnyttelsen af hinanden indenfor som udenfor.

    Når arbejdsydelsens værdi , først ønskes sendt på børsen for at i cenesætte sig selv, mener jeg, at der må forelige mange “systemfejl” som bør tages op til overvejelse, i stedet for “papir eller flag” afbrændings problematikken.

  7. Af Når blasfemi bliver til racisme: En livsfarlig glidebane for ytringsfriheden | Retsstaten

    -

    […] landet, eftersom ingen er dømt for blasfemi siden 1946. Set i lyset af, at der også for nylig er rejst sigtelse for overtrædelse af racismeparagraffen i en sag om afbrænding af koranen, kunne noget tyde på, […]

Kommentarer er lukket.