Regeringens logningssats

Af Jacob Mchangama, Justitia 6

Regeringens planer om at genindføre en udvidet version af sessionslogning har ført til heftig debat blandt både danske politikere og civilsamfund. Justitia offentliggjorde i 2014 en analyse, som konkluderede, at der – trods fortolkningstvivl – var holdepunkter for at fastslå, at de eksisterende danske logningsregler vedrørende teledata er uforenelige med EU’s Charter, hvilket dog blev afvist af Justitsministeriet. At det ikke er givet, at Justitsministeriet har ret i sin antagelse demonstreres dog af udviklingen uden for Danmark.

I maj 2015 forelagde den svenske Kammarrätten følgende præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen, som følge af sidstnævntes afgørelse i Digital Rights dommen, der erklærede EU’s logningsdirektiv for ugyldigt.

Præjudicielle spørgsmål

Er en generel forpligtelse til at lagre trafikdata, som omfatter alle personer, alle elektroniske kommunikationsmidler og alle trafikdata uden forskel, begrænsninger eller undtagelser med henblik på at bekæmpe strafbare lovovertrædelser (som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse]) forenelig med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF 1 , henset til chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1?

  1. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan lagringen alligevel være tilladt, hvis
    a)    de nationale myndigheders adgang til de lagrede data fastsættes som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse], og
    b)    sikkerhedskravene er reguleret som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse], og
    c)    alle relevante data lagres i seks måneder, regnet fra den dag, kommunikationen blev afsluttet, og herefter slettes som [beskrevet i anmodningen om præjudiciel afgørelse]?

De svenske logningsregler har en vis lighed med de danske, idet der for adgang til loggede data for en række forbrydelser kræves forudgående retskendelse, (mens der i forhold til andre foretages en efterfølgende kontrol). Danmark har da også interveneret til fordel for Sverige, hvilket viser, at Justitsministeriet anser spørgsmålet for relevant for Danmark. Også den engelske Court of Appeal har indbragt et spørgsmål om rækkevidden af EU-domstolens afgørelse i Digital Rights dommen.

Hertil skal lægges, at domstolene i følgende EU lande, med henvisning til EU-domstolens afgørelse i Digital Rights dommen, har erklæret deres respektive nationale logningsregler for ugyldige:

(a) Austrian Federal Constitutional Court, Decision G 47/2012 e.a. regarding data retention, 27 June 2014; (b) Slovenian Constitutional Court, Decision U-I-65/13-19, 3 July 2014; (c) Belgian Constitutional Court, Decision 84/2015, 11 June 2015; (d) Romanian Constitutional Court, Decision No. 440, 8 July 2015; (e) District Court of the Hague, Netherlands, Case No. C/09/480009/KG ZA 14/1575, Decision of 11 March 2015; and (f), Slovak Constitutional Court, Decision PL. US 10/2014, 29 April 2015

På den baggrund er det overraskende, at den danske regering føler sig så skråsikker på lovligheden af de danske logningsregler, at man ikke blot bibeholder dem, men markant udvider dem til også at omfatte sessionslogning, der vil øge intensiteten af det indgreb i privatlivs- og persondatabeskyttelsen, som EU Domstolen tillagde afgørende betydning i Digital Rights. For det første fordi sessionslogning i sig selv er mere indgribende end “blot” at logge teleoplysninger, da sessionslogs kan siges at give et mere intensivt og dækkende billede af en given persons livsførelse. Endvidere kan der muligvis argumenteres for, at man via sessionslogning vil behandle såkaldte særlige følsomme personoplysninger, fordi man via metadata mv. kan danne sig et ofte ret entydigt billede af, hvilke politiske- og religiøse overbevisninger en person har (hvis man eks. systematisk besøger politiske partiers eller religiøse organisationers hjemmesider), seksuelle forhold (hvis man eks. ofte besøger en hjemmeside for en swingerklub, én der promoverer utroskab eller en, der er målrettet personer af en bestemt seksuel overbevisning). I så fald vil intensiteten af den proportionalitetsvurdering, der skal foretages af det indgreb, som sessionslogning udgør, øges, og der vil dermed i endnu højere grad kunne stille spørgsmålstegn ved lovligheden af de danske logningsregler.

Det forhold, at EU domstolen inden for en overskuelig fremtid skal tage stilling til rækkevidden af Digital Rights dommen for medlemsstaternes nationale logningsregler, burde få regeringen til at slå koldt vand i blodet og afvente udfaldet deraf. Hvis EU domstolen konkluderer, at de svenske retssikkerhedsgarantier er tilstrækkelige til at være forenelige med Charteret, vil Søren Pind kunne triumfere over for sine mange kritikere, og regeringen bedre kunne argumentere for, at også sessionslogning er foreneligt med Charteret (om end det ikke er sikkert, eftersom sessionslogning går videre end de eksisterende logningsregler). Når EU domstolen frem til det modsatte resultat, undgår regeringen den ydmygelse at måtte ophæve en stærkt upopulær og kontroversiel lov kort tid efter dens indførelse.

6 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Knage

    -

    F**k for er det fedt, at være politiker – og opfinde logningsregler bare for at gøre sig selv interessant, som politiker, og eller jurist.

    Det ligner til forveksling et had – kærlighedsforhold mellem mennesker, der går ud på at finde ud af, hvor dumme hver især er.

    Hvis mennesket ikke havde været født narcissistisk, ville der heller ingen top – atleter være at finde.

    En afhængighed kan forklares således. Start og fortsæt, når du begynder at se stjerner – så bliv ved.

    Det samme gælder, når man bliver træt af afhængighed – og vil ud af den igen. Start og fortsæt, når du ser stjerner – så bliv ved.

    Summen af laster er konstant.

  2. Af Thomas Vesth

    -

    Formålet med loven er oplyst som en forbedret indsats overfor kriminelle og terror groft beskrevet.

    Målgruppen må da grine voldsomt lige nu, da de jo netop evner at omgå et sådant indgreb ret nemt.

    Så formålet vil ikke blive opfyldt, men vil blive overvågning af befolkningen, hvor man sikkert pludselig vil bruge oplysningerne til noget helt andet end formålet.

    Selvfølgelig vil man også ramme den “dumme” del i målgruppen, men forslaget må betegnes som både utidssvarende og ikke gennemtænkt.

    Og der er ikke et juridisk issue, men politisk.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er sessionlogning ikke andet end politisk fis i en hornlygte. Der er da ingen kriminelle eller terrorister, der anvender det åbne internet. De er måske kriminelle, men de er ikke idioter. Såvel kriminelle som helt lovlydige borgere, der ikke ønsker Pinds snagen i, hvad man foretager på nettet, er selvsagt koblet op på en VPN server. Al datatrafik er krypteret, og måske befinder VPN serveren sig fysisk på Cayman Island.

  4. Af Jørgen F.

    -

    Med byretten i Helsingør’s dom i dag om at det er racisme at sammenligne islamisme og nazisme kan sessionslogning hurtigt vise sig at være en stor fordel for staten

    Så kan man, som med fartsyndere på landevejene, vel nappe ca. 300.000 danskere om året og stikke dem en bøde på 1600 – sådan rent administrativt.

  5. Af hr. pre ben jen sen

    -

    Var det en konvertit, en kvindelig dommer eller en feminiseret/radigaliseret dommer i Helsingør der afsagde en dom til fordel for den politiske gruppering der siden 2014 i flere lande har myrdet løs på titusindvis af kristne?

  6. Af georg christensen

    -

    Logning af alt, hvad enkelt individet foretager sig , er blevet (Alfa og Omega) tankegangen, medens alt hvad “værdiløsheden” “finansindustrien” foretager sig forbliver i det skjulte “magtbegærlige” (hemmelige utilgængelige rum”. Et “rum”, hvor forlængst “lov og rets tilhængerne” burde have haft “øjnene” åbne for, og koncentreret sig om. Rummet i illusionens paradis, rummet hvor Livet´s eksistensberettigelse overses.

Kommentarer er lukket.