Når blasfemi bliver til racisme: En livsfarlig glidebane for ytringsfriheden

Af Jacob Mchangama, Justitia 161

En mand er netop blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 266b for følgende udtalelse:

”ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som Nazismen. Den massive indvandring af Islamister her til Danmark, er det mest ødelæggende det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid”

I rettens præmisser hedder det bl.a.:

”De udtalelser, tiltalte er fremkommet med, skal vurderes i den samfundsmæssige og historiske kontekst, der var i efteråret 2013, og retten har i denne kontekst opfattet udtalelserne om “ideologien Islam” som vedrørende Islam generelt og ikke alene som den ekstreme del af Islam. Retten har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at de citerede udtalelser er skrevet den 29. november 2013 kl. 17.13 og på, at tiltalte samme dag kl. 17.27 – som påpeget af forsvareren – i samme tråd skrev “Islam vil netop misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet”. Retten vurderer de udtalelser, der er anført i anklageskriftet, i deres helhed som generaliserende påstande, der er forhånende og nedværdigende overfor tilhængere af islam. Retten har således tilsidesat tiltaltes forklaring om, at der skal sondres mellem ideologien Islam og religionen Islam.”

Denne begrundelse er dybt problematisk, eftersom den sidestiller hård kritik af islam (og islamister) med forhånende og nedværdigende udtalelser om muslimer som gruppe. I modsætning til den nylige dom mod Mogens Camre, er der således ikke tale om en udtalelse, der sammenligner muslimer som gruppe med nazister. Hertil skal lægges, at udtalelsen taler om islamister, hvilket er egnet til at skelne mellem almindelige muslimer og ekstremister. Endvidere er henvisningen til ”den samfundsmæssige og historiske kontekst” i 2013 mærkværdig. Der var tale om en debat vedrørende Hizb-ut-Tahrir, der havde overtaget en beboerforening. Netop udtalelser, der vedrører en aktuel debat af stor offentlig interesse har et udvidet spillerum, hvorfor dette forhold burde tale til tiltaltes fordel.

Dermed har Retten i Helsingør taget et stort skridt mod at udvide racismeparagraffen til at udgøre en slags blasfemiparagraf, der indirekte beskytter religioner mod forhånelse. Det har vi ellers afvist her i landet, eftersom ingen er dømt for blasfemi siden 1946. Set i lyset af, at der også for nylig er rejst sigtelse for overtrædelse af racismeparagraffen i en sag om afbrænding af koranen, kunne noget tyde på, at vi her ser en udvikling i retning af at indskrænke ytringsfriheden ganske betragteligt. Udviklingen i racismeparagraffens anvendelsesområde kan illustreres med et par eksempler.

I 2005 anmeldte 66 fremtrædende danskere – anført af Rune Engelbreth Larsen – 8 medlemmer af Dansk Folkeparti for en række udtalelser rettet mod islam og muslimer. Statsadvokaten afviste dog at rejse tiltale.

I afgørelsen lagde Statsadvokaten vægt på, at politikere nyder en særligt vidstrakt ytringsfrihed, hvilket adskiller disse sager fra nærværende sag. Men Statsadvokaten vurderede også de enkelte udsagn i forhold til § 266b og konkluderede bl.a., at følgende udtalelse ikke var omfattet af bestemmelsen:

”Islam er en fascistisk ideologi, der på linie med kommunismen og nazismen holder millioner af mennesker i fattigdom og undertrykkelse over alt på kloden. En moské er et knæfald for denne ideologi – og præcis hvad fundamentalisterne ønsker. (…) Hvis vi ønsker, at integrationen skal lykkes, og at Danmark ikke skal lide samme skæbne, som de muslimske lande, må vi høre op med at falde på halen, hver gang muslimerne fremsætter krav. Vi må stå fast på, hvilken kultur Danmark bygger på.”

Statsadvokaten udtaler således, at ”islam omtales som “fascistisk ideologi” i sammenligning med andre religioner. Denne udtalelse som led i en aktuel politisk debat finder jeg ikke indebærer en forhånelse eller nedværdigelse af befolkningsgrupper som sådan”. På den baggrund er det meget svært at forstå, at en udtalelse, der sammenligner islam som ideologi med nazismen, skulle falde ind under § 266b.

Men også andre end politikere er sluppet afsted med at sammenligne islam med totalitære ideologier. Således skrev digteren Henrik Nordbrandt i Jyllands Posten i 1998:

”Det er muligvis ikke god tone at sammenligne en af de store verdensreligioner med nazismen, men ligheden mellem de to fænomener er for iøjnefaldende til, at man kan forsvare at ignorere den i den gode tones, eller for den sags skyld tolerancens navn. Deres metoder til at vinde magt og de psykologiske mekanismer, der er deres drivkraft, er uhyggeligt identiske.”

Man skal heller ikke lede langt for at finde udtalelser om kristendommen, der med den standard, der anvendes i dommen fra Retten i Helsingør, må anses som strafbare. Søren Mosegaard, kunstneren der slap for tiltale, da han i 1997 brændte en Bibel i TV-Avisen, har eksempelvis skrevet:

”Kristendommen er en hoax baseret på godtroenhed, udbredt ved terror og opretholdt med indoktrinering; dens kirker er professionelt designede front-organisationer for verdens største multinationale firma; den tilskynder sine sympatisører til accept af en bred vifte af kriminelle forhold; den bedrager årligt samfundet for betydelige summer; den danner grobund for nationale og globale konflikter, og udgør en alvorlig helbredsrisiko for sine tilhængere.”

Ja vi må spørge, om det nu er forbudt at gøre følgende Nietzsche citat fra Antikrist til sit eget:

»Jeg fordømmer kristendommen, jeg rejser mod det kristne samfund den frygteligste af alle anklager, en anklager nogen sinde har taget i sin mund. Jeg kalder kristendommen den ene store forbandelse, den ene store helt indre fordærvelse, det ene store hævninstinkt, for hvilken intet middel er giftigt, hemmeligt, underjordisk, småt nok – jeg kalder den for den ene udødelige skamplet på menneskeheden«

Svaret må vel umiddelbart være ja, medmindre der skal anlægges forskellige standarder for hver religion.

Netop denne udvikling, hvor kritik af religion sidestilles med ”hate speech”, falder i tråd med, hvad muslimske lande i OIC i årevis har kæmpet for i FN, så om ikke andet vil Danmark kunne se frem til ros næste gang, vi er til eksamen i FN. Men at danske domstole er trådt ned af samme sti er dybt beskæmmende, og da straffen udgøres af dagbøder på i alt 1600 kr. og følgelig ikke kan ankes uden særlig tilladelse, vil dommen stå ved magt og dermed skabe grobund for præcedens.

Det er også meget svært at finde hoved og hale i praksis, når Statsadvokaten samme dag som dommen fra Retten i Helsingør beslutter ikke at rejse tiltale mod en imam, der dagen før terrorangrebet mod Krudttønden og Synagogen bl.a. udtalte følgende:

”Vores Profet havde jødiske naboer i Al Medina. Ønskede han tættere relationer, harmoni og dialog, sådan som FN og dem der ønsker at forene sandhed og løgn? Eller prædikede han, at de skulle betro sig til Allah? Når de krænker deres løfte og ikke accepterer hans kald, så ved du, hvad han gjorde ved dem. Det står i hans Sira (Muhammeds bog red.), at han skal i krig med jøderne,…[om vantro] »De bliver ført i en afgrund af afsavn og korruption, der fører dem fra at være humane til niveau med dyr«.”

Her er der således tale om en udtalelse, der kunne udlægges som trusler mod jøder, hvilket er omfattet af 266b.

Hvis denne tilsyneladende nye praksis fra Retten i Helsingør ikke skal medføre en kraftig amputation af debatten om religion, der om noget er relevant i disse tider, kræver det, at Folketinget griber ind og ændrer § 266 b. I den forbindelse er det interessant, at de 4 blå partier, der p.t. har flertal i Folketinget, og hvoraf V har regeringsmagten, i 2014 fremsatte et beslutningsforslag ”om kortlægning af fordele og ulemper ved en ophævelse af racismeparagraffen”.

I beslutningsforslagets begrundelse anfører V, LA og KF:

”at en egentlig afskaffelse af racismeparagraffen formentlig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorimod en ændring vil kunne lade sig gøre. En undersøgelse af fordele og ulemper ved en ophævelse af paragraffen vil grundigt kunne afdække grænserne for disse forpligtelser. V, LA og KF påpeger, som det også fremgår af selve beslutningsforslaget, at racismeparagraffen er blevet brugt ganske uhensigtsmæssigt mange gange. Derfor undrer det V, LA og KF, at justitsministeren ikke vil erkende, at et eftersyn af bestemmelsen kan være til alles gavn – ikke mindst den frie debats”.

DF derimod taler for en egentlig ophævelse uanset folke- og EU-retlige forpligtelser. Som udgangspunkt findes der altså et politisk flertal, der mener, at racismeparagraffen er problematisk og bør ændres, så ytringsfriheden styrkes. Spørgsmålet er så bare, om Venstre også har mod på et sådant skridt, nu hvor man er i regering.

161 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    J. Nielsen,

    Men husk i alt dette, at hvem tænker på en ko, når vedkommende skriver et ‘a’! Og så dan har det nok været i de sidste 3000 år. Men ellers rigtig nok, det meste af hvad du skriver. Man kan følge udviklingen fra pictogram (billedskrift) til alfabet på akkadisk (kileskrift) og på egyptisk (hieroglyfferne). Babylonerne nåede ikke at gøre processen færdig, men endte i en stavelsesskrift, med tegn for f,eks, ba, bi, bo osv. Egypterne kom længere og havde egentlig en alfabetskrift færdig, men kombinerede den med et system med tegn, der dækkede to eller tre konsonanter (glem vokalerne), samt med pictogrammer, der fortalte, hvad ordet foran betød. I Vestasien, blandt befolkningen langs Midedelhavskysten udviklede det sig så til en alfabetskrift–minus konsonanter–der senere overtoges af grækerne, der benyttede visse redundante semitiske tegn som vokaler. Vokalerne er ret ligegyldige på semitiske sprog, men fuldstændig uundværlige på indeoeuropæiske.

    Stadigvæk i al vor foragt for Mellemøsten, så glem ikke, at alfabetet opstod der.

  2. Af Jorn D.

    -

    Det virker som om dommerstanden har “skudt sig selv i foden”
    med
    de seneste domme, tilsyneladende dømt for, at lukke munden

    alle modstandere og kritikere af islamisering af Danmark
    men
    så er problemet med manglende grænsebetjente da løst
    idet
    Landsrettens stadfæstelse af Mogens Camre’s dom
    jo
    renser alle muslimer i Danmark og EU for mistanken
    om
    at muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede
    og
    hertil kommer den seneste uforståelige dom
    der
    kan tydes som om, at retten ikke skelner imellem fredelige muslimer
    og
    de islamister, der af de tiltalte advares imod
    nemlig
    de, der ved vold og terror ønsker islamisering af Danmark og hele Europa
    og
    Hizb-ut-Tahrir har ganske vist, måske for ikke, at blive forbudt netop udtalt,
    at
    de ønsker Sharia lovgivning indført i Danmark på demokratisk vis
    ja
    ironisk nok fik Hitler indført Nazismen ved demokratiske valg
    men
    dommen skelner ikke, som de anklagede, imellem fredelige muslimer og islamister
    Racisme paragraf:
    “….. fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe
    af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,
    nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
    straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.
    men
    så betragter dommen jo derfor alle muslimer som een “frikendt gruppe”
    og
    så er der vel ikke brug for de 110 betjente
    der
    står vagt udenfor slagterbutikker
    og
    som derfor vel kan sendes til grænsen
    men
    så er de 400 millioner, der er brugt vel spildt
    når
    alle muslimer inklusiv voldelige muslimer er “frikendt”, som en samlet gruppe

    måske “dommerstanden” selv burde betale de 400 “spildte” millioner ?

    ironi.mus

  3. Af j nielsen

    -

    @N P Lemche,

    “Men ellers rigtig nok, det meste af hvad du skriver. ”

    Jeg har det hele fra fremmede. Denne gang.

    “Vklrn r rt lggldg p smtsk sprg, mn fldstndg ndvrlg p ndrpsk. ”

    Helt let at forstå er det ikke. Noget bliver tvetydigt, men en hel del tekst kan godt læses og forstås uden vokaler.

    -jn

  4. Af Jesper Hansen

    -

    J. Nielsen: “Her vil jeg gøre opmærksom på Sv. Aa. Andersens bog fra ca. 1950: “Alfabetets gåder”.

    Tak for dit input. Undskyld jeg har været optaget.

    Sv. Aa. Andersen tager udgangspunkt i det græske alfabet, og ser bogstaverne som navne på fysiske ting, snarere end de abstrakte, orddannende funktioner som bogstaverne symboliserer på dansk.

    F.eks. T’et som oprindeligt var en pil, symboliserer på dansk og nordvesteuropæiske sprog oftest det retningshenledende funktionsled, typisk “ud-ad” (men det kan være enhver retning), i hvert fald når det står som det første bogstav, f.eks i tisse, trykke, trampe, tid, tud, tand, transport, etranger.
    T’et blev naturligt også tegn for styrke, og sat sammen med S’et bliver T’et til superlativmarkøren ST. (størst, stærkest, yderst, øverst)

    Bogstaverne vi bruger på dansk kalder vi “latinske”, men det er de faktisk ikke. De er proto-latinske, og er kommet ind i latin igennem sprog i den keltiske eller germanske sproggruppe. Duenos-inskriptionen viser, at bogstaverne formentlig er ligeså gamle som de græske.

    Duenos-inskriptionen har tre forskellige sætninger indgraveret tilsyneladende på hver deres sprog , og selvom den er fundet i Rom, er ingen af sætningerne på latin, som på inskriptionens tid sandsynligvis endnu ikke fandtes, og først blev konstrueret som et shorthand-skrivesprog senere. Men alle tre sprog er europæiske og i hvert fald et af dem er efter min vurdering germansk, med bl.a. det smukke ord “MITATNEIT (midnat).

    Græsk er i modsætning til dansk, et meget “rodet” sprog bestående af ikke-ordnede ord, som er meget svære at udrede. Det skyldes at Græsk er en skøn blanding af ionisk, dorisk og andre sprog, samt at græsk ikke har meget logik og syntaks til fælles med andre europæiske sprog, selvom de har eksporteret rigtig mange ord.

    Dansk sprog har derimod sit eget logiske sprogkontinuum, og er et helt særligt rod-dannende sprog der i kraft af sine mange efterladenskaber af opbyggede rødder i Latin og romanske sprog, må siges at være flere tusind år gammelt. Ord som Latin “agere”, græsk “agein”, og sanskrit “ajirah”, kan ikke være ældre end dansk-germansk “angøre” eller “an-geråde”, fordi de dansk-germanske ord er fuldt ud logiske former, der kan skilles og sættes i omvendt ledstilling.

  5. Af Jesper Hansen

    -

    Dansk er tilsyneladende bygget op efter funktioner, der i dag er forkortet til bogstaver, men tilbage i sten- og bronzealderen sagtens kan have været symboliseret med urnfeldt-cifre, altså med klaser af større-end- og mindre-end-tegn.

    Af disse simple funktioner var der formentlig blot én verbum-funktion, til at danne udsagnsord, nemlig “ere” (fandtes som ord indtil 1800-tallet) som i dag er ordet “at gøre”, eller også er forkortet til endelserne -e og-er. Men “ere” er jo også blevet endelse på en hel klasse af latinske ord, af samme type som VIDERE, hvorfra vi har ordet video. V-ID-ERE kan tilsyneladende udredes som “ved/for-øjet-gøre” eller ved/for-eget-gøre, og er dermed beslægtet med det danske udsagnsord “at vide”.

    “At vide” er altså opbygget med roden V-I-D bestående af forled, rod og efterled, (ved/for-øje-ad) – og med verbum-markøren E påsat.
    Nutidsformen “Jeg ved” ligner så en gammel før-nutid eller datidsform, men kan også godt have forkortet “jeg vedgør mig”, eller mere præcist “jeg forøjevedgør mig” (eller vedforøjegør i omvendt ledstilling)

  6. Af Jesper Hansen

    -

    Andre funktioner symboliseret med bogstaver i det danske sprog ser ud til at være:
    Grundrods-endelser (gerund), selvangivere (refleksiv pron-omen), forled og forholdsled (præfix), efterled (suffix), retningsbestemmende led, forholdsbestemmende led, superlativ-markører, Imperfektum, infinitiv-markør, datidsmarkør, flertalsmarkør, ejefaldsmarkør osv.

    Flere af dem deles om de samme bogstaver, eller markeres ved kombinationer af disse. Funktionerne findes som ordformer, der kan sættes sammen og danne meget lange ord, efter særlige grammatiske regler, med bestemte rækkefølger af led, i et system, der stadig i dag i sproglogisk forstand, gør dansk til et af de absolut mest avancerede sprog i verden.

  7. Af Jesper Hansen

    -

    J. Nielsen: “Vklrn r rt lggldg p smtsk sprg, mn fldstndg ndvrlg p ndrpsk. ”

    Udredning:
    Vokalerne er ret ligegyldige på semitiske sprog men fuldstændig nødvendige på indoeuropæiske.

    Hvad er præmien?

  8. Af Jesper Hansen

    -

    Øv. Jeg var for hurtig, hø hø:
    Vokalerne er ret ligegyldige på semitiske sprog men fuldstændig uundværlige på indoeuropæiske.

  9. Af Jesper Hansen

    -

    Nu var vokalerne på indoeuropæiske sprog jo strengt taget oprindeligt semivokaler, der både fungerede som vokaler og konsonanter. Det græske Epsilon (det omvendte 3-tal) var således udtalt “je” når det stod som det første bogstav. Det samme gjaldt for det olddanske E i runealfabetet, f. eks. i ordet “jeg” der blev skrevet “EK”, bl.a. på guldhornene. K’ets udtale i udlyd var til gengæld “ei” ligesom i ordet “seksten”, så “EK” blev formentlig udtalt som “jeg”.

    Noget tilsvarende gælder også stadig for O’et i engelsk “one”, og U’et i f.eks. unit, mens U’et på latin blev skrevet med et V, der til gengæld i Spanien bliver udtalt som et blødt b, som i Balencia.

  10. Af Jesper Hansen

    -

    Og helt uundværlige er vokalerne vel ikke på indoeuropæiske sprog. Der er f.eks. en by i Tjekkiet ved navn Brno.

  11. Af Niels Peter Lemche

    -

    Mht. konsonanter og vokaler: Hverken en israelsk avis eller en arabisk har vokaler med i deres tekster; kun konsonanter. Det eneste, der normalt vokaliseres, er Bibeltekster og Korantekster. Litteratur på hebraisk og arabisk vokaliseres heller ikke normalt. En af årsagerne er, at vokalerne kom til sekundært. De skrives derfor som særlige tegn oven og nedenunder konsonanten, som de knytter sig til. Man skal derfor så at sige læse teksterne i ‘tre etager’. Det er tungt og kompliceret.

    Jeg plejede at sige til mine studenter, når vi læste uvokaliserede indskrifter, at det er meget lettere end, når de er vokaliserede. Man skal bare kunne sin grammatik, og derefter ved man, hvad der skal stå.

Kommentarer er lukket.