Kan vi regulere os til velstand og stabilitet?

Af Jacob Mchangama, Justitia 65

I takt med at den globale finanskrise spidser til høres flere og flere stemmer, der gør kapitalismen til den store skurk og som kræver, at staten får en større kontrol med aktørerne på på nationale og internationale kapitalmarkeder.

Selv en borgerlig avis som Berlingske er med på galejen.  Poul Høi har således en artikel i fredagens avis, hvor han under overskriften ”Er det kapitalismens endeligt – og McCains?” gør gældende, at

”Det er ikke en krise skabt af politiske indgreb, men af det modsatte. Det er ikke en krise skabt af planøkonomi eller blandingsøkonomi, men af det modsatte…Siden præsident Reagan har økonomisk politik i USA været præget af ét mantra: At hvis det fri marked var godt, så var et endnu mere frit marked endnu bedre.”

Høi tegner et billede af et USA, hvor banker og andre finansielle virksomheder har kunnet agere fuldstændig frit uden regler eller opsyn.

Men det er ikke et billede der er i overensstemmelse med virkeligheden. Amerikanske banker er underlagt en række forskellige føderale myndigheders regler og tilsyn, samt en lang række love og regler. Visse amerikanske eksperter peger på, at de mange forskellige myndigheder og love og regler har været med til at forværre situationen i det de har skabt en høj grad af uklarhed. Endvidere har visse af disse regler, ud fra sociale hensyn, forpligtet banker til at yde huslån til amerikanere, hvis økonomi reelt ikke var tilstrækkelig solid til at kunne klare terminsbetalingerne, og som derfor er endt med massetvangsauktioner.   Hvis regulering er finanskrisers løsen, skulle man tro, at alle disse føderale myndigheder for længst havde forudset krisen og var skredet ind.  Det er således ikke seriøst at påstå, at den finansielle sektor ikke er reguleret, snarere at reguleringens indhold er uhensigtsmæssig og at kompetencen hos de kontrollerende myndigheder ikke er optimal.

En ny undersøgelse fra George Mason University viser endvidere, at den amerikanske stat bruger betragtelige ressourcer på at regulere bank- og finanssektoren, hvilket ikke ligefrem er i tråd med en laissez-faire tilgang. I 1960 brugte den føderale regering hvad der svarer til 190 millioner dollars (2000 niveau) på at regulere bank- og finanssektoren. I 1990 var tallet over 1,5 milliarder dollars, mens det i 2008 var steget til omkring 2,3 milliarder dollars.

I 1960 var der 2.509 offentligt ansatte i forskellige føderale myndigheder med ansvar for tilsyn og kontrol med bank- og finanssektoren. I 2008 var dette tal næsten femdoblet til 12.113.

Der er særskilt grund til at interessere sig for George W. Bushs to embedsperioder. Ifølge undersøgelsen tegner George W. Bushs embedsperioder sig for henholdsvis den største og den tredjestørste udgiftsstigning for så vidt angår regulering af økonomiske aktiviteter i årene 1960 – 2008.

Når Høi – i en anden artikel – bl.a. betegner krisen som et resultat af ”en offentlig sektor, som blev offer for sine egne herrers religiøse antipati”, er det således svært at forene med virkelighedens verden, som repræsenteret af ovennævnte tal. At en mand som Grover Norquist og andre republikanske græsrødder er stærk imod en udvidelse af den offentlige sektor er for så vidt korrekt. Men at påstå, at Bush-regeringen konsekvent har ført Norquists tanker om en minimal offentlig sektor ud i livet, rammer langt ved siden af. Rent faktisk har en af de hyppigste republikanske anklager mod Bush været, at den offentlige sektor er vokset, og at man så at sige har ført ”demokratisk” politik.

Hvad så med situationen herhjemme? Kan den kritiske situation for banksektoren i Danmark klandres manglende regulering?

I 2004 trådte lov om finansiel virksomhed i krat. Loven består af 410 operationelle paragraffer. Loven indeholder en lang række af krav, påbud og forbud – herunder solvenskrav, krav til ejerskab, og dokumentation – til finansielle virksomheder, hvoraf visse er strafbelagte. Loven er ifølge Karnov online blevet ændret 20 gange af Folketinget siden 2004 svarende til 5 ændringer per år i gennemsnit.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en særdeles vid bemyndigelsesadgang for økonomi- og erhvervsministeren, samt Finanstilsynet til at udstede bekendtgørelser. I alt 43 steder gives disse myndigheder således adgang til nærmere at fastsætte regler. Denne adgang er blevet udnyttet til at udstede 124 bekendtgørelser, svarende til små 31 bekendtgørelser om året eller 2,5 om måneden. Der er også udstedt 2 cirkulærer og 24 vejledninger i henhold til nævnte lov, hvilket vidner om lovens kompleksitet.  En række af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og dens underliggende bekendtgørelser udgør implementering af EU-retten. Ifølge Retsinfo har i alt 37 EU-direktiver indflydelse på lov om finansiel virksomhed. Danske finansielle virksomheder bliver således ikke blot intensivt reguleret på nationalt plan, men også på EU-niveau.

Finanstilsynet er som den ansvarlige myndighed tillagt en vidtgående adgang til at føre tilsyn og kontrol med loven og de virksomheder, som den regulerer. Det kræver således tilladelse at drive bl.a. finansiel virksomhed i Danmark og sådan tilladelse opnås ikke, medmindre man kan opfylde en lang række krav, som i sidste ende er fastsat fra politisk hold.

Den finansielle sektor i Danmark er således en af de mest gennemregulerede erhvervssektorer i landet og krisen kan derfor ikke med rimelighed siges at være begrundet i manglende regulering eller politisk kontrol.

Troen på at flere og strammere regler automatisk vil formindske risikoen for finansielle kriser er misforstået. Massiv regulering skaber derimod en fare for hvad amerikanerne kalder ”moral hazard”, hvor aktører og investorer på markedet tager risici, de normalt ikke ville udsætte sig for fordi de offentlige myndigheders tilsyn og omfattende regulering skaber en falsk tryghed, samt en forventning om, at staten vil skride ind og dække tabene, hvis disse blot er store nok.

Det betyder ikke, at der ingen regulering skal være, eller at der i helt ekstreme situationer ikke kan være brug for stabiliseringsværktøjer. Men politikere og embedsmænd er ikke bedre til at drive finansiel virksomhed end de private aktører, der på trods af den nuværende krise igennem årtier har været med til at finansiere og skabe vækst, der har resulteret i masser af nye jobs, teknologi og produkter til gavn for alle. Reguleringen skal således fastholde, at den finansielle sektor får lov til at agere med en høj grad af selvstændighed, men således, at denne selvstændighed kobles med et klart ansvar for egne handlinger. Det betyder at finansielle virksomheder, som tager uhensigtsmæssige risici og derfor går konkurs må bære konsekvenserne deraf i ligeså høj grad, som de skal kunne nyde frugterne af succesfulde inventeringer. At bebyrde den almindelige skatteborger med konsekvenserne af fejlagtige forretningsmæssige dispositioner er dybest set moralsk forkasteligt og i strid med de principper der bør herske i en kapitalistisk samfundsorden.

 

65 kommentarer RSS

  1. Af Ole

    -

    Jakob, det klæder dig altså ikke at løbe med på den der “CRA er skyld i det hele”-ting.

    De her finanshuse klarede så ganske udemærket helt uden statslig indblanding at låne penge ud til folk, der ikke havde råd. De klarede så ganske udemærket at udtænke og sælge låneprodukter, der alene gav mening i et marked, hvor huspriserne ALDRIG ville falde (medmindre meningen med lånene da var at sende folk på tvangsauktion, købe deres huse billigt og sælge dem med fortjeneste).

    At komme og påstå at noget lovgivning fra 1977 har skylden for noget, der for alvor begyndte at løbe amok omkring 15 år senere … ??

    mvh

  2. Af The Giant Pool of Money « Whiteberg’s Digital Memory

    -

    […] Andre nyere indlæg om finanskrisen: Mchangama saboterer myten om, at finanssektoren er ureguleret, mens Poul Høi lider af den misforståelse, at man forsvarer bankerne, hvis man påtaler […]

  3. Af Ole

    -

    FT med en interessant observation:
    http://www.ft.com/cms/s/2/45c03436-9124-11dd-b5cd-0000779fd18c.html

  4. Af B. Jensen

    -

    Det skulde vare inlysende, at man kan ikke laane penge ud, og forlange renter for saadanne penge, uden at man bliver nodsaget til at trykke nye penge til at betale renterne med !

    Naar man bare bliver ved med at trykke nye penge, ja, saa faar man inflation, og til sidst, ja, saa brander hele lortet sammen, som vi nu vil vare vidne til.

    Det er 1929 om igen.

    Der er kun en losning, og det er, nationalisere alle Privat ejed Banker og Realkredit Laane Institutioner, og lad saadanne Institutioner laane penge ud, men rentefrie.

  5. Af Heine

    -

    Tillykke B.Jensen.

    Nobelprisen i økonomi er dig sikker!
    Forhåbenlig fiser den ind hos nobelkomiteen.

  6. Af B. Jensen

    -

    @ Til: Heine:

    Tak for din Tillykke onskning.

    Men jeg har ikke brug for nogen Nobelpris i okonomi.

    Hvis der var nogen som tilbod saadan en pris, saa vilde jeg bare bede dem om at tage deres Nobelpris, og stikke den op i r…n,
    eller given den til alle Gederne paa fjallet i Norge.

    Samt, Jeg ville slet ikke tale med en samling idioter, som kalder demselv for okonomer, og som ikke engang ved hvorfor ve mennesker bruger penge i det hele taget, samt den korrekte brug af penge !

  7. Af poul

    -

    til B. Jensen
    De penge der bliver betalt i renter forsvinder jo ikke bare. og du får også renter af de penge du har sat ind i banken. at foreslå statsmonopol er dybt latterligt, da staten så ville have al magt, og det hele ville blive meget dyrer. som du selv siger er du ikke økomon, men prøv lige at sætte dig lidt ind i hvad du skriver om før du skal belærer os andre, indenfor et område hvor du jo tydeligvis er fuldstændig inkompetent. at du så bagefter praler med din uvidenhed “jeg ville slet ikke tale med en samling idioter, der kalder dem selv for økonomer…” gør det kun endnu værre. det er utroligt at du kan være så arrogant, at du tror, at du ved mere om økonomi end folk der har brugt 5 år af deres liv på at læse økonomi.

  8. Af B. Jensen

    -

    @ Til: Poul:6.Oktober, 2008,kl,22:23

    @ poul!

    Det er kun idioter som satter deres penge ind i en privat ejed Bank, og vil nojes med maaske kun 2-6% i renter om aaret.

    Jeg er en gammel Developer (Bygmester) som plejer at kobe byggegrunde og bygge huse paa byggegrunden, og derefter salge byggegrund + hus, med en gennemsnit profit paa 30- 40% fortjeneste paa en samled udgift af byggegrund, byggematerialer, arbejdslonninger, Ejendomsmagler og Advokatsalar. Altsammen I lobet af 6 maaneder.

    Saa jeg haaber at du selv kan se ,at det er kun idioter som giver de privatejed banker deres penge imod en lille rente, og lader Bankerne genudlaane deres penge for en storre rente, som saa Bankdirektoren og aktionarerne stjaler, og uden at lofte en finger, og tage nogen egentlig risiko.

    Dette jeg anser for simpel SVINDEL af alle de privatejed banker og deres aktionarer.

    Hvad angaar statens magt dvs, hele befolkningens magt.

    Til det vil jeg sige. Befolkningen har altid den totale magt.

    Det er ikke Dronningen, hindes regering, eller nogle faa Bank Direktorer, eller nogle faa aktionarer i de privatejed banker som holder den ultimate magt.

    Kanske du skulde lare lidt mere om okonomi, fOR du kan lare mig noget om okonomi, og forretningsanliggender ???

    Mvh,

    Balther J. Jensen.

  9. Af paarup

    -

    Sig mig er krisen kun for mænd? Hvorfor har kvinder ingen synspunkter?

  10. Af B. Jensen

    -

    Til: paarup:

    Finanskrisen vedrorer alle.

    Saa lad os endelig hore kvinders synspunkter.

    Come on ladies, speak up !

    Mvh,

    Balther J. Jensen

    British Columbia, Canada.

  11. Af Er det en kredit-, finans- eller reguleringskrise? « Verden fra min altan

    -

    […] det en kredit-, finans- eller reguleringskrise? KapitaLisbet har fuldstændigt ret når hun taler om, at der i øjeblikket er tale om en reguleringskrise. Ikke en kreditkrise; ikke en finanskrise. En […]

  12. Af Anders K Brandt

    -

    Så vidt jeg kan se, er der kun een deltager her på debatten, der samlet har kommenteret/redegjort for, om det er den rigtige regulering, der er foretaget i USA/DK/Island etc.
    Mængden af regulering viser ikke noget om indholdet!!! Her mangler Jacob Machangama indhold i sin artikel. Derfor har den ikke meget tyngde.
    Det andet forhold er, at vi i staten går fra en detailstyring til en rammestyring. Det kræver klare og omfattende beskrivelser af rammerne og meget fintmaskede kontrolsystemer til at afsløre overskridelser. For år tilbage havde vi en skatteminister, der priste, at der var åndehuller i lovgivningen. Spørgsmålet er igen, om vi har et indhold i reguleringerne, der ikke har åndehuller og andre fejl.
    Med de resultater, der ligger fra børsernes glideture, er svaret givet, men debatten om beskrivelserne af fejlene i reguleringerne mangler. Måske var det godt at læse Karl Max.
    Igen mangler Jacob Machangama tyngde. Når der på to meget væsentlige områder mangler indhold, så er det ikke sikkert at artiklen kan holde overhovedet.
    Når kloge folk som Jacob Machangama ikke kan beskrive problmstillingen forståeligt og med tyngde, er det forståeligt at mennesker afskriver rammestyring/kontrolsystemer, og kræver at staten/bogernes demokrati har magten direkte og ikke indirekte over pengenes motorveje.
    B. Jensen bruger følelsesladede kraftudtryk om folk og et system, der bringer mange menneskers følelser op på kogepunktet. Det er vel i overensstemmelse med en anden væsentlig side af hele problemstillingen.

  13. Af Balther J. Jensen

    -

    @ Til: Anders K. Brandt:

    Ja, hvad vi mangler, er en lovgivning som forlanger dodsstraf, til alle pengeudlaanerer, som forlanger Renter for at laane papir penge ud til deres medmennesker.

  14. Af Liberator | Finanskrise. Hvorfor?

    -

    […] Dette er dog meget unuanceret, og overhovedet ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Hvis man ser på antallet af bureaukrater der fører tilsyn med bank og finanssektoren i føderalt regi, var antallet på 12.113 i 2008, mens den amerikanske stat samme år brugte 2,3 mia. dollars på området. […]

  15. Af deeteveangugs deeteveangugs

    -

    ????? ?? ????? ???? ???????? ?????? ?????? [url=http://www.jplouboutinkutuoutlet.com/]christian louboutin ???[/url] ??? ???? ??? ?????? ????? ???? ??????? ????
    ???? ??????? ???? ??? ?????? ????? ???? ???? ????? ???????? ?? [url=http://www.jplouboutinkutuoutlet.com/]???? ????[/url] ????? ?????? ?????? ???? ???? ???? ???? ??? ???? ????? ??? ??????
    ?????? ?????????? ?? ??? ?? [url=http://giuseppezanottikutu.com/]???? ??[/url] ???? ???? ??? ?? ?? ??? ?? ????
    ???? ??????? ???? ????? ???? ???? ???? ???? ??????? [url=http://giuseppezanottikutu.com/]?????????? ????[/url] ???? ???? ???? ???? ???? ??? ??? ??? ???
    ???? ??? ???? ???? ?? [url=http://www.christianlouboutinkutu2013.com/????-??-outlet-12.html]?????????? ?[/url] ????? ? ????? ???? ??? ??? ????? ?? ?? ??????????
    ??? ?????????? ????? ???? ???? ??? ??? ???? ?????? [url=http://www.christianlouboutinkutu2013.com/]???? ?????[/url] ??????? ????? ???? ?? ?????? ?????? ???????? ???? ????? ????? ??????

Kommentarer er lukket.