Kan vi regulere os til velstand og stabilitet?

Af Jacob Mchangama, Justitia 65

I takt med at den globale finanskrise spidser til høres flere og flere stemmer, der gør kapitalismen til den store skurk og som kræver, at staten får en større kontrol med aktørerne på på nationale og internationale kapitalmarkeder.

Selv en borgerlig avis som Berlingske er med på galejen.  Poul Høi har således en artikel i fredagens avis, hvor han under overskriften ”Er det kapitalismens endeligt – og McCains?” gør gældende, at

”Det er ikke en krise skabt af politiske indgreb, men af det modsatte. Det er ikke en krise skabt af planøkonomi eller blandingsøkonomi, men af det modsatte…Siden præsident Reagan har økonomisk politik i USA været præget af ét mantra: At hvis det fri marked var godt, så var et endnu mere frit marked endnu bedre.”

Høi tegner et billede af et USA, hvor banker og andre finansielle virksomheder har kunnet agere fuldstændig frit uden regler eller opsyn.

Men det er ikke et billede der er i overensstemmelse med virkeligheden. Amerikanske banker er underlagt en række forskellige føderale myndigheders regler og tilsyn, samt en lang række love og regler. Visse amerikanske eksperter peger på, at de mange forskellige myndigheder og love og regler har været med til at forværre situationen i det de har skabt en høj grad af uklarhed. Endvidere har visse af disse regler, ud fra sociale hensyn, forpligtet banker til at yde huslån til amerikanere, hvis økonomi reelt ikke var tilstrækkelig solid til at kunne klare terminsbetalingerne, og som derfor er endt med massetvangsauktioner.   Hvis regulering er finanskrisers løsen, skulle man tro, at alle disse føderale myndigheder for længst havde forudset krisen og var skredet ind.  Det er således ikke seriøst at påstå, at den finansielle sektor ikke er reguleret, snarere at reguleringens indhold er uhensigtsmæssig og at kompetencen hos de kontrollerende myndigheder ikke er optimal.

En ny undersøgelse fra George Mason University viser endvidere, at den amerikanske stat bruger betragtelige ressourcer på at regulere bank- og finanssektoren, hvilket ikke ligefrem er i tråd med en laissez-faire tilgang. I 1960 brugte den føderale regering hvad der svarer til 190 millioner dollars (2000 niveau) på at regulere bank- og finanssektoren. I 1990 var tallet over 1,5 milliarder dollars, mens det i 2008 var steget til omkring 2,3 milliarder dollars.

I 1960 var der 2.509 offentligt ansatte i forskellige føderale myndigheder med ansvar for tilsyn og kontrol med bank- og finanssektoren. I 2008 var dette tal næsten femdoblet til 12.113.

Der er særskilt grund til at interessere sig for George W. Bushs to embedsperioder. Ifølge undersøgelsen tegner George W. Bushs embedsperioder sig for henholdsvis den største og den tredjestørste udgiftsstigning for så vidt angår regulering af økonomiske aktiviteter i årene 1960 – 2008.

Når Høi – i en anden artikel – bl.a. betegner krisen som et resultat af ”en offentlig sektor, som blev offer for sine egne herrers religiøse antipati”, er det således svært at forene med virkelighedens verden, som repræsenteret af ovennævnte tal. At en mand som Grover Norquist og andre republikanske græsrødder er stærk imod en udvidelse af den offentlige sektor er for så vidt korrekt. Men at påstå, at Bush-regeringen konsekvent har ført Norquists tanker om en minimal offentlig sektor ud i livet, rammer langt ved siden af. Rent faktisk har en af de hyppigste republikanske anklager mod Bush været, at den offentlige sektor er vokset, og at man så at sige har ført ”demokratisk” politik.

Hvad så med situationen herhjemme? Kan den kritiske situation for banksektoren i Danmark klandres manglende regulering?

I 2004 trådte lov om finansiel virksomhed i krat. Loven består af 410 operationelle paragraffer. Loven indeholder en lang række af krav, påbud og forbud – herunder solvenskrav, krav til ejerskab, og dokumentation – til finansielle virksomheder, hvoraf visse er strafbelagte. Loven er ifølge Karnov online blevet ændret 20 gange af Folketinget siden 2004 svarende til 5 ændringer per år i gennemsnit.

Lov om finansiel virksomhed indeholder en særdeles vid bemyndigelsesadgang for økonomi- og erhvervsministeren, samt Finanstilsynet til at udstede bekendtgørelser. I alt 43 steder gives disse myndigheder således adgang til nærmere at fastsætte regler. Denne adgang er blevet udnyttet til at udstede 124 bekendtgørelser, svarende til små 31 bekendtgørelser om året eller 2,5 om måneden. Der er også udstedt 2 cirkulærer og 24 vejledninger i henhold til nævnte lov, hvilket vidner om lovens kompleksitet.  En række af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og dens underliggende bekendtgørelser udgør implementering af EU-retten. Ifølge Retsinfo har i alt 37 EU-direktiver indflydelse på lov om finansiel virksomhed. Danske finansielle virksomheder bliver således ikke blot intensivt reguleret på nationalt plan, men også på EU-niveau.

Finanstilsynet er som den ansvarlige myndighed tillagt en vidtgående adgang til at føre tilsyn og kontrol med loven og de virksomheder, som den regulerer. Det kræver således tilladelse at drive bl.a. finansiel virksomhed i Danmark og sådan tilladelse opnås ikke, medmindre man kan opfylde en lang række krav, som i sidste ende er fastsat fra politisk hold.

Den finansielle sektor i Danmark er således en af de mest gennemregulerede erhvervssektorer i landet og krisen kan derfor ikke med rimelighed siges at være begrundet i manglende regulering eller politisk kontrol.

Troen på at flere og strammere regler automatisk vil formindske risikoen for finansielle kriser er misforstået. Massiv regulering skaber derimod en fare for hvad amerikanerne kalder ”moral hazard”, hvor aktører og investorer på markedet tager risici, de normalt ikke ville udsætte sig for fordi de offentlige myndigheders tilsyn og omfattende regulering skaber en falsk tryghed, samt en forventning om, at staten vil skride ind og dække tabene, hvis disse blot er store nok.

Det betyder ikke, at der ingen regulering skal være, eller at der i helt ekstreme situationer ikke kan være brug for stabiliseringsværktøjer. Men politikere og embedsmænd er ikke bedre til at drive finansiel virksomhed end de private aktører, der på trods af den nuværende krise igennem årtier har været med til at finansiere og skabe vækst, der har resulteret i masser af nye jobs, teknologi og produkter til gavn for alle. Reguleringen skal således fastholde, at den finansielle sektor får lov til at agere med en høj grad af selvstændighed, men således, at denne selvstændighed kobles med et klart ansvar for egne handlinger. Det betyder at finansielle virksomheder, som tager uhensigtsmæssige risici og derfor går konkurs må bære konsekvenserne deraf i ligeså høj grad, som de skal kunne nyde frugterne af succesfulde inventeringer. At bebyrde den almindelige skatteborger med konsekvenserne af fejlagtige forretningsmæssige dispositioner er dybest set moralsk forkasteligt og i strid med de principper der bør herske i en kapitalistisk samfundsorden.

 

65 kommentarer RSS

  1. Af Anders S.

    -

    Som der skrives “Selv en borgerlig avis som Berlingske er med på galejen”.
    Der er imidletid det problem, at Berlingske næppe kan betegnes som borgerlig. Poul Høi’s artikel er kun et enkelt eksempel, men desværre ikke alene udtryk for en enkeltstående vinkel.
    Lad mig nævnre et andet eksempel:

    “Det er ikke medierne, der har ansvaret for den aktuelle finansielle krise. Den har mange fædre og medierne er ikke blandt dem. Fra de såkaldte subprime lån baseret på for optimistisk høje boligpriser og en overvurderet betalingsevne hos de amerikanske boligejere, hvor hele krisen startede, til uansvarlige, vækstfokuserede ledelser i finanssektoren, til direktører med astronomiske bonusprogrammer, til en forretningsetik, der har gjort titlen bankrådgiver helt til grin og erstattet den med sælger af risikobehæftede investeringer i bankens egne aktier, til uduelige og passive bestyrelser i banker og investeringsselskaber, til letsindig omgang med developere i byggebranchen og andre med sans for finansielle eventyr blæst i skrøbelige økonomiske sæbebobler og endelig til politikere og regeringer, som har ladet stå til mens økonomien buldrede fremad”.

    Er det mon Information, der står bag dette citat? Er det Enhedslisten eller SF?
    Næh, det er såmænd taget fra chefrededaktørens blog.
    Tak for kaffe…..

  2. Af søren madsen

    -

    problemet er helt enkelt at ØKONOMER i godt 40 år ikke har haft marx som en del af studiet.

    Neoliberalismen har “meget dannet” gået ud fra at kapitalen og markedet var et eller andet selvbærende unikum.

    Marx´s filosofi var jo netop at antage at det ikke var tilfældet, hvorved mulighederne for at finde fejlene i opløbet forpasset.

    I skulle bare ha´ læst marx, længere er den ikke!

  3. Af Dan H. Andersen

    -

    Endnu engang en velargumenteret og faktaunderbygget (sjældent i dansk presse) kommentar fra Jacob Mchangama, men man efterlades med en følelse af, at han slipper lidt let om det. Hvad er der så gået galt? Hvad skulle staten/EU have gjort? Det er nemt nok at skrive, at “finansielle virksomheder, som tager uhensigtsmæssige risici og derfor går konkurs må bære konsekvenserne deraf i ligeså høj grad, som de skal kunne nyde frugterne af succesfulde investeringer”, men lige nu ser vi en total nedsmeltning af det financielle system, som truer sunde som usunde, faktisk alle. Intet tyder på, at tingene går i orden af sig selv uden kolossale omkostninger. Hvorfor nævner Jacob Mchangama f.eks. ikke den uregulerede aflønningsstruktur i den financielle sektor som et problem (belønning af risikable investeringer og direkte bedrageri) og en årsag til krisen, eller de uregulerede nye financielle instrumenter? Lidt mere konkret næste gang, tak.

  4. Af Jacob Mchangama

    -

    @ Dan Andersen

    Jeg er er sådan set ikke uenig i din betragtning. Jeg er ikke økonom og ville aldrig forsøge mig at komme med en fyldestgørende forklaring på finanskrisen. Mit primære sigte med indlægget var at pege på, at det er en myte at finansmarkederne ikke er regulerede og at bankerne vælter sig i et liberalistisk slaraffenland uden regler, som visse kommentatorer lægger op til, da en sådan myte – efter min mening – er farlig.

  5. Af B.Jensen

    -

    Tak Hr. Mchangama
    Det er dejligt, at der folk som dig til at holde den borgerlige fane højt hos Berlingske! – især med modspil til den malplacerede Poul Høi…

  6. Af Michael Skjøtt

    -

    Fremragende! Bedre og mere velargumenterende forklaret, end jeg selv ville have gjort det; så må man jo bare sørge for at skeptikerne læser dit indlæg.

  7. Af Adam

    -

    Der er intet fornuftigt menneske der ville påstå at USAs økonomi ikke er reguleret.Det er delvist ekstremt reguleret.
    Det det drejer sig om er hvordan den er reguleret – hvem der drager nytte af reguleringen. Og et er spekulanterne m.m. som har sørget for at få deres på det tørre inden det hele brød sammen.
    Det samme/noget ligende gælder for så vidt for EU.

  8. Af Karsten S

    -

    Jeg må tilstå, at jeg ikke er så imponeret som visse af de forrige skribenter. Det er al ære værd at klummeskriveren med mange ord og tilsyneladende stærke faktuelle argumenter forsøger at tale udenom det centrale problem: Liberalismen, kapitalismen og markedsøkonomien kan der siges meget godt om, men den har sateme også sine svagheder. Een af dem er at den er elendig til at fordele rigdomme, men i denne sammenhæng er dens indbyggede svaghed let at få øje på: Grådighed!
    Derfor er det lidt ynkeligt at den liberale klummeskriver med sit indlæg forsøger at dreje opmærksomheden væk fra kernen i problemstillingen: At markedsøkonomien har sine begrænsninger og derfor må begrænses af staten. Ellers ender det jo som i dette tilfælde med at markedsøkonomien for ikke at gå fallit, må reddes af staten – dvs skatteydernes penge. Hvilken ironi. Hvor pinligt må det ikke være for ledende cepos-jurister.

  9. Af Flemming Rickfors

    -

    Jeg må også tilslutte mig de der finder dette bidrag godt skrevet.

    En af de få ting jeg fik med mig fra USC var et foredrag der gennemtænkte tanken om hvorvidt mennesket overhovedet kunne være umotiveret, eller om mennesket altid er motiveret – bare i visse tilfælde til at gøre det forkerte; fra ingenting til mord osv. Svaret er, så vidt jeg kan se, at alle er motiveret, også de kære finansfolk på Wall Street og i Laksegade. Det rigtige spørgsmål er derfor hvorvidt der er noget vi har gjort i vore sæder og skikke (lov og regulering), der gør at finansverdenen i visse tilfælde er motiveret til at gøre det forkerte.

    Jeg tror man vil finde frem til at det er ikke er mangel på lovgivning eller regulering der er problemet. Det er indholdet af love og reguleringer, og hvorledes de holdes i ave, der har motiveret folk til at gøre det forkerte – set fra vort synspunkt, dvs. for os som helhed.

    Der er nogle tiltag som jeg umiddelbart kan se for mig var fejlagtige – og som allerede da de blev godkendt forekom vrang.

    1. At aktieoptioner givet til medarbejderne ikke skulle ind over resultatopgørelsen.

    2. At der ikke var skattemæssigt motiveret til at al form for resultatorienteret kompensation skulle udbetales måske 5 år efter “hændelsen” i stedet for her og nu

    3. Afdragsfri lån i Danmark – den går imod al god bankskik, husmoderråd og hvad ved jeg.

    4. Opgørensen af bankernes egenkapital som et ekstremt kompliceret regnestykke af arbitrær værdiansættelse af aktiver, og brug af VAR (Value at Risk) modellen. Motiveringen er klart overgået fra klassisk bankhåndværk med at vurdere evnen og viljen til at betale til statistisk manipulering af aktivmassen med et softwareprogram og nærlæsning af regnskabsloven i mange lande.

    5. At man tillader going-concern princippet i stress-testing af de finansielle virksomheder. Herved har man tilsidesat hjørnestenen i al bankvirksomhed – at konkurs er en funktion af likviditet, og ikke solvens, der er en let manipuleret regnskabsenhed. Der findes ingen chancer for at de finansielle virksomheder var blevet så oppustede som de nu er, var de blevet motiveret til altid at skulle sikre sig refinansiering, der stod i rimelig målestok til aktivmassens sammensætning.

    Kan man regulere sig til velstand og stabilitet?

    Det er absolut kærnen i hvem vi er, og hvad vi står for, at det kan vi. Runen er, så vidt jeg kan se, ikke over-regulering eller under-regulering, men ret regulering.

    Lad mig afslutte med at gengive et at de bedste juridiske forord nogensinde skrevet. Fra Forordet til Jyske Lov år 1241 e.Kr. der viderefører tanker fra vor ældste gårdsret:

    “Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov….Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab,som de har i Sinde…Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet…”

    Kan man holde sig til Kong Valdemars gæve ord er alt på rette spor.

  10. Af T.Sørensen

    -

    Tal nu sagte, vi befinder os hos en meget alvorligt syg patient. Det er upassende på nuværende tidspunkt at tale om arv og gæld, så længe patienten stadig er i live. Men de fæle kapitalister har allerede modtaget en del af deres straf og tillægsstraffen følger i den kommende tid. Vi får alle en rem af huden vær vis på det. Formuer fordamper hurtigt i denne tid.

  11. Af Filip Schwartz Kirkegaard

    -

    “I 1960 brugte den føderale regering hvad der svarer til 190 millioner dollars (2000 niveau) på at regulere bank- og finanssektoren. I 1990 var tallet over 1,5 milliarder dollars, mens det i 2008 var steget til omkring 2,3 milliarder dollars.

    I 1960 var der 2.509 offentligt ansatte i forskellige føderale myndigheder med ansvar for tilsyn og kontrol med bank- og finanssektoren. I 2008 var dette tal næsten femdoblet til 12.113.”

    PÅ DE 50 ÅR er befolkningstallet sikkert eksploderet og økonomien mangedoblet.

  12. Af C. Hansen

    -

    Problemet er vel, at der i stor grad er indført regulering efter politiske ønske og ikke efter økonomisk logik.
    Dette har medført, at der er reguleret hvor der ikke skulle reguleres og dereguleret hvor man enten skulle holde fingrene væk eller have reguleret i mindre grad.

    Keynes blev erklæret død og borte fra debatten, men i virkeligheden brugte man de værste ideer fra keynesianernes lejr.

  13. Af Dorte

    -

    New Deal, som var navnet på Rossevelts reformpolitik, var da gennemsyret af reguleringer , der hjalp den amerikanske økonomi i gang igen i sag igen efter kollapset i 1929, som var forårsaget af markedskræfternes frie spil. Bare et eksempel på at regulering er nødvendig, så at styring og kontrol kan tage overhånd, som Fogh Rasmussens og DF styring og kontrol af den offentlige sektor i dagens Danmark er en anden sag.

  14. Af Regeringen står bag finanskrisen « De hvide giraffer

    -

    […] planer om at nationalisere banker og yde statsstøtte til de resterende banker, er planøkonomi af værste skuffe, og burde få finanssektoren til at løbe skrigende […]

  15. Af Ole Falholt

    -

    Rigtig godt indlæg. Dejligt at få gjort op med myterne omkring regulering.

    Når ansvaret for den nuværende situation i finansmarkederne skal placeres er det efter min bedste overbevisning en ganske “simpel” bubble process der er blevet observeret utallige gange i verdens hisorien. Forklaringen ligger nok næremere i den menneskellige natur ind i manglende regulering.
    Hvem havde ansvaret for tulipanerne i Holland?
    http://en.wikipedia.org/wiki/Tulip_mania

  16. Af Christian

    -

    Selvfølgelig kan vi regulere, men vi skal gøre det på den rigtige måde, og uden at hindre det frie valg.

    Enhver person er sig selv nærmest – og det gør, at vi hver især vil gøre meget for at opnå goder til os selv – og det er vel drivkraften i hele mennesket og dets historie.

    Vi skal så bare sørge for, at den fortjeneste/gevinst, som man nu kan få ud af det, gøres langsigtet.

    Og det kan gøres ganske simpelt – blot ved at sikre at bonusordninger og lignende godtgørelse som ligger ud over grundlønnen og gives for veludført arbejde, som har tilført virksomheden overskud, lægges i en form for pensionsopsparing, og først frigives efter 10 til 15 år. Skulle det efterfølgende vise sig, at det veludførte arbejde så alligevel ikke var så veludført alligevel – ja så inddrages denne ekstra belønning.

    Den hurtige gevinst, som f.eks. de vel mere end 100 mio. kr. til Roskilde Bank’s tidligere direktør, ville så være blevet inddraget igen !

  17. Af Søren

    -

    Uanset hvordan så beviser denne krise at når friheden ved for lidt/dårlig regulering udnyttes, så risikerer uskyldige borgere og uskyldige virksomheder at komme gevaldigt i klemme.

    Så enten må staten beskytte de uskyldige og lave nogle (flere) love eller også accepterer man, at de uskyldige borgere og virksomheder kan rammes i frihedens navn.

    Cepos, neoliberalister og repuplikanerne: Jeg tror at i 4. november vil se at befolkningen i USA har indset hvor meget skade jeres “frie marked” kan forvolde og at i går en svær tid imøde.

    @Jacob Mchangama: Så uanset hvor reguleret du mener USAs marked er, så var/er det ikke reguleret nok. Det nye er at det efter min mening nu kan bevises. Eller mener du der er andre årsager end for lidt/dårlig regulering, der er årsag til krisen?

  18. Af Thomas Rasmussen

    -

    Kronikøren har naturligvis helt ret i at det som udgangspunkt ikke kan være den menige skatteyders ansvar at være garant for nogle uansvarlige bankfolks og aktionærers handlinger. Han har også ret i at staten skal blande sig så lidt som muligt i den frie markedsøkonomi da især embedsmænd i Danmark jo har vist hvor ineffektive de er idet vi jo har verdens højeste skattetryk og fhv. dyreste og mest ineffektive offentlige sektor. Gamle kommunistiske stormagter som Rusland, Kina m.fl. har jo også indset at den frie markedsøkonomi er det system som skaber mest velfærd til deres borgere. Derfor er det alligevel underligt at Finanstilsynet har sovet så meget i timen denne gang. I går læste man så at Finanstilsynet ville revidere 20 mindre bankers regnskaber, men det er jo alt for sent nu. Det skulle man have gjort for længe siden så man kunne have opdaget disse uregelmæssigheder. Det store problem i banksektoren er at bankfolk også er bonus- og provisionslønnet hvilket alt for nemt lokker dem til at tage chancer og også bevirker at de ofte mere er sælgere end rådgivere for kunderne. Da kunne man måske fra lovgivningsmagtens side lovgive om at ledelsen i banker og andre finansielle virksomheder som er børsnoterede, ikke må få optioner, bonuser, aftrædelsessummer eller andre tillægsydelser ud over deres løn. Så er det kun lønnen som de respektive banker skal konkurrere på når de ansætter personale. Bankfolk kan så i deres fritid købe aktier, obligationer m.m. ligesom andre mennesker. Jeg kan godt forstå at aktionærerne i Roskild Bank er oprørte over at en uduelig bankdirektør skal have 12 millioner kr. for at træde tilbage fra en virksomhed som han har kørt sønder og sammen.

  19. Af Dorte

    -

    Thomas Rasmussen hvorfor skal vi nu igen høre det postulat om, at Danmark har verdens største skattetryk??
    OECD tager ikke arbejdsgiverbidrag, forsikringsordninger osv. …. med i deres beregninger, derfor ligger Danmark i toppen i OECDs opgørelser , men hvis arbejdsgiverbidrag, forsikringsordninger osv. med regnes så ligger det danske skattetryk omkring midten i de internationale opgørelser.

  20. Af KCH

    -

    @Dorte: Mht. “New Deal”, så var det først og fremmest et politisk slagord, som Roosevelt brugte til at blive valgt i 1932. Derefter skulle han så finde ud af, hvad det betød.

    I første omgang betød det at VIDEREFØRE nogle af de økonomiske programmer/indgreb, som den såkaldte “laissez-faire”-præsident Herbert Hoover havde indført i sin embedsperiode for at bekæmpe krisen (Hoover var nemlig alt andet end “laissez-faire”!).

    Og Roosevelt løste aldeles ikke krisen – den fortsatte til ind i og efter 2. verdenskrig. Spørg enhver, der stadig husker 1930’erne, om krisen var løst i 1939. Den endelige løsning på “krisen i 1930’erne” kom først under Roosevelts efterfølger, da man DEREGULEREDE økonomien i slutningen af 1940’erne.

    Politisk regulering løser ikke nogen problemer. Men det er typisk politikere, at de ikke kan set et “problem”, uden at de skal finde på en eller anden fancy “løsning”, der helst skal være så synlig og gennemgribende som muligt. Dette gælder især i et valgår, som nu i USA. Hvis løsningen så virker, hvad den yderst sjældent gør, er det bare et minus – for så kan man ikke komme med “tilpasninger”, “reguleringer” og “nye indgreb” senere hen for yderligere at styrke politikernes magt.

  21. Af Thomas Rasmussen

    -

    Dorte
    Når man ikke gider sætte sig ind i tingene vanskeliggøres debatten. Alle afgifter og skatter betalt af både arbejdstagere og arbejdsgivere er med i EU’s statistiske bureau, Eurostats, opgørelser, så det er det rene vrøvl du fremturer med. Sammenligningen mellem landene er derfor helt reel. Et skattetryk består af et lands samlede skatteprovenu – altså skatter og afgifter betalt af både arbejdsgivere og arbejdstagere – i.f.t. til BNP.
    http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/03/11/063106.ht
    Danmark har desværre verdens højeste skattetryk!!

  22. Af Dorte

    -

    Thomas Rasmussen om birdrag skal betales til sundhedsforsikringer osv eller om det er betalt solidarisk over skatten er en udgift for familien lige meget om det hedder skat eller et privatbidrag, betalt af en selv eller af ens arbejdsgiver. I mine øjne bør disse private ordninger regnes med og der er de IKKE i OECDs opgørelser af skattetrykket.

  23. Af Dorte

    -

    KCH
    Den Store Depression i 1930’erne. Modoffensiven kom fra Franklin D. Roosevelt i form af den såkaldte New Deal-politik – en samlebetegnelse for en række statslige programmer, gennemført i perioden 1933 til 1938. Selve udtrykket stammer fra Roosevelts tiltrædelsestale i Chicago i 1932, hvori han lovede “en ny aftale med det amerikanske folk”. Disse skridt omfattede støtte til og reform af den kollapsede banksektor, en ny regulerings- og tilsynsmyndighed for aktiemarkedet, incitamenter til at skabe højere lønninger og priser, iværksættelse af omfattende offentlige anlægs-arbejder og – som det måske væsentligste – oprettelsen af et socialt sikringssystem, en amerikansk pendant til den europæiske velfærdsmodel. (kilde: En artikel i Information den 19 september 2008 ” Har USA brug for en ny New Deal?”)
    Bare for at nævne en kilde.
    fra i år.

  24. Af Lasse

    -

    Helt ærlig, kronikørens konklussioner er skrevet på forhånd. De står i CEPOS formålsparagraf. Det kan man da ikke tage som et udtryk for en seriøs debat på et konkret grundlag.

    Han får penge for at mene det, der står i artiklen og INTET i denne verden – ingen argumenter eller nok så meget virkelighed – får ham til at mene noget andet. Han er argumentsresistent.

    Følg i øvrigt godt med i den amerikanske debat for tiden, hvor CEPOS’ søster-tænketanke kæmper febrilsk for at sælge nøgagtig det samme budskab som det overstående i offentligheden – det hedder vist damage control.

    Man kæmper simpelthen for forsat at blive betragtet som seriøse debattører i en tid, hvor det kniber noget med empirien ude i virkeligheden.

    Det er en salgstale.

  25. Af Onslow

    -

    @Jacob Mchangama
    Tak for en sober, oplysende blog.

    At Poul høi ikke een men to gange stilfærdigt tilrettevises som uden jordforbindelse på områder hvor han som selvudnævnt ekspert i alle Amerikanske forhold, unuanceret roser tidligere demokratiske præsidenters gøren og laden, og af al magt skoser og nedgør alle republikanske præsidenter og kandidater ditto, vil nok ikke bringe dig i kridthuset hos Poul Høi.

    Du har i hans optik simpelthen ikke de rigtige briller på.

    Kan du holde stilen vil jeg fremover med fornøjelse følge med på din blog!

  26. Af Jacob Mchangama

    -

    @Lasse:

    jeg må skuffe dig: De undersøgelser jeg henviser til fra George Mason University er ikke udslag af CEPOS’ enorme globale indflydelse, men udtryk for forfatterens egne undersøgelser og konklusioner;-) Før du konkluderer at jeg eller andre er argumentresistente ville det da være belejligt om du gav mig muligheden for at tage stilling til sådanne alternativer;-))

  27. Af KCH

    -

    Dorte: Hvis Franklin D. Roosevelt blot videreførte nogle af Hoovers økonomiske programmer, så var “New Deal” i hvert fald ikke (udelukkende) hans politik. Det at Hoover forsøgte at gribe ind modsiger også den ofte fremførte påstand, at det var hans “laissez-faire-politik”, der forårsagede krisen. Ligesom man i dag prøver at bilde folk ind, at USA’s finanssektor er “ureguleret”, og at det er den manglende regulering (læs: Manglende statsstyring af økonomien), der har forårsaget krisen.

    Krisen regnes i USA for at være sluttet med krigstidsøkonomien under 2. verdenskrig. I realiteten sluttede den efter krigen. Du kan læse mere om dette og meget andet i Thomas E. Wood’s bog “The Politically Incorrect Guide og American History” eller Thomas diLorenzo’s “How Capitalism Saved America”. (Som titlerne antyder er de ikke venligt stemte over for statslig regulering. Til gengæld er de et godt supplement til lige så politisk ladede artikler i Information:-).

  28. Af Seatown

    -

    Jeg vil kort bringe et citat fra Per H. Hansen, professor ved CBS, fra hans blog om den nuværende krise:
    “Den amerikanske finanskrise, der var begyndt med Wall Street krakket i oktober 1929, var blevet europæisk og derfra fortsatte den med fornyet styrke tilbage til USA, hvor en kontraktiv og uforstandig økonomisk politik bidrog til at gøre den værre. Først da Franklin Delano Roosewelt tiltrådte som præsident i januar 1933 og devaluerede Dollaren samt indledte det økonomiske hjælpeprogram New Deal, begyndte det langsomt at gå den rette vej igen.”
    I kan læse videre her:
    http://borsen.dk/blog/214/29/35/Per_H_Hansen

  29. Af Jørgen R

    -

    HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR-HAR—Så er lovgiverne på Capitol Hill gået på ferie i anledning af det jødiske Nytår, Rosh Hashanah!

    You just couldn’t make this up! Midt i den værste finansielle krise siden 30’erne går de amerikanske lovgivere på 2 dages ferie i anledning af….det jødiske nytår!!!

    **********
    BBC NEWS 30 September 2008

    Bush warning over bail-out delay

    About two-thirds of Republican lawmakers refused to back the rescue package, as well as 95 Democrats in tense scenes rarely seen on the House floor.
    The House is not due to meet again until Thursday as many members have gone home for a Jewish holiday.

    *****

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/7644265.stm

    ******
    Globeandmail.com, 30 September 2008

    THE MELTDOWN

    Congress set to reconvene as officials clamber to calm markets

    But the way forward looks murky. The Jewish New Year holiday of Rosh Hashanah means the House can’t take another vote until Thursday at the earliest.

  30. Af Jørgen R

    -

    Så stemmer den gamle lignelse jo: “hvad er ligheden mellem Vestbredden og Capitol Hill?”
    *
    *
    *
    *
    *
    *
    *
    *
    De er begge jødisk okkuperet territorium

  31. Af Søren Jensen

    -

    Liberalisme kræver god moral, det har CEPOS åbenbart stadigt ikke forstået som det ses her.

  32. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Spörgsmålet er simpelt hen, om man skal låne eller ikke!

    Så alle mulige forskellige lånekonstellationer, har fået folk til, at låne, og leve på lån, og det straffes på et eller andet tidspunkt, for alle udbydere af låneordninger, har jo samtidigt taget din del af kagen. så der er blevet opbygget en massiv låne industri, som ikke producerede noget, men var parasitter på samfundet!

    Nu skal så regningen betales, og det kommer til at ramme mange uskyldige, som måske må gå fra hus og hjem; men de skyldige bliver faktisk ikke ramt, de mister kun deres aktier, som de fra starten ikke har lag nogen produktivitet i; men kun erhvervet ved spekulation!

    Så vi er tilbage i den gammel kendte ökonomiske visdom, nemlig köb ikke noget hvis du ikke har penge til det!

    Det er nemlig sådan her i verden, at der kommer ikke stegte duer flyvende til dig, sådan helt af sig selv!

    M.v.h.

  33. Af niels hansen

    -

    Jeg så her til aften et program i tv om den internationale bankkrise. En af de få banker, som havde klaret sig godt er en bank i Santander, Spanien. Den har netop opkøbt aktier i UK, og er ca. den fjerdestørste bank der nu.
    Forklaringen er, at Spanien tidligere har haft en manglende kontrol – og har haft kæmpestore tab.

    Til forskel fra andre lande har Spanien lært lektien, og har nu en meget større kontrol, bl.a. af likviditeten, end andre lande.

    Cepos vil hellere brække en arm på langs end at indrømme at ‘de frie kræfter’ appellerer til de mest gridske og egoistiske instinkter.

  34. Af Flemming Rickfors

    -

    @Niels Hansen

    Jeg nu ikke overbevist om at den spanske centralbank har lært mere end andre i samme situation. Hvad spanierne har gjort er dette:

    http://www.bde.es/prensa/intervenpub/gobernador/mfo030608e.pdf

    De har med andre ord motiveret gennem regulering til at bankhåndværket forbliver hjørnestenen. I et boligmarked så overanstrengt som det spanske er jeg ej heller overbevist om at den hellige ko er helt så velforvaret som du synes at mene. Vi får se.

    Som jeg læser Jacob Mchangamas ord: “Reguleringen skal således fastholde, at den finansielle sektor får lov til at agere med en høj grad af selvstændighed, men således, at denne selvstændighed kobles med et klart ansvar for egne handlinger” opfatter jeg ikke CEPOS som fortaler for “den stærkes ret” – det er vist kun i højresvingssituationer det altid er sandt.

    Hvis “de frie kræfter” alene formår at motivere til gridskhed og egenkærlighed, så er det fordi mennesket har grebet ind med fejlagtig lovgivning. De sande “frie kræfter” ved nemlig at man ikke kun skal vinde sejren, men også freden derefter – ellers får man nemlig ikke fred og ro til at nyde det man har vundet.

    Hávamál (vers 39, Ældre Edda) siger:

    Ingen er så gavmild at han ej vil modtage en gave for en gave givet.
    Ingen er så rig at det gør ham ondt at blive betalt tilbage.

    Hávamál (vers 40, Ældre Edda) siger:

    Når en mand har velstand nok skal han ej stræbe efter mere.
    Hvad man sparer for venner ens fjender kan tage.
    Håb er ofte løgner.

  35. Af Lars

    -

    Artiklen starter med rigtig nok at pointere, at der er tale om en global finanskrise, hvorefter forfatteren forsøger at nedskyde påstanden om, at de finansielle ikke er regulerede. Henset til, at det er en global finanskrise, virker argumentationen i indlægget ikke overbevisende på undertegnede, idet der kun redegøres for reguleringen her i DK.
    Al ære og respekt for vores eget lille smørhul, men den globale finansille krise hverken starter eller slutter i Danevang, så indlæggets pointe er ikke overbevisende leveret.

  36. Af Sunny

    -

    Så simpelt er det heller ikke. Regulering og hvorvidt der har været for meget eller for lidt er ikke det eneste der har haft en indflydelse på den nuværende problemstilling. Ydre faktorer såsom et nødvendigt boost til den amerikanske økonomi, som resulterede i rentesænkninger spiller en stor rolle. Den store forskel på de amerikanske og danske regler har været at i USA er bankerne tilladte til at tilbyde lån med en rente der svarer til åger i Danmark, ydermere er der ikke de samme krav til at stille sikkerhed for lånet. Det er selve kvaliteten af reglerne der er noget galt med, og ikke kvantiteten som Jacob Mchangama insinuerer. Forfatteren skriver dog at bankerne skal stilles til ansvar for deres handlinger, men bankerne består jo af aktionærer, som tænker på profit. De ser jo intet galt i at de kan tjene penge på kortsigt. Så handler det bare om at sælge før korthuset falder.

  37. Af Lasse

    -

    @Søren Jensen
    “Liberalisme kræver god moral, det har CEPOS åbenbart stadigt ikke forstået som det ses her.”

    Jeg tror faktisk, det er lige omvendt…

    På CEPOS mener man, at der er for meget moraltænkning blandet ind i ‘Markedet’. De tror på ‘Markedsloven’ på linje med tyngdeloven. Pointen er, at hvis mennesker ikke var så pokkers moralske, så ville de i stedet være rationelle og så ville alt være godt – “hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst”.

    Til kronikøren: Nu har jeg aldrig påstået, at CEPOS havde verdensomspændende indflydelse – bevar mig vel – men CEPOS er en del af et nætværk af ultraliberale (såkaldte) tænketanke, der – med udgangspunkt i USA – arbejder som lobbyister for ‘Markedet’ roden til alt godt på denne jord.
    Hvad er det egentlig, Jacob, andet end CEPOS’ bidragyderes svimlende formuer, der berettiger jer til den fremtrædende plads i indtager i de danske medier? Hvem er jeres bagland og demokratisk forankrede base?

    Og er der i øvrigt ansat nogen i det der CEPOS, som ikke har titel af ‘chef et eller-andet’? Er der kun høvdinge og ingen indianere?

  38. Af Kim

    -

    Jamen er det ikke et vidunderligt system, privatisér profitten, nationalisér tabene.

  39. Af Peter Buch

    -

    http://www.youtube.com/watch?v=NU6fuFrdCJY
    Jeg støtter CEPOS med det mindst mulige bidrag men synes der er for meget økonomi i foretagendet og støttede hellere en mere konservativ kulturel tænketank.
    Bortset fra det kunne CEPOS når nogle der er så vilde med økonomi præsentere flere eksempler på skabeloner til hvorledes man effektivt frigør sig fra økonomis sætten dagsordenen. Men det er nok for liberalt eller borgerligt.

  40. Af Flemming Rickfors

    -

    Jeg synes lige jeg ville vise et billede der netop er ankommet fra Amerika i min indbakke. Mon ikke det nogenlunde gengiver hvad de fleste mener om denne sag.

    [IMG]http://i125.photobucket.com/albums/p54/odinkarr/WallStreetfromMainStreet.jpg[/IMG]

  41. Af Flemming Rickfors

    -

    Det virker tilsyneladende ikke her. Beklager.

  42. Af Kjeld M.

    -

    Det er vel snarere et spørgsmål om, at lovgiverne undlader ekspansive foranstaltninger og i øvrigt undlader incitamenter i opgangstider, der anmimerer – ikke mindst den finansielle verden incl. hangarounds – til overdreven risikoappetit og numeklering.

  43. Af Casper

    -

    @Lasse: Helt ærligt, folk prøver faktisk at diskutere substans.

    Hvis (hvis!) CEPOS har en fremtrædende plads i de danske medier, er det fordi det siger og ogderes analyser er interessante for medierne. Længere er den ikke. Hvis de en dag bliver forudsigelige og uinteressant, kan jeg love dig for, at ingen gider lytte til dem.

    En tænketank er i klassisk forstand uafhængig til at analysere og kommentere på alt hvad dens analytikere finder relevant. det vil være forskelligt ud fra det ideologiske grundsynspunkt, som tænketanken har. Pointen med tænketanke er netop at de kan sige og forske i hvad de vil uafhængigt om det er populært eller upopulært.

    Til dit spørgsmål om demokrati mener jeg personligt, det er mere betryggende, at man ved hvilken ideologi, institutionen bekender sig til end al den offentlige forskning, som skal fremstå objektivt, men langt fra er det. En tænketank kan man så at sige kigge i kortene.

    Til sidst vil jeg anbefale, at du besøger hjemmesiden, hvis du går så meget op i titler. Er det ikke fuldstændig ligegyldigt?

  44. Af Lasse

    -

    @Casper: Jeg er ikke enig i, at folk diskuterer substans. Der er vi slet ikke nået til endnu. Jeg mener, at det er præmissen for diskussionen, der er til diskussion her på bloggen.

    CEPOS har en åbenlys interesse i, at påvirke præmissen for diskussionen. Det ville passe CEPOS svært dårligt, hvis finanskrisen mundede ud i en bred folkelig kritik af dereguleringen af pengemarkederne og spekulationskapitalisme.

    Derfor prøver CEPOS sammen med sine søsterorganisationer fra bl.a. USA at søsætte en kampagne, der skal få os til at tro, at det er “for meget statlig regulering, der er problemet.”

    Jeg er i tvivl om, om idelogi og fri tænkning hører sammen. jeg har i hvet fald ikke set et eneste indlæg fra CEPOS, der ikke var temmeligt forudsigeligt i sine anbefalinger: Mindre stat mere privat. Hvor er det lige, at der tænkes nyt og banebrydende her?

    Din tror på, at når ting kommer i medierne, så er de også relevante, er efter min mening naiv… meget naiv.
    I tilfældet CEPOS er det snarere et spørgsmål om dovenskab og alibi-journalistik: Vi spørger en fra den en side og en fra den anden og så er den hjemme. CEPOS bruger denne mediedynamik til at promovere en rækker ideologiske kæpheste snarere end til at tænke nyt.

    Og jo titler er mig inderligt ligegyldige, men det er tilsyneladende ikke tilfældet for folk i CEPOS – for de præsenterer sig alle sammen i medierne som chefer for dette og hint.
    Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, om de har ansat andet end chefer i CEPOS.

  45. Af Kurt Dejgaard

    -

    @ Jacob Mchangama

    Citat:
    “Høi tegner et billede af et USA, hvor banker og andre finansielle virksomheder har kunnet agere fuldstændig frit uden regler eller opsyn.

    Men det er ikke et billede der er i overensstemmelse med virkeligheden. Amerikanske banker er underlagt en række forskellige føderale myndigheders regler og tilsyn, samt en lang række love og regler.”

    Kommentar:
    Jeg mener sandheden ligger et sted midt imellem.

    Jeg mener Høi har ret i at “Reaganomics” bl.a. indebar en deregulering og den kan spores i nogen af problemerne – ikke kun denne gang, men også i den forrige (Hvis nogen kan huske sager om bl.a. et par firmaer ved navn “Enron” og “Tyco Int.”… Ja?)

    Men hvad angår den famøse boliglånspolitik, som den er forestået af Fannie May og Freddie Mac, så er disse kreditforeninger underlagt både politisk styring og politisk bestemte subsidier.

    Men igen, hvad Fannie May og Freddie Mac angår, vidste man allerede i 2003 at der var problemer i farvandet.
    Men et fløjpolitisk rivegilde betød at man ikke kunne blive enige om hvordan kreditforeningsskuden skulle rettes op.

    query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9E06E3D6123BF932A2575AC0A9659C8B63

    -Altså er osse denne sag faktisk grundet i for lidt kontrol…

    Du mener ikke selv nogen burde have stoppet subprime pyramidespillet, før det kom til hvor vi står, idag?

    En finansekspert sagde, forud for krakket i 1929: “Når din skopudser begynder at give dig aktiestips, er det tid til at sælge”

    Idag, kunne man nok udvidde den til:
    “Når din skopudser fortæller dig om hans huskøb, er det på tide at skille sig af med bank og kreditforeningsaktier”

  46. Af Kurt Dejgaard

    -

    Nåh! Man kan ikke putte links i.

    OK. Enhver kan jo Google New York Times, Fannie May og 2003 og finde artiklen om de begyndende vanskeligheder dengang, selv…

  47. Af Danni M

    -

    Kurt Dejgaard: “En finansekspert sagde, forud for krakket i 1929: “Når din skopudser begynder at give dig aktiestips, er det tid til at sælge””

    Jeg mener at have læst at citatet stammer fra J.F. Kennedys far, Joseph P. Kennedy. En værre een, i øvrigt.

    Mchangama: “Massiv regulering skaber derimod en fare for hvad amerikanerne kalder ”moral hazard”, hvor aktører og investorer på markedet tager risici, de normalt ikke ville udsætte sig for fordi de offentlige myndigheders tilsyn og omfattende regulering skaber en falsk tryghed, samt en forventning om, at staten vil skride ind og dække tabene, hvis disse blot er store nok.”

    Statslig indgriben i en finansiel tilstopning er ikke udtryk for regulering, men tværtimod resultatet af regulering, eller mangel på samme, der har spillet fallit.

  48. Af Jan Sørensen

    -

    Regulering er ikke et spørgsmål med antal love,men et spørgsmål om lovenes indhold.

    Et marked der har 5000 love kan derfor let være MINDRE reguleret end et marked der kun har een lov.

    Problemet i den nuværende krise er jo ganske enkelt at demokratiet IKKE har fungeret.
    De frie krafter har kunstigt blæst huspriserne og aktiekurserne op i bedste pyramidespil stil.

    Det kan ingen da benægte.

    Nogen kan så mene at krisen og de ulykker der v ælter ned over almindelige mennesker er prisen værd for et frit kapitalmarked. Andre kan så mene det modsatte.

    Men dybest set er det da absurd at brancher som dybest set ikke bidrager til at gøre samfundskagen større, kan opretholde lønninger i to-cifrede million klasser.
    Det eneste mange af disse inverseringsbanker gør er jo bare at omfordele goderne i samfundet.
    husk på at penge jo ikke i sig selv har nogen værdi. Det er jo kun papir.

  49. Af Bianchi

    -

    Der er vel ikke noget odiøst i at staten ønsker øget kontrol og regulering når de private spillere svulmer op til en størrelse der, ved misligehold, har nationale konsekvenser.
    Der er lidet skade sket hvis Købmand Hansen på hjørnet bliver kørt i sænk, men det har anderledes betydning hvis det er Dansk Supermarked.

    Om reguleringen så er god overlader jeg til dem der forstår økonomi og ikke er for indsyltet i en bestemt politisk agenda. Desværre ser det ud til at mange ‘eksperter’ vælger standpunkt og tager skyklapperne på mens de rådgiver lovgiverne, uanset fløjfarve.

    Øget regulering virker også kun hvis der er tilsvarende gennemsigtighed samt kvalificerede mennesker til at udføre kontrol.

    Jeg er tilhænger af et frit marked, men så skal det også være frit og ikke skævvredet af enkelte storspillere, og i sidste ende en håndfuld mennesker der udgør disses bestyrelser.

  50. Af B. Jensen

    -

    Den eneste rigtige losning paa den nuvarende finanskrise er, at nationaliserer alle privatejed banker og Realkredit Institutioner, og gore det illegalt, at udlaane penge imod at forlange renter, paa samme maade som det er forbudt for Joder at forlange renter fra andre Joder.

    (Las Jodernes ‘Torah’,Deuteronomy,kapitel 23, verse 20 og 21.)

Kommentarer er lukket.