Kommissionen til afskaffelse af den personlige frihed

Af Jacob Mchangama, Justitia 27

Den 24. januar 2008 nedsatte regeringen en Forebyggelseskommission. Kommissionen skal bl.a.

Analysere og fremsætte forslag til en styrket forebyggende indsats. Forslagene skal baseres på et dokumenteret og omkostningseffektivt grundlag.

Forebyggelseskommissionen skal færdiggøre sit arbejde i begyndelsen af dette år, hvor den således vil komme med en række bud på, hvorledes danskernes sundhed forbedres. Men Kommissionen har allerede udfærdiget en række artikler og debatindlæg, som giver en ide om i hvilken retning, Kommissionens anbefalinger vil pege.

I en artikel skriver formanden for Kommissionen, Mette Wier, bl.a. følgende:

Nye regler eller love, fx i form af meget nedsat tilgængelighed af tobak, vil umiddelbart være upopulært, men vil samtidig være et kraftigt signal. Det samme gælder yderligere restriktioner på, hvor man kan ryge, fx totalt forbud mod al indendørs rygning…..Hvor langt vi skal gå i forsøget på at nedsætte tilgængeligheden af disse to rusmidler, er også et helt centralt spørgsmål. Kunne man helt forbyde salg af tobak i Danmark?

Andetsteds skriver Mette Wier:

Hvis vi skal hjælpe regeringen med at indfri sin målsætning om, at middellevetiden over ti år skal stige med tre år, bliver vi i Forebyggelseskommissionen nødt til at sætte en dagsorden, som ikke nødvendigvis er populær. Forbud og restriktioner på blandt andet tobak, alkohol eller på fødevareområdet vil være naturlige anbefalinger.

Et tilbagevendende tema for Kommissionen er den sociale ulighed, som ifølge kommissionen kendetegner danskernes sundhed.  Wier skriver i samme artikel:

Det er de ressourcestærke, som formår at lægge livsstilen om, mens dem, som har de største behov, ikke gør det. Og det øger den sociale ulighed i sundhed.

Det virker således klart, at Kommissionen vil have fokus på forbud i sine anbefalinger og dermed fortsætte den forbudsbølge, som rygeloven også er et udslag af, og som udgør en stigende, men undervurderet trussel mod danskernes frihed. Det karakteristiske ved de forbud, som Kommissionen advokerer for, er, at de er offerløse i den forstand, at de ikke er rettet mod handlinger, der skader andre. Forbuddene er tværtimod rettet mod helt almindelige danskeres frivillige valg i forhold til deres eget forbrug af mad, tobak og alkohol. Wier peger på de dystre konsekvenser af, at en del af danskerne spiser, ryger og drikker for meget. Det medfører overdødelighed, sygdomme og nedsat livskvalitet. At få påpeget de negative konsekvenser af en usund livsstil er vigtigt. Dermed får vi som borgere et kvalificeret input til, hvordan vi bedst kan leve et liv, hvor vi passer på vores krop og sundhed. Men derfra og så til at forbyde en usund livsstil er der et kvantespring, som ikke bør finde sted i et frit samfund, hvor borgerne er selvbestemmende individer.

Kommissionens præferencer i forhold til sundhed kan ikke presses ned over hovedet på den almindelige dansker uden samtidigt at umyndiggøre os som borgere. Kun det enkelte menneske kan bestemme, hvorvidt et langt liv med dampede grøntsager og morgenløb giver mere glæde og tilfredsstillelse end risikoen for et kortere liv med alkohol, tobak og brun sovs. Derudover, er det jo et faktum, at mange danskere rent faktisk af egen fri vilje omlægger deres livsstil. Flere dyrker motion, spiser sundt og dropper smøgerne, fordi vi alle ved, at det er usundt. Men de, der på trods af denne almene viden har lyst til at drikke alkohol, spise fed mad og ryge cigaretter, må være i deres gode ret til at gøre dette uden, at samfundet skrider ind med forbud og restriktioner.

Dette har også relevans for spørgsmålet om ulighed. Som nævnt anerkender Kommissionen, at en stor del af danskerne har omlagt deres livsstil så den er sundere end tidligere. Det er således primært dem, som ikke er ”ressourcestærke”, som ifølge Kommissionen har problemer med sundhed på grund af livsstil. Men hvis man indfører de annoncerede forbud vil man ramme den overvejende del af den danske befolkning, som bruger deres sunde fornuft til at balancere indtag af alkohol, fed mad m.v. med motion og sund kost. Det kan ikke være rimeligt, at voksne ansvarlige mennesker skal forbydes adfærd, som de udmærket selv kan administrere på egen hånd.

Derudover er Kommissionens ulighedsretorik udtryk for en dyb foragt for en betragtelig del af den danske befolkning. Alle danskere uanset baggrund ved, at rygning, fed mad m.v. er usundt. At der så tilsyneladende er en del af den mindst bemidlede del af befolkningen, som på trods heraf ikke ønsker at omlægge deres vaner, bør ikke føre til forbud. Er den ufaglærte og lavtlønnede eller arbejdsløse dansker, som drikker, ryger og spiser fed mad ikke fuldt ud så voksent og ligeværdigt et menneske som akademikeren, der går til spinning, drikker økologisk gulerodsjuice og kun ryger cigarer nytårsaften? Er vi virkelig nået dertil, hvor veluddannede personer, som Kommissionens medlemmer, får lov til at betegne en del af den danske befolkning, som adskiller sig demografisk fra dem selv, som så svage og uoplyste, at deres livsstil ikke er udtryk for et frit valg og, at man derfor må forbyde dem fra adfærd, der skader dem selv?

Der er behov for, at forudsætningen for politisk regulering i form af forbud og restriktioner begrænses til handlinger, som skader andre. En forudsætning, der respekterer det frie samfunds grundlæggende princip om, at vi som borgere er frie til at planlægge og leve vores liv, som vi vil indenfor meget brede rammer. I modsat fald er det svært at pege på nogen logisk grænse for sådanne forbud og restriktioner.

I sidste ende kunne man blot lade eksperter som Kommissionen planlægge, hvorledes hver enkelt dansker skal leve sit daglige liv. Kommissionen kunne således lave bindende kostplaner, udstede påbud om motion og indføre halvårlige BMI-målinger for alle danske borgere. Disse tiltag kunne kombineres med bøder eller andre sanktioner, hvis de ikke efterkommes.

Sådanne eksempler vil Kommissionens medlemmer givetvis opponere mod som værende polemiske, fortegnede og utænkelige. Men i virkeligheden er de blot den logiske konsekvens af forudsætningen om, at vi borgere ikke har lov til at leve vores liv, som vi vil, herunder at leve usundt, hvis det giver os en kortsigtet glæde, som så skal opvejes mod risikoen for senere dårligdomme.

Imod betoningen af den personlige frihed og usund livsstil som omkostningsfri for andre, kan anføres, at en usund livsstil medfører øgede omkostninger til sundhedsvæsnet, som vi i Danmark alle bærer via skatten.

I en velfærdsstat som Danmark får sundhedsbaserede forbud således en særlig dimension, da et af argumenterne for dem er, at staten dermed har en legitim interesse i at forhindre rygning, fedme m.v., da sundhedsvæsenet er offentligt finansieret.  Denne form for argumentation afslører, at velfærdsstaten har en indbygget tendens til adfærdsregulerende forbud. Først tvinges borgeren til at afstå halvdelen af sin indkomst i skat. Dernæst indskrænkes borgerens personlige frihed med forbud begrundet i, at det offentlige jo betaler for borgerens sundhedsudgifter. Dette uagtet at pengene hertil stammer fra borgeren selv, og at borgeren givetvis ville kunne købe ydelserne andet steds med et mindre skattetryk og måske endda få en bedre service, der tilmed ville kunne lade borgeren bære ansvaret for egen livsførelse via individuelt tilpassede aftaler.

Borgerlig-liberale bliver ofte angrebet for at være ensidigt fokuseret på et samfund, hvor penge og økonomiske interesser prioriteres højest. Men et samfund, hvor økonomiske hensyn sættes over individuel frihed og autonomi er rent faktisk ofte den direkte konsekvens af velfærdsstaten, fordi dens omfattende aktiviteter og ydelser skal kunne finansieres, samtidig med, at ydelsernes ”gratis” karakter medfører, at modtagerne ikke har noget økonomisk incitament til at tillægge sig en mere ansvarlig livsstil. Staten må derfor træffe valgene for os.

Hvad der forbavser mig mest, er den næsten fuldstændigt manglende indignation og harme fra den danske befolkning og eksperter. Det er for mig et uforståeligt paradoks, at de mange almindelige mennesker og juridiske eksperter, som har råbt vagt i gevær over de mest vidtgående tiltag i kampen mod terror, er fuldstændigt fraværende, når det kommer til at modarbejde det regel- og forbuds-Danmark, som det politiske liv i stigende grad synes at ville indføre. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg finder de mange anti-terror tiltag for stærkt bekymrende og uønskede, når det kommer til retssikkerhedsprincipper og frihedsrettigheder. Men anti-terror lovgivning er trods alt begrundet i en reel trussel fra konkrete mennesker, som ønsker at slå uskyldige danske borgere ihjel. Når det kommer til brugen af forbud, er der ikke tale om at beskytte danskere fra en udefra kommende trussel, men derimod om at beskytte danskerne mod dem selv og deres egne handlinger. I min optik udgør forbuds-Danmark en potentielt endnu større – men måske mindre spektakulær – trussel mod retsstaten og den personlige frihed end terrorlovgivning.

Overfor terrorlovgivning er vi på vagt og der er frihedsrettigheder og uafhængige domstole, der sætter grænser for de mest vidtgående forslag. Sundhedsbaserede forbud er derimod ikke omfattet af de klassiske frihedsrettigheder, og de hilses ligefrem velkommen på trods af, at deres indre logik blot tilsiger, at de vil blive mere og mere omfattende. Vi risikerer at nå et punkt, hvor udgangspunktet bliver, at vi kun har lov til det som udtrykkeligt er tilladt, mod nu hvor vi trods alt har lov til alt, hvad der (endnu)ikke er forbudt. Det er derfor mit lønlige håb, at der vil rejse sig en folkelig protest mod Kommissionen, hvis dens anbefalinger baserer sig på forbud. Således, at de ansvarlige politikere ikke slår ind på vejen til forbuds-Danmark og afviklingen af den personlige frihed.

27 kommentarer RSS

  1. Af Hans Julestjerne

    -

    Det er så stjerne godt skrevet Jacob.

    Gid der dog var flere der kunne se, at det er en glidebane vi er på vej ud på.

    Rigtig godt indlæg!

  2. Af Henrik P

    -

    God blog.

  3. Af J.P. Lorentzen

    -

    Enig i aabningskommentaren.
    Men mon ikke denne kommission og dens formand er saa fjernt fra virkelighedens verden, at en betaenkning derfra ingensomhelst praktisk eller politisk betydning vil faa.

    At kommissionen overhovedet blev nedsat, er
    et af mange triste foelger af udbredt politiker/ministertaabelighed i vort lille land , hvor lysten til at vaere med noderne gaar haand i haand med frygten for alm.sund fornuft og jordforbindelse.

  4. Af Dan H. Andersen

    -

    Det er endnu engang et velskrevet, afbalanceret og begavet indlæg fra Jacob Mchangama. Hvorfor har vi ikke en eneste liberal politiker i det danske folketing, der som ham kan basere sine meninger på nogle generelle liberale principper i stedet for denne regeringsgalskab, der vil blande sig i alt, stort og småt. Men er denne forebyggelseskommission og dens totalitære holdninger egentlig så langt fra holdningen hos flertallet af befolkningen? Det mest bekymrende er faktisk, at der ikke er en folkestorm. En meget stor del af den danske befolkning mener, at de i sundhedens og den offentlige morals navn kan bestemme, hvorledes andre mennesker skal leve deres liv. De har internaliseret Big Mama samfundet i en sådan grad, at de vil bestemme over andre menneskers liv – selvfølgelig med alle de bedste intentioner.

  5. Af Kurt Olsen

    -

    Forebyggelseskommision, Institut for folkesundhed, Visitationszone, udvisninger uden at blive stillet for en dommer, Statsøtte til bankerne, Lever jeg i DDR, eller er det bare noget der til forveksling ligner?

  6. Af Flemming Rickfors

    -

    Al forbudslovgivning findes kun fordi noget foregår eller kan forudsiges at ville forekomme. I det øjeblik det uønskelige ikke længere forekommer, forsvinder behovet for forbud.

    Det vi derfor skal overveje er alene de underliggende forbud. Er det, eller er det ikke, i strid med vor oprindelige sæt og vis at leve på?

    Tobak er en importeret uskik (i Europa i Frankrig 1556). Ud af vagten.

    Alkohol forekommer, så vidt vi kan se fra Ældre Edda og al tidlig lovgivning, kun som et rusmiddel brygget til højtider. Uden for højtiderne var det en ubegavet brug af føde. Vi har ikke noget fælles ord på oldnordisk og oldengelsk for ”tømmermænd”. Det kan skyldes at vi var dygtige til at fremstille Bjór, øl, gløgg og mjød, men også at forbruget var et helt andet. Det kan sagtens tåle en helt ny overvejelse, hvor den nuværende adfærd overhovedet ikke gengiver hvem vi er.

    Tag et godt kig i Henrik Harpestræng (Harpestreng, d. 1244)’s lille udgivelse ”Incipit libellus de arte coquinaria” eller Salome Sartorio’s kogebog fra 1616. Salt bruges hovedsagligt til at forlænge fødevarers levetid, og sukker (honning) er ekstemt kostbart. Smag ændrer sig. Det gør opfattelsen af hvad god og dårlig smag er også. Ingen bør være uenig i at vore nuværende fødevarer, og den vis vi forbereder dem på, ikke kan gøres bedre. Her kan forbud klart hjælpe med at ændre opfattelsen af god smag, og det ikke mindst fordi vi i virkeligheden ikke har særlig god viden om hvad vi propper i munden.

    Stik en finger i jorden og se dig selv i spejlet. Du tror vel ikke selv på at de danske nogensinde bliver en salatædende fåreflok, og det er vel kun personer med et kemisk afhængighedsproblem, der vil råbe op om umyndiggørelse i håbet om at undgå ændret adfærd.

    Den sociale skævvridning i hele dette spørgsmål, og den er beviseligt reel, gør at vi der leder, må lede fra første række med eksempel. Det gør vi ved ikke at opfatte forbudslovning på dette område som umyndiggørelse og inddragelse af frihed, men som lovgivning af vor rette set og vis at leve på.

    Løsningen for os er jo i langt de fleste tilfælde gulerødder med en hængende pisk i baggrunden. Mon ikke det samme vil ske her.

  7. Af H Albeck

    -

    Helt enig – politikerne er folkets værste fjender.De tiltusker sig mere og mere magt.
    Var det ikke den nuværende regerings målsætning at flere afgørelser skulle ud til folket og centraliseringen stoppes.
    Det modsatte er sket. Set bl.a. helt klart indenfor sundhedsområdet.
    Det største problem for os liberalister nu er , at vi har ingen alternativer at stemme på ved et kommende valg.Der findes ingen partier Danmark der med rette kan kalde sig liberalt.
    Jeg håber der dukker et op inden næste valg.
    Fogh har forvaltet sit mandat dårligt , selvom han nok vil sige , at han har hindret et værre alternativ.
    Alle partier er lige centralistiske

  8. Af Troels Adrian

    -

    Kære Jacob Mchangama,

    Glimrende indlæg, som sætter tingene utrolig godt i perspektiv, omend jeg har et par anker:

    1) Det er nok en smule anstrengt at sige, at kun skandinaviske velfærdsstater har et betragteligt økonomisk incitament til at regulere via forbud for at øge den forventede levealder osv. For det første findes der ikke et sundhedssystem i den såkaldt udviklede del af verden, der ikke er statsstøttet i udpræget grad, så selv ikke-velfærdsstater som de angelsaksiske demokratier har stort incitament til at spare på sundhedsudgifterne via sådanne tiltag. Det ses da også i USA via fx den stadige stramning af diverse rygelove og ikke mindst New York Citys nylige forbud mod anvendelse af transfedtsyrer i fødevarer.

    For det andet må alle lande må formodes at have dette incitament, om ikke andet så pga. ønsket om øget produktivitet og konkurrenceevne (begreber, som er uløseligt knyttet til sundhed).

    2) Jeg kan godt følge din argumentation mht. fed mad, motion og andre “personlige” valg. Men når det kommer til rygning kan man godt argumentere liberalt for, at et forbud, eller i hvert fald kraftige restriktioner, kan være på sin plads. Juridisk kan rygning bestemt henregnes under “nuisance”-begrebet fra common law, som jo netop foreskriver, at staten har ret til at regulere folks råderet over deres ejendom (og dermed deres krop), såfremt deres brug af denne råderet er til gene eller skade for andre.

    I økonomisk teori siges det så, at sådanne “eksternaliteter” kan internaliseres i markedet (i dette tilfælde, markedet for rygning) ved brug af kompensation, uden at dette marked derfor bliver uligevægtigt. Desværre er det ikke praktisk muligt at regulere markedet for rygning via kompensation (skulle rygere tvinges til at give ekstra lommepenge til deres børn?), så restriktioner på, hvor rygning må forekomme er derfor en rimelig løsning.

    Mange hilsner,
    Troels Adrian

  9. Af Jacob Mchangama

    -

    @Troels Adrian:

    For så vidt angår rygning kan der argumenteres for at forbyde rygning på offentligt ejede steder men IKKE på privatejede. Nuisance begrebet ville blive perverteret hvis det gav offentlige myndigheder ret til at bestemme, hvorvidt en ejer af et privat etablissement vil tillade rygning eller ej. Om folk så vil komme på stedet eller søge et røgfrit alternativ må så være en fri beslutning for den enkelte.

  10. Af Troels Adrian

    -

    Goddag igen,

    Dette er ikke for at være polemisk, men blot for at få en fuld forståelse for dit synspunkt: i tilfælde af husstande med børn, hvor forældrene ryger, hvad ville så være udkommet af dit argument? Her kommer ikke-myndiges rettigheder vel før den private ejendomsret?

    Mvh

  11. Af Jacob Mchangama

    -

    @ Troels Adrian:

    Nu tager jeg udgangspunkt i rygeloven, som jo ikke (endnu) omhandler private hjem, så her kommer spørgmsålet om børn ikke ind i billedet. Når det så kommer til børn så mener jeg det er en uskik hvis forældre ryger mens de har småbørn, men jeg mener ikke denne uskik vejer tilstrækkelig tungt til at forbyde forældre at ryge i eget hjem såfremt de har børn. Det ville jeg anse som et alt for vidt indgreb i privatlivets fred og den private ejendomsret.

  12. Af Hans Julestjerne

    -

    @Flemming Rickfors

    “Den sociale skævvridning i hele dette spørgsmål, og den er beviseligt reel, gør at vi der leder”

    Jeg er ikke ansat hos dig, og vil meget gerne have mig frabedt at du skal lede mig noget som helst sted, tak.

    “må lede fra første række med eksempel.”

    Uhh, jamen led da endelig med et eksempel. Så kan jeg stå og se på om jeg gerne vil leve som dig.
    Men jeg vil gerne have lov til selv at bestemme, om jeg kan lide det jeg ser, tak!

  13. Af C. Hansen

    -

    Som altid en god blog.

    Personligt er jeg godt træt af “Big Mother” samfundet, som baserer sig på konstante forbud. Sverige ligner snart et forbillede for et frit samfund.

    Lad forretningerne bestemme hvornår de vil holde åbent, og lad befolkningen få deres frihed til at vælge hvordan de vil leve.

    Det er derfor sørgeligt, at se en regering som burde arbejde for friheden til at vælge konstant indfører forbud og regler der begrænser friheden. Der er vel næppe et område hvor den nuværende regering ikke har begrænset frihedsgraden.

  14. Af Thomas Rasmussen

    -

    Helt enig med Jacob M. Denne overflødige forebyggelseskommission med en gal formand i spidsen kommer med de helt forudsigelige forslag om forbud og afgifter som altid er det mest kreative som sådanne embedsmænd kan finde på. Hvornår mon disse sundhedsfascister og også politikerne forstår at lang levetid ikke er lig med høj livskvalitet? Prøv at besøg et alderdomshjem og se hvor mange af de ældre som sidder bundet til en kørestol med et tomt udtryk i øjnene. Hvad har det med livskvalitet at gøre? Forskelligheden har altid være nævnt som en af forcerne i vores samfund, så hvis man vil uniformere alle danskerne er man helt galt afmarcheret. Har man forøvrigt regnet på hvad disse livsstilssygdomme koster landet kontra de omkostninger som landet vil få til pensioner og andre sociale omkostninger hvis folk lever f.eks. 3 år længere??

  15. Af Sinep Potenson

    -

    Fin klumme Jacob.

    Vi bevæger os tættere og tættere det kommunistiske samfund!

    Formanden for denne kommision har naturligvis aldrig været ude i det virkelige liv og har allerede gjort en stor karriere som formynder af vores liv og levemåde.

    I kan se hendes CV her:

    Født i 1961

    Direktør i Anvendt Kommunalforskning (AKF) siden 2005

    Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1989 og ph.d. fra Københavns Universitet i 1997.

    Tidligere erhverserfaring omfatter:
    – Forskningschef, professor, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

    – Docent, seniorforsker, Anvendt Kommunalforskning (AKF)

    – Forsker, Danmark Miljøundersøgelser (DMU)

    – Gæstestuderende, University of California

    Øvrige tillidsposter:

    – Medlem af “Klimakommissionen” 2008 – 2010

    – Formand for betyrelsen for “FOKUS” 2007 –

    – Medlem af “Det Miljøøkonomiske Råd” 2007 –

    – Medlem af bestyrelsen for “Kommunernes Jubilæumsfond af 1995” 2006 –

    – Medlem af “KREVI’s Rådgivende Udvalg” 2006 –

    – Medlem af bestyrelsen for “SEDIRK” 2005 – 2007

    – Medlem af “Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Yngre Forskere 2005 – 2006

    – Medlem af “Forskningsrådet for Samfund og Erhverv” 2004 –

    – Medlem af “Det Rådgivende Energiforskningsudvalg” 2003 – 2007

    – Medlem af “Forskeruddannelsesrådet under Forskningsministeriet” 2000 – 2004

    – Medlem af “Miljøministeriets Rådgivende Forskningsudvalg” 2000 – 2003

    – Medlem af “Forskningsministeriets arbejdsudvalg om dansk registerforskning” 2000 – 2001

  16. Af Lars Andersen

    -

    Glimrende indlæg!

    Jeg vil tilføje at jeg synes kriminalitetsperspektivet har været fraværende i debatten om forbyggelseskommissionen forslag.

    I modsætning til de gode bedsteborgere i kommissionen er det som bekendt ikke alle danskere der er lige dygtige til at følge lovens bogstav, og jeg gruer for tanken om den massive kriminalitet som f.eks. et totalforbud mod tobak vil medføre (som det vitterligt er foreslået af mindst et af kommissionens medlemmer). Jeg tror det er rimeligt at drage en parallel til spiritusforbudet i 20’erne og 30’erne i USA, og det løb ikke stille af.

    En anden pointe er omkring de økonomiske argumenter. Før nypuritanismen vandt indtog (dvs. i 90’erne) var det almen viden at udgifterne til tobaksrelaterede sygdomme så rigeligt blev opvejet at indtægterne fra afgifterne på tobak. Man hører den del længere, selv om det næppe har ændret sig – det er bare ikke populært at sige længere.

  17. Af Jesper Skov

    -

    Rigtig godt indlæg. Desværre har der været alt for få indlæg af denne type. Hvor er alle de borgerlige-liberale henne? Hvor er deres opråb og protest mod denne vanvittige forbudskommission, der vil umyndiggøre os borgere i en grad, der vil gøre bolsjevikken Lenin helt salig.

    Hvis denne skræmmende udvikling fortsætter, så er jeg den der er rejst. Måske til en af de tyske kantoner i Schweiz eller måske endog flytte ned til en af de tysktalende byer i Namibia.

    Men jeg håber ligesom dig, at en stor del af befolkningen vil protestere kraftigt over de forslag som den reguleringsliderlige kommission vil anbefale til marts.

  18. Af theis Aagaard

    -

    Kære Jacob,

    Indledningsvist vil jeg sige at jeg altid nyder at læse dine indlæg, der som regel kan sætte tanker i gang.

    I forhold til dette indlæg mener jeg dog at du bliver en smule for unuanceret:

    ”Der er behov for, at forudsætningen for politisk regulering i form af forbud og restriktioner begrænses til handlinger, som skader andre.”

    Jeg anser ovenstående som et af dine centrale argumenter men, hvis jeg skal tage ”den logiske konsekvens” og følge det hele vejen ud, så bør vi vel også legaliserer:
    – alle former for hårde stoffer,
    – brugen af transfedtsyrer i fødevarer,
    – alle former for ftalater i plastik,
    – retten til at bære skydevåben og
    – ophæve påbuddet om at bruge sikkerhedssele.

    Listen kunne fortsættes men min pointe fremgår vist.

    At påstå at vi alle er ressourcestærke og træffer rationelle beslutninger (det omvendte argument ift. hvad du skriver om kommissionen), er en forsimplet antagelse som er blevet tilbagevist gang på gang, se eventuelt bogen ”Nudge” for en god fremstilling af vores manglende frie vilje.

    Her kommer forfatterne i øvrigt også med et godt bud på hvordan vi, uden brug af forbud, i mange situationer kan forbedre borgerens valg betragteligt.

    Venlig hilsen
    Theis

  19. Af Vivi Andersen

    -

    Er der nogen der har kendskab til om dødsfald forårsaget af rygning er blevet færre i antal ?

    Nu er der efterhånden gået en hel del år siden slaget mod røgen blev indledt.

    Nu er der vel gået så tilpas lang tid at vi med rimelighed kan formode at der foreligger nogle resultater som vil vise, at færre dør p.g.a. røg.

    Eller ?

  20. Af Jonas B

    -

    Hej Jacob Mchangama,

    du er tavs om Gaza. Vi er mange der godt kunne tænke os at høre din mening om det fra et internationalt lovperspektiv.

    Det er da påfaldende at du ikke endnu har taget emnet op. mens præster og andet godtfolk sidder og kommer med det ene blogoplæg efter det andet om emnet.

    Hvorfor så stille?

    Anyway, vi ville synes det var rigtig spændende at høre dit syn på Gaza i disse dage.

  21. Af A. Toft

    -

    Kære Jacob.

    Jeg skriver netop nu sociologiopgave om netop emnet: ’social ulighed i sundhed’, på statskundskab. Sundhedsfaglig personale og andre folkesundhedsvidenskabelige forskere har tilsyneladende alle et solidarisk syn på sundhedssystemet (jf. Sigurd Lauridsens definitioner). Der er brug for et mere libertansk syn: vi fokuserer på lighed, men hvor er ligheden i frihed? Det hedder handlefrihed, ikke handlelighed.
    Hvis det ikke var for weberiansk værdifrihed, ville jeg vedlægge denne blog som anbefalinger til hvad der bør, eller ikke bør, gøres for den sociale ulighed i sundhed.

    Mange tak for en god blog!

    A.Toft

  22. Af per pedersen

    -

    vi får et langt liv allesammen.

    og det vil føles meget, meget langt!

  23. Af Henrik Jensen

    -

    Hej Jacob.
    Super blog. Kunne ikke være mere enig! Men…
    artikel 168 stk. 5, i LISSABONTRAKTATEN slår fast at:

    ”Europa-Parlamentet og Rådet kan ligeledes…… vedtage tilskyndelsesforanstaltninger
    med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden….. samt foranstaltninger med direkte henblik på beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak og alkoholmisbrug.”

    Så det kan vist ikke betale sig at diskutere de to ting! Afskaffelsen af den personlige frihed er blevet ophøjet til et traktatfæstet mål for EU!

  24. Af Finn Bjerrehave

    -

    Sikkerhed fysisk og sundhedsmæssigt støj møj mv., er nok et godt sted at begynde. Politiet som er først på alle skadesteder optræder altid med deres bare hoveder, hvor alle andre har hovedbeskyttelse på der kan startes. Sikkerhedsudstyr som faldseler er ikke standart hos hverken bygningsarbejdere eller brandmænd, her kan der også lægges en start. Arbejdstilsynet som skal i år spare 70 mill., beviser nedpriotering af sikkerhed på arbejdspladsen, og da man ikke kan indberette dårlig sikkerhed til arbejdstilsynet, er virkeligheden fuldendt, teorien bliver aldrig omsat til den praktiske daglidag. Min påstand er det er svært at finde den arbejdsplads hvor sundhed sikkerhed er 100%. VH.Finn Bjerrehave Vig

  25. Af Torben Petersen

    -

    Forrebyggelseskommisionen kunne egentlig bare foreslå, at vi alle indbetaler 100 pct. i skat og at staten herefter uddeler pengene, så ingen mere er ressurcesvage. For det er jo de ressurcestærke der klarer sig bedst i helsejagten!

  26. Af J. Fastrup

    -

    Flot! Jeg er helt enig. Problemet er at den personlige frihed ikke er en mærkesag i dansk politik. Intet parti har i de seneste år talt for friheden og der er tilsyneladende frit slag for samfundets omklamring af borgerne–naturligvis altid med en god hensigt. Hvis ikke vi snart får slået bremserne i kommer vores børn til at leve i et totalitært overvågningssamfund.

  27. Af Finn Bjerrehave

    -

    Venstre har nu med de sidste 7 års lovgivning, overtaget den personlige og offentlige frihed, og deraf har vi os at rette.Dette faktum bliver aldrig ændret, nu mangler vi kun videoovervågning i soveværelset, så hvis vi ikke dyrker respektabel sex, bliver det et domstolsproblem, og afdrages over vores nem konto, og tak for kaffe bliver glæden ved centralvarmen i helvede når vi dør.VH.Finn Bjerrehave Vig

Kommentarer er lukket.