International domstol tager magten

Af Jacob Mchangama, Justitia 30

Dette blogindlæg bliver også trykt som kronik i dagens avis. 

Her i landet fornemmes en stigende grad af skepsis overfor den stadigt mere fremtrædende rolle, internationale menneskerettigheder har fået i det politiske liv. En udvikling, der i høj grad skyldes den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Domstolens dynamiske fortolkning betyder, at den ikke lægger afgørende vægt på ordlyden af EMRK eller den forståelse af konventionen, som staterne forudsatte på tidspunktet for dens vedtagelse. EMD har derimod fastslået, at konventionen udgør et ”levende instrument”, som skal fortolkes i henhold til ”nutidige forhold”. Problemet med denne fortolkningsstil er, at der i mange tilfælde ikke er nogen objektiv eller forudsigelig standard for, hvad en fortolkning i henhold til ”nutidige forhold” medfører.

Der er en lang række eksempler på, at EMD er nået til resultater, der er overordentligt svære at forene med både ordlyden af og det tiltænke formål bag EMRK. EMD har således skulle tage stilling til, hvorvidt foreningsfriheden forbød visse former for eksklusivaftaler. Af forarbejderne til EMRK fremgår det klart, at foreningsfrihedens ikke skulle inkludere et sådant forbud. På trods heraf fandt EMD, at ordningen krænkede EMRK. Det kan anføres, at folkeretten ikke lægger samme vægt på forarbejder, som det er tilfældet i det danske retssystem. Folkeretten lægger bl.a. vægt på en bestemmelses sammenhæng og ”genstand og formål”.  Men det er svært at pege på, at disse hensyn nødvendigvis skulle føre til en fortolkning i direkte modstrid med forarbejders klare ordlyd i ovennævnte sag.

I en anden sag fandt EMD, at et støjende diskotek krænkede en nabos ret til respekt for hjemmet i artikel 8. Denne bestemmelse beskytter også mod indgreb i privatlivet og er således et værn mod vilkårlig brug af hemmelig overvågning, ransagninger og øvrige vidtgående tiltag. Bestemmelsen var derimod ikke tiltænkt at beskytte mod uundgåelige dagligdags gener. EMD har således udvidet anvendelsesområdet for EMRK sådan, at konventionen nu indirekte finder anvendelse i konflikter mellem private borgere. Dermed er staterne forpligtede til at gribe ind i en lang række forhold, som tidligere ville have været overladt til ordinær lovgivning. I en sag mod Andorra tilsidesatte EMD således en bestemmelse i et testamente da den ifølge EMD var diskriminerende.  EMDs dynamiske fortolkning betyder, at EMRK nu finder anvendelse på områder såsom adoptions- samværs- og forældremyndighedssager, bolig- og planlovgivning, miljøpolitik og socialpolitik. På sidstnævnte område har EMD bl.a. fastslået, at sociale ydelser kan være omfattet af den private ejendomsret.

Denne udvidelse af EMRK hviler på en mere eller mindre vilkårlig anvendelse af doktrinen om, at EMRK er et ”levende instrument”. En doktrin hvis indhold i sidste ende afhænger af et flertal af dommeres subjektive præferencer i forhold til udfaldet af konkrete sager.

EMDs aktivisme medfører en række alvorlige problemer. EMRK er forhandlet af demokratiske stater med et folkeligt mandat. Medlemsstaterne har således afgivet suverænitet ud fra en betragtning om, at visse rettigheder er så væsentlige, at man er villig til at lade sine demokratiske institutioner være bundet af en international domstols afgørelser. Men når EMD konstant udvider anvendelsesområdet for EMRK, opstår et demokratisk problem. EMD påtager sig kompetencer, som ingen medlemsstat havde mandat eller hensigt til at afgive. Det er særligt problematisk, når EMD beskæftiger sig med mere trivielle sager som testamenter, sociale sikringsordninger og by- og boligplanlægning. De fleste spørgsmål på disse områder kan ikke meningsfyldt løses ud fra en rettighedstilgang. De er i deres essens politiske eller privatretlige, og skal løses på demokratisk vis eller af borgerne selv. I det omfang, EMRK skal udvides med nye rettigheder, bør det være staterne selv, der vedtager dette via tillægsprotokoller. Forbud mod dødsstraf og retten til undervisning er således rettigheder, der efterfølgende er blevet en del af EMRK. EMDs praksis underminerer også retsstatspincippet om forudsigelighed. Når retsstillingen konstant ændres så hverken borgere eller stater kan vide sig sikre på, hvorledes EMRK skal forstås, bliver det svært at indrette sit nationale retssystem således, at det respekterer EMRK. Denne tilstand medfører også at advokater og borgere har en tilskyndelse til at føre tvivlsomme sager i håbet om, at EMD vil ”udvikle” EMRK og give dem medhold. Det medfører en uheldig judicialisering af alskens spørgsmål som domstole ikke er egnede til at løse.

Hvad er så løsningen på dette problem? Professor Mads Bryde Andersen har i en vigtig kronik for et par år siden foreslået, at Danmark ophævede den lov, der inkorporerer EMRK i dansk ret. Denne løsning er dog efter min mening ikke ønskværdig. Selvom EMD har truffet en lang række tvivlsomme afgørelser, spiller EMRK og EMD en vigtig rolle. EMRK består helt overvejende af klassiske frihedsrettigheder, der udgør rammen for ethvert liberalt demokrati. De begrænsninger som EMRKs rettigheder i deres oprindelige forståelse opstiller for statsmagten, sikrer en basal grad af frihed og retssikkerhed, som enhver fri borger bør nyde som en selvfølge. EMD har i en række domme været afgørende for bl.a. at sikre ytringsfriheden og holde stater ansvarlige for vilkårlige frihedsberøvelser og tortur.  Det er i sådanne sager, at EMRK og EMD har deres berettigelse som en vigtig juridisk sikkerhedsventil overfor tiltag, der griber for voldsomt eller vilkårligt ind i borgernes frihedssfære og retssikkerhedsgarantier.

Når det kommer til Danmark, bliver EMRKs rolle særlig interessant da grundlovens rettighedskatalog er meget begrænset. Der er for eksempel ikke nogen beskyttelse mod tortur eller vilkårlig retspleje. Ytringsfriheden beskytter nok mod censur, men ikke mod efterfølgende sanktioner. Derfor har det primært været EMRK, danske domstole har anvendt, når statsmagten er gået for langt i forhold til borgerens basale frihedsrettigheder.

Da en chefredaktør og to journalister fra Berlingske Tidende blev frikendt for at have videregivet fortrolige oplysninger i Grevil sagen var det således med henvisning til EMRK – ikke grundloven. Det var også EMRK, der medførte, at Højesteret i tunesersagen fastslog, at der ikke var det fornødne grundlag for frihedsberøvelse, da der ikke havde været tilstrækkelig adgang til at imødegå PETs beviser. Det er karakteristisk at danske domstoles fortolkning af EMRK er mere i tråd med dansk retstraditions tilbageholdende domstolsprøvelse end EMDs dynamiske stil. Danske domstole anvender således EMRK som en nødbremse, når det er evident, at statsmagten går for langt. Ikke som en nyskabende gaspedal, som det i et vist omfang er tilfældet for EMD. Man kan diskutere, om danske domstoles meget tilbageholdende rolle er for konservativ i en retsstat baseret på magtens tredeling. Men en mere tilbageholdende fortolkningsstil er trods alt at foretrække frem for den alt for aktivistiske, da grundlaget for domstolsprøvelse kan udvides af lovgiver.

Såfremt EMRK ikke længere udgjorde en del af dansk ret, ville danske domstole ikke længere kunne anvende EMRK til at tilsidesætte bestemmelser i dansk ret, der strider mod basale frihedsrettigheder. Det vil være et retssikkerhedsmæssigt tab. Prisen for at gøre sig (delvist) fri af EMDs aktivistiske fortolkning ville derfor være højere end gevinsten, man opnår derved.

En anden måde at tæmme EMD på kunne bestå i at fastlægge nogle fortolkningsprincipper, som EMD skulle lægge til grund. Medlemsstaterne i Europarådet kunne vedtage en tillægsprotokol til EMRK, der fastslog, at EMD skulle anlægge en ordlydsfortolkning og i den forbindelse lægge vægt på de forudsætninger, som medlemsstaterne har lagt til grund for EMRKS anvendelsesområde. Et sådant forslag ville langt fra være ukontroversielt. Dels ville modstandere kunne påpege, at forslaget vil bryde med folkeretlige fortolkningsprincipper, samt medføre et tab af velerhvervede rettigheder. Der ville også stadig være afgørelser, hvor hverken en ordlydsfortolkning eller forarbejder gav et klart svar på en given sag. Juraen kan således aldrig gøre sig fuldstændig fri af politik. Særligt ikke når det kommer til mere normative rettigheder som menneskerettigheder. Men man ville trods alt få markeret nogle vigtige principper og dermed få opstillet nogle grænser for EMD. Det ville på én og samme tid styrke demokratiet og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder, som EMRK og EMD er sat i verden for at forsvare.

30 kommentarer RSS

  1. Af christian overland

    -

    Tak for en fin artikle i berlingske “intenrnational domstom tager magten.

    mvh
    chr.o.

  2. Af jenni christensen

    -

    Jeg læste den i går aftes.
    Og jeg har selvfølgelig en række kommentarer, men afsætter ikke tid lige nu til dem.
    Det kommer.

  3. Af Jens Hansen

    -

    Et glimrende blog-indlæg fra Jacob Mchangama, som rejser en helt nødvendig debat om EMD’s aktivisme, og den vilkårlighed der efterhånden præger domstolens afgørelser.

  4. Af jenni christensen

    -

    Jens Hansen
    20. februar 2009 kl. 14:03

    @
    Det er en kronik.

  5. Af Kristian Andersen

    -

    Jeg vil til al tid foretrække sådan en Domstol frem for at vores Politikere kan slippe afsted med alt! De er godt igang og det er kun fordi vi netop har en sådan domstol at de stadig tildels overholder menneskerettighederne.

  6. Af Speak Moslem

    -

    What’s the weather like in Iraq?

    Well it’s either sunni or shiite….

  7. Af Stephan Engberg

    -

    Hvis EMRK skal kunne kritiseres, så burde det være på sin plads at få rettet op på manglerne i den danske Grundlov.

    Så længe vi ikke selv kan rydde op er vi nødt til at have retsstaters støtte hertil.

    Hvis Grundloven derimod var indrettet til at beskytte borgerne kunne man tillade sig at være væsentligt skarpere med kritikken – ikke mindst mod de seneste års stadigt mere voldsomme overgreb og magtglidning væk fra Folkestyre og domstole til og foranlediget af initiativer foretaget af embedsmandssystemet.

    Danmark skal feje for egen dør førend man brokker sig over skraldemandens kvalitet.

  8. Af Pierre Bandin

    -

    Der er mange jurister og jurastuderende, der har en HØJ faglighed. Men er LIGEGLADE med dem, det hele handler om; de i den konkrete juridiske sag involverede MENNESKER.
    Det er FAGLIGHEDEN, der er i højsædet.
    Det er synd & skam.

  9. Af Enzo .

    -

    Hvad skal vi med EMD ? Hvorfor kan vores egen domstole ikke tage hensyn til EMRK ? Hvor mange mennesker sidder i EMD ? Hvordan er de udvalgt ? Hvad er deres baggrund og kvalifikationer ? Det bør jo ikke være jurister med middelmådige karakterer fra middelmådige universiteter med korte middelmådige civile karrierer bag sig. Hvis EMD ikke kan nedlægges må det besættes med de absolut bedste fagfolk der er, at finde i Europa, efter modellen fra den amerikanske højesteret, hvor dommerne er velkendte for offentligheden, og tilhører den absolutte elite. Der skal naturligvis ikke tages hensyn til nationalitet. Hvis de bedste 27 dommere er at finde i Danmark, så er det dem som udvælges.

  10. Af Niels B. Larsen

    -

    Det eneste EMRK opnår med den aktivistiske linie er at mindske tilliden til sig selv – og menneskerettighedernes berettigelse.

    Hvad med stedlige befolkningers menneskerettigheder, som ofte trædes under fode når notoriske forbryderes udvisning bremses af EMRKs tvivlsomme afgørelser?

  11. Af William Afham

    -

    jenni christensen skriver:

    “Jeg læste den i går aftes.
    Og jeg har selvfølgelig en række kommentarer, men afsætter ikke tid lige nu til dem.
    Det kommer.”

    Tusind tak for din meddelelse. Selvfølgelig har du kommentarer. Ingen her
    i landet ville kunne finde ro, hvis ikke du bidrager til debatten og det må være rart at være så selvhøjtidelig at meddele dette til os andre.

    Bemærk iøvrigt, at indlægget BÅDE er en kronik og et blogindlæg, som det fremgår af denne tekst.

    “Dette blogindlæg bliver også trykt som kronik i dagens avis. ”

    Men igen: hvor ER det godt du kan finde tid til at kommentere sagen senere. Og især at alle andre ved det. Tusind tak.

    Iøvrigt har forfatteren til såvel blog som kronik fuldstændig ret i sin analyse.

  12. Af Torben Petersen

    -

    God kronik der sætter fucus på problemet med, at retssikkerheden blæser i vinden – efterhånden. Vanskelig forudsigelighed i nationale politiske beslutninger og efterfølgende nationale domstolsprøvelser der udhules. En ting som ikke medtages i kronikken er imidlertid den uforholdsmæssige lange tid der medgår til en domstolsafgørelse, når først alle nationale domstolsåprøvelser skal udtømmes, inden sagen langt om længe kan trækkes yderligere i langdrag i EMD. Det samlede, tidsmæssige forbrug er helt vanvittigt…

    Men tak alligevel til EMD for entydigt i 2002 at have forbudt det stærkt islamiske tyrkiske parti “Rafa Partisi”…et vink med en vognstang om, hvad der venter EU hvis Tyrkiet nogensinde optages.

  13. Af jenni christensen

    -

    William Afham
    20. februar 2009 kl. 15:56

    @ Tag det ikke SÅ ilde op.
    Jeg har set bloggerens juridiske udlægninger på andre oplæg.
    Min “bemærkning” var såmænd blot et velment, “varsomhed”.
    Der er MANGE nødvendige bemærkninger til den fremstilling.

  14. Af jenni christensen

    -

    William Afham
    20. februar 2009 kl. 15:56
    “Bemærk iøvrigt, at indlægget BÅDE er en kronik og et blogindlæg, som det fremgår af denne tekst.
    “Dette blogindlæg bliver også trykt som kronik i dagens avis. ” ”

    @
    Ja, det er jeg ganske opmærksom på. Og der fornægter juristen (bloggeren) sig jo ikke i sine formuleringer – der ikke er ganske retvisende.

    Han skriver her: “Dette blogindlæg bliver også trykt som kronik i dagens avis.”

    Bliver!!

    Jeg læste kronikken IGÅR aftes kl 22.30. Og den var betegnet “kronik”.

    I dag. Længe efter at papiravisen ER på gaden, opretter bloggeren en blog, kl 12.30, hvor han sætter den allerede i papiravisen, udkomne kronik på bloggen – men udtrykker sig – ikke særligt præcist – om rækkefølgen.

    Det kan lyde som pedanteri fra min side, men tænk lige på, at kronologi, og hvorvidt noget udtrykkes fordrejet eller det udtrykkes strengt korrekt, er vitale parametre i ALT hvad, der handler om RET.

    Som er trådens tema.

  15. Af jenni christensen

    -

    Niels B. Larsen
    20. februar 2009 kl. 15:37

    @
    Det er mit indtryk, at det kan bero på en parts indflydelse på personalet på landets [eks.vis det danske] kontor dernede.

    Proceduren i sagerne er ikke, som vi går og tror.

  16. Af Stephan E

    -

    Jeg vil egentligt tage skridtet videre end ovenfor.

    Selvom jeg er enig i den grundliggende kritik af at en overnational domstol ikke skal have ret til at tiltage sig mere magt og dermed blive en egentlig politisk institution, så er der 2 sider af det spørgsmål.

    Eftersom den indenlandske retssikkerhed klart er stærkt faldende i de fleste “demokratier” lande, så er modstrømninger hertil både nødvendige og ønskelige.

    I takt med at forbuds- og kontrolstaten erstatter en stat orienteret mod sikring af frihed for den enkelte og fornyelse af samfundet har afhængigheden af overnationale domstole som “Rights of Last Resort” fået tiltagende betydning.

    Ja, i praksis vil disse domstole svække deres legitimitet hver gang de går videre end “nogen” mener er acceptabelt, men samtidig er disse “nogen” også ofte dem som går ind for overgrebsagtige tiltag på “andre” og netop det som ERMK er til for at beskytte imod.

    Af mangel på indenlandske retssikkerhed er f.eks. den Europæiske Menneskerettigheds Domstol en af de sidste bolværker.

    Begge dele har behov for reformation – det indenlandske mere end det overnationale.

  17. Af Stephan E

    -

    En kommentar til årsagerne bag udviklingen.

    Jeg ser 3.

    Dels det tiltagende forsøg på at skabe økonomiske rettigheder, hvilket jeg mener en domstol skal holde sig langt væk fra. Omfordeling er og bliver et politisk stridspunkt – ikke noget som kan fastlægges som ret. Et samfunds skal ikke kun måles på hvordan det behandler sine svageste, men i praksis måles det først og fremmest på samfudnets evne til at generere den velstand som er forudsætningen for omfordelingen.

    Dels det næsten hysteriske frygt-for-Islam projekt. Ja, religion er en dræber. Men før angrebsbudet (missionsbefalingen) i Kristendommen er fjernet, hvordan kan man så kræve Islam skal ændre sig – og hvordan sker det med en gammel forældet redigeret bog som ikke indeholder procedurer til at ændre?

    Og sidst – men ikke mindst – den tiltagende teknokratisering af samfundet, hvor embedsmandssystemet tilraner sig mere magt fra både folkestyre og domstole. Dette er i praksis den farligste, fordi den underminerer retssikkerheden og samfundets evne til at skabe velstand og dermed velfærd. Når krybben er tom biddes hesten – hvad enten det kommer som udtryk som økonomisk eller religiøs “idelogi”.

    Så tilbage til retsstaten

  18. Af Stephan E

    -

    A propos – et helt aktuelt bevis i from af de danske myndigheders biometriske overgreb.
    http://politiken.dk/indland/article654376.ece
    http://www.180grader.dk/nyheder/DNA-registerlove_skal_ndres.php

  19. Af Niels B. Larsen

    -

    Hvis ikke det var så tragisk ville det være latterligt: http://jp.dk/udland/article1609912.ece

    Al respekt for den domstol er tabt. :-(

  20. Af jenni christensen

    -

    Det er vitalt nødvendigt for borgerne, at have et sidste sted, at gå hen og få sin ret, når borgeren har været igennem et forløb igennem ALLE lokallandets instanser, der har bestået i lokallandets myndigheders overtrædelser af borgerens basale rettigheder.

    Det er DERFOR MRD blev oprettet. Og den er mere nødvendig at have nu – end nogensinde.

    Men der er gået et skred dernede i selve behandlingen af Menneskeretsssagerne.
    Og det er det skred, der skal rettets op på.
    Punkter som:
    Hvem er nu de personer, der sidder dernede?
    Hvem har udvalgt dem fra hvert land?
    Er de styret af nogen- eller noget, når de afsiger afgørelser?
    Hvordan er SELVE proceduren i en Menneskerettighedsssag dernede idag?

    Jeg kan sige af egen erfaring, at der er forskel på, hvordan en sag modtages, hvis en sag kommer fra DK – end, hvis den kommer fra et andet EU-land. (konkret)

    Og den forskel beror på, at det danske kontor, som der jo er danskere ansat på, gør ganske anderledes, end på det andet EU-lands kontor – allerede ved modtagelsen af sagen.
    Dk dumper med et brag i den sammenligning.

    Når Domstolen ikke fungerer tilfredstillende, skal man ikke afskaffe domstolen.
    Man skal fjerne de uegnede inhabile ansatte – og antage nogle egnede, habile.

    Vi har alle, ALLE, som enkeltindivider vitalt brug for, at der ER en Menneskerettighedsdomstol, som vi kan ty til og “redde vores liv” hos, når/hvis lokallandets retsvæsen har optrådt inhabilt/inkompetent/korrumperet.
    OG DET SKER IKKE SJÆLDENT I DK:

    DET har vi MRD til, at samle op på, for os.
    Og det skal vi holde fast i, at DET sidste halmstrå – må vi IKKE miste.

    Og så skal det danske domstolsvæsen renses GEVALDIGT op i.

  21. Af J.P. Lorentzen

    -

    Tak til Jacob Mchangama for en velskrevet og yderst relevant advarsel mod Menneskerettigheddomstolens inflation af EMK.

    Professor Bryde Andersens konklusion paa Strasbourgerdomstolens ballonagtige udvidelse af anvendelsesomraaderne for Den Europaeiske Menneskeretighedskonventions relativt faa og overvejende principielle bestemmelser er , at vi for Danmarks vedkommende snarest muligt boer ophaeve den lov ,der inkorporerer EMK-komplekset som del af gaeldende dansk ret.

    Vi ville derved vende tilbage til den alm. traktatsretlige status for EMK , som gjaldt i de foerste mange aar efter dansk ratifikation, og som gaelder for de fleste af de andre europaeiske lande , der har tilsluttet sig EMK.

    Dette forekommer langt mere realistisk end JMs ide om en tillaegsprotokol , der skulle fastholde Strasbourgerdomstolens fortolkningsiver indenfor saedvanlige traktatretlige rammer.Ikke at dette ikke ville vaere udmaerket, men chancerne for at faa det gennemfoert ligger langt ude i taagen.

    En tredie mulighed kunne vaere fra dansk side, med eller uden forudgaaende tilbagekaldelse af vor tidligere ratification , at anmelde en serie af ratificatonsforbehold – i tillaeg til dem vi tidligere har deponeret – med det udtrykkelige formaal at fastholde vore forpligtelser alene som de fremgaar af EMKs ordlyd.

    Men Jacob Mchangama har virkelig ret. Noget boer goeres og goeres snart. Ogsa for at afvaerge ,at den oppustede EMK-ballon for alvor punkteres.

  22. Af jenni christensen

    -

    J.P. Lorentzen
    22. februar 2009 kl. 17:02

    @
    Jeg holder nu stadig på, at det er personalet dernede, deres procedure, deres fordækte procedure, der er noget galt med.
    Helt galt endda.

    Man skal gribe ondet, hvor ondet er – ikke knibe uden om dét.
    Ellers kaster du barnet ud med badevandet.

    Der skal rydtes op i staben dernede.
    Og så skal hele sagsbehandlings-proceduren have en hovedrengøring.

  23. Af Balther Jensen

    -

    They are all Hypocrites !

    Hypocrisy is the opposite of honesty, straightforwardness, truthfulness, and sincerity, all which are necessary for spiritual fitness. Hypocrisy is a negative moral quality motivated by selfish human attitudes and is traditionally referred to as having double face. It is an unnatural quality which reflects a lack of faith, a lack of love to Allah and his creation and a lack of respect to others. Hypocrisy is a serious heart disease severely affecting one’s spirituality and has negative social implications as well. Hypocrisy creates a gap between words and deeds and between deeds and intention. Its impact on relationships is disastrous. Hypocrites lie not only to other but also to themselves.

  24. Af Retsstaten » Blogarkiv » To principielle afgørelser - blogs.berlingske.dk

    -

    […] at sagen var tabt på forhånd for klageren. Men den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) juridiske aktivisme er netop slået igennem på dette område. EMD har således slået fast, at sociale ydelser under […]

  25. Af henrik døcker

    -

    Gad vist om Jacob Mchangama kender Bachs fantasi & fuga g-moll for orgel (BVWV 542)? Akkurat som kroniken om Strasbourg-domtolen begynder den dystert, kontemplativt, lettere uudgrundelig for aå i fuagen at blive let og optimistisk! Mærkeligt at han ikke forstår det store gode internationalismen har bragt os, og at bordet altså ind imellem fanger! I 2. halvdel af kronikken anfører han så mange argumenter for konventionen, at beænkelighederne fra begyndelsen vejres bort.

  26. Af Niels B. Larsen

    -

    @ henrik døcker

    Hvad er det lige for noget, “det store gode”, internationalismen har bragt os?

    Er det de udenlandske kriminelle, som oversvømmer samfundet efter de åbne grænser?

    Er det de vrangvillige indvandrere?

    Er det den mindskede selvbestemmelsesret, som diverse domstole og overnationale institutioner har påtvunget os?

    Er det den overdrevne humanisme?

  27. Af Abdullah bin Ladin

    -

    @ jenni christensen:

    Jenni !

    Nu maa du lige huske, at de danske jurister og Dommerer, har den daarligste uddannelse, og er de mest korrupte i hele den vestlige verden

  28. Af Lautsi v. Italy « Kristian Bro

    -

    […] Kronik af Jacob Mchangama omhandlende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Tagged som: EMD, EMRK, Jura, Menneskerettigheder Læg en kommentar Kommentarer (0) Trackbacks (0) ( abonnér på indlæggets kommentarer ) […]

  29. Af Menneskerettigheder kræver national forankring — Retsstaten

    -

    […] menneskerettighedsdomstolens aktivistiske fortolkning (som vil blive nærmere behandlet i et kommende blogindlæg) og den knopskydning af […]

  30. Af » Menneskerettigheter krever nasjonal forankring

    -

    […] menneskerettighetsdomstolenes aktivistiske fortolkning (som vil bli nærmere behandlet i et kommende blogginlegg) og den forgrening av […]

Kommentarer er lukket.