Sluterklæringen på Durban II sejr eller uheldigt kompromis?

Af Jacob Mchangama, Justitia 74

Sluterklæringen på Durban II er nu vedtaget. Staterne vil kunne kommentere på dokumentet på fredag men der vil ikke komme ændringer. Ifølge Per Stig Møller er dette en sejr for Danmark. Som jeg har nævnt tidligere mener jeg, at forbedringerne først og fremmest skyldes USA’s boykot. Men der var også brug for hårde forhandlinger for at gribe det momentum som boykotten medførte, når nu man valgte at blive. Og der skal ikke herske tvivl om, at Danmarks Geneve mission har gjort et kæmpe stort stykke arbejde. Snakker man med diplomater og NGO’er i Geneve er det tydeligt, at der står stor respekt om de danske diplomater, som er overordentligt velforberedte og velinformerede. Der er heller ikke tvivl om, at Danmark op til Durban II – og i det hele taget – kæmper en brav og oprigtig kamp for danske værdier som ytringsfrihed. Danskerne er således villige til at gå længere end andre EU-lande for ikke at svække ytringsfriheden, også når det medfører modvilje fra andre lande. Det kan vi være stolte af. Men på trods af den danske indsats mener jeg alligevel ikke, at slutdokumentet er en sejr, der ”på ingen måde går på kompromis med ytringsfriheden” som Per Stig Møller ellers anfører.   

Slutdokumentet indeholder en række paragraffer, som alle indeholder potentielle indskrænkninger af ytringsfriheden. Paragraf 12 tager afstand fra religiøs intolerance og vold i form af nedsættende stereotyper eller stigmatisering på baggrund af religion. Ved at henvise til en paragraf i Durban I sluterklæringen opfordrer paragraffen endvidere til at tage ”effektive midler” mod sådanne ytringer.  Opfordring til religiøs vold skal naturligvis ikke være tilladt. Men ”intolerance” på baggrund af stigmatisering og nedsættende stereotyper er ikke nødvendigvis omfattet af gældende undtagelser til ytringsfriheden, og kan derfor fortolkes som en svækkelse af denne rettighed.  

Paragraf 13 henviser til både gældende bestemmelser i henholdsvis Racekonventionen og Konventionen om Borgerlige og Politiske rettigheder, som begrænser ytringsfriheden når det kommer til bl.a. religiøst had og spredning af ideer der opfordrer til racemæssig diskrimination. Problemet med disse henvisninger er, at definitionen af disse bestemmelser og, hvordan de skal vægtes i forhold il ytringsfriheden er meget uklar. I den såkaldte Jersild-sag blev en dansk journalist dømt for at have udbredt racistiske ideer via et interview med nogle danske racister. Højesteret lagde i denne sag vægt på Danmarks forpligtelser efter Racekonventionen. Forpligtelser, der altså henvises til i slutdokumentet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt dog, at Højesterets dom var i strid med ytringsfriheden. Det er et godt eksempel på, at vidtgående forbud mod spredning af hadsk tale vil udgøre et indgreb i ytringsfriheden. Man må derfor vælge, hvilke af de to værdier, man vægter højest. Durban II sluterklæringen vælger at prioritere forbuddet mod hadske ytringer højere end ytringsfriheden.

Det understreges også af paragraf 69 i sluterklæringen, der forpligter staterne til ”fuldt ud og på effektiv vis” at implementere forbuddet mod hadsk tale m.v. i artikel 20 i konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder på alle nødvendige ”lovgivningsmæssige, politiske og juridiske niveauer”. Skulle Danmark følge denne forpligtelse ville Danmark muligvis skulle stramme eller ændre sin administration af gældende lovgivning, såsom racismeparagraffen i straffelovens § 266b. Spørgsmålet er så om en udvidende fortolkning af artikel 20 kan fortolkes som et forbud mod f.eks. Muhammedtegningerne. På en konference tidligere i dag spurgte jeg direkte den tidligere FN special rapporteur vedrørende racisme og fremmedhad – den i Danmark berømte og berygtede senegaleser Doudou Dienne – om han mente, at Muhammed-tegningerne ville være omfattet af forbuddet mod hate speech i artikel 20. Dienne har i lighed med OIC tidligere givet udtryk for at denne bestemmelse i højere grad bør beskytte mod ”islamofobi”.

Svaret var ja, for så vidt angår tegningen med bomben i turbanen, da denne ifølge Dienne udgjorde opfordring til diskrimination og religiøst had. Dette er ekstra relevant fordi paragraf 30 i den nuværende sluterklæring udtrykker støtte til netop FNs special rapporteurs indsats i kampen mod racisme, fremmedhad og relateret intolerance. Denne paragraf kan således af visse eksperter og stater fortolkes som en støtte til en udvidende fortolkning af hate speech, der inkluderer et forbud mod Muhammedtegningerne.

 Paragraf 28 i sluterklæringen fortjener også at blive nævnt. Denne paragraf opfordrer alle stater til at implementere alle forpligtelser stammende fra regionale og internationale konferencer, som de enkelte lande har deltaget i. Både de asiatiske og de afrikanske lande har holdt regionale konferencer op til Durban II, hvor ærekrænkelse af religion var centrale målsætninger. Landene i OIC har også holdt relevante konferencer, hvor ytringsfriheden har været under angreb. Disse lande vil derfor kunne bruge sådanne konferencer til fortsat at bringe ærekrænkelse af religion i spil. OIC lande, som Pakistan, Surinam og Syrien brugte da også i dag talerstolen til eksplicit at fremme en dagsorden med forbud mod ærekrænkelse af religion.

Selvom paragraf 54 og 58 – et specifikt og markant dansk fingeraftryk – understreger vigtigheden af ytringsfrihed i kampen for racisme, er der således masser af paragraffer der kan bruges til at så tvivl om rækkevidden af den gældende beskyttelse af denne centrale frihedsrettighed. Også i forhold til religionskritik, der – afhængig af øjnene der ser – kan fortolkes som forhånende overfor enkeltpersoner. Slutdokumentet har således mere karakter af ”damage control”, end en sejr eller styrkelse af ytringsfriheden. I diplomatiets verden er det en bemærkelsesværdig og prisværdig sejr. Særligt når man tænker på de kræfter Danmark og andre vestlige lande er oppe i mod. Spørgsmålet er bare om ”damage control” er tilfredsstillende, når det er ytringsfriheden, der står på spil.  

PS: De anti-israelske ytringer er fortsat både i går og i dag fra en lang række OIC-stater. Jeg har endnu ikke set det rapporteret nogle steder, men Danmark, Storbritannien og Frankrig udvandrede under Libyens tale, hvor det blandt andet blev gjort gældende, at Israel udfører folkedrab på palæstinenserne.

74 kommentarer RSS

  1. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Der blev skrevet: “Ytringsfriheden i Vesteuropa er så lang´fra absolut, men det at den ikke er absolut er jo ikke et argument for det rigtige i at Danmark eller andre lande skal harmonisere deres ytringsfrihed på et lavere niveau, blot fordi en harmonisering måske fører til at andre lande hæver deres standarder.”

    Jo, ytringsfriheden er absolut i et sandt demokrati, men også i et demokrati forsøger politikere og domstole at kvæle ytringsfriheden. I Danmarks tilfælde bruger man paragraf 266b. Fejlen er simpelthen, at mange forveksler jura med ret og frihed, men jura bliver alene anvendt til at undertrykke folket, ikke til at frigøre det!

    Det er da også tydeligt i dette forum, at man ser ytringsfriheden som et juridisk spørgsmål, men det er mere et magtspørgsmål. For kun hvor folket bestemmer, har folket ytringsfrihed, og alle andre steder er ytringsfriheden begrænset. De vesteuropæiske lande er ikke sande demokratier, for i alle disse lande er ytringsfriheden ved at blive kvalt; borgerne må ikke længere sige, hvad de mener om de fremmede, og der findes kun en tilladt historieopfattelse, og afvigende meninger tolereres ikke. Vesteuropa bevæger sig mod et Sovjet-EU, og kun et folkeligt oprør kan ændre kursen. Ytringsfriheden kan desværre ikke sikres gennem juraen, for juraen afskaffer ytringsfriheden.

  2. Af Ernst Olsen

    -

    Tak Jacob. Mange har gjort sig tanker om dette projekt: Durban 2. Også her. Men det kniber stadig med at finde den lykkerus som den danske ventrefløj befinder sig i efter vedtagelsen af dokumentet. At man blev på Durban 2. skulle være for at redde Conny Hedegårds projekt til dec.så det ikke ville lide skade ved EUs fravær, derfor valgte man åbenbart at tigge den øvrige verden, om at blive, og så HÅBE. Prisen blev, at alt hvad vi i vesten betragter som det naturligste af verden, det blev med store åbne SPØRGSMÅL vedtaget, og bliver nu betragtet som en verdensnyhed. Dermed havde en del af EU fulgt parolen, om at sætte sig på skødet af den muslimske verden. Det kan da være OKAY, såfremt man føler de nære bånd så store, så det kun er en lille hånsrækning. Venstrefløjen jubler jo især overfor et nyt alternativt dagsorden ræs i Danmark. Sidst var det Nato, og nu kan det hele drejes i forhold til især Islam.IMPONERET ER IKKE ORDET, at nogle har slidt i det det er til at fatte. Ellers er det bare misforstået.

  3. Af Retsstaten » Blogarkiv » Hvad med ofrene? - blogs.berlingske.dk

    -

    […] mit forrige blogindlæg gjorde jeg rede for, hvorfor sluterklæringen for Durban 2 ikke freder ytringsfriheden. […]

  4. Af Per Hansen

    -

    @49. Carsten Bern
    At de virkelige krænkere af menneskerettighder blot underskriver erklæringen uden at implementere dens målsætninger kan påvises ved at tage udgangspunkt i omtalen af religion. I lande som Saudi Arabien, Pakistan og Iran er det forbud at forlade islam.
    Erklæringen taler om at staterne bør forbyde tilskyndelse til religionshad, hvilket jo efter en gængs tolkníng burde forpligte muslimske lande til at forbyde hetz mod frafaldne og vantro, men chancen for det sker er jo lig nul, da ingen af disse lande vil ændre deres love, der gør frafaldne fra islam til ikke-personer, som er hjemfaldne til dødsstraf.

  5. Af ayarian kahlil

    -

    Selvfølgelig skal Danmark deltage i Durban 2. Krigere, voksne og andre modige folk ser altid eventuelle modstandere i øjnene. De vender dem aldrig ryggen ….ligesom USA, Israel, Canada, Tyskland og andre lande gjorde.
    Det er jo sådan lidt teenage “tøsedrengekrysteragtigt”, at ville stå udenfor døren, mens klassens “bøllebob” råber højt. Man kan jo heller ikke kommentere bagefter uden at stå som inkompetent.

    I Danmark er det let at vide hvem hinanden er, fordi det er let at ytre sig. Kun sådan lærer vi hinanden at kende på godt og mindre godt og kan navigere og vælge side. Der er en årsag til, at meget i DK er mere tilladt end i andre lande. Det er også meget lettere for politi og domstole at orientere sig. Man ved bedre med hvad og med hvem man har at gøre.

  6. Af Per Hansen

    -

    @55. ayarian kahlil
    Går du også ind for dialogmøder med nazister? Med pædofile? Eller Peter Lundin?
    Hvis ikke, hvorfor er shariastater, der stener utro kvinder så mere værdige til at blive hørt?

  7. Af ayarian kahlil

    -

    @ Per Hansen

    Når vi bliver ved at gå og vende ryggen til, jo mindre mulighed har kvinder der stenes og mænd der hænges for homoseksualitet for at blive hørt og set.

    Det er selvfølgelig for ofrenes skyld, at vi skal deltage i Durban 2. Der skal bringes lys på ofrenes forhold – på nazisternes, de pædofiles og mordernes ofre. Og det kan der kun, når vi ser det mørke og djævelske lige lukt ind i øjnene. Vi bliver nødt til at forholde os modige og måske se vore egen frygt og mishag i øjnene. Vi må ikke vige.

  8. Af Carsten Bern

    -

    PH, fint nok du kan identificere enkelte lande. Igen, fremhæver du den absolutte standard, frem for det at “hive” nogle lande med. Uden en Durban-aftale er der jo slet intet pres.

    Idealisme vs. pragmatisme.

  9. Af Kristian Andersen

    -

    Dem der er modstandere af dialog er som regel dem der ikke har helt rent mel i posen. Lig med, de er ikke villige til, at se indad og måske gøre op med egne skeletter!

  10. Af Tom Mosen

    -

    nu er jeg hværken religiøs, eller specielt imponeret over Irans interne eller externe sikkerhedspolitik, end at sige deres syn på menneskerettigheder.
    men jeg synes at det er en flot tale, der giver meget håb for multi-literalt dialog.
    det er sørgeligt at folk er så zenofobiske at de ikke tager sig tid til at læse hvad det er han rent faktisk siger.
    men fra mit synspunkt er Iran ikke meget bedre end Israel, og omvendt, når det kommer til at påberåbe sig retfærdighed, i kærligheden, fælleskabets og broderskabets navn, og appellen til verdens intelektuelle, tænkere, og politiker om at forene sig i vores (verdens) fælles interesse, runger lidt hult.
    men intentionen i hans tale er meget smuk, og forholder sig til folk af alle etniske, religiøse, og kulturelle overbevidsninger, om at omfagne hinnanden i et forsøg på at skabe en styrket verden, som er bygget på gensidig forståelse og næstekærlighed. forståelse og kærlighed som alle verdens religioner forskriver for deres følgere (ved mindre man er satanist, kalinist, eller dyrker en anden hadefuld religion).

    hvis man vil forstå islam, skal man også forstå judaisme, og kristendom. det er den samme tangent, de samme profeter, og de samme hælgene som bliver benyttet. men i modsætningen til islam, som netop omfagner både kristlige, og judaistiske skrifter, så anerkender kristendom og judaisme ikke muhammed som være en profet.
    jeg er ikke religiøs, men anser religion som roden til alt ondt. dette betyder ikke at jeg ikke har læst religion, og ikke forstår hvad det er der knytter folk til tro. og jeg savner at folk rentfaktisk sætter sig ind i hvad de forskællige religioner omhandler. der er formange mennesker der har travlt med at fordømme andres religiøse overbevidsning, uden at have nok indsigt i sin egen religions baggrund, end at sige de religioner som de fordømmer. det er sørgeligt at dumhed skal sejre over fælles forståelse.
    koranen og det gamle testamente, og sågar kabalaen omhandler de samme “floskler” og de samme bud på religiøse doktriner. faktisk har koranen og det gamle testamente ikke noget at lade hinnanden hører, og det eneste der adskiller kabalaen fra det gamel testamente og koranen, er at kabalaen har passager som omhandler magi, mystisme, og i stort omfang omfagner kong Salomon, en person som går igen i alle 3 religioner.

    jeg synes at det er sjovt at folk kan skændes såmeget om at være så enige, det er ret underholdene hvormeget de 3 religioner tager fejl af hinnanden, og nægter at få fælles forståelse for de samme ting.

    den eneste forskæl der er mellem de 3 religioner er sproget og vendingerne der er blevet brugt, og hvordan de er blevet overfortolket, alle 3 med negative resultater for deres egne følgere og de 2 andre religioner.

    hvornår mon de 3 religioner vil sætte sig ned og virkligt debattere hvad der er forskællen mellem dem, jeg er bange for at det ville ende i glædesdans, broderlig kærlighed, og fred på jord….men det er jo selvfølgeligt også det som alle “haderne” i de 3 religioner er bange for skal ske..

    mennesker er nogle løjerlige, underlige, mærklige skabninger…

  11. Af Per Hansen

    -

    @60. Tom Mosen
    Jeg vil foreslå dig at gøre dig bekendt med Koranen, siraen, sunnaen og de forskellige biografer om Muhammeds liv, før du blamerer dig. At sidestille et land som Iran, hvor bøsser bliver hængt fra kraner, og kvinder bliver stenet for et godt ord med Israel er ganske enkelt utilstedeligt.
    @57. ayarian kahlil
    Samme argument kunne jo fremføres for, hvorfor vi skal gå i dialog med pædofile, gadeban^der eller nazister om hvorfor det er forkert at begå bestemt adfærd.
    Interessant at eksistensen dialog lige pludselig er blevet retfærdiggørelsen i sig selv og ikke, om modparten overhovedet forhandler på samme præmisser. Men i ville vel også have støttet appeasement politikken over for Hitler.

  12. Af Jens Hansen

    -

    Tak til Jacob Mchangama for en glimrende gennemgang af slutdokumentet vedtaget på Durban II konferencen. Til trods for alle Per Stig møllers forsikringer om det modsatte, så indebærer dette slutdokument altså alligevel indskrænkninger i ytringsfriheden. Dybt beskæmmende er det også, at det faktisk kun er DF som går imod disse indskrænkninger.

  13. Af Carsten Bern

    -

    JH, det indebærer måske (afhængig af fortolkningen) indskrænkning af ytringsfriheden for nogle lande.

    For nogle/mange lande er det en klar udvidelse af ytringsfriheden (og så må man se hvordan det bliver fulgt).

  14. Af ayarian kahlil

    -

    @ Per Hansen

    Man kan selvfølgelig altid vælge at undlade en dialog med folk, som man mener har for brede skyklapper på eller er direkte dumme eller ondskabsfulde. Men man kommer ikke så langt med det og det bliver som en enetale til en dør.

    Hvor langt nåede vi så…..?

    Med mindre næste argument skal være med våben i hånd?

  15. Af Henrik Skov

    -

    Turban II

  16. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    arian kahlil.

    Selvfölgelig skal man have et opgör med våben i hånd, mod kriminelle religiöse diktaturer!

    Hvad havde du ventet , at vi skulle spise lagkage med dem?

    M.v.h.

  17. Af Tom Mosen

    -

    Per Hansen

    alle religioner har deres faderhus-neokonservertive-afsporede -version.
    hvis nok folk tror det er den rigtige vej så opstår forvridninger af religion og politik som i de tilfælde du selv nævner.
    men tro ikke at det er den sande islam.
    der er alså næsten 2 milliarder muslimer i verden, hvis de allesammen havde den samme tilgang til deres religion og politik som de (af dig nævnte) så var det squ nok slut med vores frihed.

  18. Af Tom Mosen

    -

    Per Hansen
    det gamle testamente forslår også stening, hængning, kogning i olie, og hvad ellers du kan forstille dig af uhyggeligheder. og hvis du gerne vil have eksempler på hvor sindsyg kristendom kan være, så synes jeg du skal kigge lidt på inquisisationen i slutningen af middelalderen. heldigvis gennemgik europa oplysningsalderen, og de forskællige humanistiske revolutioner og frihedskampe, som har medført at vi nu i “den kristne” verden ikke har lande som bliver styret af religion. (lige med untagelse af pavedømmet) noget som mange islamiske lande ikke har haft endnu.
    det betyder ikke at disse religions-spøgelser ikke har deres gang i vores politik, end at sige i befolkningens tilgang til ret og forkert.

    der er dumme mennesker allesteder, dem kan vi åbenbart ikke uddanne os ud af.

  19. Af Per Hansen

    -

    @68. Tom Mosen
    Din hævdelse af moralsk ækvivalens mellem alle religioner er så stupid, at det er vanskeligt at vide, hvor man skal begynde. Men din viden om Muhammed er så begrænset og din nedladenhed over for muslimer, der faktisk venererer ham som det perfekte eksempel er ufattelig. Der er ingen substans i din argumentation, andet end at fordi et flertal af muslimer ikke begår vold, kan islam ikke være så dårlig.
    Det modsiges af antallet af døde i konflikter, hvor islam er involveret på den eene eller den anden side.
    At du skriver:
    “men jeg synes at det er en flot tale, der giver meget håb for multi-literalt dialog.
    det er sørgeligt at folk er så zenofobiske at de ikke tager sig tid til at læse hvad det er han rent faktisk siger.
    men fra mit synspunkt er Iran ikke meget bedre end Israel, og omvendt, når det kommer til at påberåbe sig retfærdighed, i kærligheden, fælleskabets og
    broderskabets navn, og appellen til verdens intelektuelle, tænkere, og politiker om at forene sig i vores (verdens) fælles interesse, runger lidt hult.”
    Et land, der stener utro kvinder, og idømmer homoseksuelle og frafaldne muslimer dødsstraf er altså lige med et land, hvor kvinder er sikret de bedste rettigheder i Mellemøsten, og hvor man kan konvertere til en anden religion.

  20. Af Albert Nielsen

    -

    Nu er jeg – på baggrund af Durban II – spændt på, hvor hurtigt “udgangsbønnen” ved den muslimske fredagsbøn bliver forbudt eller stærkt revideret, hvor hurtigt de afskyelige anti-jødiske satiretegninger som bringes daglig i stribevis af statskontrollerede aviser i muslimske lande, som er særdeles hadefulde, bliver forbudt.

    Jeg har ligeledes en klar forventning om, at det Tenech/gamle testamente og Al Quar’an bliver stærkt reviderede.

    Jeg holder ikke vejret mens jeg venter, for hadetale i religionernes rammer bliver med garanti ikke forbudt. Religioner er sygeligt had mod anderledes tænkende, og det ændres der ikke på.

  21. Af Jens L. Lorentzen

    -

    Durban I og II er begge konferencer om angivelige hensigter og endnu mere angivelige holdninger. Deres sluterklaeringer har ingen
    juridisk binding og med boycots og et marginaliseret FN som ramme ringe om overhovedet nogen international betydning.

    Derimod giver konferencerne med tilhoerende ejendommelige erklaeringer helt aabenbart god valuta i diverse indenrigpolitisk propaganda fra Teheran, over Ryad ,Tripoli – til Koebehavn , sidstnaevnte sted til skamros af en
    ligedel forvirret og forfaengelig udenrigsminister.

    Selvfoelgelig burde Durban I havde vaeret boycottet og ignoreret ogsaa af Danmark.
    Som det fremgaar ogsaa af en hel del indlaeg ovenfor har vor deltagelse ikke foert til andet end semantisk udvanding og korruption af helt essentielle nenneskeretslige og demokratiske begreber. Laes f.eks. UM Moellers og Politikens kommentarer.

    Vaerre er , at denne udvanding og korruption nu og for lang tid bliver energisk udnyttet i en hel raekke mellemoestlige og afrikanske diktaturer.
    Var det virkelig det vor naive udenrigsminister og VK-partierne oenskede?

  22. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Der kan i sagens natur kun väre een dagsorden for demokrater, demokratier, og anständighed, og det er kort og godt at der arbejdes samlet i Europa på, at få Islam ud af europa, samt udövere af islam ud af Europa, og i dette spörgsmål bör der ikke mere tales om dialog! Islam versus demokrati er ikke kompatibel, ergo må en af dem forsvinde i Europa, og det er min overbevisning at det bliver Islam der skal ud af Europa, samt Islams udövere!

    M.v.h.

  23. Af » Ytringsfriheden under angreb i FN (igen igen igen) - blogs.berlingske.dk

    -

    […] – om såkaldt ”religionskrænkelse” – blev fjernet fra det oprindelige udkast. På denne blog og i en kronik i Jyllands-Posten (samt i radio- og tv debatter med Jeppe Kofoed, Mogens Lykketoft […]

  24. Af » Kirkeasyl og Lars Hedegaard – to alen af ét stykke - blogs.berlingske.dk

    -

    […] trusler eller angrebene på folk som Kurt Westergaard, eller det eksempelvis er i forbindelse med ytringsfrihedsdebatten under Durban II-konferencen i FN-regi, så må man anerkende, at der er en problemstilling, vi som samfund ikke kan ignorere. […]

Kommentarer er lukket.