Privat ejendomsret eller golfbaner? II

Af Jacob Mchangama, Justitia 19

Denne blog har tidligere kritiseret regeringens tiltag for at styrke den private ejendomsret mod kommunal ekspropriation for at være for uambitiøst. Siden førnævnte blogindlæg har CEPOS fået lavet en meningsmåling, der viser markant folkelig modstand – også på tværs af partiforskelle – mod ekspropriation til private formål som golfbaner og virksomheders produktionsanlæg. Tilsyneladende, har disse tiltag – måske særligt meningsmålingen – haft en vis effekt. I hvert fald har et VKO flertal i miljø- og planlægningsudvalget efter 2. behandlingen taget initiativ til og fået vedtaget en tillægsbetænkning til lovforslaget, der bl.a. har følgende ordlyd:

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder kommunernes ekspropriationer til golfbaner og skydebaner dybt uacceptable og lægger vægt på, at man i de kommende år følger kommunernes anvendelse af planlovens ekspropriationshjemmel til virkeliggørelse af lokalplaner, der udlægger arealer til f.eks. golfbaner og skydebaner.

Miljøministeren vil således skulle rapportere tilbage til Folketinget om behovet for yderligere stramninger af adgangen til ekspropriation inden udgangen af Folketingsåret 2010-2011. Det er en væsentlig forbedring af loven, at et politisk flertal i den underliggende betænkning nu klart melder ud, at ekspropriation til private formål er uacceptabelt. Det var jo netop denne form for ekspropriation, som gav anledning til den debat, som affødte lovforslaget, der på trods heraf endte med ikke at ændre på dette forhold. Tillægsbetænkningen må ses som et klart signal til kommunerne om at være tilbageholdende med ekspropriation til private formål, og nye eksempler på ekspropriation til golfbaner, skydebaner eller storcentre vil givetvis kunne medføre en egentlig lovændring, hvis den nuværende sammensætning af Folketinget bevares.  Men når nu et flertal af Folketinget klart har taget afstand fra ekspropriation til private formål, hvorfor har man så ikke bare indføre et forbud mod sådanne ekspropriationer?

Per Ørum Jørgensen fra de konservative har følgende forklaring:

“Det er juridisk vanskeligt at skrive ind i lovgivningen, men det må vi finde en løsning på, hvis det bliver nødvendigt”

Også Venstres Eyvind Vesselbo er inde på de juridiske vanskeligheder med en yderligere stramning:

juristerne mente ikke, at det kunne lade sig gøre. Derfor nøjes vi med dette første skridt og ser tiden an. Men vi følger området nøje og er klar til yderligere stramninger, hvis vi ser for mange eksempler på ekspropriation i forbindelse med skydebaner og golfbaner

Der er således noget, der tyder på, at der fra centraladministrationen har været en vis modvilje overfor en yderligere stramning. Det har givetvis også spillet ind, at Kommunernes Landsforening har været endog meget kritisk overfor lovforslaget og ville slå sig endnu mere i tøjret, såfremt det skulle strammes yderligere. Der er dog grund til at være skeptisk overfor de påståede juridiske vanskeligheder med at stramme loven yderligere. Der findes fremragende jurister i de danske ministerier, som er vant til at skulle levere holdbare juridiske løsninger på svære spørgsmål. En yderligere stramning af planloven med henblik på at forbyde ekspropriation til private formål er rigtignok forbundet med vanskeligheder og en række modsatrettede hensyn. Men det er absolut ikke en uoverkommelig opgave.

Et grundigt udvalgsarbejde bestående af dygtige jurister fra både centraladministrationen, kommunerne og advokatverden samt andre relevante sagkyndige ville utvivlsomt kunne hjælpe politikerne med, at opnå et gennemarbejdet beslutningsgrundlag. Nogle af de forskellige løsningsmodeller, et sådant udvalg kunne vurdere, har jeg kort opregnet nedenfor.

Man kunne overveje at operere med enten en positiv eller negativliste. En positivliste ville opregne alle de specifikke formål, som der gyldigt kan eksproprieres til, mens en negativliste ville opregne alle de specifikke formål der ikke må eksproprieres til. En sådan løsning kunne lyde tillokkende, fordi den ville være udtømmende og der derfor ikke ville være meget tvivl om, hvorvidt en given ekspropriation var lovlig eller ej. Sådanne udtømmende lister vil dog altid rumme en fare for enten at være for vidtgående eller for snævre. Da der næsten altid vil opstå uforudsete situationer, som en udtømmende liste ikke tager højde for, kan sådanne lister også være et ufleksibelt redskab i praksis.

En alternativ løsning er at operere med en skelnen mellem ekspropriation til private og offentlige formål, hvor kun sidstnævnte er lovligt for kommunerne. Der vil naturligvis altid kunne opstå tvivl om, hvad der kvalificerer som hhv. ”offentligt” og ”privat”.  Her er der imidlertid inspiration at hente fra USA. USA’s Højesteret fastslog i en afgørelse fra 2005, at den amerikanske forfatnings 5. tillæg ikke beskyttede mod ekspropriation til en privat ejendomsudvikler med henblik på økonomisk udvikling. Det medførte, at en række delstater ændrede deres forfatninger, således at disse indeholdt en langt stærkere beskyttelse mod ekspropriation til private formål end selve USA’s forfatning. I Arizona har man således vedtaget en lov, der definerer ”public use” (offentligt formål), som er et krav for ekspropriation. I definitionen fremgår det eksplicit, at offentligt brug ikke omfatter det offentliges interesse i økonomisk udvikling, forhøjede skatteindtægter, arbejdspladser eller den generelle økonomiske velstand. Endvidere fastslår loven, at staten har bevisbyrden for, at der er tale om ekspropriation til et offentligt formål.

New Hampshire vedtog i 2006 en mere simpel forfatningsændring, som fastslår, at ingen del af en persons ejendom må eksproprieres og direkte eller indirekte overføres til en anden privat person, hvis ekspropriationen sker med henblik på privat udvikling eller anden privat brug af ejendommen.

I alt 42 amerikanske stater har indført stramninger af adgangen til ekspropriation, herunder 21, som medfører betydelige stramninger i adgangen til at ekspropriere til private formål.

Disse initiativer er gode praktiske eksempler på, at det er muligt at indføre en operationel skelnen mellem ekspropriation til private og offentlige formål, således at kommunerne ikke længere kan ekspropriere til golfbaner, storcentre og skydebaner, men fortsat vil kunne ekspropriere til infrastruktur, hospitaler og skoler.

19 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Jakobsen

    -

    Du har så evig ret.

    Det må aldrig kunne ske at en grund eksproprieres pga golfbaneudbygning. Aldrig. Og det må man da kunne finde en måde at formulere sig ud af lovgivningsmæssigt

  2. Af Jan Pedersen

    -

    Det undrede mig, at der ikke var flere kommentarer til din forrige blog om danmarkshistoriens største “tyverier”, foretaget af kommunerne de senere år.
    Den nuværende statsminister er jo kommunernes mand, og kommunerne vil hellere dø end anerkende, at de ikke selv kan fortolke “almenvellet” efter egne ønsker. Jeg synes, at dine eksempler fra USA er gode, og de burde få de danske politikeres opmærksomhed.
    Udfaldet idag afhænger af Naturklagenævnets sammensætning, og lige nu skal der forfald til, for at en kommune kan tabe en sag, jfr. sagen i Allerød kommune 2008, fordi formandens stemme er afgørende ved 5/5 afstemning.
    Der er en uafgjort sag for retten i Hillerød, og jeg håber, at nogle af lodsejerne i den gamle Esbjerg kommune ikke giver op overfor Siemens planerne. Jeg hørte den daværende borgmester i radioen sige, at selvfølgelig skal Siemens forhandle med lodsejerne, men kunne der ikke opnås enighed, måtte kommunen jo ekspropirere. Det er vel nok et godt udgangspunkt for Siemens til at gå med til markedspris for jordene!! Held og lykke derovre.
    Ekspropriation fra privat til privat (eller til det offentlige med det formål at overdrage til privat) burde ikke kunne finde sted, her må ganske enkelt indgås aftaler som ved al anden handel, og kan parterne ikke blive enige, bliver der ingen handel, og kommunen må finde en anden løsning.
    I Allerød måtte kommunen jo til sidst indgå en aftale, og heldigvis for det. Så kan de lære det, dvs. lade være med at planlægge et privat foretagende med den forusætning, at andre private skal lægge jord til.
    Jeg er klar over, at den enkelte lodsejer kan komme i en favorabel forhandlings situation, men sådan er det i et frit samfund. Så jeg håber Jacob, at du klør på med din aktion på dette område.

  3. Af Bjarke Lund

    -

    Mange tak for en altid relevant og godt skreven blog.

    Det er for mig beklemmende, at netop de konservative vælgere i den omtalte meningmålig er dem som er mest villige til at give køb på ejendomsretten ved at lade ekspropriationer komme private interesser til gode. Muligvis er der stadig en del selvstændige som ikke er sig bevidste om, at en ekspropriering også kan komme dem selv til skade.

    Det egentlige udgangspunkt for vort retssamfund er jo netop at ejendomsretten er basal. Nogle frihedsorienterede mener at ejendomsretten er den mest basale rettighed.

    Som Jydske Lov sagde: “Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov.”

    I året da Grundloven “gaves” var der vel ingen tvivl om, at “Almenvellets Interesse” var ekspropriering til bygning af jernbaner og havne for eksempel. Men også dengang blev jernbanerne til dels bygget i privat regi. Konflikten har altså været der fra starten. Senere blev mange jernbaner så overtaget af staten, dvs. De Danske Statsbaner.

    Grundloven bliver i dansk retspraksis desværre i høj grad udhulet af anden (underordnet)lovgivning hvis grundlovsstridige ånd, hvis ikke bogstav, turde være åbenlys.

    Alligevel vil jeg vove den påstand at Almenvellet i Grundloven er lig med “public use”.

    Højesteret burde skride ind som forfatningsdomstol og turde omstøde en lov som værende grundlovsstridig og dermed ugyldig.

    Vort Statsoverhoved tør jo desværre efter 1920 ikke gøre sligt.

  4. Af Krister Meyersahm

    -

    Prøver líge en gang til – relateret til kommuners ekspropriationsret.

    Ekspropriation er slet ikke et anliggende for kommunerne. Grundlovens § 73 bestemmer:

    “Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing”.

    Det er selvsagt en umulighed, at anvende bestemmelsen ovenfor, når Foketinget allerede har – overdraget ekspropriationsretten til kommunerne.

    Ethvert ekspropriationsærinde kan og skal udelukkende behandles af Folketinget.

  5. Af Jacob Mchangama

    -

    @Krister:

    Hvorfor skulle det være umuligt at indsætte begrænsninger i den adgang kommunerne har fået til at ekspropriere?

    Jeg forstår godt dit argument for, at det alene skulle være Folketinget der ved lov gav adgang til ekspropriation. I min optik er det dog bedre at sådanne beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt, således at de ansvarlige politikere har berøring med og står direkte til ansvar overfor de berørte borgere. Denne løsning forudsætter dog en bastant beskyttelse mod misbrug og det er der mne løsningsforslag kommer ind i billedet.

  6. Af Ole Brockdorff

    -

    Den private ejendomsret med sin frie prisdannelse er hele grundlaget for demokratiet som politisk styreform, og ethvert forsøg på at fifle med betydningen af begrebet “almenvellet” fra korrupte og uanstændige kommunalpolitikeres side, må og skal angribes som forbryderisk, når de prøver at stjæle almindelige menneskers ejendom på vegne af enkeltpersoners kapitalistiske interesser.

    Tænk bare på tøjkoncernen Bestseller, der for et år siden fik borgmesteren i Haderslev til at gå ud til en landmand og true ham med ekspropriation af hans jord til langt under markedsprisen, fordi han ikke ville acceptere det beløb, som firmaet havde tilbudt ham, og som lå meget langt under markedsprisen.

    Begrundelsen fra borgmesterens side er, at det var i “almenvellets” interesse, at få 150 nye arbejdspladser til byen, så kommunens økonomi blev forbedret. Derfor mente denne folkevalgte politiker, at ekspropriation var i orden, når landmanden ikke ville tage imod det økonomiske tilbud, som Bestseller kom med til ham.

    Det er skammelig og røverisk mafiapolitik.

    Alt for mange kommunalpolitikere har i de senere år udvist en åben foragt over for borgernes private ejendomsret i et land med fri markedsøkonomi gennem 160 år, og hvor de voldtager det repræsentative demokrati med deres beslutninger. Hvilket ikke burde kunne lade sig gøre, når man tænker på, at Grundlovens paragraf 73 stk. 2 rent faktisk klart udtrykker, at ekspropriation altid skal vedtages af Folketinget.

    Løsningen på hele problemet skal derfor gennemføres ved, at den lovgivende magt èn gang for alle slår fast med sine 179 folkevalgte politikere, at samtlige ekspropriationer i de 98 kommuner, altid skal løftes op til godkendelse i repræsentativt demokratisk flertal hos Folketinget al den stund, at kommunalpolitikerne anno 2009 beviseligt og vilkårligt stjæler almindelige borgeres private ejendom under henvisning til ”almenvellets” interesser.

    De burde straffes med fængsel.

  7. Af Knud Sinding

    -

    Debatten overser lidt to forhold. Det ene er, at kommunen kan gennemføre en lokalplan der begrænser et areals anvendelse i en sådan grad at det i realiteten er en hindring af hidtidig brug.

    Det andet forhold er mere skævt, for det handler om Naturklagenævnet. Det er en meget underlig sammenblanding af udøvende, lovgivende og dømmende repræsentanter. Det burde erstattes af et uafhængigt nævn der ikke skal skele til bestemte baglandes ønsker, kun til hver enkelt sags argumenter.

  8. Af Krister Meyersahm

    -

    Jacob Mchangama, tak for svar. Jeg har måske udtrykt mig klodset men – som jeg forstår § 73 – er Folketinget simpelthen forhindret i, ved lov at udstede en slags generalfuldmagt til kommunerne i ekspropriationsforretninger – både med og uden begrænsninger.

    Forhindringen ligger i stk. 2, i § 73, der jo indeholder en appelmulighed for et eventuelt mindretal (1/3) af Folketinget, der måtte være imod, en given ekspropriation. Et sådant mindretal kan ikke aktivere stk. 2, fordi loven allerede er i kraft.

    Jeg forudsætter i øvrigt, at grundlovsgiverne for 160 år siden, ikke har været i nærheden af den tanke, at ekspropriationer skulle tillades fra privat til privat, med staten som, undskyld udtrykket, alfons. Man går jo netop fra en tilstand med privilegier for de få til samme lighed for alle.

    Min stædige påstand er derfor, at Folketinget ingen hjemmel har i Grundloven, til at lade andre varetage ekspropriationsområdet – heller ikke med begrænsninger. Ekspropriationer skal sagsbehandles i Folketinget ellers er stk. 2 uden kraft.

  9. Af Uffe Jon Ploug

    -

    Tanken om en negativ-liste kan vel ses som et negativ-princip: ekspropriering er ulovlig hvis det offentlige eksproprierer med henblik på direkte videresalg til andre private aktører. For det er i dette tilfælde at ekspropriering (muligvis foranlediget at politisk lobbyisme) bliver et alternativ til ligeværdig handel mellem køber og sælger.

  10. Af jens holm

    -

    Det er så underligt at fremhæve golfbaner eller over en bred kam produktionsanlæg.

    Vil man sætte tingene lidt bedre i relief, burde man tage sådan noget som privatejede vindmøller, mobilmaster, broer eller arealer omkring svinefarme.

    Når staten privatiserer DONG, hvordan kan man så opstille vindmøller på land, hvis man vil det, hvis borgerne kan stoppe alt. Det er jo sådan set et fremragende eksempel, hvor kommunernes borgere har sagt nej, selvom de gerne vil have eletriciteten.

    Det er jo ikke mit indtryk at EU eller Danmark vil oprette statslige produktionsselskaber.

    Og selvfølgelig skal disse selskaber kunne købes og sælges.

    Dens bagsider har vi også set i årevis, hvor konkurrencen ikke nødvendigvis giver bedre produkter eller lavere pris. De svenske energiselskaber har lige fået ballade af Deres stat, fordi de ikke solgte deres billige strøm til os, men til svenskerne. Jeg mener, så er man langt ude. På landbrugsområdet fx på mælk lægger private mammutselskaber endda klausuler på, hvad der må produceres på et nedlagt og frasolgt mejeri.

    Og hvad har det så med ekspropriation at gøre : Joh, ekspropriation er næsten al tid det samme som eneret og bevilligede fordele. At nogen så ikke mener, de kan leve uden en golfbane, er så lidt småt i den sammenhæng.

    jeg kender adskillige eksempler på, det lokale erhversliv – hovedsagligt fødevarer – er gået ned i selv større landsbyer – fordi man fra kommunens side ikke har afsat arealer ud til den nyopførte ringvej, fordi man ikke ville lægge sig ud med en lokal jorddrot. Det er jo også derfor mange byer rent ud sagt har en tåbelig udforming.

    Er det stadig tilladt at kalde en dejlig kvindelig golspiller for en Tee-bone-steg.

  11. Af Jakob Schmidt

    -

    Må regeringen ekspropriere privat ejendom? Godt spørgsmål.

    I dag afgør retten om en lille gruppe egoistiske borgere må ekspropriere fællesskabets ejendom, som tilfældet jo er med besættelsen af Christiania, der ville have indbragt samfundet milliarder, hvis området var blevet solgt på markedsvilkår…

  12. Af Folkebevægelsen mod ekspropriering — Whiteberg Goes To Washington

    -

    […] Jacob Mchangama byder ind i debatten med et godt blogindlæg. Hvorfor ikke indføre den samme skelnen mellem offentlige og private formål, som mange […]

  13. Af jens holm

    -

    Jakob Schmidt.

    Var Bådsmans kaserne privat efter dine ønsker, så var det ikke Københavns mest besøgte friareal.

    Måske kunne du ikke en gang komme derind iført Mercedes og taxauniform.

  14. Af Jakob Schmidt

    -

    I praksis er denne værdifulde offentlige ejendom illegalt “privatiseret” – foreløbigt … Området er endda “privatiseret” i en grad, så enhver form for lov og orden er sat ud af kraft. Den rå narkokapitalisme hersker uindskrænket of det “sociale” eksperiment er derfor fuldstændigt mislykket; christianitterne hr for længst bevist, at de er ude af stand til at udøve en ansvarlig form for selvstyre.

    Lige før bioderne i Pusherstrret blev ryddet for nogle år siden solgte de smvittighedsløse narkohqndlere bolsjer med det LSD-lignende stof psilocybin til alle, der ville købe -også til helt unge.

    Disse totalt asociale og samvittighedsløse besættere har INTET idealistisk figenblad at gemme deres voldsbaserede og kriminelle forsøg på at stjæle offentlig ejendom for milliarder bag.

    Prøv f.eks. at fotografer, hvor du vil, derude.

  15. Af L.B. Tang

    -

    Man kan skrive sig ud af alting – som man siger – og det kan ikke mindst de uvillige administratorer i ministerierne.
    Man kan bare skrive ind til et af dem om et eller andet – så skal man nok få bevis for, at man virkelig KAN skrive sig ud af alting.

    Derfor kan jurister naturligvis også formulere en lov, der begrænser det overgreb, som en ekspropriation så afgjort er, til det mindst mulige.

    Den bedste formulering er den nævnte fra New Hampshire:
    ingen del af en persons ejendom må eksproprieres og direkte eller indirekte overføres til en anden privat person, hvis ekspropriationen sker med henblik på privat udvikling eller anden privat brug af ejendommen.

    Det er muligt, den vil komme i vejen for alle de tidl. offentlige foretagender, der i dag er blevet “private”, men så må de have en særstilling – en “autorisation” som foretagender, hvis virksomhed er af så stor betydning for almenvellet, at ekspropriation i påkommende tilfælde bør kunne tillades. Det forudsætter naturligvis, at man ikke kaster en sådan autorisation i grams!

    Man burde til gengæld undersøge, hvordan det kan være, at danske kommuner de senere år, at fået en sådan grad af umoral, at de folkevalgte i kommunalbestyrelserne, lader sig overtale til at ekspropriere privat ejendom til ære for andre private.

    Mit bud er, at embedsmændene er alt for magtfulde, de folkevalgte er ikke dygtige og selvsikre nok, og kommunerne presses hele tiden af økonomiske og samtidige præstationsmæssige krav fra både folketingspolitikere og befolkning, der ikke stemmer overens.

    Hvad man skal gøre ved det, ved jeg ikke, når man tager den svigtende opbakning til de politiske partier i betragtning.

    Men man kunne måske alligevel starte med at give nyvalgte kommunalpolitikere et kursus i, at deres opgave IKKE er at kue og regelterrorisere deres egne borgere, og at deres opgave ikke er at rette sig blankt efter deres embedsmænd, men tværtimod være sundt kritiske og ikke lade sig forvirre af den tilsyneladende omfangsrige viden fra den enkelte embedsmand/-kvinde.
    (Da jeg sad i en kommunalbestyrelse, sagde borgmesteren gentagne gange med et undskyldende smil, mens hun så imponeret på forvaltningsfolkene: Ja, vi politikere er jo kun amatører……
    Den grad af fjollet underlegenhed håber jeg aldrig at finde igen hos nogen politiker.)

    Problemet er jo ikke alene en svag lovgivning – det er da også et problem, at kommunerne er blevet så skamløse og magtsyge, at de ikke mere kerer sig om den enkelte medborgers velfærd.

    Det er ikke en politikers opgave at være hverken professionel eller amatør, men derimod en vogter af borgernes rettigheder.
    Til dem hører, at man ikke kan få eksproprieret sin private bolig til ære for andre privates pengeindtjenende virksomheder – eller til andre privates fritidsfornøjelser.

  16. Af Magdalone Heede

    -

    Der blev faktisk skreget temmelig højt, inden kommunerne fik hånd og halsret over strande, landområder og andet fælles eje, som før lå i amterne. Enhver, der har bare lidt erfaring med kommunal forvaltning, kunne sige sig selv, at det ansvar kunne kommunens politikere og embedsmænd ikke bære. De er alt for tæt syltet sammen med det lokale erhvervsliv og interessen for nye arbejdspladser samt glæden ved at knubbe skuldre med lokale pinger med løftet golfkølle og/eller gevær.
    Det kan være svært, selvom man er knap så lokal. Se hvordan det gik Bendt Bendtsen.

  17. Af Jakob Schmidt

    -

    Man KUNNE selvfølgelig også forestille sig, at staten eksproprierede et område i Nordsjælland og flyttede Christiania derop.

    Så ville storimportører og sælgerleddet være tættere på hinanden …

  18. Af jens holm

    -

    Ja, Jakob Schmidt.

    Man kunne også placere alle surkålene i områder, hvor de så ville leve i fryd og gammen.

    Jeg påpegede bare, at din sammenligning ikke holdt. Denne kaserne havde stået aldeles ubenyttet hen i mange år. Den ejedes af forsvarsministeriet, som er staten, som kunne sælge eller leje den ud til dem, den/de ville.

    Så udgangspunktet var/er jo noget helt andet end golfbaner og andre funcentre på privat eksproprieret jord.

    Jeg har i mit mangeårige arbejde som støttepædagog set alkoholdens skadelige bi-virkninger. Omfanget af døde, sårede og skadede for livet er enormt. Sammenlignet hermed er i hvert fald hash lille.

    Det drejer sig i begge tilfælde om, at man kan lære at styre sig eller ej.

    Og i din opremsning af fx opiater og speed, så glemte Du lige de mange lægeordinerede og deres resulater, hvor det ganske ofte går helt galt.

  19. Af Anna Holmgaard

    -

    en grotesk – virkelig grotesk sag om kommunal selvovervurdering, ulovligheder på stribe i årevis og en borgmester, der gang på gang krænker dels fredningsbestemmelser v Mariager Fjord dels den private ejendomsret. Her er ikke engang tale om ekspropriation – blot helt almindeligt overgreb på ejendomsretten, håringsbestemmelser, fredningshensyn mellem gravhøje fra vikingetiden, sikkerhedsafstande til offentlig vej og naboer etc etc. En skam, at følgagtige lokale medier ikke tør ta ved og kalde det, hvad det er – en himmelråbende skandale. http://www.golfnaboer.dk

Kommentarer er lukket.