Nonsens på stylter: menneskerettigheder og klimaforandringer

Af Jacob Mchangama, Justitia 31

[Denne blog er en udvidet version af Kanten fra 14. oktober 2009]

Klimaforandringer udgør ikke bare en overhængende fare for klodens tilstand, de medfører også krænkelser af menneskerettighederne fordi de bl.a. truer retten til livet, mad og sundhed. Det står der i hvert fald i et udkast til den klimaaftale som skal forhandles på plads i København i december. At klimaforandringer nu også er et menneskerettighedsspørgsmål skyldes bl.a. FNs Menneskerettighedsråd, der har vedtaget to resolutioner om menneskerettigheder og klimaforandringer (her og her). Den første resolution medførte bl.a., at FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder har udfærdiget et større studie om emnet. Men giver det overhovedet mening at tale om klimaforandringer og menneskerettigheder? Den britiske moral-filosof Jeremy Bentham mente at naturrettigheder (datidens betegnelse for menneskerettigheder) er ”nonsens på stylter”. Bentham tog fejl. Klassiske frihedsrettigheder er afgørende for at sikre mennesket et liv i frihed og velstand. Men når menneskerettighedsbegrebet bliver udvidet til at omfatte alt fra ”retten til udvikling” til klimaforandringer synes Benthams ord at være præcise og rammende.

Der er eksempelvis ikke nogen selvstændig menneskeret til et rent miljø. Det er der en god grund til. For at menneskerettigheder skal give mening i praksis må de være klare og afgrænsede. Menneskerettighedsbegrebet forudsætter også, at det er staten, der har en forpligtelse til at respektere menneskerettighederne. Men disse forudsætninger kan ikke opfyldes, når det gælder klimaforandringer. De fleste forskere – men ikke alle – er enige om at mennesket har indflydelse på klimaforandringer. Men der er ikke enighed om i hvilket omfang klimaforandringerne er menneskeskabte. Det stiller unægtelig spørgsmålet om staternes menneskeretlige forpligtelser i forhold til klimaforandring i et tvivlsomt lys.  Hvordan skal man eksempelvis afgøre hvorvidt en oversvømmelse af en stillehavsø eller tørke i Kina er menneskeskabt eller udtryk for naturens luner? Og selv hvis man kunne afgøre dette, hvilken stat skulle så være ansvarlig for, hvad der er et globalt fænomen? 

Den væsentligste anke er dog spørgsmålet om hvilke handlinger verdens stater skal tage for at leve op til såkaldte menneskerettighedsforpligtelser. Og her rammer vi ned i sagens kerne. Menneskerettigheder fungerer som et trumf kort, der tilsidesætter modstridende og konkurrerende hensyn. Når noget er anerkendt som en menneskerettighed vil det groft sagt ikke længere være til diskussion, eftersom ”menneskerettighedsløsningen” er den eneste legitime. Derfor kæmper alverdens særinteresser for at få anerkendt lige netop deres kæphest som et menneskerettighedsspørgsmål. Et godt eksempel på dette er klima NGO’er som Greenpeace og Friends of the Earth, der nu laver kampagner for ”klimaretfærdighed” og anser deres anbefalinger om begrænsning af CO2 som menneskerettighedsforpligtelser. Når man går bag retorikken er det dog klart, at der er tale om politiske agendaer. NGO koalitionen ”Climate Justice Action”, som Friends of the Earth er medlem af, har eksempelvis som mål, at ”udstille den rolle som falske markedsbaserede klimaløsninger spiller”.  

Også stater kan have en interesse i at bruge menneskerettighedskortet når det drejer sig om klimaforandringer. Det var eksempelvis Maldiverne, der tog initiativ til Menneskerettighedsrådets resolution om klimaforandringer.  For Maldiverne er det en bekvem måde til at fjerne fokus fra de overgreb, der begås i landet. Såsom udbredt brug af piskestraf til kvinder, der har sex uden for ægteskabet. Det er også stærkt bekymrende, at Menneskerettighedsrådet kaster sig ud i spørgsmålet om klimaforandringer samtidigt med, at de muslimske lande (nu med assistance fra USA) i rådet får gennemtrumfet begrænsninger på religionskritik, der begrænser ytringsfriheden. Det er værd at bemærke at også den danske del af Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder har fokus på klimaforandringer og menneskerettigheder.

Menneskerettighedstilgangen til klimaforandringer er kun et ud af mange eksempler på, at FN systemet ofte bruger ressourcer på emner, der i bund og grund har meget lidt med menneskerettigheder at gøre. FNs menneskerettighedssystem beskæftiger sig således også med ”udlandsgæld og menneskerettigheder”, ”Finanskrisen og menneskerettigheder” og ”multinationale virksomheder og menneskerettigheder”. Det kendetegnende ved disse markante udvandinger af menneskerettighedsbegrebet er, at de i deres kerne ofte handler om international fordelingspolitik. De gør således menneskerettighederne til juridiske og moralske krav som udviklingslande, menneskerettighedsaktivister og NGOer kan gøre gældende mod udviklede lande og virksomheder. I Menneskerettighedsrådets rapport om klimaforandringer står der eksempelvis, at ”internationalt samarbejde” (FN sprog for udviklingshjælp) er en menneskerettighedsforpligtelse og at ”udviklede lande har en særskilt forpligtelse til at hjælpe udviklingslande”. Der kan peges på mange områder, hvor udviklede lande kan og bør hjælpe udviklingslande. Men det har ikke nødvendigvis noget med menneskerettigheder at gøre.

Den såkaldte menneskerettighedsforpligtelse til at imødegå klimaforandringer indeholder også nogle svært løselige modsætninger. Hvis verdens stater skal fokusere hårdt på at nedbringe udledningen af CO2 vil det koste ressourcer og medføre en risiko for bremse den vækst som særligt verdens fattige lande er afhængig af for at skabe udvikling. Men tilhængerne af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder kræver også, at verdens stater bruger flest muligt ressourcer på at bekæmpe fattigdom, skabe arbejdspladser, boliger, prioritere sundhed og uddannelse. Hvordan disse modstridende målsætninger kan forenes har menneskerettighedstilgangen tilsyneladende ikke noget svar på. Det udstiller, hvor abstrakt og luftig ideen om menneskerettigheder og klimaforandringer er.

Det forhold, at klimaforandringer ikke er et menneskerettighedsspørgsmål, betyder naturligvis ikke, at man ikke skal tage det alvorligt. Men spørgsmålet om klimaforandringer og løsningerne på dette problem er så komplekst og indeholder så mange modstridende hensyn og interesser, at det hverken kan forklares eller løses ud fra en menneskerettighedstilgang. Klimakonferencen er i bund og grund et politisk topmøde som skal nå frem til politiske løsninger. I den kontekst er en menneskerettighedstilgang et både meningsløst og forstyrrende element. Det er nonsens på stylter.

 

31 kommentarer RSS

  1. Af hr k

    -

    Menneskerettighedsrådets rådne tilstand følger logisk af at gøre FN til et værdipolitisk organ, da de fleste lande i verden har slagside mod autokrati og undertrykkelse. Så klarer et simpelt flertal resten. FN burde først og fremmest tage sig af spørgsmål om suverænitet og holde freden mellem nationer, som det oprindeligt var udtænkt.

  2. Af Hans Koch

    -

    Meget enig, Jacob.

    Synes dog godt du kunne give Bentham lidt mere credit, da en af hans pointer er vel netop den samme som din: Universelle rettigheder er upraktiske da alting flyder…

  3. Af t. petersen

    -

    Jeg tror Mchangama skal tage den lidt med ro. At aflede rettigheder fra naturen er umuligt – og dumhed på stylter, som Bentham sagde.

    I en moderne kontekst udleder vi heller ikke menneskerettighederne fra naturen, men fra det faktum, at når der netop ingen ret for nogen kan udledes fra naturen (eller Gud), så må alle være lige og frie, og ingen kan have ret til at bestemme over andre (heller ikke f. eks. et flertal til at bestemme over et mindretal).

    Din ejendom kan du således gøre til det, der ingen andres er og som du ingen ret for andre krænker ved at gøre til dit. Spørgsmålet er, om du også kan udøve din ejendomsret, så den krænker andres ejendomsret og forhindrer dem i at udøve deres.

    Almindeligvis tillader vi ikke, at du lader din sø flyde over brederne, så naboernes marker kommer under vand og ikke kan dyrkes.

    Vi tillader heller ikke, at den enkelte bygger atombomber, selv om han har ejendomsretten over en håndfuld atomer.

    En sammenhæng mellem hvordan ejendomsretten udøves her og nu, og vores fremtidige muligheder er f. s.v. indlysende. Spørgsmålet er måske mere om ikke det mchangame skal finde er en ret for ham (der ikke er en naturret) til at ødelægge andres fremtid og livsmuligheder.

  4. Af Ernst Olsen

    -

    Så er det sagt!
    Værre ord kunne bruges om denne folkeforvirring.
    At bedrage for åbent tæppe, er bare hvad man åbenbart føler sig nødsaget til, for at få bestemte ordninger mest muligt fremmet.Den med de otte meter var da også en fantastisk historie.

  5. Af Kristian Andersen

    -

    Ernst Olsen

    16. oktober 2009 kl. 15:10
    Så er det sagt!
    Værre ord kunne bruges om denne folkeforvirring.
    At bedrage for åbent tæppe, er bare hvad man åbenbart føler sig nødsaget til, for at få bestemte ordninger mest muligt fremmet.Den med de otte meter var da også en fantastisk historie.

    Og resulterede endda i en Nobels Fredspris. tsk. tsk.

  6. Af torben nielsen

    -

    Mens vi nu er ved det,vil jeg gerne stille et par spørgsmål: Er det at få, et næsten ubegrænst antal børn, en menneskeret? Min påstand er, at så længe man ikke får styr på befolkningstilvæksten, er det omsonst at tale om klimapolitik og CO2-udledning. Alle de problemer vi har med resurce forbrug og forurening bliver mindre, hvis vi bliver færre mennesker her på kloden. Kan man overhovedet tale om bæredygtig økonomi, uden at tage hensyn til befolkningstilvæksten?

  7. Af Hans Henrik Hansen

    -

    “Det er nonsens på stylter” – ja, og derved adskiller det sig såmænd ikke væsentligt fra resten af, hvad FN ‘ytrer’; nok højst derved, at stylterne i nærværende forbindelse måske er en anelse længere! :)

  8. Af asger pedersen

    -

    Uanset jeg ikke har samme ideologiske udgangspunkt som JM, så er jeg ubetinget enig med ham her. Hvis menneskerettighederne bruges til alt mellem himmel og jord, ender de med at blive både ligegyldige og lige gyldige med alt muligt andet. Og værre de bliver et redskab i hænderne på diverse despoter, som gør hvad de kan for at få legitimeret projekter der er alt andet end fremmende for….Menneskerettigheder.

    @ t petersen.
    Naturret er ikke rettigheder afledt af den fysiske natur. Det er en juridisk/filosofisk abstraktion der handler om, hvilke regler der ville gælder a priori menneske skabt ret, så som love vedtaget i et parlament.
    Eksempelvis opstiller Rawls, for at udvikle en generel teori om retfærdighed, det tankeeksperiment/spørgsmål om hvilke regler vi ville vedtage, hvis vi ikke havde nogen viden om, hvilket liv vi rent faktisk får efterfølgende når vi skal leve under samme regler.

    Masser af gode folk har gennem tiderne gjort den slags overvejelser. Deres resultater er sjældent favorable for ekstremistisk/”rene” ideologier.

  9. Af poul Købke

    -

    Menneskerrettigheder og klimaforandringer.
    Ja, det overrasker også mig.
    Morten Kjærums instituttet har da lært mig, at menneskerettigheder kun handler on mandlige muslimers rettigheder.

  10. Af Niels Christensen

    -

    Det er er svært ikke at være enig med dig Jacob. Men så kan du jo lige tygge på den her. Saudi Arabien overvejer at foreslå at de olieproducerende lande skal kompenseres for faldet i forbrug af olie, når nu man skal være mere energibevidst. – Hvor går grænsen ?
    http://www.nytimes.com/2009/10/14/business/energy-environment/14oil.html?_r=1&sq=Saudi&st=nyt&adxnnl=1&scp=3&adxnnlx=1255612518-dW90CZ7z1eOSdZJKL6SUJQ

  11. Af Morten Jespersen

    -

    @Mchangama

    Jeg giver dig ret i, at klimaforhold ikke bør være inkluderes i menneskerettighederne. Men at løsrive klimaforhold helt fra menneskerettighedsspørgsmål vil være en stor fejl.

    Menneskerettighederne er den civiliserede verdens inderste kerne – verdenssamfundets grundlov om man vil. Derfor er det i høj grad vigtigt at have menneskerettighederne med, når man snakker om både klima, ulandsgæld og finanskrise.

    Når det gælder klima, er det der flere relevante vinkler: På den ene side er det vigtigt, at belyse hvordan klimaforandringer giver brud på menneskerettighederne, og hvordan man kan forebygge dette. På den anden side, skal menneskerettighederne også med i regnestykket, når man søger løsninger på klimaproblemerne. Sidstnævnte er desværre ikke så meget i fokus for tiden, men det har bl.a. UNDP (FNs udviklings- og befolkningsfond) også påpeget. For eksempel kan dyrkning af majsi den tredie verden til biobrændstof, kan være i strid med menneskerettighederne. Her har en klima-løsning en ret uheldig slagside.

    Jeg giver dig dermed fuldstændig ret i at klima, der tilfældigvis er moderne for tiden, ikke bør få lov til at sætte aftryk på selve menneskerettighederne. Men en så gigantisk dagsorden som klima er, bør til en hver tid relateres til disse. Denne politiske megabevægelse bør både søge rygdækning i menneskerettighederne, men så sandelig også holdes i ørene af selvsamme.

  12. Af Hans Henrik Hansen

    -

    “Denne politiske megabevægelse bør både søge rygdækning i menneskerettighederne, men så sandelig også holdes i ørene af selvsamme” – javist; indtil den om føje tid udånder!
    Cf. A. Lincoln: “”You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time”.

  13. Af John St

    -

    torben nielsen har ganske ret i, at

    “Alle de problemer vi har med resurce forbrug og forurening bliver mindre, hvis vi bliver færre mennesker her på kloden. Kan man overhovedet tale om bæredygtig økonomi, uden at tage hensyn til befolkningstilvæksten?”

    Men det er endnu værre.

    Hvis vi antager, at menneskenes udledning af forskellige gasarter har indflydelse på klodens opvarmning, og hvis vi endvidere forestiller os, at de allerede nulevende mennesker skal have blot halvt så stor levestandard som vi har i Danmark, bliver udledningen af gasarter forøget til 6-8 gange den nuværende – heldigvis bor en meget stor del af de fattigste i områder, hvor opvarmning af boliger har mindre eller ingen betydning, ellers ville det blive 8-12 gange den nuværende udledning.

  14. Af Bodil Dinges

    -

    Jeg moedte engang en russer, der var blevet politisk forfulgt af det gamle sovjet-regime. Han var blevet accepteret i USA som politisk flygtning, hvorefter han opbyggede sit eget meget successrige firma. Han bor i New York, for oevrigt. Hans loesning paa verdens problemer: Nedlaeg FN, vaer sikker paa at hver eneste af de arrogante nassere fra hele verden bliver doemt til at skulle goere “rigtigt” arbejde indtil de bliver pensioneret – og lav alle bygningerne om til ejerlejligheder.

  15. Af Torben Petersen

    -

    Det bliver et fornøjeligt anklageskrift, der lægger bevisbyrden på en bjergside der har udløst det lavineskred som afstedkom ulykke og afsjælede skiløbere…eller den vulkan der så frækt udløste forurenende partikler i luften, og gjorde det af med gamle asmatiske Clara…Gad vide om bjergtinderne lader sig afhente af politiet, når de skal møde op i retten?

    Det ser ud som al frygt for politisering af et egentligt ikke-politisérbart område, nu bliver indfriet: For hvilke strabadsserende politiske fægterier vil ikke kunne udspille sig fremover, når klima pludseligt er noget selvfølgeligt at korrigere og regulere politisk? Hvem skal bestemme hvor der skal være tørke…druknede, eller indefrosne global-borgere? Man kan sige meget skidt om religioner, men de efterlod trods alt et vist frirum for uhåndtérlige områder. Den tid synes nu definitivt afsluttet. Og tror Jacob Mchangama egentlig ikke, at FN selv sikrer, at stadigt flere medlemsnationer indser, at institutionen kun bør ofres lidt under et halvt øres opmnærksomhed, når de barsler med deres efterhånden lattervækkende betragtninger? Den FN-institutionaliserede nyreligiøse guddommelighed virker ikke specielt konkurrancedygtig.

  16. Af Dorte Sørensen

    -

    I mine øjne er klimaforandringer også en menneskerettighed hvis den føre til sult og død.
    Efter 2. Verdenskrig var der en stor diskussion om menneskerettighederne , her stod striden om ytringsfrihed o.l. rettigheder skulle dække menneskerettighederne eller om retten til det daglige mad og drikke også skulle tages med som en menneskerettighed.
    Er det ikke denne debat der forsætter her?

  17. Af Ole Juul

    -

    Helt enig i den enkle overskrift.

    Det er to helt uforenelige størrelser.

    Men- for tiden er det “mondænt” at rage alt sammen i en pærevælling. Så er man valgt til formand for den lokale bankoklub – så ved man naturligvis alt om partikelfiltre til EU-4 godkendte lastbiler.

    Sund fornuft er konkret en mangelvare for tiden.

    Eks. kunne det være nærværende at tale om menneskePLIGT og ikke menneskeRET. Man kunne f.eks. avle et par børn som man kan give en god opvækst, -og ikke et fodboldhold (som ikke kan spille fodbold), -som social- og fængselsvæsenet skal opfostre.

    Effekten heraf kunne være, at med en solid opdragelse og bred orientering, -så ville sådan et par poder se det som naturligt at opføre sig ordentligt, -og ikke svine og smadre omgivelserne. Det kunne bidrage lidt til den smule klimapåvirkning mennesket overhovedet har indflydelse på.

  18. Af JAN AAGE JEPPESEN

    -

    DANSEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

    Jeremy Bentham havde ret. Menneskerettigheder er ”nonsens på stylter” og det gælder også de klassiske liberale politiske frihedsrettigheder. Hans eget alternativ, utilitarismen, er imidlertid ingen løsning på det etiske problem, men blot en yderligere forsumpning. Hvis det samlet set giver en større lykke, at holde slaver eller at mænd tæver deres koner, så må slaverne og de forslåede koner leve med, at denne tilstand bedst tjener den almene lykke og derfor er moralsk forsvarlig.

    Hele menneskerettighedsideologien hviler på den falske præmis, at rettigheder kommer før pligter. Logisk set må pligterne komme før rettighederne. Retten til livet er betinget af, at man bøjer sig for fordringen om ikke at slå ihjel. I det omfang individer og samfund bøjer sig for denne fordring kan der eksistere en ret til livet. Og sådan kunne man gennemgå alle de opregnede menneskerettigheder og definere den konkrete fordring man skal bøje sig for, for at rettigheden kan eksistere.

    Ved således at vende sagen på hovedet gives folk det falske indtryk, at de kan have umistelige rettigheder uanset hvordan de selv agerer etisk set. Det ville være langt bedre hvis vi i stedet talte om MENNESKEPLIGTER hvis opfyldelse muliggjorde nogle dertil hørende rettigheder.

    Hvis vi skal slippe af med dette ”nonsens på stylter” så må de universelle menneskerettigheder erstattes af universelle menneskepligter.

  19. Af t. petersen

    -

    @Asger Pedersen

    Var der en pointe med din kommentar – (udover du ikke forstår hvad jeg skriver)?

  20. Af Morten Jespersen

    -

    Til Bodil Dinges

    “P-piller, det vil jeg gerne advare imod. Jeg kendte engang en, der tog p-piller. Han fik revet armen af i en centrifuge.”

    Du bruger samme argumentationsrækkefølge, som ovenstående replik. Den stammer fra en sketch af Monrad og Rislund. Men det var vel ikke meningen, at du skulle være sjov? Jeg er da ligeglad hvad en tilfældig nyrig russer mener om FN. Hvorfor i alverden skulle han være en autoritet på området? Giv mig i stedet en ordentlig forklaring på, hvorfor vi skulle være bedre stillet uden FN, og hvad der så skulle stå i stedet.

    Skal verden i stedet være underkastet den – for tiden – mægtigste stormagt? Skal vi lade USA bestemme hvad der sker i verden? Og har vi lyst til at lade Kineserne bestemme alt, når USA har brændt krudtet af? Er det ikke bedre med et forum for alle uafhængige stater, hvor man arbejder for samarbejde, og for smådetaljer som folks rettigheder, børns vilkår, miljøet, udviklingen i den fattige verden, koordination af nødhjælp og fred mellem nationerne? Tror vi for alvor på, at et lille smørhul som danmark ville overleve ret længe i en verden, hvor en institution som FN ikke findes? Har vi danskere en kinamands chance for at eksistere i en verden, hvor kun jungleloven gælder?

  21. Af asger pedersen

    -

    @ t petersen
    “Jeg tror Mchangama skal tage den lidt med ro. At aflede rettigheder fra naturen er umuligt – og dumhed på stylter, som Bentham sagde.”

    Hvilket jeg tolker som et udsagn om, at JM mener: ret afledt af naturen.

    I en moderne kontekst udleder vi heller ikke menneskerettighederne fra naturen, men fra det faktum, at når der netop ingen ret for nogen kan udledes fra naturen (eller Gud), så må alle være lige og frie, og ingen kan have ret til at bestemme over andre (heller ikke f. eks. et flertal til at bestemme over et mindretal).

    Hvilket jeg tolker som et udsagn om, at “vi” ikke afleder ret fra naturen.

    Men: Naturret handler ikke om ret afledt af naturen, den fysiske natur. Nogle gange afledes naturret fra religiøse tekster, og i sådan kontekst ses det (typisk) som en ret af højere værdi end kulturret (menneske skabt ret), idet naturretten i dette tilfælde er kommet som gudsskabt ret. :)

    Så muligvis har jeg ikke forstået dig, men udfra det du har skrevet, forstår jeg det som et udsagn om, at naturret er afledt af den fysiske natur…:), hvilket muligvis er en misforståelse….,at du mener det. Men ifald du mener det, er dig der har misforstået hvad, der ligger i begrebet naturret.

  22. Af birgit hviid lajer

    -

    Vi skal naturligvis have det med som en menneskrettighed – i de tilfælde, hvor vi med sikkerehed kan bestemme, at det er en menneskeskabt forurening, der er tale om.

    Omend der kan ses at være lande, der vil sløre andre forhold omkring menneskerettigheder (her Maldiverne) – eller NOG’er, der er særligt emsige i forhold til CO”-udslip, vi i forvejen har sat ind overfor, så skal det ikke afstedkomme og dominere, så vi ikke kan få tingene gjort.

    Vi skal differentiere hårdt i forhold til hvert enkelt forhold, der kan af os kan ses
    væsentligt med den viden, vi har nu.

    Det nytter ikke at give op og lade stå til –
    alt liv: mennesket og naturen i sin helhed –
    er afhængig af klimaet.

    Så – hvor vi kan og ved, så skal det gøres –
    OG på en naturlig differentieret måde som i andre forhold, der skal/bør bestemmes/lovgives om. Altså i den udstrækning, det er muligt.

  23. Af birgit hviid lajer

    -

    Store naturkatastrofer skal vi naturligvis fortsat hjælpe med på internationalt plan, hvor vi kan det.

  24. Af t. petersen

    -

    @Asger Pedersen

    Naturret skal du – fra sin oprindelse i antikken – forstå helt bogstaveligt.
    At noget ikke kan afledes fra naturen vil sige, at det ikke kan afledes fra naturen som den fremtræder for os, eller fra det overnaturlige.

    Hermed er vi f. s. v. fremme ved 1600-tallets rationelle naturretstænkning – for at vi ikke fra naturen kan aflede en ret for mennesker til at bestemme over hinanden må netop betyde, at den abstrakte tilstand, der eksisterer forud for statens dannelse er, at ingen kan bestemme over hinanden og alle er lige, og at mennesker derfor kun legitimt kan bestemme over hinanden, hvis det sker i henhold tilen kontrakt.

    Dette er (i den bedste liberale tradition) også udgangspunktet for f. eks. Rawls. Når jeg derfor minder Mchangama om – at der med alles lighed også følger, at har enhver ret til den mest udstrakte grad af frihed, der er forenelig med, at andre har samme grad af frihed, så er fordi han virker til at glemme det.

    Begrænsninger i den private ejendomsret er naturligvis nødvendige, så alle kan nyde den samme frihed – også i fremtiden. Vi kan ikke tillade, at nogele nu mulighed for at forurene så voldsomt at fremtidens frihed begrænses voldsomt p. g. heraf.

    Sammenkædningen af miljøforpligtelser og menneskerettigheder er derfor ikke så tosset. For borgerne er det et effektivt redskab til at tvinge regeringerne til internalisere eksternaliteterne og at sikre, at der ikke ivirksættes produktion, der ikke er bæredygtig.

    Der er desværre intet i Smiths ideer, der sikrer en bæredygtig udvikling, men det var allerede Pigou jo klar over.

    @Karl Aage pedersen

    – Hele menneskerettighedsideologien hviler på den falske præmis, at rettigheder kommer før pligter, skriver du, men deter jo ikke rigtigt.

    Udgangspunktet er det modsatte, nemlig at der ingen rettigheder er, og alle derfor er lige og frie p. g. a. deres manglende ret til at påberåbe sig noget.

  25. Af Flora Danica Møller

    -

    Ja–at menneskerettigheder bruges som et kort der hives frem i flere tilfælde er rigtigt…også at det er politik, ensidig politik.
    For at få korrupte ledere til at bakke op om mødet i december vil de givet benytte lejligheden til at presse for at få lov til at videreføre deres korrupte regimer.

    Så er der jo det at Marx ikke mere kan sælges som verdens frelser og Mohammed kan være meget
    svær at sælge–derfor er dette med klima blevet den nye religion og den nye aggression overfor
    kapitalisme og liberalisme.

    Men velstand kræver nu engang velfærd—og det
    hele er jo kind of a joke–vil man slukke lysene i Hong´Kong, i Rio eller de 30.000 pærer
    der lyser i Copenhagen Casino, for den sags skyld ?

    Politik må det være—for at dække over at styrke EU og dermed nedlæggelse af nationalsta-
    ter—fri indvandring etc.

  26. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg vil anbefale Jacob Mchangama at deltage i konferencen “Religion, civil religion and human rights”, der bliver afholdt den 23/10 på CAST – Centre for advanced security theory, der hører under Københavns Universitet.

    Her vil foredragsholderne sandsynligvis give den tidligere PET-chef ret i, at vi er nødt til at indføre tvungen newspeak af “sikkerhedsmæssige grunde” og f.eks. forbyde kritik af OIC-landenes religiøst begrundede menneskerettighedskrænkelser, og forbyde latterliggørelse af terroristiske islamisters religiøst begrundede terror – af sikkerhedsmæssige grunde…

    Konferencen er arrangeret af Helle Porsdam, der mener, at domstolene fremover vil få mere indflydelse i multikulturelle samfund, og at folkevalgte politikere vil få mindre magt.

    En Andrew Preston vil bl.a. holde foredrag om, “The Imperialism of Human Rights”, og Thøger Seidenfaden holder konferencens afsluttende forelæsning: “The Cartoon Crisis: A Global Affair with Very Danish Roots”…

    Mon ikke konferencen ender med den konklusion, at ikemuslimer bør respektere OIC-landenes “ret” til at give muslimske kvinder og religiøse dissidenter begrænsede menneskerettigheder, i forhold til muslimske mænd, for sikkerhedens skyld?

    Ellers udsteder de jo bare en fatwa igen…

    De religiøse terrorister har tilsyneladende næsten vundet, fordi gode mennesker lader sig kujonere af påstande om “uanstændighed”, og er hoppet på påstanden om, at kritik af OIC-landenes religiøst begrundede menneskerettighedskrænkelser skulle være udtryk for racisme, selvom der er tale om nødvendig og bundhumanistisk ideologikritik.

    Hvis politkerne giver disse ekstremt ensidige og forudfattede smagsmanipulatorer ret, vil f.eks. Rushdie, Ayaan Hirsi Ali og Westergård selvfølgelig fremover kunne straffes, som dhimmierne hele tiden har ønsket det…

  27. Af Flora Danica Møller

    -

    Jacob Schmidt-Rasmussen
    Forklar venligst hvad der menes med begrebet
    ” d´himmierne “. mvh.

  28. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Dhimmi er muslimernes betegnelse for jøder og kristne, der bor i muslimske samfund.

    Men her bruger jeg betegnelsen for personer, der svigter alle demokratiske idealer.

    F.eks. Poul Nyrup-Rasmussen og hans SR-regering, der nægtede at modtage Salman Rushdie, der var blevet dødsdømt af det iranske regimes religiøse diktator Khomeini, fordi islamisten Khomeini mente, at Rushdie misbrugte ytringsfriheden ved at skrive De sataniske vers, der endda var en hyldset til det multikulturelle samfund, som den erklærede antiracist Poul Nyrup-Rasmussen endda hævder at være varm tilhænger af.

    Der holdt Poul Nyrup-Rasmussen op med at være stueren…

  29. Af Hans Henrik Hansen

    -

    “Men her bruger jeg betegnelsen for personer, der svigter alle demokratiske idealer” – det er i dén sammenhæng, man nu og da støder på betegnelsen ‘DDR’ (i stedet for DR) = ‘Danmarks Dhimmi Radio’ (eller lidt ‘ondere’: ‘Danmarx Dhimmi Radio’!?

  30. Af Alex100 Alex100

    -

    Making Sure Your Surgery is Safe Check with your insurance company to find out if you may choose a surgeon or hospital or if you must use ones selected by the insurer. ,

  31. Af Sad25 Sad25

    -

    When an act is determined or recognized as discretionary, that branch, department, or official has immunity for those actions, otherwise they would never make decisions for fear of adverse actions. ,

Kommentarer er lukket.