Læren af terrortruslen: selvcensur eller mere “brænde til bålet”?

Af Jacob Mchangama, Justitia 141

Terrortruslen mod JyllandsPosten har affødt en foruroligende reaktion blandt danske medier, der i vidt omfang har undladt at genoptrykke tegningen af Muhammed med bombe i turbanen. Det er ikke en lovmæssighed at tegningen skal genoptrykkes, men forklaringer på, hvorfor man har undladt det, tyder på, at terroristerne er lykkedes med at sætte en skræk i livet på flere danske redaktører.

I en leder i Politiken hedder det bl.a.

Vi mener stadig, at det kan være relevant at bringe dem som en del af en nødvendig nyhedsdækning. Men vi erkender samtidig, at også vores måde at genoptrykke dem på i februar 2008 blev misforstået og havde skadevirkninger.

Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen skriver bl.a. følgende:

Når Muhammed-tegningen nu igen er blevet et symbol for fanatikerne til at legitimere mord, så får vi ikke nogen dialog ud af at blive ved med at bære ved til det bål. Så må kampen for ytringsfriheden finde nye veje og nye metoder til at manifestere, at religion og religiøs fanatisme ikke skal være omgærdet af særlige hensyn eller undtaget for en fri debat og meningsudveksling, satire og modspil.

Den ”ansvarlighed”, som nu får ledende redaktører fra at afstå fra en genoptrykning, de tidligere mente var nødvendig, da Kurt Westergaard var truet på livet, er altså baseret på hensynet til sikkerhed. Både den nationale sikkerhed og redaktørernes egen. Her kan det være fristende at sammenligne med jægersagen, som også omhandlede national sikkerhed.  På overfladen er det selvfølgelig rigtigt, at de to sager er sammenlignelige, fordi de begge handler om national sikkerhed og truslen i begge tilfælde stammer fra militante islamister. Men det er også klart, at der helt afgørende forskelle på de sikkerhedshensyn, der spiller ind i henholdsvis Jæger og tegningesagerne.

Jægersagen handler om helt konkrete faktuelle oplysninger, som – ifølge forsvaret – var af en sådan natur, at de ville kunne udnyttes af Taleban mod danske soldater i den helt konkrete væbnede konflikt, som Danmark deltager i i Afghanistan. Såfremt oplysningerne i Jægerbogen reelt er af en sådan karakter, er censur ikke i sig selv problematisk. Der findes næppe noget land i verden, som tillader sine væbnede styrker at videregive fortrolige oplysninger til offentligheden med risiko for, at de falder i fjendens hænder. Derfor findes der regler om fortrolige oplysninger i både den almindelige og den militære straffelov. Det er dog også klart, at ”sikkerhedskortet” ikke skal kunne misbruges til at hemmeligholde oplysninger, der ikke reelt er fortrolige, men som myndighederne af den ene eller den anden (måske ikke altid saglige) grund ønsker at tilbageholde. Myndighederne må i sagens natur ikke sætte sig over loven, og i sidste instans har vi domstolene til at afgøre, hvorvidt et indgreb er berettiget eller ej.

I sagen om Muhammed-tegningerne drejer det sig ikke om fortrolige oplysninger, der i en væbnet konflikt konkret kan bruges af en fjende i militært øjemed. Her er tale om tegninger, som klart falder indenfor ytringsfrihedens grænser, hvilket både Rigsadvokaten og Landsretten har bekræftet. Objektivt set truer tegningerne ingen personer. Der er ikke tale om vold eller overgreb i nogen meningsfuld forstand. Bagrunden for at tegningerne alligevel udgør en sikkerhedsrisiko, er, at nogle muslimer mener at tegningerne krænker deres religiøse dogmer. Dogmer, som ikke gælder i Danmark og er i konflikt med internationale menneskerettigheder, samt at disse muslimer mener, at krænkelsen berettiger dem til at sætte sig udover gældende ret her i landet og dræbe dem, der er ansvarlige for at krænke muslimske dogmer.   Det er en helt fundamental og afgørende forskel på de to sager. Når Berlingske Tidende, Politiken og endog Ekstra Bladet alligevel synes at mene, at læren af denne sag er ikke at ”bære ved til bålet” ved at genoptrykke tegningerne grundet terrortruslen, er der tale om en misforstået opfattelse af, hvornår hensynet til national sikkerhed kan berettige selvcensur. Hvis den nationale sikkerhed skal overtrumfe enhver ytring, som måtte fornærme religiøse fundamentalister, giver man fundamentalisterne ret til at sætte rammerne for acceptabel debat, og det burde være udelukket. Det er også svært at forene de nævnte avisers holdning til genoptryk med disse avisers fornuftige afvisning af yderligere stramninger af terrorlovgivning. Her angiver Berlingske eksempelvis, at yderligere stramninger vil være en sejr for terroristerne, fordi man udhuler retsstaten. Men er det ikke også en sejr for terroristerne, hvis man grundet terrorfrygt afholder sig fra at trykke nogle tegninger, man almindeligvis ville bringe og dermed underlægger sig selvcensur?

I et historisk perspektiv er holdningen hos Berlingske og Politiken endnu mere svær at forstå. Den frihed, vi nyder i Europa, er i allerhøjeste grad et produkt af et opgør med religiøse dogmer, som alt for længe betød, at blasfemi og kætteri blev straffet med fængsel eller endog døden. Tænk blot på den katolske kirkes indeks over forbudte bøger og Inkvisitionens mange kristne, jødiske og muslimske ofre. Eller på Luther, der i 1531 gjorde op med sin hidtidige tolerance og sammen med andre ledende teologer skrev under på, at gendøbere skulle slås ihjel, fordi deres afvisning af barnedåben var blasfemisk. Eller den anden store reformator Calvin, som mente, at 5. Mosebogs påbud om, at man i forhold til kættere og vantro ”skal stene ham til Døde” skulle tages bogstaveligt. Og som med Biblen i hånden fik Michael Servetus brændt på bålet i 1553 i Geneve, fordi Servetus ikke anerkendte treenigheden. Heldigvis er der ekstremt få katolikker, lutheranere eller reformerte, der mener, at deres religiøse dogmer skal tages så alvorligt i dag. Men det skyldes ikke eftergivenhed eller selvcensur. Tværtimod. De religiøse dogmer blev udfordret af modige forfattere og forlæggere som gradvist udvidede ytringsfriheden, ved konstant at skubbe til grænserne for det acceptable, og ved at udstille det fornuftstridige og barbariske i at ophæve Biblens dogmer til lov. Det gjorde de uagtet, at det krænkede millioner af kristne i Europa og, at de risikerede deres liv og frihed.

Den arv og det mod bør vi være stolte af og værne om i dag. Derfor er det heller ikke ”nye veje og metoder” der skal til for at demonstrere, at ytringsfriheden ikke skal underlægges religiøse dogmer. Der er derimod brug for et konsekvent forsvar for retten til at kritisere og gøre grin med religioner og deres dogmer. Og der er jo også noget, der tyder på, at en udbredt grad af ytringsfrihed har en virkning i forhold til at opbløde religiøse overbevisninger. Danske muslimer har med få markante undtagelser håndteret Muhammed-tegningerne på demokratisk maner uden at opfordre eller ty til vold. Og når der i dag bliver udgivet alternative versioner af Koranen eller islam-kritisk litteratur, mødes forlæggere da typisk heller ikke af trusler fra frådende danske muslimer. Dette er et  godt eksempel på, at mange danske muslimer har affundet sig med, at det ikke er religionen, der sætter grænserne for ytringsfriheden i Danmark, selvom et foruroligende højt antal gerne vil bruge den demokratiske proces til at indsnævre grænserne.  Vi bliver først fri for terrortruslen, når også fundamentalistiske muslimer i både Vesten og lande som Egypten, Pakistan, Iran m.v. på samme måde er blevet vænnet til, at få deres religiøse verdensbillede udfordret. Det kan alene opnås ved at insistere på ytringsfriheden, også når den gør ondt og bliver truet af vold. Vi kan ikke tie, når den egyptiske blogger Kareem på 4. år sidder fængslet for at fornærme islam, eller når en afghansk journalist dømmes til døden for samme forseelse.

Det er et farligt selvbedrag, når man bilder sig ind, at ”dialog” om så grundlæggende emner, som religion, demokrati og frihed kan foregå på en måde, så det ikke støder eller krænker andre. Som George Orwell udtrykte det ”Hvis frihed overhovedet har nogen mening, så er det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre”.

141 kommentarer RSS

  1. Af Freddie Boysen

    -

    Intet nyt under solen,men Jacob og mange andre kan åbenbart ikke brokke sig nok over ytringsfriheden.

    Ivan Broe
    Dit indlægs sidste afsnit kl. 12,41 er jeg enig med dig i.Jeg er dog ikke ateist.og derfor vil jeg beholde blasfemi §, hvad enten du,Jacob eller mange andre kan lide det eller ej.
    vh

  2. Af Philip Strand

    -

    @ Mads Stenbjerre

    Jeg er glad for, at vi er enige om visse ting. Men jeg vil stadig gerne gribe fat i nogle af de punkter, hvorom vi er uenige. Du skriver, som svar på min mening om, at demokratisk anlagte muslimer må anse det for se sejr, at der er religionskritik:

    “Den almindelige muslim skal altså juble fordi 1) hans religions vigtigste ikon bliver latterliggjort og 2) at han qua sin religion bliver sat i bås med terroristerne, fordi vi til gengæld beviser (igen) at man må sige lige hvad man vil?”

    Nej, ikke den almindelige muslim. Den demokratisk anlagte muslim. Med demokratisk anlagt mener jeg en person, der bekender sig til demokratiet og derfor er indforstået med, at religionskritik er fair game. Jeg foreslår i øvrigt ikke, at han skal juble. Han bør kun erkende, hvis han altså virkelig er demokratisk, at religion er en privatsag, og at der ikke gælder nogen helle i det offentlige rum. Det er en sejr for demokratiet, hvad enten man er muslim eller ej.

    Med hensyn til punkt nummer to, så har du ret et stykke hen ad vejen. Det skyldes, at mange er i tvivl om, hvor muslimers sympati ligger, om det er hos Kurt Westergaard eller hos de terrorister der vil han til livs. Spørgsmålet virker absurd nemt at besvare, men mens der har lydt en solid kritik af terrorplottet, så har støtten til Kurt Westergaard og Jyllandsposten været loren. Lad os ikke glemme, hvorfor mange forbinder begreberne “terrorist” og “muslim” med hinanden. Disse mennesker er i tvivl om, hvor “den almindelige muslim” står. Det viser sig nu, ifølge CEPOS’ undersøgelse, at godt halvdelen af de herboende muslimer, første og anden generationsinvandrere, mener, at der burde lovgives imod religionskritik. Dette gør dem ikke til terrorister, men det gør dem heller ikke til fortalere for demokratiet.

    Derfor ville det være en fordel, hvis flere muslimer gjorde som Nasar Khader og utvetydigt erklærede deres tilslutning til ytringsfriheden. Ellers risikerer de (desværre) at blive slået i hartkorn med mere hårdhændede fraktioner samt med flertallet af muslimer i Danmark, som mener, at der skal lovgives imod religionskritik.

  3. Af jens holm

    -

    Daniel L.

    Tryk avler modtryk.

    Så kan Du lave lige så meget logik, logak lo er gået på det.

    En gang hed din argumenation også Goddag mand, økseskaft.

    Og din mor kan vel flyve, hvis hun ikke er en sten og/eller en engel.

    De indvandrere, vi har her, fx fra de nævnte lande er hovedsaligt flygtet hertil pga fred/økonomiske grunde.

    Statistisk set vil nogle få af dem blive så sure på resten, at de kan finde på terror.
    Som man kan konstatere, så er frygten langt større end realiteterne.

    De er jo heller ikke kommet med våben i hånd, som Vi er hos dem.

    Og Per Stig Møller og alle i hykleriske fredsskabende med tåbelig krig et tåbeligt sted med tåbelige mennesker med tåbelige livsønsker set med Vores målestok – uden skyggen af chance for succes – hvorfor missionere lige dèr.

    Jeg kan se Vores engagement og alle de døde, hvoraf en lille slat er danskere, i bund og grund mere ligner lobbyarbejde for Anders Fogh Rasmussens Natopost. Det har jeg faktisk skrevet flere gange her.

    Nu viser det sig, der vist er noget om snakken, selvom jeg ikke håber, der er gået 27 døde danskere og nogle milliarder til.

    Synes I, det går fremragende. Det nuværend mål er mindst 8-10 år i Afghanistan.

  4. Af Flora Danica Møller

    -

    IVAN BROE
    90 % enig–tak for faktuelle oplysninger skrevet
    med brask, bram og humor. (Remember me to your
    mother blmf)

  5. Af den indre svinehund

    -

    Påstand af Jacob Mchangama

    Danske muslimer har med få markante undtagelser håndteret Muhammed-tegningerne på demokratisk maner uden at opfordre eller ty til vold.

    Hvis medlemmer af epos og tilhængere af menneskerittigher kan komme med sådanne udtalelser og påstande må der da være noget galt i hovedet på dem. Hvilket menneskesyn.

    Ind til dato er der jo ikke hverken moderate muslimer eller fundamentalister (heller ikke Nazer Khader) i dette land som har taget afstand fra dette islamistiske oprør mod det danske samfund eller rettere forsøg på islamisk revolution mod Danmark.

    Alle andre end Jacob Mchangama har set den daglige muslimske reaktion med had mod danskerne i den periode.

    Men det er åbenbart tilladt ifølge Jacob Mchangama i et demokratisk land at skrive den ene løgnehisterie efter den anden. På samme måde som de gør i de religiøst diktatoriske stater han tydeligvis har som forbillede.

  6. Af Flemming Kibsgaard

    -

    Rabiate tilstande i de religiøse miljøer har givet de rabiate fløje i politiske miljøer, samt tilsvarende i de rabiate pressemedie miljøer et søgt alibi for at fremme fjendebilleddyrkelsen. Ytringsfriheden giver retten til at ytre sig indenfor de gældende love, men også retten til ikke at forpligtige sig til provokationerne, der skærper fjendebillede dyrkelsen og fremmer menneskefjendskheden, som nu har antaget maniske psykose tilstande i pressen og i de politisk rabiate fløje. Det undrer mig meget, at medierne fortsat provokerer med de primitive underlødige tegninger, der har skadet Danmarks omdømme i alvorlig grad.

    Der er dog stadig en del danskere med moderat afslappede rationelle holdninger til religionerne og til etniciteterne. Men alle danskere bliver nu skåret over samme læst via de rabiate pressemedier og politiske miljøer. Hvilket har skabt problemer for mange danskere, når de færdes uden for Dannevangs gadekær. En del danskere søger meget forståeligt, at skjule deres danske oprindelse, da de skammer sig over den rabiate landsbytosse mentalitet som partierne bærer fortsat ved til bålet ,for at overleve som partier. Denne politiske vanvids performance i pressen ved den fortsatte fjendebilleddyrkelse bør ophøre, da den virker trættende på normale rationelt tænkende mennesker. Ligeså er det trættende at blive karakteriseret som landsforræder, hvis man ikke slår hælene sammen og hyler op i samlet kor…

  7. Af Kristian Andersen

    -

    @ Kim

    Når du stopper dit paranoide forsøg på at kalde mig for to navne. Jeg hedder Kristian Andersen. Intet andet! Tak. Og du starter med at debatere uden at angribe min person. Så kom igen! Ellers gider jeg ikke at beskæftige mig med din person og dit infantile pladder!

    Du er hermed sag på “ignore”

  8. Af Michael Nielsen

    -

    Problemet er at hvis man viger for terror, får man meget mere terror, hvis man ikke viger fra det, kan man hæmme det, da hvem gider at begå selvmord hvis det ingen effekt har.

    Så en hver aktion der giver lidt til terroristerne, vil medføre mere terror – fordi det virker jo.. Mens enhver aktion med at beholde status quo, direkte modvirker terroristernes mål.

    Så alle disse Anti-Terror love der indføres til at indskrænke den personlige frihed, alt den Selvcensur der udøves, alt den Anti-Hate speech/anti-religion kritik love som lande (eg England, Australien, Amerika, et. al.) indførere gør at terroristerne har vundet, og vi viser dem at terror virker, hvorfor vi vil få flere sådanne terror aktioner, indtil man sætter hård mod hård, og ikke bøjer sig!

  9. Af jens holm

    -

    Kære Lars Løkke og Statsminister for flertalllet, som tror man kan kue folk med soldater i Afghanistan.

    Du skal i den grad ikke forbinde mig med, at jeg hele tiden har været imod vore invasioner i Irak og Afghanistan og støtter vækst af terrorisme.

    I har dyrket terrorister, hvor ingen er. I har skabt frygt fremfor tryghed, så folk er bange for en palstikpose med en gummiost.

    Hvad i alverden bilder Du dig ind.

    Du/I er selv vadet ud i den sump og har givet disse fjeldaber tonsvis af gratis reklame. I afghanistan er det så oveni købet finacineret af opium.

    Og så må man høre den med(her TV avisen kl 21.10 nov 11). Det eneste der hjælper i det land er vel, der ikke er flere afghanere.

    Trods mange muligheder har i end ikke forstået, hvad Geresh drejer sig om. Vi tager den lige : Geresh er som et selvstændigt land, som stort set ikke betragter sig som en del af Afghanistan. Sådan har det været i flere 1000 år. Så kommer man med tropper, så kæmper man til døden for sit land og huser alle, som bekæmper ens fjender. Sådan er det ikke bare dèr nord for Kandahar, men næsten overalt.

    Det er vel klart, de føler en større trang til, at gøre noget voldsomt hos os, når vi kommer med bomber og granater hos dem og folk desværre også dør i flæng og i store mængder.

    Begravelse af venner og familie samler modstanden/modviljen. De tiloversblevne er relativt lettere at rekruttere.

    Du skal simpelthen ikke henvise til, at jeg ikke kan sige og skrive, hvad jeg vil, når man kan fremture med visse tegnikngerns formål og lyksalighed og gøre, så danskere i udlandet knapt nok tør markere deres bagage med danske flag.

    Føj for en klam…

  10. Af B. Torn

    -

    Kibsgaard….. “Rabiate tilstande i de religiøse miljøer har givet de rabiate fløje i politiske miljøer, samt tilsvarende i de rabiate pressemedie miljøer et søgt alibi for at fremme fjendebilleddyrkelsen. Ytringsfriheden giver retten til at ytre sig indenfor de gældende love, men også retten til ikke at forpligtige sig til provokationerne, der skærper fjendebillede dyrkelsen og fremmer menneskefjendskheden, som nu har antaget maniske psykose tilstande i pressen og i de politisk rabiate fløje. Det undrer mig meget, at medierne fortsat provokerer med de primitive underlødige tegninger, der har skadet Danmarks omdømme i alvorlig grad.”
    Undskyld er det ikke terrortruslerne, der skaber flash back? Hvis ikke gale mennesker blev ved med at fremkomme med trusler, så var denne sag død for længe siden- så stop med at skyde budbringeren gå efter gerningsmændene.

  11. Af Daniel Johansson

    -

    @ “Jens Holm” – jeg formoder du er en troll, for mage til rablende og usammenhængende, fordrukkent sludder skal man da lede længe efter.

  12. Af jens holm

    -

    Daniel Johansson.

    1) Selvfølgelig er jeg en trold. Løkke, Per Stig og andre skal søge at dæmpe min ytringsfrihed, når man samtidigt har kørt Muhammedkrise for fuld udblæsning.

    2) jeg har hele tiden været dyb modstander af invasionerne i Asien. Irak var bygget på rene løgne og ønsketænkning.

    Át man vil gøre Afghanistan til et demokratisk fredeligt land er det rene galamatias og har været det fra første fløjt.

    Det er muligt min eskapade ikke er velskrevet. Ligeldes kan man så komme med den antagelse, at der findes folk som i al deres hykleriske frelsthed ikke vil forstå.

    Men der er da en klar linie i det, der foregår. Sidste fejlskud er lømmelpakken.

    Man tror simpelthen, man kan kue folk, men dem som virkelig er til noget, de er da fløjtende ligeglade med lovene i det hele taget.

    Men det er selvfølgelig også i et land, hvor befolkningen trods mange skilte end ike kan overholde hastigheden.

    Mit eget mundheld om det. MAN KAN IKKE LÆRE EN KAMEL AT FLYVE, SELVOM DEN GERNE VIL…

  13. Af Michael Larsen

    -

    Jeg er fuldstændig enig med Mchangama. Jeg mener dog også, at når selv vores politi giver efter for frygten for vold, så kan man ikke forvente, at mere eller mindre normale borgere ikke også gør det. Når demonstrationer forbydes, fordi der frygtes optøjer/vold fra moddemonstranter, så er vi allerede i den forkerte grøft. Jeg har svært ved at se, at sådanne forbud ikke skulle være en overtrædelse af grundlovens §79 om forsamlingsfrihed, men de bliver alligevel udstedt. Det er langt ude.

    Med venlig hilsen

  14. Af Hans Lembøl

    -

    Muhammed-tegningerne blev oprindelig bragt som en reaktion på, at forfatteren Bent Blüdnikow havde oplevet problemer med at finde en tegner, der turde illustrere en bog, han havde skrevet om Muhammed.
    Havde man bare dengang og nu holdt sig til sagen: Islamisk intolerance og mangel på evne til at leve i et oplyst samfund med ytringsfrihed.
    Nu valgte Jyllands-Posten at bringe tegningerne; med et resultat som ingen havde kunnet forudse: Totalt hysteriske og voldelige reaktioner rundt om i store dele af den muslimske verden. Nu havde man atter en anledning til at dyrke den forløjede myte om de slemme vesterlændinge og de stakkels offermuslimer samt til at lave ballade for balladens skyld.
    Siden har debatten handlet om tegninger eller ikke tegninger af Hr. Muhammed. Totalt laterligt eftersom samme herre i tidens løb er portrætteret hundreder af gange – af muslimer i muslimske lande. Dog ikke i karikeret form.
    Det handler for så vidt ikke om igen at bringe nogle tegninger for at vise islamisterne, at vi godt tør.
    Nogle gange kan det være det fornuftigste at undlade provokationen for provokationens skyld. Der er vel heller ingen ved deres fulde fem, der vil gå hen til et medlem af Hells Angels og sige op i vedkommendes åbne ansigt, at man synes, at han er en nar og hans rygmærkeer latterligt.
    Godt nok er det tilladt at ytre sin mening på den måde – men det ville være overordentlig dumt, og frem for alt ville det ikke føre til noget hensigtsmæssigt eller fornuftigt.
    Så lad da for pokker de elendige tegninger ligge, og tag fat i det, der reelt er et problem: Islamisternes forsøg på gennem en salamitaktik at skrue vort samfund tilbage fra nutid til stenalder.
    Det er den fare, fokus skal rettes imod – ikke en evindelig debat om, hvor vidt man skal aftrykke nogle tegninger for at vise at man godt tør.
    Det er vigtigt at få manifesteret, at vi i de oplyste og demokratiske lande i den vestlige verden har nogle værdier, vi ønsker at bevare, og at vi har den opfattelse, at religion er noget, der hører privatsfæren til – uanset hvilken religion der er tale om.
    Vort samfund er et sekulært samfund, det er et demokratisk samfund og det er et pluralistisk samfund, hvor mange forskellige opfattelser er tilladt – under forudsætning af, at andre(s) opfattelser ikke forulempes.
    Så i stedet for at slynge nogle tegninger i hovedet på islamisterne, bør man slynge i hovedet på dem, at her hos os er der en grænse for, hvad man kan forlange af særbehandling under henvisning til en religion. Her hos os har man at respektere andres holdninger, selv om de er anderledes end ens egne. Osv. Og ellers bør det være ud af klappen.
    Hvis islamister ønsker at gennemføre deres principper med kvindeundertrykkelse, intolerance og et religiøst monopol – så har de intet at gøre her i landet. Der er masser af steder, de så kan tage hen og dyrke deres principper.
    Sagt med andre ord: Vi skal se at blive enige om, hvad vi vil finde os og navnlig ikke finde os i fra det islamiske religiøse overdrev, og så sætte fanatikerne stolen for døren.
    Der er ingen grund til at give dem billige point ved endnu engang at aftrykke tegninger, der kan få dem til at hyle op om krænkelser, racisme og hvad de ellers plejer at jamre over.
    De skal blot have klar besked: Hertil og ikke længere, hvis I vil leve i et civilseret og demokratisk samfund – ellers forsvind.

  15. Af jens holm

    -

    Hans Lembøl.

    Det er meget enkelt Hans Lembøll. Vi bliver i den grad ikke enige i, at den danske bredde med Vk0 skal være stadigt smallere, tilbage til det totalitære med ophævelse af skellenen mellem dømmende. udøvende og lovgivende magt, og man skal regere med en syndflod af større straffe og dummebøder.

    90% af de danskboende muslimer er i den grad sekulære. 10 % er Ismamister, men højst 10% af dem har om nødvendigt set fra deres side voldelige metoder som fremtræden karaktertræk.

    Og ja, ret mange muslimer har noget andet tøj. Det har de faktisk også i deres ellers deres fædres oprindelseslande. De er i den grad ikke en samlet hob. De kommer også fra mange vidt forskellige lande. Hvis Du gider bekvemme dig til det, så er kvindedragterne også vidt forskellige og sommetider går der mode i den.

    Jeg tror Du i den grad må sætte forventningerne ned. Dine antagelser om kvindeundertrykkelse er jo sande nok, men så er det alligevel ikke altid. Vi har fx ikke haft en kvindelig præsident endnu. Det har man i Pakistan.

    Så det er ikke alle. Det er ikke alle fx Pakistanere. Det er der den store fejlslutning ligger i de argumenter, man ofte hører.

    Mange er faktisk flyttet/flygtet fra totalitært tyranni, som Vk0 så forsøger at tilnærme os allesammen til.

    Så måske ville det hjælpe endnu mere, hvis dele af Vk0 mere forstokkede dele også fandt sig et andet land.

    Den danske model bl.a. i undervisningen bygger på ros og tillid. Det er ikke lige det, der præger de sidste års lovgivning. Man kan naturligvis være for naiv – sandt nok – men udgangspunktet er, man viser tillid, hvor man ikke skærer alle over een kam.

    De muslimer, som idag meget smukt betegnes som bander er i den grad sekulære og udsegrerede. Deres moralske værdier bygger ikke på Islam, hvor det ligesom i Vores gamle testamente er forbudt at slå i hjel, stjæle, begære sin næstes hustru osv.

    Og ja, vi skal sætte fanatikerne stolen for døren, men ikke med totalitære hooliganmetoder.

    Man skal i deres hjem og skære tingene ud i pap. De unge skal holdes beskæftigede fremfor at fise rundt i Tingbjerg og her på deres knallerter og lave den ene gang skidt efter den anden.

    Tænk lidt på, at de måske ikke har andet at alve, og det så starter med lir og så fortsætter på skråplanet.

    Du må lære at skelne mellem disse forskellige grupperinger; men Du kan måske heller ikke kende forskel på Brixtofte og Bagger eller spotte en pædagog. Slå lige burkaen op selv.

    Jo, så det kan Du nok. Det handler ikke om deres gode ærkedanske tøj eller deres leverpostejfarvede hud. Det handler om deres gerninger og ikke genindførsel af kollektiv straf.

    Statistikken er meget klar. Kriminaliten, den ud over P-bøder og den slags, er dobbelt så høj som i det olddanske. Meget forenklet sagt siger det, at 90% af muslimerne har ren straffeattest, mens 95% af olddanskerne har.

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Her er et relevant citat fra en af Mchangamas tidligere indlæg “PEN vælger ligegyldigheden”, som viser, at der virkeligt er brug for Trykkefrihedsselskabet, som jeg derfor vil opfordre alle til yde et økonomisk bidrag til:

    “International PEN har i sidste uge fået ny præsident i form af canadieren John Raulston Saul.

    PEN har bl.a. som formål at beskytte ytringsfriheden og har grundet sine mange prominente medlemmer og internationale afdelinger mulighed for at gøre en reel forskel når forfattere, skribenter m.v. bliver nægtet retten til ytringsfrihed.

    Der er nok af emner at tage fat på i den verden vi lever i, hvor ytringsfriheden ikke kun trues af diktaturstater men også af privatpersoner i form af religiøse fundamentalister.

    Hvilke trusler mod ytringsfriheden ser Saul som overhængende og afgørende for PEN at bekæmpe? Det løfter han sløret lidt af sløret for i en pressemeddelelse, hvor han skriver:

    Truslerne mod ytringsfriheden øges og antager nye former, ikke mindst med populismens fremmarch i verden efter 11. september 2001. Dertil kommer, at hundreder af minoriteter samt oprindelige sprog og kulturer er i fare for at blive udslettet, hvilket er den ultimative afvisning af ytringsfrihed.

    Hvad Saul mener med ”populisme” kan man læse mere om i denne tale holdt i PEN-regi i 2008. På 15 sider lykkes det Saul at undgå at nævne ét eneste konkret eksempel på krænkelser af ytringsfriheden. Ifølge Saul stammer truslen mod ytringsfriheden først og fremmest fra, at verden er domineret af ”korporatisme” og ”populisme”.”

    PEN afviste som bekendt at forfatteren Ayaan Hirsi Ali havde ret til at blive beskyttet under Fribyordningen, selvom den ordning netop er til for ay beskytte forfattere, der blicver forfuldt på grund af ders kamp for demokrati og menneskerettigheder.

    PEN’s uforståelige afvisning af at forfatteren Hirsi Ali selvfølgelig havde ret til at blive beskyttet under Fribyordningen, om nogen, var lige så ussel, som den hollandske regerings afvisning af at betale for forfatterens beskyttelse, og et led i en foruroligende tendens, hvor kulturalisme og gruppe-“rettigheder” sættes over beskyttelsen af individuel frihed, lighed for loven og demokratyiske rettigheder.

    Det kan simpelthen ikke passe, at såkaldt “progressive” igen anser det for progressivt at tage afstand fra modige forfattere, som f.eks. ayaan Hirsi ali, Salamn Rushdie og de mange andre, der bliver forfulgt og/eller undertrykt af islamistiske regimer eller islamistiske terrorister.

    Men desværre er det ret sigende for hvor principløse de “progressive” IGEN reagerer på truslen fra en ny totalitær ideologi og på terror, at Liberal Alliances kommende videokonference, der skal “ertsatte” den aflyste Ytringsfrihedskonference, kun beskæftiger sig med tidligere tiders menneskerettighedskoryfæeroryfæer, der bekæmpede ikkeislamitiske regimers undertrykkelse af menneskerettighederne, mens de “anstændige” kujoner i partiet ikke TØR beskæftige sig med OIC-landenes omfattende og systematiske, religiøst begrundede undertrykkelse af især muslimske pigers og kvinders allermest basale menneskerettigheder, samt med de islamistiske terroristers systematiske forsøg på at få ikkemuslimske lande til at indskrænke menneskerettigheder, i overensstemmelse med den ultrareaktionære menneskerettighedskrænkende, religiøse ideologi sharia.

    Støt Trykkefrihedsselkabet økonomisk og lad Jer ikke narre af “anstændige” kujoner, der ikke tør kritisere islamistiske regimers og terroristers angreb på menneskerettighederne!

  17. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvis I vil vide, hvor usselt mange selvindbildt “progressive” reagerer på terrortruslen, så prøv f.eks. at læse Informations blogdebatter om, at en menneskerettighedsdomstol har gjort det ulovligt at der hænger kors i offentlige, italienske skoler; mange af Informations blogdebattører foreslår, at korset også fjernes fra det danske flag, fordi flagets kors, fremhæver en religion, fremfor andre og dermed skulle er racistisk…

    Truseln mod menneskerettighederne kommer som sædvanlig fra “de progressive”, der jo også i stor stil støttede den antisemitiske terrororganisation Blekingegadebanden, som også samarbejdede med antisemitiaske, islamistiske terorister.

    Hop ikke på de “progressives” totalt forløjede “anstændighed”; terrorsympatiserende kujoner ejer ikke anstændighed!

    Lars von Trier, der var kommunist under den kolde krig, lavede for et halvt års tid siden netop en happening, hvor han forvandlede dannebrog til en rød fane ved at klippe korset ud; men de idioter mener det alvorligt!

  18. Af Grethe Jensen

    -

    Ytringsfrihed gælder vel også retten til ikke at ytre sig.
    Jeg kan ikke se, hvorfor i alverden man skal blive ved med at såre almindelige muslimer med de stupide tegninger, bare for at provokere nogle enkelte fanatikere.

    Kom dog videre. Målet må vel være at vi kan leve sammen i fred og ro med gensidig respekt. Ja, det gør flertallet af os jo faktisk allerede. Det er kun de idiotiske provokatører på hver side, der konstant prøver at piske en ond stemning op.

  19. Af B. Torn

    -

    Kære Grethe Jensen.
    Ja – kan du ikke sige det til de terrorister, der truer Westergaard og JP? Al tale om at genoptrykke tegningerne kom jo, fordi der atter var dødstrusler mod de to parter. Det er jo ikke os, der ikke vil snakke, men det bliver et problem, hvis man bliver truet under samtalen. Din form for dialog ender med underkastelse ikke kun i tegning sagen, men snart kommer der nye krav. Der er desværre ingen nemme løsninger, hvis vi vil bevare vores rettigheder. Om du eller jeg kan kide tegningen er jo ikke relevant, nej her er det principper, der er på spil, og vi er desværre nød til at tage kampen. Og Kåre Blutkens bog om Muhammed er jo ikke ulovlig ej heller er tegningerne ulovlige efter dansk lovgivning. Så hvem bestemmer lovgivningen her i landet?
    MVH

  20. Af Carl-Erik Pedersen.

    -

    Det vigtigste er at vise, (demonstrere), at trusler ikke virker, og jeg kan ikke finde andre måder end, at genoptrykke muhammed tegningerne, selvom det ikke lyder särligt smart, med hensyn til den ballade det vil afstedkomme!

    Men er der andre, der har bedre forslag til, at vise, at vi ikke lader os true til tavshed, ville dette väre yderst relevant, og det er nödvendigt med en eller anden form for manifestitationer, at vise Islam, at de ikke kommer nogen vegne med trusler!

    Med venlig hilsen, Carl-Erik. Pedersen.

  21. Af Mads Stenbjerre

    -

    @ Philip Strand:

    Tak for dine fornuftige kommentarer.

    Jeg er enig med dig i at en demokratisk anlagt muslim selvfølgelig skal anerkende at “religionskritik er fair game”. Men når du så skelner mellem den “almindelige muslim” og den “demokratisk anlagte muslim” synes jeg vi er ved sagens kerne.

    Jeg tror, at de fleste muslimer (de “normale”) i Danmark er demokratisk anlagt, mens jeg tror du vil mene at de “demokratisk anlagte” udgør en mindre del.

    Det er denne forudindtagethed (ikke ment nedsættende overfor dig) som fører til, at du gerne ser en udmelding om demokratisk vilje, en afstandstagen fra ekstremisme, fra danske muslimer. Jeg tror der er mange i Danmark der deler din opfattelse.

    Jeg forstår godt at du – og er enig i at det ville hjælpe i det nuværende debat-miljø – gerne så flere muslimer melde ud mod terror og i forsvar for ytringsfrihed. Og jeg synes egentlig også det er det Muslimernes Fællesråd, for eksempel, har gjort i den nuværende sag. Men jeg synes ikke man kan pålægge almindelige muslimer at forsvare groteske handlinger der udføres i deres tros navn. Det lugter af ”presumed guilty”.

    Det er min overbevisning, at ”den almindelige, demokratisk anlagte muslim” ingen fællesskab føler med terroristerne. Det ville igen svare til at jeg som kristen skulle føle samhørighed med abortklinik-bombemændene i USA. Og videre, at jeg skulle føle at det var min pligt at melde ud til alle ikke-kristne, at det der tager jeg altså afstand fra som kristen.

    (OBS: De personer som rent faktisk står bag handlingerne – terrorister, eller andre – skal naturligvis straffes og de ekstremistiske miljøer der måtte være i Danmark skal overvåges og bekæmpes med alle midler.)

    Endelig giver jeg dig ret i at resultatet fra CEPOS-undersøgelsen kræver en forklaring. Der er givetvis nogen muslimer, der mener, at kritik af Islam (og andre religioner) burde forbydes – og de tager fejl. Forhåbentlig er det ikke mange og forhåbentlig kan de overbevises om, at det ikke er den rigtige vej.

    Men jeg tror også resultatet kan læses som, at mange muslimer føler at deres religion meget ofte bliver ”dårligt behandlet” (for eksempel at den sidestilles med ekstremisme, slås i hartkorn med terrorisme, etc.) i medierne, og at de simpelthen gerne bare vil have lov til at passe sig selv, uden at blive mistænkt eller behandlet anderledes pga deres tro.

    Under alle omstændigheder ville det være rart med lidt flere fakta om hvordan det opleves at være muslim i Danmark og om der er de problemer med manglende demokratisk ”anlæg” som du frygter. Det tror jeg ville hjælpe debatten gevaldigt.

    Jeg ville ønske burkaudvalget kunne give penge til den slags forskning i stedet for til en optælling af hvor mange burka-klædte kvinder der går rundt på gaderne.

    Beklager at det igen blev så langt et indlæg.

  22. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Prøv at tænk lidt længere, Grethe jensen.

    Islamisterne går jo ikke “kun” amok over ligegyldige satiretegninger, der gør grin med det faktum, at islamistiske terrorister begår deres terror i Muhammeds navn, samtidigt med at terroristerne kalder sværdets religion for fredens religion.

    Den første muhammedkrise i ikkemuslimske lande, var den iranske despot Khomeinis dødsdom over forfatteren Salman Rushdie.

    Dengan svigtede SR-regeringen totalt, da den afviste atmødes med den dødsdømte forfatter. Nyrup-Rasmussen jokedeendda med, at han selv skød forfatteren!

    Den organisation, ICORN, som indstiller, hvilke forfattere, der har ret til at blive beskyttet under Fribyordningen for PEN, svigtede også fuldstændigt formålet med organisationen, som er at beskytte forfattere mod forfølgelse fordi de ytrer sig frit, da den fuldstændigt uforståleigt afviste, at forfatteren Ayaan Hirsi Ali havde ret til at blive beskyttet mod de islamister, der har dødsdømt hende fordi hun har kritiseret den systematiske og ekstremt grove, religiøst “begrundede” undertrykkelse, som muslimske piger og kvinder udsættes for i de muslimske OIC-lande.

    OIC forhindrede forrige sommer, at FN’s menneskerettighedsråd diskuterede netop den religøst “begrundede” undertrykkelse af muslimske piger og kvinder i OIC-landene.

    OIC hævdede, at det var “islamofobisk”, at kritisere de systematiske krænkelser af menneskerettighederne, som OIC-landene “begrunder” med, at forbrydelserne er i overensstemmelse med sharia.

    OIC-landene har deres egen yderst begrænsede “menneskerettighedserklæring”, hvor rettighederne er underlagt sharia; som er en religiøst lovsystem, der er én lang liste af religiøst påbudte krænkelser af menneskerettighederne.

    Med andre ord; hvis vi bøjer os for kritikken, mister vi ikke kun vores egen ytringhsfrihed; vi svigter ofrene for islamistiske menneskerettighedskrænkelser.

    “Anstændig” tavshed overfor de muslimske mænds systematiske og ekstremt grove menneskerettighedskrænkelser, som de begrunder religiøst, vil netop gå ud over de muslimske piger og kvinder, som du tilsyneladende har så meget sympati for.

    Muslimske undertrykkere, hvad enten de er politikere, eller “almindelige mennesker”, som de fleste islamistiske terrorister er, bryder sig ikke om kritik af deres overgreb.

    Men det er kun principløse kujoner, eller kynikere, der begynder at holde med undertrykkerne og opfatter deres vrede over, at deres overgreb bliver kritiseret, som en særlig fin form for anstændighed, af angst for følgerne!

    Tænk, hvis vi havde reageret på samme måde i forhold til den kommunistiske blok og undladt at kritseres kommunisternes sytematiske krænkelser af menneskerettighederne, fordi herboende kommunister begik terror og truede anderledes tænkende.

    Kineserne forsøgte faktisk i slutningen af tresserne at presse statsminister Jens Otto Krag til at undskylde, at Aktuelt bragte karikaturer af Mao, endda af stort set samme grund som islamisterne mener, at enhver kritik af DERES despotiske ideolog Muhammed bør forbydes og undskyldes.

    De anså Mao for at være hellig – i profan forstand selvfølgelig – og dermed måtte INGEN; ikke engang folk, der ikke var kommunister, kritisere Mao.

  23. Af Philip Strand

    -

    Det er i sandhed mærkelige tider, vi lever i. Igen og igen skal man høre på, at der ikke skal “piskes en stemning op” eller “bæres ved til bålet”. Vi må ikke provokere terroristerne. Det er altså i et eller andet omfang vores egen skyld.

    Kurt Westergaard tegner en karikaturtegning. Resultat: en tilsyneladende endeløs række af dødstrusler mod ham. Man hører stadig argumentationen, som kan være formuleret mere eller mindre rabiat, at det kunne han bare have ladet være med. Jyllandsposten kunne have ladet være med at trykke tegningerne. De kunne have ladet være med at genoptrykke dem, og nu de har muligheden igen, kan de endnu engang vælge at holde sig tilbage. Helt korrekt. Og denne gang bliver tegningerne ikke trykt.

    Hvorfor? Den helt simple forklaring er, at det er for upopulært. Ifølge Politiken var 58,5 pct. af befolkningen imod det allerede i 2008, da seksten aviser valgte at genoptrykke tegningerne. Opbakningen både herhjemme og i udlandet har været lunken, og da det oven i købet er farligt at være islamkritisk, har man valgt at give op. Vi skal ikke såre det uskyldige flertal af muslimer, og vi skal ikke give terroristerne en undskyldning for at angribe os.

    Det at nogle tegninger skulle være anledning til en sådan furore, som de var og stadig er, har man lært at acceptere. Det virker endda rimeligt i visses øjne. Hvorfor skal vi fornærme deres profet?

    Lad mig starte med: fordi vi lever i et frit samfund, hvor man i lige linje med at kunne fornærme Jesus kan fornærme Muhammed. I lige linje med at kunne fornærme Barack Obama eller Lars Løkke Rasmussen, kan man fornærme Muhammed. For slet ikke at tale om, hvor velset det er at fornærme eksempelvis Silvio Berlusconi. Hvilket det også bør være. Frygtløs kritik er blandt demokratiets grundpiller. Det har aldrig været en demokratisk pligt at undgå at såre. Det er et valg, som man selv kan foretage, ikke noget man kan pådutte andre. Jeg gentager gerne, hvad mange andre har påpeget, nemlig at ytringsfriheden ikke beskytter retten til at sige det, alle elsker, men til at sige det alle hader. Og lad mig rette dem, der siger, at ytringsfriheden også omhandler retten til ikke at ytre sig. Nej – retten til at tie stille har man alle steder, også i diktaturstater. Det er et meningsløst argument.

    Alt dette siger ikke så lidt om stemningen i dag. Vi er i en situation, hvor muslimer i den grad ses som den svage part, at det ikke længere er god tone at kritisere deres dogmer. Det er på tide, at vi i stedet for at behandle muslimer som ofre behandler dem som ligeværdige, der må acceptere, at vi lever i et frit samfund. Hvis vi vil tale ofre, mon ikke det så ville være mest rimeligt at bruge udtrykket om terrormål som Kurt Westergaard og Jyllandsposten? Eller endnu bedre: om de mange muslimske terrorofre, der mister livet i Mellemøsten. I islams navn.

  24. Af U Nielsen

    -

    Burde turbantegningen være genoptrykt? Det er også et spørgsmål om fornemmelsen for, om billedet er blevet så meget af et ikon, at det er overflødigt at afbilde det. Ligesom man ikke behøver afbilde det amerikanske flag for at illustrere, hvorfor det hedder “Stars and Stripes”. Det er et spørgsmål om smag og skøn, om tegningen på nuværende tidspunkt vitterlig er ikonisk i den grad.
    Det afgørende er, at aviserne ikke lader sig noget diktere, som er begrundet i frygten for at komme til at udfordre magtfulde grupper eller enkeltpersoner, og man kan være betænkelig, hvis den afgørende grund til ikke at trykke tegningen er frygt for reaktionen.
    Politikens/Tøger Seidenfadens holdning afspejler måske nok så meget, at han har trængt sig selv op i et hjørne. Han har nu engang fået defineret muslimer som gruppe som nogen, som ikke kan forventes at reagere på anden måde end med krænkethed og vold, hvis nogen fortæller dem, at de bør reagere sådan (som bekendt var der ikke oprindeligt nogen særlig reaktion på offentliggørelsen, den kom først, da nogle imamer pegede på “nødvendigheden” af at føle sig krænket.)
    Dermed har han defineret grupper over en kam som nogen, der reagerer og handler på en helt anden måde, end han vel forestiller sig, at han personligt ville reagere, hvis han tilfældigvis selv var muslim, altså i virkeligheden med en holdning, som grænser til det racistiske.
    Det kan ikke være nemt for ham at navigere i det felt.

  25. Af B. Torn

    -

    Bare lige en enkelt tilføjelse. “Hvorfor skal vi formærme deres profet?”
    Som jeg ser det, er det islamister, der fornærmer profeten, når de råber “Gud er stor”, når de slagter, sprænger sig selv og andre i luften m.v. Og igen som jeg ser det illustrerer Westergaards tegning dette på bedste vis. Så hvis man tager truslerne for pålydende, skal vi acceptere, at vi må finde os i at blive sprængt i luften, hvis vi opfører os på en måde, som nogle kalder uislamisk.
    Det er her kampen står, igen som jeg ser det.

  26. Af jens holm

    -

    B. Torn

    Endnu en gang enøjet hed af værste skuffe. Mange krige bliver gjort med gud på vores side.

    Man kan så undre sig over, at den samme kristne gud er på begge sider.

    Man må heller ikke bande og sige sgu(så gud for de uindviede) og heller ikke fandme. Nu har man så fået suppleret op med bl.a. fuck, mens luder tilsyneladende på den anden side bliver brugt mere, men tilsyneladende for det meste betyder mindre.

    Så jeg ser selvmordsbomberen på samme måde som nu skal de sgu have eller nu er det fandme nok.

    Man ønsker sig held og tilgivelse…

    Tankemæssigt er man nærmere den katolske verden end vores protestantiske. Man kan få tilgivelse og til en vis grad også aflad for dårlige gerninger(som bl.a. Luther gjorde op med).

    Så der er tale om retoriske floskler. Vi(øh jeg) væmmes også somme tider af bl.a. den amerikanske retorik hvor alt er beautilfull, awsume, hero, god is on our side, det vamle family. Det er det samme med dele af kropssproget.

    Her er vi nogle af de mest minimalistiske i vores måde at leve på. Det gør sig i øvrigt også udtryk i alt fra møbelkunst og kirkekunst til B&O og den gammeldags madlavning i de almindelige hjem.

    Men jeg kan kun give dig ret, at det kræver nøjere kendskab, at høre ophidsede muslimer komme med de groveste ord.

    Vi har også Vores, som andre end muslimer har svært ved at sluge. Det er den megen brug af ironi. En del danskere forstår heller det heller ikke.

  27. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Philip Strand.

    Jeg tror, at årsagen til det i egen indbildning progressive segments totale forvirring i mødet med en antisemitisk og antidemokratisk, religiøs ideologi, som f.eks. det iranske regimes, der bruges politisk, netop er at islam er en religion, der bruges politisk, og det er fuldstændigt fremmed for de fleste kulturkristne, at religiøse tager deres religion så alvorligt, at de mener at hele verden skal regeres efter den. Også ikkemuslimske lande.

    Ritt Bjerregaard har sammenlignet religion med nissetro; og det er som bekendt Ritt, der har givet grønt lys for, at det teokratiske iranske regime må finansiere en moske i København.

    Hun fatter ganske enkelt ikke, at det er præsteskabet, der styrer Iran efter religiøse love, og at moskeerrne er regimets propagandacentraler. Det iranske regimes teologer støtter endda terrororganisationer, som kæmper for at udnbrede regimets ideologi til andre lande, som f.eks. Hamas og Hizbollah.

    Men det går simpelthen hen over hovedet på intellektuelle, der ser ned på religion, og aldrig har taget religion alvorligt.

    Nu har Ritt givet det iranske regimes ideologer, præsterne, lov til at finansiere en propagandacentral i København…

    Det svigt er omtrent lige så ufatteligt, som det var, at SR-regeringen kunne synke så dybt, at den afviste at mødes Salman Rushdie, der var blevet dødsdømt af det iranske regimes højeste religiøse myndigheder, diktatoren Khomeini.

    For det er jo ikke kun Westergaards ligegyldige satiretegninger, som udløser islamisternes vrede og vold; det er ALLE overtrædelser af regler, som de anser for hellige, uanset at reglerne kun gælder for muslimer, der udløser vold og trusler.

    Derfor kan islamisterne ikke acceptere, at en tidligere muslim, som Ayaan Hirsi Ali gør oprør mod den systematiske, religøst begrundede krænkelse af muslimske pigers og kvinders allermest basale rettigheder i de muslimske OIC-lande; for krænkelserne er i overenstemmelse med sharia, og samtlige OIC-lande har underskrevet den såkaldte Cairoerklæring om menneskerettigheder i islam, hvor alle “menneskesabte love”, herunder ligestilling mellem mænd oog kvinder, er underlagt sharia, hvor kvinder har langt færre rettigheder end mænd.

    I praksis fører de “progressives” dumhed i dette spørgsmål til absurde situationer, som f.eks., at en iranskfødt, konservativ kvindelig politiker, bliver truet af dybt reaktionære indvandrere, der ikke kan acceptere, at en kvinde vil have magt og indflydelse.

    De “progressive” fatter ikke at ofre, som de de har stemplet samtlige indvandrere som, også kan være endog meget grove undertrykkere, og svigter derfor deres “ofres” ofre.

    Derfor er det især feminister, der burde bekæmpe den ultrareaktionære islamisme, men de fleste kvinder er for bange, og vælger at give en de truede skylden for, at de bliver truet, også når det er åbenlyst i modstrid med både sandheden, og med deres egne værdier.

    Kunne man forestille sig, at Nyrup-Rasmussen ville have afvist, at mødes med en dristig kinesisk forfatter, der havde gjort grin med det sekulære og antidemokratiske regimes ideolog, Mao, og var blevet dødsdømt af det kinesiske regime?

    Nej, vel?

    De fatter simpelthen ikke, at tilhængere af en religiøs ideologi, liegesom andre fanatiske tilhængere af ekstreme ideologier, vil indrette hele verden efter deres verdensbillede.

  28. Af T HA

    -

    Vel talt, Jacob Mchangama.
    Om alle medier (globalt) trykte de slemme (kunstnerisk aldeles ligegyldige) tegninger, fremfor ynkeligt at efterkomme truslerne fra mørkemændene, da ville sidstnævnte blive stillet skakmat på stedet.
    Desværre illusorisk…
    Og det er ikke rart at være rykket i terrormålenes superliga pga sligt.
    Man forstår på den måde godt kujoneriet.
    Den har dog sjældent vist sig hensigtsmæssig. Chamberlain troede også til det sidste på dialog og eftergivenhed over for ligeartet totalitær ondskab.

  29. Af Flemming Kibsgaard

    -

    B Torn: ”Undskyld er det ikke terrortruslerne, der skaber flash back? Hvis ikke gale mennesker blev ved med at fremkomme med trusler, så var denne sag død for længe siden- så stop med at skyde budbringeren gå efter gerningsmændene.”

    Men det var JP der skabte dette problem for Danmark med de unødigt provokative tegninger, der håner profeten Muhammed og dermed islam som religion. Danmark havde indtil da ikke modtaget nogen trusler, og havde ikke været udsat for terrorbomninger. JP bragte Danmark i denne ubehagelige situation Danmark befinder sig i nu ved disse provokationer, der opildnede de religiøse rabiate fanatikere, der følte og føler stadig sig hånet i deres religiøse tro.

    Det var en ganske unødvendig provokation som Flemming Rose på JP skabte for, at vise trods ved at turde håne mod Islam og deres profet. Samme JP hånede også i trediverne jødedommen unødigt, mens samme JP undlod at håne kristendommen ved, at bringe de provokative ’Jesus’ sandaler med billedet af Jesus på sandalernes sål, der symboliserede et hån mod kristendommen ved at træde på Jesus. Argumentet fra JP dengang var, at JP fandt det rigtigt ikke at bringe et billede af ’Jesus sandalerne’, da det ville være et følsomt anstødeligt angreb på den kristne tro og de kristne…

    De flash back der er skabt, hid hører alene fra JP’s provokative tegninger, uden disse ville Danmark stadig have haft sit renomme i behold og det normale forhold til muslimerne. Det er en meget ubehagelig tanke, en dag at skulle vågne op til en ekstraudsendelse i pressen, der meddeler, at et stort antal danskere er blevet dræbt ved et bombesprængninger af rabiate muslimske selvmordsbombere… Selvklart tager jeg afstand fra de farlige religiøse rabiate fanatikeres vanvidsadfærd, men det giver mig ikke belæg for, at tiltræde de unødige religiøse provokationer.

  30. Af Flemming Kibsgaard

    -

    Jeg skrev: “der meddeler, at et stort antal danskere er blevet dræbt ved et bombesprængninger af rabiate muslimske selvmordsbombere…”
    der skulle have stået:der meddeler, at et stort antal danskere er blevet dræbt ved flere bombesprængninger af rabiate muslimske selvmordsbombere…”

  31. Af B. Torn

    -

    Jens Holm.
    Jeg kan jo nok ikke gøre noget ved, at du synes, jeg er enøjet og heller ikke ved, at du nok er bedre inde i Koranens tekster. Men jeg synes, at du forsøger at reducerer drab i Allahs navn til sproglige eder. Mennesker bliver faktisk slået ihjel – og det for ord ( i dette tilfælde en tegning) og når det sker med et ” Gud er stor”, må man acceptere, at vi med vore traditioner naturligvis laver satire over denne sammenblanding.
    ”Det kræver nøjere kendskab, at høre ophidsede muslimer komme med de groveste ord.”
    ”Ja, og næste gang de bruger de ord, slår jeg dem ihjel, : – )” Kan du se problemet? Og vi bor ikke i Pakistan – Egypten eller andre lande med islamisk tilgang til tilværelsen. Og her er satire en del af hverdagen.

    MVH

  32. Af Flora Danica Møller

    -

    Kære Grethe Jensen
    Du er blevet anbefalet at læse Kåre Blutgens bog
    det kan Du roligt gøre–den er alt andet end
    -pølse-snak…
    mvh.

  33. Af B. Torn

    -

    Kibgaard.
    Westergaards tegning kom jo ikke ud af den blå luft. Vi havde set adskillige videoer, hvor ofre slagtes med Ordene Gud er stor. Og som du ved – en lærer blev tæsket fordi han havde tilladt sig at læse op af Koranen. Kåre Blutken kunne ikke finde illustratorer til sin bog om Muhammed, fordi frygten for repressalier havde indfundet sig. Theo van Gogh – Hirsi Ali – en boghandel i Oslo, som ville sælge Salman Rusdies bog osv. Jo – eksemplerne er talrige. Jeg synes ikke vi skal leve i frygt. Vi må naturligvis sige fra.
    MHT. Jesus sandalerne blev de trukket tilbage, fordi de ikke solgte. Der hvor jeg bor,
    var der rigtig mange med anden etnisk baggrund, der morede sig over at træde på Jesus i butikken, men der indløb, så vidt jeg ved ikke bombetrusler mod butikken.
    MVH.

  34. Af Hans Lembøl

    -

    @ Jens Holm – lidt sen replik:

    Det gør mig ikke noget, at vi ikke bliver enige, blot du læser hvad jeg har skrevet, og ikke læser noget ind, der ikke står der.
    Jeg taler ikke om muslimer generelt, jeg taler om islamister, idet jeg er helt på det rene med, at almindelige, mere eller mindre sekulære muslimer ikke adskiller sig så forfærdlig meget fra det, du kalder olddanskere.
    Islamister er noget andet, idet dette begreb betegner de religøst-politiske fanatikere som vitterligt forsøger at bekæmpe værdier som yringsfrihed, lghed mellem kønnene osv.
    Så skyd mig venligst ikke noget i skoene, som jeg hverken har skrevet eller mener.

  35. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Du ved ikke, hvad du taler om, Kibsgaard.

    Danmark var udsat for adskillige terrorattentater begået af muslimer i firserne.

    Og Blekingegadebanden samarbejdede som bekendt med muslimske terrorister. Stort set alle de venstreorienterede terrororganisationer i Europa samarbejdede med muslimske terrorister i halvfjerdserne og firserne.

    Et sdamarbejde som nogle af de tidligere terrorister tilsyneladende vil videreføre.

    Horst Mahler, der var en af lederne i terrororganisationen Rote Arme Fraktion i halvfjerdserne, er nu en af lederne i det semifascistiske parti National Partei Deutschland. Manden er, og har altid været glødende antisemit.
    Sammen med en anden af lederne i NPD deltog Horst mahler for nogle år siden i et møde med medlemmer fra den berlinske afdeling af det islamofascistiske parti Hizb ut-Tahrir, for at undersøge om de to partiers fælles antisemitisme var tilstrækkelig basis for et nærmere samarbejde.

    Talsmanden for den danske afdeling af Hizb ut-Tahrir er i øvrigt dømt to gange efter racismeparagraffen, for at opfordre til mord på jøder med korancitater.

    Din “anstændighed” bygger altså på uvidenhed!

    Westergaard gjorde altså INTET galt; han tegnede blot terroristernes ideolog Muhammed “som han så ham”, som han var blevet bedt om, og han blev meget overrasket over reaktionen, selvom den til fulde bekræftede hans opfattelse af terroristerne og ders religiøse ideolog.

    Vi må ALDRIG havne i den situation igen, hvor regeringen svigter alle de vigtigste frihedsprincipper lige så groft, som SR-regeringen gjorde under den første Muhammedkrise, som blev udløst af Khomeinis dødsdom over Rushdie, da regeringen nægtede at modtage forfatteren.

    Der holdt S og R op med at være stuerene.

  36. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Forfatteren Svend Aage Madsen har netop skrevet en roman, hvor han angiveligt fremstiller Jesus som et dumt svin.

    Hvor hårdt skal Madsen straffes, Kibsgaard?

    Og skal alle udgaver af romanen brændes?

  37. Af Flemming Kibsgaard

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen skriver:
    ”Du ved ikke, hvad du taler om, Kibsgaard..Danmark var udsat for adskillige terrorattentater begået af muslimer i firserne., Blekingegadebanden, Horst Mahler, Din “anstændighed” bygger altså på uvidenhed! ”
    Hertil skal jeg bemærke, at Blekingegadebanden var/er ikke muslimer, men ekstremt enøjede naive rabiate venstreorienterede ekstremister, ligeså Horst Mahler, Jeg kan se du gradbøjer de faktuelle forhold om Horst Mahler Han var engang ekstrem-venstre militant – stiftende medlem af RAF, siden blev han maoistisk flyttede senere til den ekstreme højre. Han var en gang et medlem af NDP. Han er kendt for sit livslange forsvar for radikal politik. Han er blevet dømt for Folkehetz mod minoriteter og som Holocaustnægter, altså en vanvids ekstremist der dyrkede ekstremismen, men var ikke muslim.
    Blekingegadebanden samarbejdede med den palæstinensiske organisation PFLP. Den gruppe, der i 1985 sprængte to bomber mod et amerikansk flyselskab og synagogen i København, holdt til i Uppsala i Sverige og blev fængslet og dømt i 1989 i Sverige. Men Blekinge banden var ikke muslimer, men nogle enøjede rabiate venstreorienterede tumper i lighed med advokaten Horst Mahler.
    Jeg tager klart afstand fra alle rabiate grupper der bekender sig til vold som politisk våben, uden jeg dog dermed vil relatere disse rabiate galninges gerninger til islam og profeten Muhammed. Jeg vil her fremhæve at der eksisterer moderate demokratiske palæstinensere, der i København har en forening med jøder og palæstinensere, som arbejder for at fremme et venskab de to befolkningsgrupper imellem, altså moderate demokratiske mennesker der tager afstand fra vold og terror. Som moderat har jeg sympati for sådanne grupper, og antipati mod volds- og terrorgrupper. Men jeg er ikke en enøjet fanatiker der søger at fokusere mod islam som religion, men tager klart afstand fra alle de rabiate fanatikeres vanvidsperformance som de selv helt forskruet søger at relatere til islam og profeten Muhammed. Som moderat humanist ønsker jeg selv dialogen og ikke konfrontationen.
    Jakob Schmidt-Rasmussen skriver:
    ”Du ved ikke, hvad du taler om, Kibsgaard..Danmark var udsat for adskillige terrorattentater begået af muslimer i firserne., Blekingegadebanden, Horst Mahler, Din “anstændighed” bygger altså på uvidenhed! ”
    Hertil skal jeg bemærke, at Blekingegadebanden var/er ikke muslimer, men ekstremt enøjede naive rabiate venstreorienterede ekstremister, ligeså Horst Mahler, Jeg kan se du gradbøjer de faktuelle forhold om Horst Mahler Han var engang ekstrem-venstre militant – stiftende medlem af RAF, siden blev han maoistisk flyttede senere til den ekstreme højre. Han var en gang et medlem af NDP. Han er kendt for sit livslange forsvar for radikal politik. Han er blevet dømt for Folkehetz mod minoriteter og som Holocaustnægter, altså en vanvids ekstremist der dyrkede ekstremismen, men var ikke muslim.
    Blekingegadebanden samarbejdede med den palæstinensiske organisation PFLP. Den gruppe, der i 1985 sprængte to bomber mod et amerikansk flyselskab og synagogen i København, holdt til i Uppsala i Sverige og blev fængslet og dømt i 1989 i Sverige. Men Blekinge banden var ikke muslimer, men nogle enøjede rabiate venstreorienterede tumper i lighed med advokaten Horst Mahler.
    Jeg tager klart afstand fra alle rabiate grupper der bekender sig til vold som politisk våben, uden jeg dog dermed vil relatere disse rabiate galninges gerninger til islam og profeten Muhammed. Jeg vil her fremhæve at der eksisterer moderate demokratiske palæstinensere, der i København har en forening med jøder og palæstinensere, som arbejder for at fremme et venskab de to befolkningsgrupper imellem, altså moderate demokratiske mennesker der tager afstand fra vold og terror. Som moderat har jeg sympati for sådanne grupper, og antipati mod volds- og terrorgrupper. Men jeg er ikke en enøjet fanatiker der søger at fokusere mod islam som religion, men tager klart afstand fra alle de rabiate fanatikeres vanvidsperformance som de selv helt forskruet søger at relatere til islam og profeten Muhammed. Som moderat humanist ønsker jeg selv dialogen og ikke konfrontationen.
    Hvad angår Svend Aage Madsen har netop skrevet en roman, hvor han angiveligt fremstiller Jesus som et dumt svin. Så vil jeg rubricere ham under Madsen syndromet af mentalskæve eksistenser…:-)

  38. Af Flemming Kibsgaard

    -

    Beklager at jeg fik indlægget dubleret ved en fejl i min udklipsholder. :-)

  39. Af peter g

    -

    Og nu har Berlingske vist tænkt sig at vende tilbage til det sjove: Den gode muslim, som ekploderede

    Er det ikke bare hylende morsomt fundet på? Eller er det bare et indskrænket fjols, som prøver at gøre sig morsom på bekostning af et alvorligt emne, på boulevardpresseniveau?

  40. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Både zionisme og islamisme er racistiske, religiøse ideologier, der systematisk forskelsbehandler religiøse dissidenter, dvs. vantro.

    De muslimske lande fik flyttet åbningsdatoen for FN’s forrige antiracismekonference Durban II til Hitlers fødselsdag, af “religiøse grunde”.

    Irans teokratiske diktatorers skødehund, despoten Ahmedinejad, der – ligesom Hitler er ekstremt antidemokratiske og ekstremt antisemitisk – var passende nok konferencens hovedtaler, når man tænker på, at den åbnede på Hitlers fødselsdag…

    I øvrigt sluttede FN’s første antiracismekonference i Durban den 8/9 2001, uden at det var lykkes for OIC-landene at få stemplet Israel som en racistisk stat, og så aktiverede Osama bin Laden sin terrorplan, som førte til angrebet på USA tre dage efter, den 11/9 2001.

    På Durbam forsøgte OIC-landene også forgæves, at få stemplet Israel som en racistisk stat, fordi zionisterne forskelsbehandler ikke-jøder af religiøse grunde; og det har OIC-landene jo egentlig ret i.

    Men OIC-landenes hykleri er monumentalt.

    For OIC-landenes religiøst “begrundede” forskelsbehandling og systematiske undertrykkelse af ikke-muslimers og muslimske kvinders allermest basale menneskerettigheder, der ligesom zionisternes racistiske forskelsbehandling “begrundes” religiøst overgår Israels religøst begrundede forskelsbehandling af ikke-jøder med lysår.

    OIC-landene har endda alle tiltrådt “Cairoerklæringen om menneskerettigheder i islam”, hvor grove krænkelser af muslimske kvinders og ikkemuslimers menneskerettigheder “begrundes” med, at forbrydelserne er i overensstemmelse med shria; islams religøse lovsystem.

    Muslimen Naser Khader har udtalt, at “islamisme er Vor tids nazisme”, altså en antidemokratisk og antisemitissk ideologi, ligesom nazismen.

    Ti unge SF’ere sammenlignede i en kronik i Politiken for et års tid siden, det antidemokratiske og antisemitiske parti Hizb ut-Tahrir med halvfjerdsernes danske venstrefløj, på trods af, at Hizb ut-Tahrirs talsmand er dømt to gange efter racismeparagraffen, for at opfordre til mord på jøder, med citater fra koranen.

    Det var selvfølgelig indlysende tåbeligt, hvilket Gert Petersen påpegede i en replik i Politiken et par dage efter.

    Samtlige SF’s levende formænd har selvfølgelig taget skarpt afstand fra det militaristiske, antidemokratiske, misogyne og endda groft racistiske parti, Hizb ut-Tahrir.

    Men de ti unge SF’s tåbelighed er udtryk for en tendens blandt visse tåber, der af uransagelige grunde bilder sig ind, at de er anstændige og intellektuelle.

    Det er selvfølgelig ikke underligt, at tilhængere af mere eller mindre udemokratiske, religiøse ideologier, som f.eks. zionisme eller islamisme, mener, at det er i overensstemmelse med deres religiøse ideologi, at religiøse dissidenter – vantro – forskelsbehandles og i nogle tilfælde undertrykkes groft.

    Men det er et af Vor tids mysterier, at såkaldte “antiracister” systematisk kritiserer Israel, men som regel lukker øjnene for OIC-landenes langt værre undertrykkelse af muslimske pigers og kvinders, samt ikkemuslimers allermest basale menneskerettigheder.

    Antiracismen har simpelthen fået en antisemitisk slagside.

    Det viste sig allertydeligst, da EUMC – EU´s forrige råd til bekæmpelse af racisme – forsøgte at hemmeligholde en rapport for politikkerne, FORDI den viste, at det ikke overraskende er muslimer, der står de fleste antisemitiske overgreb i EU.

    På den svigtede rådet de forfulgte jøder, og derfor blev det selvfølgelig nedlagt, fordi det direkte modarbejdede hensigten med rådet.

    Et andet eksempel på antisemitisk “antiracisme” var den vanvittige, danske karikaturtegner, der deltog i antisemitten Ahmedinejads racistiske konkurrence for karikaturtegninger, der gjorde grin med ofrene for holocaust.

    Antisemitismen har altid været udtalt blandt ultraradikale venstreorienterede. Det var fakstisk den venstreorienterede journalist Wilhelm Marr, der fandt på ordet antisemitisme, og de fleste af de nyopståede socialistpartier i slutningen af attenhundredetallet var antisemitiske. Marx skrev også et værk, der hed “Om jødesprøgsmålet”.

    De “autonomes” heltinde Ulrike Meinhof har f.eks. udtalt, at jøderne selv var skyld i holocaust, samt at “antisemitisme reelt er antikapitalisme”.

    Men er den holdning nu egentlig antiracistisk, eller anstændig?

  41. Af » Læren af terrortruslen: selvcensur eller mere “brænde til bålet”? II - blogs.berlingske.dk

    -

    […] Tidende og Politiken lagde for dagen efter de seneste terrortrusler mod Westergaard og JP er. Som bekendt var holdningen den, at ”ansvarlighed” gjorde det påkrævet, at undlade at optrykke […]

Kommentarer er lukket.