Mere om burkaforbud

Af Jacob Mchangama, Justitia 156

OPDATERET DEN 16. NOVEMBER SE NEDERST

Justitsministeriet har netop afgivet svar i spørgsmålet om burkaforbud og uddybet, hvorfor et sådant forbud sandsynligvis vil være i strid med ikke bare grundlovens lighedsgrundsætning, men også religions- og ytringsfriheden i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Når man tænker på, i hvor høj grad både grundlovens frihedsrettigheder og ytringsfriheden er en del af værdikampen herhjemme, er Justitsministeriets konklusion meget markant og vigtig. Som bekendt giver grundloven generelt lovgivningsmagten meget vide rammer for at vedtage lovgivning, der griber ind i den personlige frihed. Det siger derfor en hel del om, hvor vidtgående forslaget om burkaforbud er, at dette efter Justitsministeriets opfattelse vil være i strid med grundlovens § 70, der fastslår, at

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Det er oplagt, at et forslag, som alene rammer muslimske kvinder, ikke kan forenes med grundlovens ordlyd uden meget tungtvejende hensyn.

I forhold til ytringsfriheden lægger Justitsministeriet givetvis afgørende vægt på en dom fra 2008, hvor den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at beklædningsgenstande også er beskyttet af ytringsfriheden. Den konkrete sag handlede om en kommunist, der bar en jakke med den kommunistiske stjerne i strid med en ungarsk lov, der forbød totalitære symboler, og derfor blev straffet. EMD fandt at dette krænkede ytringsfriheden og udtalte bl.a., at:

The Court is of course aware that the systematic terror applied to consolidate Communist rule in several countries, including Hungary, remains a serious scar in the mind and heart of Europe. It accepts that the display of a symbol which was ubiquitous during the reign of those regimes may create uneasiness amongst past victims and their relatives, who may rightly find such displays disrespectful. It nevertheless considers that such sentiments, however understandable, cannot alone set the limits of freedom of expression….In the Court’s view, a legal system which applies restrictions on human rights in order to satisfy the dictates of public feeling – real or imaginary – cannot be regarded as meeting the pressing social needs recognised in a democratic society, since that society must remain reasonable in its judgement. To hold otherwise would mean that freedom of speech and opinion is subjected to the heckler’s veto.

Det er en vigtig afgørelse, der fint demonstrerer, at også symboler på totalitære ideologier nyder beskyttelse, så længe de ikke mere konkret udgør en fare. Man kan så beklage, at EMD ikke altid er ligeså håndfast, når det kommer til kritik af religion og hate speech, hvor domstolen i højere grad giver medlemsstaterne snor til at indføre begrænsninger i ytringsfriheden (i forhold til både islam og kristendom).

Man kan kun håbe, at justitsministeriets svar giver anledning til selvransagelse i det politiske liv og at ytringsfriheden slipper for at blive gjort til gidsel i den hjemlige værdikamp. Det er afgørende for respekten for ytringsfriheden, at den også bliver forsvaret, når det drejer sig om personer, symboler og tanker, de fleste mennesker – ofte med god grund – ikke bryder sig om. I modsat fald bliver hyldningen af ytringsfriheden ikke blot til tomt hykleri. Den risikerer også at blive indskrænket på vilkårlig vis alt efter hvilke politiske strømme, der hersker. Det bør vi for alt i verden undgå.

UPDATE: Frankrig har nu også opgivet tankerne om et forbud mod burkaen. En glimrende gennemgang af de juridiske problemer som var med til at fælde forbuddet findes i denne artikel fra Le monde.

156 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Burqa/Niqab er en dragter, der skal illustrere en kvindes ærbarhed samt underkastelse af mandens autoritet.

    Men i ly af disse dragters forskellige påbud, så skimtes en afmagt i stedet for, hvor mænd ofte ensidigt med ‘lov’ i hånd kan afstraffe eller lade de pågældende landes domstole gøre dette arbejde, så kvinder yderligere sættes i afmagt, den yderste:

    Aflivning.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og den afmagt jeg benævner, som ’så skimtes’ er mændenes, og hvor altså kvindens afmagt øges yderligere i forhold til den i forvejen ydmygende situation – nemlig med lemlæstelse og/eller trusler eller gennemførelse af dødsstraf.

    Ringere kendskab til mennesker, kvinder og mænd, kan næsten ikke illustreres bedre.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Blot synd – at visse kvinder og mænd ikke kan se, at man ikke er imod dem; men så absolut for dem og deres forhold, fx at mænd også skal acceptere tvangsægteskabet.

    Det ser jeg overset i debatter – såvel som når vi på denne blot har talt om prostituerede (Jacob Mchangama), så taler vi om kvinders udnyttelse af mænd, omend det ses som frivilligt; MEN sjældnere for mig at se om disse kvinders udnyttelse af mænd:

    Pengene – den symbolske kærlighed, som altså købes for disse.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Undskyld, jeg var vist lidt for hurtig me det sidste:

    Men der er altså tale om kvinder, der bliver eller ses som udnyttet af mænd, hvor vi måske sjældnere ser på kvindernes udnyttelse af de samme mænd, for pengenes skyld.

    Så – hvem udnytter egentlig hvem?

  5. Af Peter K

    -

    Jakob, du skriver følgende:

    “Det er allerede ulovligt at tvinge en person til at gå i burka og det er der skillelinjen bør gå.”

    Det har du fuldstændig ret i, men jeg synes, at det er en unuanceret påstand, eftersom det i henhold til gældende ret ikke vil være muligt at komme det indirekte pres til livs; altså det pres der kan være fra familien og i de relevante miljøer. Endvidere vil en kvinde, der tvinges til at bære burka næppe stå frem og vidne i en evt. retssag mod sin ægtefælle eller fader. Gældende ret er således uden effekt.

    Jeg tror, at det er meget vanskelig at komme det indirekte pres fra familien, miljøet og kulturen til livs, og i lovgivningssammenhæng vil det alene være et burkaforbud, der vil kunne hjælpe de kvinder, der tvinges til at bære burkaen. Men hvor mange er det lige, at det drejer sig om? Og det vil så også komme til at ramme de kvinder, der går med burkaen af egen fri vilje!

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter K

    Du har ret i dit indlæg – og dersom det er forbudt at tvinge nogen til at gå med Burka, hvem skal så agere her i forhold til næste generation, altså de pt Burkaklædtes døtre?

    Det er kedeligt, at det er en religion, der er kommet i vælten her, da det for mig alene drejer sig om menneskers ret til ikke at gå med tildækket ansigt, såvel som den naturlighed mennesker foretrækker i denne sammenhæng alene, at kunne se/orientere sig bredt og blive set/mødt/genkendt af andre i et samfund.

    Nu hedder det Burka – det bør tages ud af diskussionen, fordi vi ellers ikke får set, hvd det dog må siges grundlæggende at dreje sig om, nemlig det lige nævnte.

    Og hvorfor det gælder ALLE i et samfund – og bør gøre det i et hvilket som helst samfund,
    hvor vi dog må sige, at majoriteten af mennesker ikke heller kunne drømme om at nedsætte deres el deres medmenneskers funktions-muligheder med sådant.

    Det er det, det for mig og for mig at se i sin helhed faktisk drejer sig om, så vanskeliggjort ved, at der er en hel fundamentalistisk religiøs/politisk opfattelse bag emnet.

Kommentarer er lukket.