Kristeligt Dagblad og tankefriheden

Af Jacob Mchangama, Justitia 16

Er der et emne der optager Kristeligt Dagblad er ateisme. Hvor meget ateisme ligger KD på sinde demonstreres af en nylig leder, hvor KD under overskriften ”Nej til ateist som trosrådgiver” problematiserer, at Venstres sekretariat har valgt at rådgiveren Jonathan Szpirt – der også er ateist – har fået tildelt kirkepolitik som ansvarsområde.  I lederen hedder det bl.a.:

Man tror, det er løgn. Men det er ganske vist: Partiet Venstre har som eneste rådgiver i spørgsmål om tro og religion valgt at ansætte den erklærede og propaganderende ateist Jonathan Szpirt. Af uddannelse er han hverken teologisk eller religionsvidenskabeligt skolet. Hvad er så hans kvalifikationer? At han ligesom Venstres Ungdom eller nogle af de liberale fritænkere i tænketanken Cepos vil have stat og kirke endegyldigt skilt ad

Læg mærke til at Kristeligt Dagblad ikke kritiserer nogle konkrete politikforslag fra Venstre eller Jonathan Szpirt. Kristeligt Dagblads eneste anke synes at være Jonathan Szpirts filosofiske overbevisning om at der ikke findes nogen gud. Godt nok skriver man i lederen, at Szpirt ikke er teologisk eller religionsvidenskabeligt skolet, men det fremgår tydeligt, at det er Szpirts status som ”erklæret og propaganderende ateist” der er problemet. En ateist kunne jo udmærket være teolog eller skolet i religionsvidenskab. For Kristeligt Dagblad er det tilsyneladende så magtpåliggende at stat og kirke forbliver sammenblandet, at det kan retfærdiggøre dels at blande sig i hvem et politisk parti vælger at ansætte og mere alvorligt at tilsidesætte en privat ansats tanke- og samvittighedsfrihed.  Jonathan Szpirt er ansat til at rådgive Venstres politikere. Man må formode at han udmærket er klar over at den rådgivning skal være i overensstemmelse med Venstres grundlæggende holdninger. Præcis som alle mulig andre politiske rådgivere på Christiansborg udmærket er klar over, at deres personlige holdninger ikke nødvendigvis er lig med professionel rådgivning af de politikere, der har ansat dem. Jonathan Szpirt har eksempelvis rådgivet om retspolitik uden at være jurist. Skulle det få landets jurister til at fare i flint? Selv blandt ministre er det langt fra normen at ministeren har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor sit ressortområde.  Lars Barfoed er således den første justitsminister i den borgerlige regering der er uddannet jurist og Claus Hjorth Frederiksen, der er jurist, er finansminister.  

Derudover er det Venstres politikere og ikke en politisk rådgiver der står for den endelige udformning af Venstres politik. I den nuværende regering er det endog en Venstreminister der bestrider kirkeministeriet. Mon ikke Kristelig Dagblads frygt for at ateismen slår rod hos Birthe Rønn Hornbech er temmelig ubegrundet?

Som man kan læse i et portræt af Jonathan Szpirt i samme avis er Szpirt frafaldent medlem af Mosaisk Trossamfund.  Man må så spørge Kristeligt Dagblad om det havde været bedre hvis Szpirt var ”erklæret og propaganderende” jøde? Eller skal man være troende medlem af Folkekirken før man i Kristeligt Dagblads optik kan betros at kunne rådgive politikere om kirkepolitik? Hvis førstnævnte er tilfældet er det så bedre at eksempelvis at være stærk ortodoks jøde, fundamentalistisk kristen eller Wahabist bare man ikke er ateist? Hvis sidstnævnte er tilfældet må man undre sig eftersom kirkepolitik vedrører alle danskere da Folkekirken modtager en del af sine indtægter fra den almindelige skatteindbetaling. Med det snævertsynede krav om at tanke- og trosfriheden skal tilsidesættes lige præcis når det kommer til folkekirken leverer Kristeligt Dagblad et langt mere tungtvejende argument for at ophæve folkekirkens særstilling end Jonathan Szpirt kunne fremsætte, hvis han bedrev ateistisk mission frem for at være en professionel og kyndig politisk rådgiver. Hvis kirkepolitik ikke kan betros ikke-troende må de troende tage konsekvensen og kirkepolitikken udformes i privatregi.

16 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Skov

    -

    Glemmer du ikke, at Venstre traditionelt har stået for at bevare folkekirken som institution. Jeg tror næppe Kristeligt-Dagblad ville skrive en nyhed om, at Enhedslisten havde en ateist som rådgiver i religiøse spørgsmål.

  2. Af I.S. Hill Jensen

    -

    Kristeligt Dagblad kæmper for deres syge moster med ryggen mod muren.
    Bladet har set skriften på væggen, og teksten siger: ADSKIL STAT OG KIRKE.

    Når der så kommer en ateist, der til og med er næstformand i Ateistisk Selskab ind på de frommes enemærker, er Fanden virkelig løs i Laksegade.

    En ateist er i Kr. Dagblads verden det værste af alt – faktisk værre end Lucifer himself. For en ateist er – i modsætning til Gud og Fanden – eksisterende.

  3. Af ole frank

    -

    @ I. S. Jensen
    ¨
    Hvor ved du det fra? Hvis jewg var dig, ville jeg ikke være så skråsikker.

  4. Af T. Zakæus

    -

    Lukas, k.11, v.24: “Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.”

    Ja, sådan gik det med tomme huse uden beboere for et par tusind år siden. – Men så kom besætterne! – Og det sidste blev værre end det første.

    Den erkendelse var man altså nået til allerede for et par tusind år siden, men i dag har man enten glemt denne viden eller tror, at man er blevet meget klogere. – At når bare man ikke har en fælles referenceramme, så bliver der paradisiske tilstande i landet.

    Hvis man ser på lande verden over med multireligiøse samfund, ser det ikke umiddelbart ud til holde stik – at man dér lever i fredelig fordragelighed med hinanden – tværtimod. Dér ser det ud til, at man slår hinanden ihjel med stor nidkærhed og god samvittighed, for enhver ved jo med sig selv, at man har den rette tro eller mangel på samme.

    Så det er sikkert en bragende god idé med en ateist som trosrådgiver – et prydet og fejet tomt hus!

  5. Af Albert Nielsen

    -

    At have en ateist som kirkepolitisk rådgiver må da være lige så slemt som at have en religiøs rådgiver indenfor moral og etik.

  6. Af Claus Christensen

    -

    T. Zakæus’ tankebaner er desværre ret udbredte, selv i dag, hvor vi burde være klogere:

    1) antag at gamle skrifter repræsenterer sandheden

    2) anvend denne sandhed til at dæmonisere personer, der ikke tror på de gamle skrifter.

    3) undertryk de pågældende personer med midler varierende fra (som i dette eksempel) nedgørelse af deres kvalifikationer over tortur til folkedrab.

    Det er denne primitive tankegang, der får ensporede, religiøse til at undertrykke andre.

    Der er ikke nødvendigvis religiøs vold i multireligiøse samfund som f.eks. USA, men altid undertrykkelse i monoreligiøse samfund som Iran.

  7. Af Claus T

    -

    Det bliver mere og mere gådefuldt, hvad Folkekirkens glade støtter i Danmark egentlig har på programmet.

    I lang tid har man propaganderet for at der i “vores stressede og forjagede” tid er behov for eftertanke, fordybelse og moralske holdepunkter.
    Problemet er bare, at vores tidsalder næppe er specielt stresset og forjaget (tænk bare på, hvordan det var at leve under 2. Verdenskrig).
    Og ikke mindst: hvis man virkelig er i tvivl om meningen med livet – søger man så råd hos en person, der tror på, at Jomfru Maria blev gravid med en hellig ånd??

    Måske er det på grund af mangelen på reelt indhold i Folkekirken, at Kristeligt Dagblad nu begynder at kaste sig over ateister i stedet for ateisme.

    Og måske gør Jacob Mchangama i virkeligheden lederskribenten alt for stor ære ved overhovedet at beskæftige sig med vrøvlet.

  8. Af Erik T

    -

    Debatten omkring folkekirkens fremtid i forbindelse med religionsfrihedens indførelse med grundloven i 1849 blev jo aldrig afsluttet. Det kunne jo være passende at gøre det nu.

    Grundvig var imod en adskillelse af staten og kirken. Denne holdning har været fremherskende siden da hos mange af de folkevalgte. Folkekirkens forhold er ikke afklaret, selvom man i 1849 i loven anførte, at det skulle ske.

    Kongen – eller dronningen – har heller ikke religionsfrihed, idet de er tvungne medlemmer af folkekirken. Bestemmelsen stammer fra kongelovensn paragraf 1 fra 1665, hvor kongen skulle sikre den kristne stat bl.a. mod at anderledes troende kom ind i landet.

    Tja, der er sket en del siden da. Problemet med folkekirken er vel nok dens rummelighed uden egentlig struktur og system i præsteskabet, da det er folket gennem regeringen, der styrer kirken med kongen/dronningen på sidelinien. Endelig har kirken også fjernet sig meget fra Luthers oprindelig lære, hvilket efter min mening godt kan komplicere tingene yderligere.

    Som kristen synes jeg det er fint med en adskillelse mellem stat og kirke. Det er forkert at staten tilgodeser en religion frem for en anden. Kongen/dronningen burde også have frihed til at vælge.

    At en ateist også sidder med ved bordet er vel også i orden. For mig er en ateistisk livsanskuelse blot en anden religiøs fundering i lighed med mange andre religioner.

    Personligt opfatter jeg mig selv som klassisk kristen, hvor kristendommen har haft en stor og glædelig indflydelse i mit liv. Og i mit perspektiv indeholder den alt, hvad der skal bruges for at komme godt gennem livet.

    Jeg må dog også erkende, at skal kristendommen overleve, skal der være total frihed mellem alle religioner, hvor ingen religion tilgodeses af staten frem for en anden. En ateistisk religionstilhængers deltagelse ændrer intet ved dette forhold.

  9. Af Morten H

    -

    Jeg er tit enig med hr. Mchangama, men jeg synes trods alt, den danske kristendom skal have ros:
    For 500 år siden var det heksetro kombineret med et livssyn og en adfærd, der næsten til forveksling ligner Taleban.
    For 70 år siden var det en meget tynd fernis af tolerance, hvor man nok havde lidt mere forståelse for Hitler end for jøderne.
    I dag er den en artikel i KD, og en lejlighedsvis løsrevet påstand om, at uden religion ingen moral.

    Stor ros til kirken og de kristne i Danmark for at følge med tiden. De europæiske kirker har måske ikke helt gjort op med totalitarisme og undertrykkelse, men de har gjort store fremskridt.

    Men hr. Mcangama har ret i, at KDs leder peger på et oplagt paradoks: At folketinget skal beskæftige sig med religion og tro. Vi skal selvfølgelig hverken have statskirke eller anden lovgivning om “anerkendte trossamfund”. Loven skal ikke bestemme, hvordan vi skal organisere vores livsopfattelse, og de klubber, vi danner om den sag. Dét er det næste skridt, og det vil de kristne også blive klar til.

  10. Af Claus A.K

    -

    @ Mchangama “Jonathan Szpirt har eksempelvis rådgivet om retspolitik uden at være jurist. Skulle det få landets jurister til at fare i flint.”

    Havde Szpirt ikke troet paa lovgivningen og var erklæret anarkist, havde de som nok gjort det. Præcis som naar kristne farer op over at Szpirt ikke tror paa Gud og er erklæret ateist.

    Bortset fra det er det nu meget rigtigt hvad du ellers skriver.

  11. Af Mads Dam

    -

    Ak ja, jeg kommer i tanke om en gammel vittighed:

    Har monoteismen en fremtid?

    Det må guderne vide…

  12. Af Anders Pedersen

    -

    Naturligvis er det uhyrligt at et parti som Venstre, der støtter op om bevarelsen af Folkekirken, har en rabiat ateist som rådgiver i religionspolitik.

    Det svarer jo til, at Venstre ansatte Frank Aaen som økonomisk rådgiver.

  13. Af T. Zakæus

    -

    @Claus Christensen, 26. juni 2010 kl. 07:31.

    Jeg tror ikke du overhovedet fatter, hvilken livsforståelse og erkendelse der ligger bag ordene i Lukas, k.11, v.24.

    Og tilsyneladende tror du også, at fordi denne forståelse af det menneskelige sind og livets vilkår er blevet erkendt for mange hundreder år siden, er den pr. definition primitiv og forældet.

    Du hælder tilsyneladende til den anskuelse, at selv de klogeste blandt fortidens slægter i virkeligheden var rene åndsamøber i forhold til nutidens blaserte middelmådigheder, der bilder sig ind, at de har erkendt og ved alt om, hvordan det menneskelige sind er indrettet og fungererer, og hvad der betinger et nogenlunde fredsommeligt og fordrageligt samfunds indretning.

    Og du har fx næppe heller erkendt og indset, at når du er død og borte, vil der næppe gå 10 år, inden ingen aner, hvem du var, og hvilken genial indsigt og erkendelsesevne du var i besiddelse af. – Mens sandheden i evangeliernes ord vil bestå og blive erkendt af også fremtidens slægter i årtusinder fremover.

  14. Af Albert Hansen

    -

    Religioner kan kun overleve hvis de bliver forfulgt eller undertrykt. Derfor har kristendommen i Europa ligget i dvale siden 60’erne. Så jeg forstår ikke hvorfor Jonathan Szpirt ønsker at trække kristendommen ud af sin tornerosesøvn. Med mindre det er for at skabe en modvægt til islam.

  15. Af flemming Dyremose

    -

    Frænde er frænde værst…er det ikke sådan man siger. Det passer jo fint her, hvor troende opponerer mod at en troende besætter en post der er relateret til kirkepolitik. Om jeg har misforstået noget, nej men det har de fleste der ikke tænker sig godt om. Ateisme er en tro fuldstændig på linje med kristendom, jødedom og hvem der ellers mener at kunne overskue uendeligheden og fremføre skråsikre argumenter om dens generelle natur. Man kan tro der er en gud, og man kan tro at der ikke er en gud. Lige vidt er man, og tro bliver det i begge tilfælde. Man skal huske på at tro ikke betyder viden, og at det de troende gør, blot er at antage, for så vidt de erkender at det er en tro. I det øjeblik folk erklærer at de ved at der er en gud, eller at de ved at der ikke er en gud, er det i princippet ikke en tro mere. Så er det bare en påstand, der ikke bunder i hverken ræsonnement eller dokumentation. Så tænk blot på Jonathen Szpirt som endnu en troende, så passer han vel fint ind som rådgiver i trosspørgsmål.

  16. Af Jacob Kristensen

    -

    Jeg er lige kommet hjem fra Bornholm, og er virkeligt skuffet over, at læse den artikel.

    Det kunne meget vel få afgørende betydning for hvem jeg stemmer på.

    Det ville have været yderst nyttigt, hvis der var noget mere baggrunds information, også omkring hvem der har været med til, at sørge for han blev ansat som rådgiver.

    Det må være alle troendes interesse, at dem som er ansat, repræsentere vores interesser. Ellers kunne vi i den grad overveje, hvorfor vi overhovedet betaler vores skat.

Kommentarer er lukket.