Skrot logningsbekendtgørelsen

Af Jacob Mchangama, Justitia 40

I gårsdagens Information havde jeg dette interview med kritik af logningsbekendtgørelsen (og det blev også til interview i TVA), som er baseret på dette analysenotat.

 

 Logningsbekendtgørelsen blev indført med Terrorpakke II og forpligter teleselskaberne til at registrere og gemme oplysninger om privatpersoners telefon- og sms-samtaler samt internettrafik i et år. Ordningen omfatter således alle danskere på trods af, at de ikke er mistænkte for nogen lovovertrædelser. Logningsbekendtgørelsen udgør Danmarks implementering af EU’s såkaldte Data Retention Directive. Et direktiv der er blevet mødt med megen og berettiget kritik overalt i Europa.

 

På grund af Direktivets kontroversielle karakter var der mulighed for, at medlemslandene kunne vælge at udskyde lagring af kommunikationsdata vedrørende internetadgang, e-mail og telefoni via internettet. Det blev udnyttet af lande som Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien, Estland og Finland. I Danmark valgte man imidlertid at gå både længere og hurtigere frem, sammenlignet med de øvrige lande, idet man uden videre implementerede hele Direktivet. Erfaringerne med Logningsbekendtgørelsen i Danmark understreger de reelle problemer. Rigspolitiet og PET påpeger i en række udtalelser godt nok, at teletrafik, der registreres og opbevares i medfør af logningsbekendtgørelsen, generelt er af væsentlig betydning og i nogle tilfælde afgørende betydning for efterforskning og retsforfølgning af alvorlige forbrydelser. Det er dog i meget vidt omfang ikke terrorisme, men anden kriminalitet, hvor politiet tilsyneladende har haft nytte af bekendtgørelsen. Men bekendtgørelsen blev indført som led i kampen mod terror ikke mod anden kriminalitet. Derudover kan man godt tillade sig at være en smule skeptisk overfor, hvor værdifulde de loggede data reelt har været i forbindelse med efterforskning af kriminalitet. Det kræver således retskendelse, for at politiet kan få adgang til de registrerede data, som altså kun er relevante i tilfælde, hvor politiet allerede via almindelige efterforskningsskridt har mistanke mod en eller flere personer. I sådanne tilfælde vil politiet typisk kunne iværksætte målrettet hemmelig overvågning af den mistænkte, som ofte vil give flere informationer end bagudrettede oplysninger, som logningsbekendtgørelser giver adgang til.  

 

Herudover skal der lægges vægt på, at selvom logningsdata i et vist omfang kan bidrage til opklaringen af alvorlige forbrydelser, så må denne efterforskningsmæssige fordel nødvendigvis ses i sammenhæng med de eksorbitante datamængder, som indsamles og opbevares, de tilknyttede omkostninger, samt muligheden for at omgå dataregistreringen. Således viser Justitsministeriets egne tal for 2008, at der ud af de anslåede 450 mia. dataposteringer alene blev foretaget indgreb i 3.483 tilfælde, hvoraf det kun i 134 tilfælde angik registrerede internetsessioner og kommunikation via e-mail. Tallet på 450 mia. dataposteringer svarer til, at der hvert år foretages ca. 82.000 registreringer pr. borger. Det er således kun en forsvindende lille andel af det samlede antal registreringer, der rent faktisk bliver anvendt mod kriminelle, mens der formålsløst registreres milliarder af dataposteringer vedrørende den resterende del af befolkningens gøren og laden.

At politiet sjældent har brug for at få udleveret gamle overvågningsfiler, stemmer ligeledes overens med et lækket udkast til EU-Kommissionens egen evaluering af Direktivet, hvori det konkluderes, at hele 70 % af de data, som de europæiske politistyrker indhenter fra teleselskaberne, er yngre end tre måneder og 85 % yngre end 7 måneder. Rapporten konkluderer også, at mange EU lande har brugt Direktivet til at ramme mindre alvorlige forbrydelser.

 

Det er også afgørende at pege på, at enhver med et minimum af indsats vil kunne skjule detaljer om, hvilke sider man besøger på internettet, hvem man mailer med osv. I 2007 udgav PROSA ligeledes en CD med anonymiseringsværktøjer, der gør det muligt at undgå overvågning og registrering. Endvidere undtager logningsbekendtgørelsen bl.a. skoler, biblioteker, offentlige institutioner og mindre boligforeninger med egen infrastruktur fra pligten til at foretage registreringer. Dermed er der gigantiske huller i logningsbekendtgørelsens ellers så fintmaskede net. Huller som potentielle terrorister meget nemt kan udnytte, og det stiller spørgsmålstegn ved logningsbekendtgørelsens effektivitet.

 

Logningsbekendtgørelsen er – foruden at være et alvorligt indgreb i borgernes privatliv – en økonomisk byrde for de berørte virksomheder. Således antages det, at telekommunikationsbranchen har brugt omkring 200 mio. kr. til udstyr for at kunne overholde logningsbekendtgørelsens krav, samt at branchen hvert år må afholde driftsomkostninger på omkring 50 mio. kr.

 

Disse mange forhold har medført, at syv EU-lande inklusiv Sverige har undladt at implementere direktivet på trods af forpligtelsen dertil. Norge, der som EØS medlem ofte implementerer EU-ret, har også afvist implementering. Endvidere har bl.a. den tyske forfatningsdomstol erklæret den tyske implementering forfarfatningsstridig.

 

Logningsbekendtgørelsen og dens massive registrering af personlige oplysninger må som udgangspunkt formodes at være i strid med EMRK artikel 8’s beskyttelse af privatlivets fred.  Logningsbekendtgørelsen har i bedste fald haft en meget begrænset indvirkning på terrorbekæmpelsen i Danmark. Dette står i misforhold med den omfattende registrering af persondata og de høje omkostninger forbundet med ordningens oprettelse samt administration. Derfor burde Danmark suspendere Logningsbekendtgørelsen, indtil der er foretaget en evaluering af den på både nationalt og EU-plan med henblik på at revidere disse instrumenter således, at de i højere grad indeholder retssikkerhedsmæssige garantier.

 

 

40 kommentarer RSS

  1. Af peter g

    -

    For nogle år tilbage var der en reklameserie i fjernsynet om smittefaren ved fodsvamp. Jeg mener tat kunne huske, at salget af midler mod fodsvamp blev cirka femdoblet efterfølgende, nok ikke fordi der var en eksplosion i smitten, men et, lad os sige “uopdaget men essentielt”, behov.

    Kamp mod alskens reelle og imaginære dæmoner er politisk populært, da det er et nemt område at markere sig på med et påbud her og et forbud der, og mange vælgere så ser, at “Nu gør vi noget”. Om der overhoved er nogen relation mellem indsats og udbytte synes sjældent at bekymre nogen. Nogen der husker Brian’s partikelfiltre?

    For en dag siden eller to, udkom en rapport hvoraf det fremgik, at USA ikke længere har styr på hvor mange mennesker og hvor mange penge der er involveret i “War on terror”. Deres, og egentligt også vores, “War on drugs” er stadig i fuld gang, år efter år, med gigantiske omkostninger til følge.

    Bemærk at den slags industrier jo nærmest bliver del af det legendariske “military-industrial complex”, med kæmpe interesser i fortsat “beskyttelse” af os mod terrorister, narkotika og ikke at forglemme, fodsvamp.

    Jeg er bange for at de politiske og økonomiske interesser (de sidste naturligvs kun på kort sigt, i og med at de er uproduktive) støtter vores vage ideer om “tryghed”, og så er der jo kun den personlige frihed tilbage, der bliver udhulet, og en regning at betale ved kasse 1.

    Ændringer i disse tilstande ville nok kræve en hel anden klasse af politikere, både her og i EU, og hvor i alverden skulle denne klasse komme fra?

  2. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Peter G, 21. juli 2010 kl. 17:27)

    Som sædvanlig enig med både hr. Jacob Mchangama og dig. Så er vi tre. Gid jeg var så ung, at jeg kunne dele hr. Mchangamas tro på, at der overhovedet er nogen vej tilbage.

  3. Af Roll It Back

    -

    Fuldstændig enig. Må tilføje hertil at man burde gå hele terrorpakken igennem for frihedskrænkelser og nytteløsheder.

  4. Af jenni christensen

    -

    Jeg gider ikke at læse indlægget.

    En lovbekendtgørelse er ikke en lov.
    Den kan være ulovlig.

    Se loven!

    Er der noget i vejen med lovem, så anmeld ministeren, der underskrev den.
    H*n er ansarlig på aller leder og kanter for ordlyden og den skader på folk i dens anledning.

    Ministeransvarlighedsloven.

  5. Af Niels Markussen

    -

    Det er en skandale, at vore frihedsrettigheder er blevet reduceret under en borgerlig regering. Da man i sin tid skrev Grundloven ville der vore 10 gange bedre sikkerhedsargumenter for IKKE at give borgerne brevhemmeligheden, men de viise folk dengang forstod, hvad der var vigtigst – idag er vi styret af en flok opportunister, der ofrer principper for nogle kortsigtsinteresser.

  6. Af Thomas Maxe

    -

    Hej Jacob

    Det er korrekt, at terror ikke fylder ret meget ifht. efterforskning vha. log-data, men du glemmer noget meget vigtigt:

    Forudsætningen for overhovedet at kunne efterforske forbrydelser på internettet er, at man foretager logning.

    De fleste internetbrugere bliver tildelt en dynamisk IP-adresse af udbyderen, når de kobler sig på nettet. Det svarer til bilister, som låner en prøve-nummerplade hos politiet. Og hvis man ikke har styr på, hvem der låner en nummerplade og hvornår, så kan enhver idiot jo bare køre rundt og lave forbrydelser uden at blive opdaget.

    Det var ikke terror, men derimod ønsket om at bekæmpe udbredelsen af børneporno, som allerede i 1999 satte gang i de første juridiske overvejelser om logning af internetdata. Og beskeden fra Brydensholtudvalget (betænkning nr. 1377/1999) var klar: Hvis man vil have mulighed for at efterforske forbrydelser på internettet, er det – på trods af afvejelserne omkring privatlivets fred – nødvendigt at logge data om brugerne.

    Tilsvarende gælder muligheden for efterforskning af hacking, spredning af computervirus, chikane, trusler, identitetstyveri, narkohandleres indbyrdes kommunikation og krænkelse af ophavsretten.

    Fjerner man logningsbekendtgørelsen, vil vi blive banket tilbage til de wild west-tilstande, som herskede på internettet i slutningen af 1990’erne. Jeg kan godt se, at det gøre teleselskaberne rigere, hvis de kan få lov at sætte det blinde øje for kikkerten, men jeg ikke se, hvordan det kan gøre mig til et lykkeligere eller mere frit menneske.

  7. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Thomas Maxe, 22. juli 2010 kl. 10:53)

    Så du er altså nærmest glad for at blive kontrollogget?

  8. Af Pia Jensen

    -

    @ Thomas Maxe (Nordkorea?)
    Alle dine argumenter kunne med samme ret anvendes mod brevhemmeligheden. Skal vi logge fysiske breve for at sikre statens efterforskningsmuligheder mod bogerne?

  9. Af Peter Naumann

    -

    Perfekt indlæg, Jacob Mchangama du har en vindersag. Selv et 4 årigt vil kunne regne ud at det ikke giver nogen mening at vi logger alle disse data, når der er givet tilladelse til at fx biblioteker er undtaget.

    Tag fx en tur til Gentoftegade hvor Gentofte bibliotek servicerer dig og alle potentielle terrorrister med wireless net ”gentofte open”

    Til denne detalje hører selvfølgelig også historien de værktøjer og brugen af de såkaldte spejle der gør en efterforskning umulig, selv med alle data til rådighed. Sagt med andre ord, de terrorrister vi vil kunne bure inde med brugen af denne lov, nok heller ikke være i stand til at skrue en terrorhandling sammen

    Alt i alt har vi her en 100 % taberlov der i sin tid selvfølgelig også blev gennemført af Justitsminister Lene Espersen

    @Maxe, jeg tænker du kunne nok få et job hos Lene Espersen som kommunikationsansvarlig. Men inden du søger stillingen, så svar lige på Pias indlæg (vi trænger til et godt grin)

  10. Af Kristian Andersen

    -

    Hvorfor er der ingen i dette land, der protesterer og sagsøger regeringen samt den ansvarlige minister? Vi brokker os overfor hinanden samt i debatter som disse men som altid (danskerne i en nødeskal), så bøjer vi nakken og sætter kaffe over!

    Er vi virkelig så kastrerede efter 11/9, at vi ikke længere tør gå op imod autoriteter?

  11. Af jenni christensen

    -

    Kristian Andersen
    22. juli 2010 kl. 14:39

    Ja, det er frustrerende.
    Der er flere bremseklodser.
    – For det første er det sindssygt kostbart, at anlægge en retssag.
    Prøv at spøgr metrogruppen. De skulle betale 9.8 million inden 10 dage i retsafgift til kontormanden i retsbygning – ellers ville han afvise sagen, skrev han.

    – Man kan heller ikke være sikker på, at man får/har en loyal advokat.

    -Og sagen kan afvises, hvis man ikke er rette sagsøger.
    -Eller sagsøgte ikke er rette sagsøgte.
    osv.

    Det svarer ca til tortur af værste slags.

    Så de skidne har det fint monteret til sig selv.
    De er helgarderede.

  12. Af jenni christensen

    -

    Peter Naumann
    22. juli 2010 kl. 14:38

    Terrorister? Nope.
    De love blev tydeligvis lavet til at snage i alle os andre.

  13. Af Kristian Andersen

    -

    Jeg mener enhver borger i dette land er en retmæssig sagsøger da det jo netop er os alle som bliver krænkede. At registrere samt muligvis læse indholdet af bla. vores e-mails svarer jo til, at Myndighederne åbner vores breve.

    Det er utroligt, at danskerne lader dette ske.

  14. Af Troels Jensen

    -

    Jeg tror det er på plads med lidt teknisk præcisering:

    Det er metadata der bliver gemt, ikke selve trafikken. Det betyder f.eks. at din internetudbyder altså ikke gemmer indholdet af dine e-mails, men information om hvornår de er sendt, og til hvilken server.

    Derudover loggede internetudbydere allerede i forvejen information om tildelingen af dynamiske ip-adresser. Det bruger de nemlig bl.a. til at bekæmpe misbrug. Hvis politiet vil vide hvem der er bag en bestemt ip-adresse, har de altid kunnet henvende sig til udbyderen med ip-adressen, tidspunkt og en dommerkendelse, og så får de at vide hvem der har siddet bagved.

    Problemet er at den nye loggede trafik er meget interessant for f.eks. PET at stikke hænderne ned i, og det kan de så vidt jeg har forstået gøre helt uden dommerkendelse sålænge de henviser til terrorisme.

    En anden sjov ting er at de metadata, som bliver logget, er guf for hackere. Hvis en hacker får adgang til de data, så ved han lige pludselig en hel masse om hvordan en masse netværk hos forskellige firmaer, universiteter og andre steder ser ud. Vi må håbe at landets forskellige internetudbydere, boligforeninger etc. har sikret deres netværk virkeligt virkeligt godt.

  15. Af Jesper Lund

    -

    @Troels Jensen,

    Der logges “lidt” mere end metadata. For de emails som går gennem internetudbydernes egne mail servere, logges afsender og modtager adressen på samtlige emails (terrorister bruger naturligvis eksterne webmail services, eventuelt de rigtigt gode services som krypterer indgående mails så kun rette modtager/terrorist, og ikke engang statsmagten med/uden en dommerkendelse, kan læse dem).

    Via denne logning kan staten se hvem du kommunikerer med, og fastlægge relationer mellem borgerne i værste Facebook stil (eller alle de andre social networking services som er interesseret i din email adressebog). Hvorfor skal staten have denne magt over borgerne? På mange måde er denne email logning værre (mere privatlivskrænkende) end registreringen af hvilke IP adresser du har trafik til, og så rammer den meget skævt (kun dem som bruger internetudbydernes email konti).

    Tilsvarende bliver det registreret hvem du ringer til eller modtager opkald fra, og hvor længe samtalen varer. Jeg er ikke helt klar over om masteoplysningerne (hvor din telefon befinder sig, med eller uden opkald) falder ind under logningsbekendtgørelsen. Igen.. hvorfor skal staten vide det?

    Nogle af disse oplysninger bliver i forvejen registreret af teleselskaberne (specielt længden af telefonopkald), men langt fra dem alle. De fleste har i dag flatrate internetabonnementer, så der er ikke noget naturligt behov for at kunne dokumentere omfanget af din internettrafik af hensyn til en eventuel regningsstrid, og slet ikke hvem du sender emails til/fra. Mange telefonabonnementer bevæger sig desuden mod flatrate afregning for større eller mindre dele (sms, data, indenlandske samtaler).

    Med hensyn til registrering af tildelingen af dynamiske IP adresser, er det ikke nogen naturlov at disse data skal gemmes i et helt år. Flere svenske internetudbydere, bl.a. Tele2, er begyndt at slette disse oplysninger efter kort tid (i Sverige, altså) for at beskytte deres kunders privatliv. I Danmark kan stort set hvem som helst få adgang til disse data, herunder pladeselskaber m.v. som — på et ofte meget tyndt bevisgrundlag — mistænker folk for ophavsretslige krænkelser (fildeling).

    Man skal også huske at en IP adresse er ikke det samme som en person. Der kan være alle mulige andre end den registrerede abonnent som har “brugt” IP adressen, herunder andres misbrug af dit måske usikrede trådløse netværk, eller misbrug af din computer som proxyserver via malware som du er kommet til at downloade (mange computere i de danske hjem deltager ufrivilligt i botnets, som kan misbruges som proxyserver så trafikken ser ud til at komme fra dig).

  16. Af Hans Nielsen

    -

    Det ser ud til, at politikerne har fået øje på problemet Jacob. Det eneste man kan sige er vel tillykke til dig for, at du har været med til at sætte et politisk problem på dagsorden og dermed også medvirket til at få det løst.

    Det må da være herligt for en ansat i en politisk tænketank at kunne se så konkrete resultater af sit arbejde :-)

  17. Af Jesper Lund

    -

    @Thomas Maxe,

    Du glemmer, ligesom politiet og mange politikere, at der er stor forskel på internettet og et traditionelt telefonnet.

    Telefontrafik passerer gennem en central, og teleselskaberne har styr på identiteten af afsender og modtager (i hvert fald telefonnumrene). I et sådant system er det nemt at overvåge hvem der taler med hvem, og det er nemt at registrere indholdet af trafikken da den passerer gennem en central. Der er ikke mulighed for punkt-til-punkt kryptering for at undgå aflytning. Bottom line: det er svært/umuligt at undgå statens overvågning på telefonnettet, selv om der er visse muligheder med anonyme taletidskort (hvis man lige husker de mange faldgruber, for eksempel at mobiltelefonens IMEI nummer også registreres).

    Internettet er noget helt andet. Man kan godt, som man gør i Danmark med overvågningsloven (logningsbekendtgørelsen), registrere afsender og modtager IP adresse på samtlige internetpakker, og man kan få internetudbyderne til at registrere indholdet af trafikken (payload af internetpakkerne) i særlige tilfælde (en totalregistrering af indholdet er teknisk umulig pga omfanget), men det giver ikke nær så mange informationer som teleovervågning, og formentlig meget få *nyttige* informationer. Det er der flere grunde til

    1) En IP adresse identificerer ikke en person på samme måde som et telefonnummer gør det. Hvis din computer bliver hacket af kriminelle, eller dit trådløse netværk bliver misbrugt, vil det være din IP adresse som optræder i logfilerne. Du kan ufrivilligt blive proxy for andres trafik.

    2) A og B kan nemt kommunikere på internettet uden at “deres” IP adresser optræder samme sted i logfilerne, selv hvis logningen var global (hvad den ikke er). Modsat telefonnettet kan trafikken gå gennem flere led, så A og B ikke kommunikerer direkte (IP til IP). Anonymiserende netværk som TOR benytter sig af denne teknik (TOR netværket bruges på den “privatlivs CD”, som Prosa og IT-Politisk Forening distribuerede i 2007).

    3) Modsat telefonnettet kan A og B meget nemt lave 100% effektiv punkt-til-punkt kryptering af trafikken, så ingen andre end A og B kan se indholdet (medmindre myndighederne er så heldige at de kan installere spyware på A’s eller B’s computer). Bottom line: hvis A og B stoler på hinanden, og ved lidt om IT sikkerhed, kan de kommunikere frit.

    4) Sammenlignet med telefonnettet, som kun bruges til samtaler mellem A og B, er der en enorm mængde trafik på internettet. Chat kommunikation mellem A og B drukner simpelthen i video streaming, fildeling, websurf, online backup, cloud computing, og de 117 andre ting som internettet bruges til. Næsten uanset hvad myndighederne vil lede efter, vil det være som at finde en nål i en høstak. I bemærkningene til overvågningsloven fremgår det eksempelvis at myndigherne vil bruge portnummeret til at identificere trafiktypen (portnummeret skal logges sammen med IP adressen). Man glemmer bare at portnummeret kan vælges frit, så længe afsender og modtager er enige om det.

    Internettet har et teknisk design, som gør det vanskeligt, grænsende til umuligt, for statsmagterne at kontrollere kommunikationen på dette net. Det gælder i Kina og Iran, heldigvis. Men det gælder også i Danmark (igen: heldigvis!).

  18. Af Jesper Lund

    -

    @Hans Nielsen,

    Seeing is believing (hvis de virkelig vil droppe overvågningen). Seneste regeringsudspil om logningsbekendtgørelsen fra juni 2010 lægger op til *mere* overvågning af borgerne, ikke mindre
    http://politiken.dk/tjek/digitalt/telefoni/article994375.ece

    1) Krav om personidenfikation ved køb af taletidskort
    2) Registrering af brugerne af hotspots på internetcafeer og internetadgang på bibliotekerne

    Mht punkt 2) er bibliotekerne i dag helt undtaget fra logningskendtgørelsen. Cafeer med internethotspots er generelt omfattet, men de skal kun logge de kundeidentiteter som de naturligt registrerer på nettet (dvs. typisk ingen), og det vil i praksis sige registrering af MAC adressen på de bærbare computere som bruger deres hotspot (en MAC adresse kan meget nemt spoofes, altså ændres, så det er totalt værdiløst, ligesom resten af internetregistreringen).

    Hvis staten kræver at brugernes identitet skal registreres, vil det i praksis være nærmest umuligt at tilbyde hotspot adgang til kunderne (for eksempel for en cafe som har et åbent hotspot for at tiltrække kunder).

  19. Af jenni christensen

    -

    Kristian Andersen
    22. juli 2010 kl. 15:25

    Jeg er helt enig med dig.

    Og det er værre end det.
    Det er givet boligforeninger i hænde, at sidde og snage i lejernes bevægelser på nettet.

    Jeg forstår faktisk ikke, at det ikke forlængst er annmeldt til EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen.

    Og hvordan med Frank Jensens Echelon-lyttecentral?
    Aflytter han stadig hele verden fra sit kæmpecenter på Amager?

  20. Af jenni christensen

    -

    Jesper Lund
    22. juli 2010 kl. 22:26

    Njah.
    Det er jo derfor mobiler bliver stjålet, fordi de er i høj kurs i det kriminelle miljø.

    De kriminelle ringer sgu ikke fra en telfon, der kan spores til dem selv.

    Vi bliver besværet med, at vores mobil bliver stjålet, – som enhver kan få gratis.
    Igen er det kun os lovlydige, stramningerne går ud over.

  21. Af Ulla Madsen

    -

    Hvorfor er det ikke et politisk parti, der tager Dataintegritet op. I Sverige er dette et almindeligt politisk tema og man har en ombudsmand for emnet, der skal sikre at der tages skyldigt hensyn til borgernes privatliv hver gang det offentlige implementerer nye systemer. Var det ikke noget for Liberal Alliance?

  22. Af Thomas Maxe

    -

    @John Ulrich Poulsen: Ja, jeg er glad for det – ikke pga. terrorbekæmpelsen, men fordi det betyder, at distribution af børneporno ikke længere er en straffri forbrydelse.

    Udbredelsen af børneporno var i slutningen af 1990’erne ved at kamme helt over, og uden logning ville det i dag være lige så almindeligt at støde på som reklamer for Viagra og penisforlængelser.

    @Pia Jensen: Nej, jeg synes ikke, der skal pilles ved den almindelige post. Men det er også ualmindeligt naivt at sammenligne breve og internetkommunikation.

    Du behøver f.eks. ikke købe fem millioner frimærker for at sende Viagra-reklamer eller phishing scam-breve rundt i hele verden med e-mail.

    @Peter Naumann: Tak for anbefalingen. Jeg synes også, at Lene Espersen er rigtig sød og ville gerne arbejde for hende, hvis der ikke havde været så stor rejseaktivitet. Jeg bliver nogle gange utilpas på lange flyrejser.

    @Jesper Lund. Tak for nogle lødige indlæg. Jeg kender godt til forskellen på telefon- og internettrafik.

    Jeg var i begyndelsen af dette århundrede ansat i sikkerhedsafdelingen hos et teleselskab og kender også til den problemstilling, at nogle kriminelle er kloge nok til at forsøge at slette sporene ved at benytte sig af andres forbindelser – og altså, som du skriver, benytter uskyldige som “proxy”, enten ved at benytte trådløse netværk eller ved at “hacke” uskyldige.

    Derfor bliver logdata i høj grad også brugt til at kontake disse “ofre” og vejlede dem i at forbedre sikkerheden på deres netværk. Jeg har aldrig oplevet andet en taknemmelighed, og uden logning ville det være umuligt.

    I et meget stort antal sager er der imidlertid tale om knap så intelligente kriminelle, som distribuerer børneporno via fildelingstjenester eller sender dødstrusler til politikere, ekskoner og socialrådgivere.

    Der er jo også stadig mange kriminelle, som bliver knaldet på fingeraftryk, selv om det burde være ret let at undgå det.

    Fjerner man logningen, vil det for mig at se svare til, at man afskaffer nummerplader på biler med den begrundelse, at kriminelle alligevel bare kan stjæle en bil eller køre rundt med stjålne nummerplader, hvis de vil. (nogle af dem gør det jo også)

    Jeg var i Kosovo i 1999, hvor man faktisk ikke havde nummerplader i den første tid efter, at Nato var rykket ind. Et stort antal biler så ud til at være “lånt” i Tyskland, og der blev kørt med en dødsdrift, som gjorde, at jeg ikke umiddelbart ville anbefale det nummerpladeløse samfund.

    Den menneskelige moral (alle andres, forstås) kan blive svært udfordret, hvis man fjerner alle kontrolforanstaltninger. Derfor kan jeg godt leve med, at mine data bliver logget.

  23. Af Niels P

    -

    @Thomas Maxe

    Din nummerplade analogi er god.

    Men det er vel IP adressen, der svarer til nummerpladen? Selve logningen (registreringen af data) svarer vel til, at der over Danmark var en satellit, som hele tiden tog billeder af trafikken på de danske veje. Disse billeder ville sikkert kunne hjælpe politiet med at opklare forbrydelser af allehånde slags, men jeg er ikke sikker på, at danskerne ville bryde sig om denne overvågning fra et øje i det høje.

    Jeg kan godt følge dig i de positive effekter af logningen, du nævner. Men det med overvågning er altså et dilemma. For meget af den vil udhule begreber som tillid, frihed og individ. Og det er vel borgerlige grundbegreber, ikke også?

  24. Af Jesper Lund

    -

    @Thomas Maxe,

    Hvis logningen primært har effekt over for de dumme kriminelle (fordi de kloge kriminelle ved hvordan de skal undgå den), stiller det blot yderligere spørgsmålstegn ved en ordning som koster borgerne 50 millioner kroner om året i løbende driftsomkostninger og samtidig er et ret stort indgreb i borgernes ret til privatliv (her kunne man også nævne risikoen for at den samlede logningsdatabase ved en fejl blev lækket fra en internetudbyder til en ondsindet tredjepart, for eksempel organiseret kriminalitet).

    De dumme kriminelle vil politiet formentlig kunne finde på anden måde. Der er andre efterforskningsteknikker end at granske logfiler, og kriminalitet vil næsten altid involvere andet end kommunikation via internettet. Det relevante spørgsmål er ikke bare hvor mange sager som er opklaret med logningsdata, men i høj grad også hvor mange af disse sager som kunne været opklaret på anden vis (uden denne forhåndsovervågning af hele befolkningen som logningsbekendtgørelsen repræsenterer).

    De eksempler som du nævner vil ikke kræve andre oplysninger end hvem der har brugt en bestemt IP adresse til sin internetforbindelse på et givent tidspunkt. Disse oplysninger blev også registreret af internetudbyderne før logningsbekendtgørelsen.

    Der er ingen som opponerer mod at politiet med en dommerkendelse fremadrettet kan få adgang til at overvåge teletrafikken for en bestemt person. Det er den totale overvågning af os alle sammen som er problematisk.

  25. Af Kristian Andersen

    -

    Problemet er mennesker som Bla. Thomas Mave der hilser sådan grundlovsstridige lovbrud velkomne. Desværre er der alt for mange mennesker i denne verden der stoler blindt på Myndighederne.

  26. Af Thomas Maxe

    -

    @Niels P: Du har ret i, at der er et alvorligt dilemma ifht. proportionaliteten i indgrebet.
    Der er også det klassiske spørgsmål om, hvem der holder øje med dem, der holder øje med os.

    Jeg synes egentlig også, at logningsbekendtgørelsen går videre end, hvad der er strengt nødvendigt.

    Som Jesper Lund påpeger burde det være tilstrækkeligt at registrere, hvem der har haft en given IP-adresse på et givet tidspunkt – og at resten af politiets efterforskning må basere sig på klassisk fodarbejde.

    Det var i øvrigt også den oprindelige anbefaling fra Brydensholt-udvalget i 1999, da man primært havde fokus på den tiltagende spredning af børneporno.

    Det er dog kun “næsten” rigtigt, at teledata (“hvem gemmer sig bag ip-adressen”) også blev registreret før logningsbekendtgørelsen.

    Den gamle bekendtgørelse var baseret på EU’s direktiv om privacy, som sagde, at data som udgangspunkt kun måtte gemmes, hvis det var nødvendigt af hensyn til fakturering.
    Det betød, at det som udgangspunkt ikke var lovligt at registrere data for flat rate-abonnenter, dvs. stort set samtlige bredbåndsbrugere, som jo ikke bliver faktureret efter forbrug.

    Nogle teleselskaber – men ikke alle – fandt huller i loven og valgte alligevel at gemme data med henvisning til it-sikkerheden i eget net – med andre ord ønskede man at have muligheden for at opsige abonnementer med henvisning til abonnementsvilkårene, hvilket ikke ville være muligt uden logning.

    Men det var nu nok lidt af en gråzone, og det betød også, at en række mindre internetudbydere sparede en masse penge ved slet intet at logge, hvilket igen betød, at deres kunder/brugere havde fuldstændigt frit spil. Det var bestemt ikke alle, der kunne håndtere den frihed.

    Logningsbekendtgørelsen ryddede op i den juridiske gråzone og skabte ens regler for alle, men det forberedende arbejde faldt sammen med 9/11-terrorangrebet, og så blev der pludselig skrevet politiske blanke checks til efterforskningsmyndigheder over hele verden.

    Jeg er desværre enig i, at mange tiltag var skudt over målet. F.eks. bryder jeg mig ikke om, at politiet tilsyneladende har fået lettere adgang til at få udleveret teledata uden først at skulle indhente en dommerkendelse (som trods alt stadig skal fremskaffes efterfølgende). Og jeg synes også, at logningen af e-mail er lige i overkanten.

    Problemet med internettrafik er vel, at man ikke bare kan overvåge de kriminelle, efter som mange forbrydelser først bliver opdaget, når de ER sket, hvorfor man er nødt til at spore sig bagud i processen. Derfor vil jeg gerne fastholde et minimum af overvågning.

    Jeg tror dog stadig, at der er et stykke vej, inden jeg bliver kvalificeret til at søge permanent opholdstilladelse i Nordkorea.

  27. Af Thomas Frederiksen

    -

    @Thomas Maxe:

    For lige at opdatere dig på hvad der er sket siden de ATM- og modem-dage du åbenbart forlod internetbranchen i, så er det uhyre sjældent at DSL-kunder skifter IP. Normen i dag er at der stort set kun sker IP-skift hvis det grundet teknologiskift er nødvendigt at flytte et givent kobberpars termineringspunkt på centralen (eksempelvis ved skift fra ADSL til VDSL). Det er altså ikke noget større problem at spore hvem der har haft en given IP hvornår, selv uden logningsbekendtgørelsen.

  28. Af peter g

    -

    Nu viser det sig, at IPHONE tilsyneladende logger ens færden, og sender data til Apple. http://politiken.dk/tjek/digitalt/article1022761.ece

    Privatiseret overvågning?

    Det er dejligt at være online, men der er konsekvenser, sådan som da Amazon f.eks. udraderede en e-bog på Kindle, som folk allerede havde købt og betalt for, fordi der viste sig at være problemer med copyright. Og bogens navn? “1984” !!! :-) (www.nytimes.com/2009/07/18/technology/companies/18amazon.html)

    Staten konkurrerer vist med de private i snageriet.

  29. Af Peder Bisgaard

    -

    Tak til Jesper Lund for en sober redegørelse om alle terror-lovenes negative effekter.

    Niels P – det var en interessant kommentar mht. til et skræk-scenarie om en satellit som overvåger os alle. Det får mig til at tænke på at alt dette terror-halløj hovedsagelig skyldes een stat (som er ekspert i overvågning), nemlig verdens mest security-iserede land, Israel – med et areal på 70 % af Jylland, som holder den oprindelige befolkning — palæstinenserne — i de besatte områder i et jerngreb. Det er snart længe siden der har været terror mod nogle af dets repræsentationer i udlandet eller dets fly. Tro ikke at det skyldes manglende lyst til at angribe. Befolkningen i dette land — som stadig befinder sig i en krigsstilstand, og har gjort det lige siden 1948 (der er kun sluttet fred med Ægypten og Jordan) har længe fundet sig med en stor grad af overvågning. De kunne ikke være mere indifferente overfor om resten af verden skal smage samme “medicin”.

    Israel, verdens største terror-fremkalder
    Israel holder af at sige at vi er sammen om “kampen mod terror” – [nu hvor det ikke er en “krig” længere[. Men det er at anføre det kausale forhold baglæns. USA — og i meget mindre grad dets allierede — har et terrorisme-problem meget takket være dets forhold til Israel.

    USA ville slet ikke havde været i Afghanistan — og følgelig heller ikke i Irak, hvis det ikke var blevet angrebet 9/11. Og de to største motivations-faktorer bag dette angreb havde begge forbindelse til Israel. Motivationsfaktor nummer et var amerikansk støtte til Israel’s politik i de besatte områder (se dokumentation herunder). Nummer to var amerikanske troppers fortsatte udstationering på hellig Saudi-arabisk jord EFTER 1991 – hvor Kong Fahd ellers var blevet lovet at de ville blive trukket ud når Saddam var blevet smid ud af Kuwait og krigen dermed var forbi. Manden som var ansvarlig for at de blev, var den australsk fødte superlobbyist og -zionist — og fra 1993 amerikansk statsborger, senere amerikansk ambassadør i Israel, Martin Indyk. Grunden til at de skulle blive var naturligvis at de skulle være klar til “at gøre arbejdet færdigt”, skulle lejligheden byde sig, hvilket den gjorde 9/11.

    —————————
    Dokumentation:

    Professor ved Chicagos universitet John J. Mearsheimer nævner ofte, at det er klart fra historiske vidnesbyrd, at Osama bin Laden lige fra han var en ung mand, har haft en stærk medfølelse for det palæstinensiske folks skæbne, og det er faktisk det oftest tilbagevendende tema i hans taler. Mearsheimer citerer den officielle 9/11 rapport for følgende:

    1. Kongressen blev valgt som mål, fordi “det var den største kilde til støtte for Israel i USA”.
    2. Osama bin Laden prøvede to gange at fremskynde angrebene så de passede sammen med aktuelle begivenheder i de besatte områder, selv om dette ville øge risikoen for fiasko.
    3. Hovedarkitekten af angrebene, Khalid Sheikh Mohammeds animositet mod USA, stammede ikke fra hans erfaringer som student dér, men fordi han var voldsom modstander af USAs støtte til Israels politik overfor palæstinenserne.

    ————

    PS: Klik på mit navn og se en webside som jeg er ved at starte op (hvis der er interesse for det kan vi sammen arbejde på den. Den er god og handy at have for det er informationer som ikke må glemmes, og det kan have en opdragende effekt på kommende generationer af folke -valgte) om hvem som herhjemme støttede Irak-krigen. Jeg regner dette som en lakmus-prøve på hvorvidt en mands — eller kvindes – evne til korrekt at bedømme udenrigspolitiske forhold, kan tages alvorligt. Den første ting, som er blevet inkluderet på siden, er en affotografering af Financial Times referat af den tidligere chef for MI5, fru Manningham Butler’s vidne-tilkendegivelse ved Irak-høringen i London. H/t til Paul Krugman, som sammen med sin kollega og fellow-nobellaureat, Joseph Stiglitz, alle dage har været skeptisk til disse krigseventyr. Stiglitz sætter i sin bog The Trillion Dollar War udgifterne til Irak-krigen som hovedasnavrlig for den forringelse af USA’s finanser som har fundet sted i det forløbne tiår. alle ægte venner af USA, ønsker naturligvis ikke at se et svagt USA. Dette spørgsmål om hvorledes de har svigtet USA’s nationale interesser ved at få ind for krigen, kan også udmærket inkluderes på omtalte webside.

  30. Af Peder Bisgaard

    -

    Korrektion: Titlen på bogen er The Three Trillion Dollar War (Google)

  31. Af Peder Bisgaard

    -

    Altså min pointe er, at eftersom Israel selv er så sikkert, og israelere allerede i mange år har levet med en stor grad af overvågning og sikkerhedsforanstaltninger, så kunne de ikke være mere indifferente hvis andre nu skal smage samme medicin. I deres øjne er alt hvad der udrydder “ekstreme Islamister”, som de kalder det, af det gode. Og at det sker så langt væk som i Afghanistan — hvor mange palæstinensere i øvrigt deltager i kampene, som nu ham, som dræbte 10 CIA folk og sårede yderligere 6 den 30 december 2009 i Khost — er kun en fordel. I deres syge hjerne ser de det vist også som en fordel at amerikanske tropper opholder sig lige i nærheden af Pakistan – det eneste muslimske land med en atombombe.

    At så Pakistan er blevet betydeligt destabiliseret i de sidste 4 år, understreger jo blot disse folks manglende — og i virkeligheden i udgangspunktet dybt selviske — dømmekraft

  32. Af Peder Bisgaard

    -

    Prøv lige at tænk over Fru Manningham-Bullers udsagn ved Irak-høringen forleden:

    “What the assault on Iraq did do was proliferate jihadism across the Middle East and incubate Islamist extremism in the UK, leading to the London Tube and bus bombings five years ago and 15 other “substantial plots.“Arguably we gave Osama bin Laden his Iraqi jihad,”

    Eliza Manningham-Buller, former director-general of MI5, the British domestic security service, at the UK war inquiry .

    ——

    (læs det hele ved at trykke på mit navn)

  33. Af Frederik Kortbæk

    -

    Jeg er enig i Jacob Mchangama´s grundlæggende betænkligheder. Jeg er også af den opfattelse, at direktivet ved en revision bør sikre større retssikkerhed, herunder en mindre opbevaringsperiode på 6 måneder, større sikring af data (kryptering) mm. Helt at afskaffe logningen mener jeg ikke er realistisk, hvad jeg også har påpeget i et blogindlæg fra 2009:
    http://danskprivacynet.wordpress.com/2009/12/03/%c3%b8get-pres-pa-eus-logningsdirektiv/
    Jeg har måske nok et lidt andet udgangspunkt end mange andre privacyfortalere, idet jeg mener at udfordringen består i at finde en afbalanceret løsning der både tager hensyn til borgerens sikkerhed og borgerens privatliv. Vi må jo ikke glemme at begge hensyn er menneskerettigheder. De fleste vil dog mene, at privacybeskyttelsen bør strammes yderligere op.
    Det vil efter min bedste overbevisning ske, fordi det efterhånden, især på baggrund af førende eksperters kritik, herunder fra Artikel 29- arbejdsgruppen, er opfattelsen i både EU- Kommissionen og EU-Ministerrådet såvel som i Danmark, hvor det glæder mig meget, at Venstre har erkendt dette. Det skal de have ros for !

  34. Af Peder Bisgaard

    -

    Det er uklart hvor meget, de som stod bag 9/11 , ringede til hinanden. Meget af det blev planlagt i Hamborg, og de mødtes ofte hos hinanden.

    Helt sikkert er dette med ringeri — og ukrypteret email-kommunikation — noget som vil undgåes af kommende terrorister, ligeså smarte som de som planlagde 9/11. Hvis der skal bringes oplysninger fra et sted til et andet , så cil det foregå pr. kurér, denne ældgamle — og vel gennemprøvede — metode, som Osama Bin Laden har anvendt nu i……well, ihvertfald siden 11. september 2001

    Det vil sige at alt dette med logning er spild af ressourcer.

  35. Af Peder Bisgaard

    -

    Jeg vil ikke her komme med hentydninger til Nils Bernstein’s efternavn – og hvordan der kunne være tale om etnisk-centrisk kærlighed og solidarisering med verdens mest terror-plagede land, og hvorledes vi efter disse folks opfattelse efter 9/11 pludselig alle “er i samme båd”, for det er simpelthen for lavt.

  36. Af Peder Bisgaard

    -

    Bernsteon var som bekendt formand for et udvalg, som bar hans navn – og som lavede en brain-storm [Heyho, hvor har udgaldet af brain-storme dog en tendens til at være stærkt afhængige af kapaciteten hos de involverede…øh, hjerner] over hvilke tiltag der skulle laves. En ting, som var oppe at vende var aflytninger af hele bolig-blokke.

    Men en formands holdninger er ganske afgørende for resultatet – det har vi jo set, jvf. at det som kom ud af det er mere vidtgående end i andre lande. Det gælder om at have integritet og viden om hvad som forårsager terror her i verden, og at Danmark deltagelse i krigene gør Danmark mere udsat.

    Men medio 2005 så han hvor det bar hen af, og besluttede at skifte job, – og blev Nationalbankdirektør.

  37. Af P Larsen

    -

    Æv, hvor bliver det nemt studentikost og ensidigt stejlt herinde.

    Der er lidt for mange “omvendte marxistanalyser”, hvor svaret hele tiden er markedskræfter eller det der ligner.

    Ærgerligt, da dette virkelig er en interessant case med gode dilemmaer, og hvor forfatteren virkelig ser ud til at have en god sag.

  38. Af Peter Naumann

    -

    Næsten enig med p.larsen.
    Sagen er
    1. Bekendtgørelsen logger privates mennesker data unnødvendigt og etisk problematisk, koster en masse penge og besvær.
    2. Undtagelserne gør loven komplet meningsløs “uanset dynamiske eller statiske IP-adr.
    3. De tekniske måder man kan omgå logningen er utallige.

    Den skal naturligvis afskaffes asap.

    @maxe Jeg tror ikke det er nøvendigt at deltager på Lene E. ferierejser.

  39. Af j nielsen

    -

    Niels Markussen skrev:

    “Det er en skandale, at vore frihedsrettigheder er blevet reduceret under en borgerlig regering.”

    Det er en skandale, men det bør ikke komme som en overraskelse for nogen at det netop sker under en borgerlig regering.

  40. Af Michael Nielsen

    -

    Det er sjovt hvordan i Anti-terrorens navn, anti-børnepornoens navn, at vores samfund har så travlt ved at sakse de friheder, som millioner af mennesker døde for at skaffe til den “frie” verden.

    Terroristerne ønsker at vores frihed skal fjernes. hvad gør politikerne de spiller lige ind i deres hænder.

    Børne porno har for længe været en undskyldning til at lukke munden på anti-censur folk, fordi hvordan argumentere men i mod “jamen så støtter du jo de pædofile”, hvis man formaster sig til at kritisere censuren.

    I mens er vores kære børne porno filter udvide til at dække pirat sites, der efter fuld ud lovlige musik sites – som bare ikke fulgte den samme overpris politik som de Danske musik industri. Hvad kommer der nu – hate speech – kritisme af religioner – politisk kritik ?? afskaffelsen af ytringsfriheden ?

    Censur er ikke af det gode, det gavner ikke noget.
    Ubegrænset og uhæmmet overvågning skader kun

    Jer som argumentere for logning, og censur, prøv lige at huske på, at det første en totalitær stat gør er at indføre total overvågning, og censur, så de kan kontrollere befolkningen.

    Var det et frit land vi boede i ?

Kommentarer er lukket.