Symbolpolitikkens blindgyde

Af Jacob Mchangama, Justitia 72

I et blogindlæg på JP hylder debattøren Kasper Støvring symbolpolitikken. Støvring skriver bl.a.:

Symbolpolitik er vigtig, ja, helt afgørende, fordi symboler og dermed den værdi og betydning, vi tilskriver ting og mennesker, rører ved det, der betyder allermest for os. Nemlig kultur, identitet og følelser.

Støvring tager derefter udgangspunkt i tre eksempler på symbolpolitik som han tilsyneladende mener er væsentlige og legitime tiltag: Modstanden mod den såkaldte ”Ground Zero” moské i New York, det schweitziske forbud mod minareter og forslaget om burkaforbud.

Det er en deprimerende udmelding. For konsekvensen af dette samfundssyn er, at alt er politik. Man skal blot være tilstrækkeligt overbevist om, at ens egne værdier også er afgørende for samfundets fortsatte beståen, så er det legitimt at indføre forbud, der tvinger disse værdier ned over hovedet på andre. Dermed bliver private bygninger, beklædningsgenstande og arkitektur offentlige anliggender, som et hvilket som helst flertal kan gøre sig til herre over. Og det er uden hensyn til andre værdier såsom lighed for loven, personlig frihed, privat ejendomsret og spørgsmålet om, hvorvidt symbollovgivning overhovedet virker.

For den national-konservative er det altafgørende at fastholde nationale og kristne værdier (som defineret af den national-konservative selv) og som derfor skal have forrang.  Men med dette principløse udgangspunkt er det umuligt at modsætte sig alle mulige andre gruppers krav om symbolpolitik. For multikulturalisten er det eksempelvist afgørende at skabe et ”tolerant” samfund uden racisme og fremmedhad. Derfor er det helt afgørende at straffe folk, hvis holdninger strider mod multikulturalismen for at markere samfundets afstandtagen fra ”islamofoben” eller ”racisten”. Ligesom det for den hårde multikulturalist er afgørende at samfundet markerer sin accept af andre kulturer, ved at eksempelvis at tolerere islamiske og jødiske domstole i familieretlige spørgsmål. For feministen er det afgørende, at samfundet markerer sin afstandtagen fra undertrykkelse og diskrimination ved at indføre positiv særbehandling og forbud mod prostitution og for sundhedsfanatikeren må samfundet absolut forbyde alkohol, tobak og reklamer for usunde fødevarer. Fortsæt selv. Listen af ”væsentlige værdier” som samfundet nødvendigvis må markere tilslutning til er nemlig potentielt uendelig, men de ”væsentlige værdier” er ofte også indbyrdes modstridende. Desuden er de ofte virkningsløse. Man kan ikke udrydde racisme, chauvinisme eller tobak ved forbud. En imam i en moské i en kælder med skimmelsvamp kan også udmærket sprede langt mere giftige budskaber end en imam i en moské med minareter. Og hvem tror i fulde alvor på, at man vinder kampen mod radikalisering ved at forbyde burkaer? Kampen for at vinde de muslimske medborgere, der vakler mellem radikal og moderat islam skal ikke vindes ved at forbyde beklædningsgenstande, men ved utrætteligt at forsøge at overbevise disse om, at det frie samfund er det rigidt lovreligiøse langt overlegent. Det er først og fremmest en kamp om sindet ikke om tøj, arkitektur og bygninger.

Hvis det afgørende for samfundets indretning i hver henseende er, at man kan få et flertal til at bakke op om sine egne værdier kan man givetvis lune sig i de tider, hvor man her flertallet med sig. Men på lang sigt afvæbner man sig selv. For når et alternativt værdisæt opnår flertal kan man ikke på troværdigvis modsætte sig dette flertals indskrænkning af individuelle rettigheder – og dermed retten til at leve i henhold til sine værdier. For principperne har symbolpolitikeren givet køb på.

Betyder det så, at værdier er ligegyldige? Ingenlunde. Der er nemlig et sæt værdier, der tillader troende og ikke-troende, multikulturalister og monokulturalister, højre- og venstreorienterede at leve sammen i fred på egne præmisser. De værdier har den personlige frihed, lighed for loven og individuelle rettigheder som udgangspunkt og er fundamentet for det liberale demokrati. Disse tanker gennemsyrer væsentlige og banebrydende dokumenter som den amerikanske uafhængighedserklæring og den (første) franske menneskerettighedserklæring fra 1789. Herhjemme er tankerne om bl.a. omfattende ånds- ytrings- religionsfrihed og privat ejendomsret – også for de uglesete – måske bedst formuleret af Grundtvig som var inspireret af engelsk liberalisme.

Heldigvis er der også mange konservative – måske særligt af den angel-saksiske variant – der slutter op om disse principper. Som den tidligere trefoldige konservative britiske premierminister Robert Gascoyne-Cecil, 3rd Marquess of Salisbury (1830 – 1903) udtalte:

“By a free country, I mean a country where people are allowed, so long as they do not hurt their neighbours, to do as they like. I do not mean a country where six men may make five men do exactly as they like.”

Salisburys ord burde være fælles konservativt-liberalt tankegods og symbolpolitik – hvad enten den er national-konservativ, feministisk eller multikulturalistisk – forkastes som en fatal blindgyde.

72 kommentarer RSS

  1. Af Morten Dreyer

    -

    Naturligvis er der symboler i mange ting.
    Lad os tage eksemplet med Ground Zero og moskeen.

    Den ønskede placering ligger indenfor et stenkast – ved angrebet 9.11 blev bygningen beskadiget af flydele som bragede gennem taget og ned gennem flere etager.
    Det er en bygning som blev ramt.

    Dertil har man valgt at kalde moskeen for Cordoba House.
    For historisk interesserede var det i Cordoba i Spanien, at muslimerne efter erobringen i år 755 nedrev et par kirker og et kloster og på resterne at dem opførte deres sejrs moske – den største moske i Europa.

    Som et symbol på muslimsk dominans.

    Tror I virkelig, at det er et tilfælde, at man bruger dette navn ?

    Mange moskeer i Tyskland er opkaldt after muslimske krigsherrer, som underkuede andre folkeslag med efterfølgende ufattlige lidelser.

    Så når man taler om symboler, så gælder det begge veje.

  2. Af Anders Hansen

    -

    Det er ærlig talt småproblemer i beskæftiger jer med.

    I dagens Berlingske kaster jura professor Jens Elo Rytter sig ud i et helhjertet angreb på demokratiet, som han ønsker afskaffet til fordel for et fascistik dommer-krati, da disse mennesker er særligt fine, dygtige, rene og stærke.

    Jeg formoder der rejser sig et ramaskrig blandt landets øvrige jurister over det horrible menneskesyn.

  3. Af Kurt Dejgaard

    -

    @ Jacob Mchangama

    Jeg er 100% enig.
    Godt og rigtigt valgt citat af Robert Gascoyne-Cecil.

  4. Af Michael Nielsen

    -

    @Jacob Mchangama

    Meget enig i dine betragtninger, men jeg elsker det citat du fandt frem.

    “Robert Gascoyne-Cecil, 3rd Marquess of Salisbury (1830 – 1903) udtalte:

    “By a free country, I mean a country where people are allowed, so long as they do not hurt their neighbours, to do as they like. I do not mean a country where six men may make five men do exactly as they like.”

    Det er netop problemet i Danmark, de 5 mænd tvinge den ene til at lave alt arbejdet.

    Eller retter. 2 tvinger 1 til at arbejde, og slide og slæbe for ingenting – det er ret beskrivende for det Danske samfund.

    Bare en skam liberalisme, og demokrati er forfalden til flertals tyrrani.

  5. Af Jan Jørgensen

    -

    Friheden bruges også til at tillade Islam at indskrænke frihed omkring sig.

    Friheden har de konsekvenser, at nogle kaster sten her på Nørrebro, fordi de ikke respekterer andres legitime frihed.

    Friheden er sårbar overfor terrorisme og overfor mennesker, som Jan Bonde Nielsen, der tømte et skibsværft for likvider og ødelagde en stor virksomhed.

    Jeg synes at islam og muslimers gøren og laden hører under frihedens mørke side. Islam og muslimer er, som jeg ser det, ikke en positivt bidragende kultur eller religion.

    Vi lader dem udfolde sig, men kommer de til magt, er er det deres agt at komme os til livs, rent bogstaveligt.

    Derfor ser jeg ikke noget problem i, at man forbyder deres symboler og begrænser deres virke.

    De er ikke velkomne i et frit samfund.

    De er ilde sete i frie samfund.

    De er årsag til uro alle steder, de er.

    Ja til frihed. I den frihed må man tage forholdsregler mod nazisme og radikale tanker.

    Jeg mener at islam er indbefattet i det, man kalder radikale tanker.

    I islamiske lande praktiseres stening af mennesker, der træder ud af troen. Med andre ord, skal vi bruge vores dyrenbare frihed til at tillade en tanke og en praksis, der er at karakteriserer som “hate-crime”, når den praktiseres?

    En del af islam er i praksis “hate-crime”.

    Skal vi beskytte det?

    NEJ!

  6. Af Sameh Niazy

    -

    Uden tvivl det bedste indlaeg nogensinde fra Dig Jacob Mchangama. Bravo.

  7. Af Helge Nørager

    -

    Ros, og meget fornuftigt indlæg.
    Samt fin kritik af blokpolitik.
    Hensigten helligere aldrig midlet.
    Spørgsmål som rejses, er hvordan vi kommer vidre. ?

  8. Af Kristian Andersen

    -

    Vi lever i en vestlig verden hvor terrorisme har VUNDET! En gang sagde vi at vi kun tabte til terroristerne hvis vi ændrede livsstil og levevis. Det må man sige vi har med al den symbolpolitik samt Big Brother mentalitet og indgreb i vores retssikkerhed. Gad vide hvad det næste skridt bliver? En ting er sikkert. Terroristerne må skraldgrine af os. De har formået at gøre os til nogle små paranoide individer!

  9. Af Når grænsen er nået | Verden fra min altan

    -

    […] næste mange år vil opleve en krig om rettighederne. De enkelte kampe vil komme til at handle om symbolpolitik, anti-terror, indvandring, statens finanser og markedets effektivitet. Men underneden vil vi hele […]

  10. Af Jan Jørgensen

    -

    Nej Kristian Andersen.

    Og det er ikke symbolsk politik, at jeg vil arbejde for, der bliver sendt flere kriminelle indvandrer hjem, at der bliver trangere kår for islamister og for islam.

    Det er ikke deres sejr, at vi vågner op.

    Det er deres nederlag.

    Og du er deres nyttige idiot.

  11. Af Kristian Andersen

    -

    @ Jan Jørgensen

    Har du ikke bedre argumenter end at jeg er en nyttig idiot? Jeg sympatiserer aldeles ikke med terroriset men konstaterer jo bare, at vi har indskrænket vores frihed samt retssikkerhed og derved har terroristerne netop opnået et af deres mål. At ændre vores hverdag samt måde at leve og tænke på.

  12. Af Kristian Andersen

    -

    Jeg personligt vil ikke frivilligt give afkald på mine frihedsrettigheder, retssikkerheds-rettigheder og menneskerettigheder fordi en gruppe danskere (når det kommer til stykket et mindretal) mener, at de har ret til at indskrænke mine rettigheder i deres evige signal politik propaganda!

  13. Af peter g

    -

    @Jacob Mchangama

    Well said!

  14. Af David K

    -

    “Og hvem tror i fulde alvor på, at man vinder kampen mod radikalisering ved at forbyde burkaer?”

    Det gør jeg! :-) Ikke nødvendigvis alene, eller på kort sigt, naturligvis – men det stækker rammen for at realisere og udleve islamisk radikalisme. Hvis man ikke kan indhylde sine koner i burka, sætter det virkelig en ramme for udfoldelsen – den er symbolsk, javel – men er det netop ikke symboler man identificerer et særligt tankesæt eller en bevægelse med?

    Forbuddet imod nazi-symboler, eksempelvis – det kan vist give op imod 3 års fængsel i Tyskland at udbrede svastikaet – er jo også “tåbelig” symbolpolitik. Der er næppe nogen der ikke er blevet nynazister pga dette forbud alene, måske tværtimod – men det sætter en ramme for, i hvor høj grad nazismen kan udleves i det offentlige rum.

    Jeg er enig i dit indlæg, eller ville gerne være – det er bare temmelig utidssvarende og konsekvensløst.

    For at sætte det i relief : Jeg husker for en del år siden, at jeg så et interview med Jonni Hansen, der havde påberåbt sig “demokrati” og “ytringsfrihed”. -det var vist ifb at opstille til kommunalvalg. En journalist spurgte ham, tror det var DR1, i hvert fald på TV – “men hvis du kommer til magten, skal andre så nyde den respekt og ytringsfrihed du selv kræver?”

    Jonni Hansen svarede uden tøven : “Det skal du ikke regne med!”

    I teorien har du ret, men i praksis opererer vi med så ekstreme tankesæt, at al teori – og sund fornuft – træder ud af funktion. Det er jo kun hvis politik generelt ekstremiseres til noget hidtil uset, at det for en konservativ skulle være vanskeligt at trænge igennem sine egne filtre (love) også ved et regerings eller systemskifte.

    Der hvor du – og andre – særligt tager fejl, er at tro at “de andre” skulle være ligesom dig og mig. Du tænker i et slags vacuum, som du ikke kan forestille dig udfyldt af “gas”. Når man som nationalkonservativ går imod sine principper er det ikke for at grave sin egen grav, men for at undgå at blive forrådt af det samfundsparadigme man selv støtter.

    Alle, hvadenten de er nationalkonservative, liberale eller socialliberale vil dø en stille død, hvis ikke de i fælles front bekæmper totallitære tendenser og ideologier. Og her er symbolerne frontzonen – for man ville jo netop forråde sig selv, de liberalt-konservative værdier, hvis man forbød folk at tænke, eller have en mening i sig selv.

    Så derfor : Det er OK at bekæmpe symboler. Det ville først være slemt, hvis man begyndte at forbyde folk at tænke. Det er jo præcis det, vi ikke bryder os om ved eksempelvis islamisme og nazisme.

  15. Af Jan Jørgensen

    -

    Jeg har ikke lidt afsavn ved at vi passer på terroristerne og sikre os så godt vi kan.

    Jeg er ikke utryg.

    Jeg arbejder blot i den rigtige retning.

    Styrk mangfoldigheden, forbyd nazisme og islam!

  16. Af Jan Nielsen

    -

    @David K

    Det er da tåbeligt at forbyde symboler. Hvordan skal jeg så kunne kende nazisten fra islamisten. Næh, nazister burde påbydes i det offentlige rum at bære et nazi-kors fuldt synligt (de praktiserede vist selv noget lignende i 30’erne med “die Juden”). Ligeledes burde islamistiske terrorister påbydes at bære en bombeattrap i turbanen, der selvfølgelig også bør være påbudt.

  17. Af FarJensenJ JensenH

    -

    Alt i alt tror jeg at Kasper Støvring har 60-65% ret og Mchangana 35-40% ret.

  18. Af Thomas H Jensen

    -

    Rigtigt flot indlæg af Jacob Mchangama.

    Det sørgelige ved emnet er blot at mange af de mennesker der ønsker symbolpolitikken ikke ser det som et indgreb overfor de liberale frihedsidealer.

    Se eksempelvist Jan Jørgensen ovenfor, der går ind for den personlige frihed, men samtidig mener at muslimer ikke er velkomne i vores frihedselskende samfund.

    Jeg elsker frihed og du må gøre og være som du har lyst, bare du vælger at gøre og være noget som jeg kan bifalde.

    Problemet med den type holdninger vi er oppe imod er, at de er baserede på fordomme og frygt og ikke på viden, idealer og argumentation.

    Derfor kan de netop heller ikke bekæmpes med viden, idealer og argumentation.

  19. Af David K

    -

    @ Jan Nielsen

    “Det er da tåbeligt at forbyde symboler. Hvordan skal jeg så kunne kende nazisten fra islamisten.”

    Haha (se nedenfor) Hallo. Symbolerne bruges da alligevel, der sættes blot en ramme om deres brug, i det omfang man lovgiver omkring deres brug. Det er vel ligesom børneporno – man kan ikke forbyde folk at tænke det, men man kan forbyde symbolet der ligesom ansporer – billederne.

    “Næh, nazister burde påbydes i det offentlige rum at bære et nazi-kors fuldt synligt (de praktiserede vist selv noget lignende i 30?erne med “die Juden”). Ligeledes burde islamistiske terrorister påbydes at bære en bombeattrap i turbanen, der selvfølgelig også bør være påbudt.”

    ;-) God pointe. Uden at vide det, kunne jeg forestille mig at det ville have præcis samme forebyggende effekt. Symboler er jo kun noget værd, som symboler, hvis de netop er autoselekterede og bruges på trods. Det er derfor det er så vigtigt at beskytte et logo eller slogan, f.eks, rent markedsmæssigt. Det kunne være morsomt at påklistre alle nazier med et hagekors, og så se om de ville bryde sig om det i længden. Eller ift islamister, hver gang man så en islamist så man også et billede af WTC der synker i grus.

    God pointe – altså “omvendt symbolik”, brug symbolerne imod folk selv, i stedet for at forbyde dem. Interessant.

    Men jeg aner du var sarkastisk :-)

  20. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Morten Dreyer, 27. august 2010 kl. 17:22)

    Du skriver: “For historisk interesserede var det i Cordoba i Spanien, at muslimerne efter erobringen i år 755 nedrev et par kirker og et kloster og på resterne at dem opførte deres sejrs moske – den største moske i Europa.”.

    Hvor får du dog din imponerende historiske viden fra?

    Vi andre dødelige må nøjes med at orientere os lidt på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Great_Mosque_of_C%C3%B3rdoba, hvoraf det bl.a. fremgår, at:

    Araberne erobrede byen Córdoba i år 711. Emir Abd ar-Rahman I købte [sic!] den kristne/visigotiske St. Vincents Kirke, som var blevet påbegyndt omkring år 600, og han og hans efterkommere ombyggede og udvidede den i løbet af de næste to århundreder til den såkaldte Store Moske (oprindeligt kaldtes den dog Aljama Moskeen). Arbejdet på moskeen blev påbegyndt i år 784.

    Siden den spanske reconquista i 1236 har bygningen som bekendt båret navnet Catedral de la Asunción de Nuestra Señora (~ Vor Frues Himmelfarts Katedral), og den blev også i de følgende århundreder kraftigt ombygget og yderligere udvidet.

    Selve navnet Córdoba er endvidere hverken af latinsk, spansk eller arabisk, men derimod af karthageniensisk oprindelse fra omkring år 250 f.v.t., selv om byen formentlig er mindst 500 år ældre.

    Religioner forgår, men bygninger består.

    Tyrefægterareanen i Córdoba bærer i øvrigt den dag i dag det yderst velklingende navn Coso de los califas (~ Kaliffernes Arena) :-)

    Så meget for det symbol.

  21. Af David K

    -

    @ John Ulrich Poulsen

    Netop. Og så vil jeg tilføje at maurerne ikke byggede én eneste moske i Spanien, selvom de var der i mange århundreder og først blev smidt endeligt ud i 1492.

    De havde slet ikke behov for dem, som statussymboler, som nutidens muslimer har.

    Og vi taler altså om folk der kunne konstruere det mægtige og uforlignelige Al-Hambra…

  22. Af Tommy Jensen

    -

    Fornuftigt og logisk indlæg, uden juridiske tågebankere.

  23. Af Erik L

    -

    Skal det forstås sådan, at ‘Jacob og drengene i cepos’, mener at vi i Danmark har ‘lighed for loven’?..

    Den var ellers go’ den…

  24. Af lytter lytter

    -

    Hvor fanden udklækker man sådanne ignorante journaliste som jacob?

    Hemmelige sekter og lukkede religioner med skjulte dagsordener har ingen plads i et moderne teknologisk demokratisk samfund. De er samfundets fjender. Så hvorfor snakke uden om med symbolpolitik?

    Hvorfor finder islam det helt naturligt at indtage lige netop den plads af alle som er et i islams øjne symbol på vestlig dekandance?

    Hvorfor skal lige netop denne plads gøres til et tusind årigt eller evigt helligt hul for islam?

    Hvorfor dukker islam pludselig ud af mørket med deres mørkemænd og forlanger ground zero gjort til et helligt islamsik område? Hvorfor er denne hemmelige sekt islam så lukket og hvorfor får vi ikke indblik i deres sindsyge religiøse handlinger? Hvorfor vil de med fandens vold og magt havde bygget MINARETER i den vestlige verden når de forfølger kristendommen og river deres kirker ned og bygger MINARETER på kirkens hellige grund i deres egene lande.

    Islam bygger på magtsymboler på dem mest primitive magtorientering af alle. På niveau med de stammekrigere som vi har oplevet i Iraq og afganistan. Men findes over alt uden for den vestlige verden. Og bygger på primitive religioner og samfund.

    For islam er MINARETER det alt afgørende synlige magtsymbol som de forlanger at alle skal kunne se og høre døgnet rundt. Det er islams symbolpolitik.

    Islam kræver at man skal kunne SE MAGTEN. Og at det er islam som HAR MAGTEN. Det er ganske enkelt en integreret del af de islamiske magt haveres forfinethed, forfængelighed og rafinerede ophøjethed på linie med den russiske zar og hitler.

  25. Af For den national-konservative er det altafgørende at fastholde nationale og kristne værdier « Generaliseringer

    -

    […] det altafgørende at fastholde nationale og kristne værdier Det er Jacob Mchangama, der på Berlingske generaliserer ikke bare den national-konservative, men også multikulturalisten, feministen og […]

  26. Af William Petersen

    -

    Fremragende indlæg

  27. Af Claus A.K

    -

    @ JM “For den national-konservative er det altafgørende at fastholde nationale og kristne værdier (som defineret af den national-konservative selv) og som derfor skal have forrang. Men med dette principløse udgangspunkt er det umuligt at modsætte sig alle mulige andre gruppers krav om symbolpolitik. For multikulturalisten er det eksempelvist afgørende at skabe et ”tolerant” samfund uden racisme og fremmedhad. Derfor er det helt afgørende at straffe folk, hvis holdninger strider mod multikulturalismen for at markere samfundets afstandtagen fra ”islamofoben” eller ”racisten”. Ligesom det for den hårde multikulturalist er afgørende at samfundet markerer sin accept af andre kulturer, ved at eksempelvis at tolerere islamiske og jødiske domstole i familieretlige spørgsmål. For feministen er det afgørende, at samfundet markerer sin afstandtagen fra undertrykkelse og diskrimination ved at indføre positiv særbehandling og forbud mod prostitution og for sundhedsfanatikeren må samfundet absolut forbyde alkohol, tobak og reklamer for usunde fødevarer. Fortsæt selv.”

    Jeg syntes faktisk, at det er en glimrende blog har skrevet. Især er din insisteren paa frihed – omend du aldrig helt faar preciseret, hvor den kommer fra eller hvad den er – er lækker læsning. Endvidere er det fedt og morsom læsning, naar du sætter en masse ting paa hovedet eller ud paa en spids. Georg Metz med omvendt fortegn..

    Selvfölgelig er det et problem, naar figurerne i ovenstaaende citat, blændet og ansporet af deres egen værdi-overbevisning, lovgiver og sætter barrierer op, der virker begrænsende for friheden. Og derfor fejler de ogsaa. Hvad vel er en af pointerne i dit indlæg. For friheden kan som saadan ikke begrænses.

    Men JM, problemet er, at du som nævnt ikke har defineret friheden. Om ikke andet, saa mangler du stadig at göre det paa en saadan maade, saa du ikke ender i den baas du placerer den national-konservative, multikulturalisten, feministen og etc. i.

    Hvis loven om eksempelvis racisme – som tilsyneladende er emnet de fleste helst vil tale om – blot fjernes eller der undlades at lovgive om den, fordi man har det i tankerne, at en lov paa omraadet er en form for overgreb mod friheden og ikke andet end det, jamen, saa er det den selvsamme symbolpolitik, som er paa færde som den, du i bloggen skriver dig op imod. Friheden mister sin værdi som værdi og som noget der bör værnes om fordi den ikke fæstnes til noget dybere end overbevisningen om at den er det.

    Saa Jacob, jeg vil gerne vide, hvad du mener friheden er, hvor den kommer fra og hvorfor den kan legitimeres som en værdi, der rangerer höjere end de fleste andre? Jeg syntes ikke at se dine forklaringer tage haand om disse spörgsmaal.

    Desuden, og mest af alt fordi jeg ikke helt er sikker paa at jeg forstar hvad begrebet dækker over, hvad er eller hvad mener du med ‘individuelle rettigheder’?

    Igen, tak for en god og interessant blog.

    MVH.

    Forresten. Havde du Anders Foghs udtalelse om, at ‘kulturpolitikken er den væsentligste af alle politikker’ med i tankerne, da du skrev bloggen?

  28. Af r. vangkilde

    -

    SYMBOLER PÅ DEN PERSONLIGE FRIHED,liberal tanke

    Demokratiet handler ikke længere om at overleve
    ,så derfor misbruger politikerne symbolikken til,at iscenesætte en meget forenkelt politik,
    uden en egentlig identitet,baggrund og fælles-
    skab i helheden.

    Det mest skræmmende i den boldgade er DF og dets formand, der cykler rundt i politik og uden fast ståsted, (nationalsocialist eller nationalkonservativ) men DF har fået succes
    med,at male fanden på væggen i fri konkurrence
    på symbolpolitik.

    Måske er det et udtryk for afmagt i demokratiet
    med den lave fællesnævner,hvor ejendomsretten
    til økonomi er flydende (vi kan jo bruge af de andres økonomi)eller denne her(jeg er ikke ung længere,så derfor bruger jeg af andres ungdom).

  29. Af lytteren lytter

    -

    Kan man fortænke islamister i at tænke at for at få størst mulig udbredelse af islam så må man bygge en moske på resterne af det de bumpede i luften.

    Lige som man af samme grund bygger moskere på kristne kirkers hellige jord efter at de har revet kirken ned og dræbt de kristne.

    Så hellige er de ikke at de ikke kan bygge på vandtro jord.

    Deres primitive tankegang er at et er den bedste måde at ydmyge de kristne og den vestlige verden.

    Lige som de byggede en moske i jerusalem på den nedrevne jødiske synagoge. Og nu er borgmesteren i altså jøde så kan ydmygelsen være større?

    Alt sammen udtryk for en forstokket tusinder års primitive handlemåder som ikke hører hjemme i den vestlige verden.

    Jacob tror at han kan rede verden med sin logik at bare det kommer fra dansk folkeparti så må der være en bedre måde at gøre det på. Lige som obama. Og vi har hørt de hele før.

    Så jacob svar på hvorfor muslimer bygger moskeer på kristen jord?

  30. Af lytteren lytter

    -

    Jeg mener moskeen på ground zero – undskyld

  31. Af Jacob Selchau

    -

    @Lytteren lytter

    Lyt lidt bedre efter. Der er ingen moské og den er ikke på Ground Zero. Den er efter sigende ikke engang synlig fra Ground Zero.

    Nå pyt, jeg tvivler ikke på at det hverken vil gøre fra eller til for dig.

  32. Af Claus A.K

    -

    @lytteren lytter
    “Jacob tror at han kan rede verden med sin logik at bare det kommer fra dansk folkeparti så må der være en bedre måde at gøre det på. Lige som obama.”

    Den lader vi bare staa..

  33. Af Torben Petersen

    -

    Anslået demonstrerer 30.000 kvinder dagligt for islamisk apartheid i vore fælles offentlige rum, med direkte henvisning til Koranens bud om tildækning af kvinder, ‘for at de kan kendes…’, hvilket naturligvis er en helt legitim ytring i demokratiet. Problemet er bare, at der aldrig anmeldes demonstration, varsles sådanne eller gives mulighed for etablering af moddemonstrationer med budskabet om at ville menneskeligt ligeværd, lighed, demokrati og religionsfrihed m.v.

    Derfor er den særegne kvindelige fane, båret øverst på kvindekroppe, ganske enkelt ikke alene et stykke tekstil, men i høj grad en Koran-dekreteret fane, hvis uartikulerede symbolik ikke lader mindste tvivl tilbage om, at kvinderne vitterligt – og helt uimodsagt – demonstrerer for religiøs islamisk totalitarisme. Apartheide mellem ‘rettroende’ og ‘vantro’

    Det budskab burde da møde mindst 30.000 nøgternt formulerede modsigelser på mindst 30.000 skilte og bannere hver eneste dag.

    For det er aldeles ikke særligt fair, således at tiltuske sig en helt enestående ret til i ensidigt erklæret undtagelsestilstand fra andre demonstrerende, offentligt at demonstrere imod alt hvad samtlige europæiske nationer højtideligt har garanteret deres respektive befolkninger at ville opretholde.

    Denne dagligt omvandrende ‘fuck-finger’ til vestligt demokrati, friheds- og ligeværdsidealer og almindelige menneskerettigheder er da helt klart en modsigelse værd fra ethvert nogenlunde vestligt orienteret menneske, sku’ jeg mene.

  34. Af Torben Petersen

    -

    Og nej, Jacob Mchangama, jeg er ikke enig i at der skal opføres moskebyggerier med minareter herhjemme, før det entydigt fra samtlige godkendte, islamisk forankrede trossamfund respekteres fuldt ud, at religionsfriheden også gælder for deres tvangsindrullerede koransoldater.

    Det er en klar og udtrykkelig forudsætning for trossamfundenes godkendelser, at de vitterligt og faktisk efterlever denne betingelse. Gør de så det, Jacob Mchangama?

    Nej vel! Og indtil det forlangende respekteres og anerkendes fuldt ud, kan de for min skyld blive i deres nedlagte fabriksbhaller og kælderlokaler. For de har intet at gøre i et vestligt civilseret samfund med deres basante skamstøtter over århundredes menneskefornedrende, apartheidbestræbende totalitarisme.

  35. Af Niels P

    -

    1. Idet det konstateres, at Cepos kun er i stand at til at rumme borgerlige liberale synspunkter og ikke borgerlige konservative synspunkter, mener jeg, at det er på tide, at der oprettes en borgerlig konservativ tænketank i Danmark. Kasper Støvring er en oplagt kandidat som formand for tænketanken. Danmarks borgerlige konservative tænketank kunne f.eks. navngives FORUM DANICUM.

    2. Danmarks grundlov, den danske forfatning, er et nationalkonservativt dokument. Ånden i Grundloven er ikke liberal, men nationalkonservativ. Budskabet er: Danmark er et kristent land, og vilkårene for dagen i morgen skal ligne vilkårene for dagen i går. Ingen revolutioner, tak. Ingen parallelsamfund, tak. Ingen minoritetsgrupper, der sætter dagsordenen over for majoritetsgruppen, tak.

    Det er betegnende, at Jacob Mchangama som repræsentant for Cepos i sit blogindlæg ikke nævner Grundloven med et ord, men bekender sig til de dokumenter, der blev skabt i tidsrummet op til og efter den franske revolution i 1789 (den amerikanske uafhængighedserklæring og den (første) franske menneskerettighedserklæring fra 1789) og en gren af den anglesaksiske konservatisme. Den danske borgerlige konservatisme tager han afstand fra.

    Cepos, der tilsyneladende repræsenterer den radikale fløj af liberalismen, er dermed ude af samklang med Grundlovens ånd. Er det et problem? Ja!

    Den radikale liberalisme, som Cepos repræsenterer, prædiker, at der findes nogle universelle værdier (den personlige frihed, lighed for loven og individuelle rettigheder). Ud over disse værdier skal samfundet forholde sig tavs om værdier. Samfundet skal være et abstrakt, historieløst univers, hvor enhver gruppe kan leve sine værdier ud. Men det samfund er et stort bedrag. Det har aldrig eksisteret og kommer aldrig til at eksistere. For ethvert land i verden har sin helt egen historie, sine helt egne værdier. Frankrig og USA er revolutionære lande. Det er Danmark ikke. I Danmark har vi undgået revolutioner. Vi har ikke haft en blodig revolution som den i Frankrig i 1789. I Danmark afgav kongen magten til borgerstanden gennem en længerevarende ikkevoldelig og ublodig proces. Det er den danske ånd. Den franske revolution og USA’s løsrivelse fra det engelske koloniherredømme og de dokumenter, der var frugten af dette, har en radikalitet, som er den danske ånd fremmed. Konklusion: vi er mindre radikale end Frankrig og USA, mere forsigtige, mere nationalkonservative.

    Vi lever ikke i et abstrakt, historieløst univers med universelle værdier. Danske monumenter er symboler på den danske ånd. Den store Jellingesten er ikke kun en sten af granit, men Danmarks dåbsattest. Vi lever ikke i et abstrakt, historieløst univers, men i et meningsfuldt, konkret og historisk univers. Og alle landes forfatninger skal ikke ligne hinanden. Jeg forstår da f.eks. godt, at man i USA lægger stor vægt på religionslighed. De er jo efterkommere af englændere, der blev udsat for religionsforfølgelse i England og besluttede at emigrere. Men sådanne religionsforfølgelser har aldrig foregået i Danmark. Det er ikke vores historie. Derfor skal religionslighed ikke skrives ind i den danske forfatning.

    4. Jeg mener, at det, at Jacob Mchangama bekender sig til menneskerettighederne frem for den danske grundlov er et problem. Jeg mener, at menneskerettighederne, som de i dag er formuleret, har et indbygget problem. Minoritetsgrupper bliver unødvendigt eksponeret. Deres specielle levevis sættes over majoritetsgruppens levevis, og majoritetsgruppens værdier trynes. Det mener jeg er imod naturretten (dvs. den følelse af, hvad der er ret og rimeligt, som mennesket, som skabning er født med og instinktivt føler). En minoritets rettigheder må aldrig fører til, at vilkårene for majoritetens levevis ændres dramatisk. At forbyde kristne symboler i skolen som i Italien er et eksempel på en sådan krænkelse af majoritetens kultur. At påføre danskerne islamiske skikke som halalslagtning etc. er en krænkelse af majoritetens kultur. At nogle få mennesker dominerer mange mennesker er et brud på naturretten. Det er en uholdbar situation. Menneskerettighederne må korrigeres, så de kommer i overensstemmelse med naturretten.

    Kræfter arbejder på, at Danmark får en ny grundlov, hvor menneskerettighederne skrives ind. Måtte det aldrig ske. Der er visdom i Grundloven, mindre visdom i menneskerettighederne.

    5. Konklusion: Alle værdier er ikke lige gode. Nogle værdier er bedre end andre. Det er ikke nationalkonservatismen, som Kasper Støvring repræsenter, som er blindgyden, men den værdirelativisme, som Cepos og de radikale liberalister repræsenterer, som er blindgyden.

  36. Af Peder Bisgaard

    -

    OBS-OBS-OBS – Først i Danmark til at spotte det

    Det begyndte med sikkerhedsfidus Viggo Jacobsen, som efter at have støttet [Irak]krigen på et løgnagtigt grundlag, nu giver begrundelsen at krigen var det værd, fordi det har gavnet forholdet til USA! Det ligger implicit heri, at han også må mene at offensiven mod Taliban’s højborg i juni 2006 også er alle tabene værd – fordi det styrker forholdet til USA! [Det skal I altså vide kære soldater – det er derfor mere end 30 af Jer er blevet dræbt og glere end 100 lemlæstet med livcvarige mén!]

    Først var det WMD’s, så demokrati
    I dagens leder følger det anonyme lederkollegium [Jeg skal igen opfordre til at forfatter (-en) (-erne) står frem, evt. med akronym (forkortelse af navnet) som det kendes fra Politikens ledere. I stedet for som nu at putte sig bag anonymitetens slør.] op på denne interessante mening

    BERLINGSKE TIDENDE’s Leder, 29. august 2010

    På nogle områder har vi som nation også vist os som dem, der går forrest. Det har givet os en stor kredit hos allierede som USA og Storbritannien. Den kan vi få brug for i andre sammenhænge, fordi vi har tydeliggjort, at vi er et land, man kan stole på.

    Danmark strategisk placeret
    Danmarks strategiske stilling ved indsejlingen til Østersøen vil altid sikre os en bevågenhed og interesse fra især UK og derigennem også USA. Overordnet set, så vil USA altid have en interesse i hvad som foregår i Europa (det er læren fra to verdenskrige: I stedet for at skulle kæmpe sig vej ind, er det smartere at blive) , og de vil også blive her — ikke nødvendigvis med mange tropper, men de vil bevare infrastrukturen, således at de hurtigt kan flyves ind.

    Argumentet om at man partout skal deltage i alle mulige militære eventyr, er falsk. Man kan udmærket have et godt forhold til USA, som Norge, Sverige og Finland har det, uden partout at være ude i forreste række i Basra og Helmand.

    Ny begrundelse: Nu er det for forholdets skyld
    Det er iøvrigt første gang at vi hører denne begrundelse fra landets sørste borgerlige avis — som tog så gruelig fejl i dens støtte til den største strategiske fejltagelse i USA’s historie – Irak-krigen – og gudhjælpemig fortsatte ligeså hjælpeløs i sin opbakning til offensiven mod Talibans højborg i Syd-afghanistan i juni 2006, som efter alt at dømme cil blive NATO’s største strategiske fejltagelse, og også rykke højt på listen over USA’s, fordi det var dem som begyndte aggressionen her i 2005 – og i 2009 for første gang rykkede ind med landtropper, i et antal som langt overgår de andre landes. I realiteten gjorde de dette for selv at tage kontrollen fra NATO, som de nu selv erkender var en fejl at involvere. USA har alle dage foretrukket selv at have kommandoen, og som sådan vil de præsidere over endnu et nederlag og formentlig så til den tid den næststørste strategiske fejltagelse i USA’s historie.

  37. Af Thomas H Jensen

    -

    Citat Niels P: “Den radikale liberalisme, som Cepos repræsenterer, prædiker, at der findes nogle universelle værdier (den personlige frihed, lighed for loven og individuelle rettigheder). Ud over disse værdier skal samfundet forholde sig tavs om værdier”

    Nu er der jo en forskel. Liberalismen argumenterer for, at samfundet ikke må lovgive IMOD “nogle universelle værdier”, som du kalder dem.

    Med symbolpolitikken går du netop ind og overtræder dette “forbud”, idet du giver nogle mennesker et sæt rettigheder som nægtes andre.

    Ligegyldigt om det er højreradikale der lovgiver mod muslimer, om det er venstreradikale der giver muslimer særrettigheder eller om det er betonfeminister der kræver at kvinder har nogle rettigheder som nægtes mænd.

    Hvis du ikke kan se at der er et stykke herfra, og så til at “Ud over disse værdier skal samfundet forholde sig tavs”, så synes jeg helt ærligt, du burde undlade at skrive lange blogindlæg om emnet.

    I stedet kunne sætte dig ned og læse en bog eller to og så måske endda lære noget før du udbasunerer bastante holdninger?

  38. Af c p l

    -

    @ Jacob

    Smukke tanker fra en hjerne, som gerne vil se verden, som den burde være.

    Du skriver, at vi skal bruge ordet og vores frihedsidealer overfor islam.

    Fin ide, men det er jo spildte ord og energi. Hvor mange penge og hvor meget tid skal vi bruge på denne trosretning, som ikke vil os noget godt.

    Vis mig et muslimsk land som fungerer? Hvor der er fred, lighed og muligheder for alle.

    I Helsingør bruger man 3 mil på en uvorn familie. I Odense var det 6 mil på en enkelt somalisk dreng.

    Når man tænker på, hvad den enkelte dansker har tilbage efter skat og moms.

    Der er vel ingen normale mennesker, som ikke kan lide andre mennesker bare fordi de er sorte, jøder eller fra KIna, men man orker ikke være vidne til et skattebetalt orgie af godhed, som bliver besvaret med hovmod, flere krav og vold.

    Så kan i sidde i jeres fine foreninger og tale teori, mens virkeligheden overhaler jer indenom og på et eller andet tidspunk vil skabe balance i tingenes tilstand.

    Det er jo set før i historien og I vil stadig sidde og kagle, bare med nye emner og anden dagsorden.

  39. Af Niels P

    -

    @Thomas H Jensen, 29. august 2010 kl. 12:35

    Helt ærligt, Thomas: Synes du virkelig, at jeg udtrykker bastante holdninger set i forhold til flertallet her på kommentatorsporene på Berlingske Tidendes blogs? Min noget rodede kommentar er da ganske stilfærdig. At du ikke er enig i den, er en helt anden sag.

    Jeg erkender blankt, at jeg ikke er nogen skarp tænker. Derfor vil jeg gerne have, at nogle klogere folk som f.eks. Kasper Støvring etablerer en konservativ tænketank, som med vægt kan gå ind i samfundsdebatten. Vi savner sådan en platform. Så kan chefjuristen fra FORUM DANICUM udtale sig på TV-avisen til en afveksling fra JM.

    Som borgerligt menneske føler jeg mig nemlig ikke repræsenteret af Cepos. Det er en for smal borgerlighed, de repræsenterer. Jeg bryder mig ikke om deres yderligtgående liberalisme. Den virker meget amerikansk og anglesaksisk.

    Jeg synes, at JM med sin juridiske optik i sit blogindlæg ser helt bort fra det historiske element i en stat. Med sin uddannelse inden for litteraturvidenskab har Kasper Støvring et bredere udsyn på samfundet. Jeg tror, at han lægger vægt på den unikke fortælling, som Danmark er. Vi lever ikke i en abstrakt retssal fuld af lovbøger og erklæringer om rettigheder. Vi lever på muldjord med oldtidsminder. Jeg skal undlade at genfortælle hele danmarkshistorien her, men jeg gerne nævne arbejderbevægelsens historiske betydning, som du sikkert vægter højt. Sådan som Danmark ser ud p.t. – det har vi kæmpet for. Det skal intet abstrakt pricip ødelægge. Jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener.

    Selvfølgelig skal der være nogle klare juridiske principper i Danmark. Men jeg tror på, at vores samfund bygger på konkrete fortællinger og ikke på abstrakte ideer. Det er tanker af Giambattista Vico og Northrop Frye, jeg her trækker på. Det ville være fantastisk, hvis den nye konservative tænketank tog udgangspunkt i Vicos syn på historien.

  40. Af Sokrates Update

    -

    Niels P: Jeg er enig.
    Nu vil JM gerne føre os ud i mudrede vande. MEN -Det er vigtigt, at vi står fast på vores værdier, vores symbolik og vores kultur.
    CEPOS ønsker nemlig det historieløse og kulturløse samfund, så globaliseringen kan få frit spil, og finanscentrene og de globale firmaer uhæmmet kan udnytte befolkningerne tværs over grænserne.
    Vi vil gerne samhandel- ja- men ikke i et historieløst univers, hvor unge drenges eneste møde med kultur er globale computerspil og pigernes er Hollywood serier, der kun tænker på tøj, apperance og indbyrdes konflikter pigerne imellem.
    Det skaber forbrugere – javel – men skaber det mennesker? NEJ
    Der er i den grad brug for, at vi roder lidt i de støvede kamre og præsenterer vores unge for andre værdier. Menneskelige og kulturelle værdier vi har været hundreder af år om at samle og nå frem til.
    Bare til orientering:
    Jeg føler mig på ingen måde forpligtet til logisk at retfærdiggøre mine synspunkter.
    Værdierne er nemlig så komplekse og sammensatte at de ikke kan sættes på formel. Og det er netop deres styrke.

  41. Af Niels P

    -

    @Sokrates Update

    Du er bedre til at sige det klart og tydeligt, end jeg er. Det er godt, at vi har dig og Kasper Støvring. (Og Naser Khader, for han er også en god konservativ tænker).

  42. Af Thomas H Jensen

    -

    @Niels P:

    Jeg synes det er bastant at tildele liberalismen den holdning at samfundet ikke skal have nogen meninger om nogetsomhelst. Så jo, jeg mener dine udmeldinger er bastante.

    Du har derimod ret i, at du ikke virker specielt radikal i forhold til mange af de øvrige bloggere, som nærmest virker paranoide i deres fordomme om islam. Det, at jeg vælger at svare dig og ikke dem, er faktisk fordi jeg håber/mener man kan føre en fornuftig dialog med dig.

    At du ikke som borgerlig føler dig repræsenteret af CEPOS er der ikke noget underligt i, da borgerlighed og liberalisme (som CEPOS repræsenterer) ikke er ensrettede størrelser. Nogle ganske gode eksempler på dette de senere år er 24 års regel, terrorpakker osv – alt sammen noget enhver liberal i mine øjne burde tage skarpt afstand fra.

    At du ønsker dig en borgerlig tænketank er et ønske jeg egentligt sagtens kan forstå, men som traditionel venstrefløjsmand undrer følgende mig blot en smule: Vi har her i DK med en borgerlig regering har haft “opgør med smagsdommeriet” med nedlæggelse af råd, nævn og så videre hvis de blot har et snert af venstrefløj over sig. Bagefter har vi plastret det offentlige rum til med CEPOS, Trykkefrihedsselskabet, Bjørn Lomborg etc. Nu skal vi så have en borgerlig tænketank til at fuldende billedet?

    Det mest interessante ved dit indlæg er dog det du kalder det “historiske element”. Her giver jeg dig helt ret, omend mine konklusioner er noget anderledes end dine.

    Det danske samfund har traditionelt bevaret sin kristne tradition og kulturarv, men dog uden at dette sker på bekostning af andre trosretninger. Vi har over 2000 kirker i landet (så vidt jeg husker), vort flag og vores pas indeholder et kors, vore feriedage er sat efter den kristne kalender, vi viser julekalender i tv osv. Alt sammen en del af vores kristne kulturarv, og noget vi skal beholde.

    Samtidigt har vi en lang tradition (i hvert fald i vores selvforståelse) for at tillade mindretal at leve i vores samfund. Vi betragter dem som danskere på lige for med alle os andre. Vi tillader jøder at have deres helligdomme i landet, vi tillader dem at bære kalot, vi tillader dem at spise det mad deres religion tilsiger dem de må. Vi blander os ikke i vores nabos religion. Din religion er en privatsag, så længe den ikke påtvinges andre.

    Med symbolpolitikken er det ideal kommet under pres.

    Nogle vil forbyde burkaen, en ovenfor “argumenterer” ligefrem for at det at bære den skulle politianmeldes som en demonstration.

    Andre vil lovgive fra nationalt hold om at skoler og plejehjem SKAL servere svinekød, og at de i hvert fald IKKE må servere halalslagtet kød.

    Nogle vil også forbyde opførelsen af moskeer i Danmark, også selvom der ikke må kaldes til bøn fra dem.

    Alt sammen er symbolpolitik der helt klart tager sigte på at ramme bestemte mennesker på deres religiøse opfattelse. Din religiøsitet er ikke længere en privatsag. Du skal stå til ansvar for mig og alle andre idioter i det danske samfund der måtte have en mening.

    Tror du virkeligt et øjeblik, at selvom vi indførte disse indgreb (læs overgreb) jeg nævner ovenfor, at den irrationelle frygt for islam ville mindskes blot en smule? Den Europæiske historie viser det modsatte.

    Symbolpolitikken sætter BÅDE de liberale idealer og den samfundstradition vi har her i landet under pres.

    DET er pointen.

  43. Af Niels P

    -

    @Thomas H Jensen, 29. august 2010 kl. 14:40

    OK, Thomas, vi står to forskellige steder i det politiske landskab og når det nok ikke nærmere. Du har argumenteret godt for dit ståsted. Men jeg bliver nu ved mit.

    Dog vil jeg gøre opmærksom på, at den yderligtgående liberalisme, som man også kunne kalde for ultraliberalisme, som prædiker, at samfundet ikke skal have nogen meninger om noget, skam findes. (Måske får den i partiet Liberal Alliance en røst i folketinget?).

    Disse ultraliberale mennesker taler for en minimalstat (det er ikke Fogh, jeg tænker på, for han var som statsminister, som bemærket af Khader, værdikonservativ). Bl.a. dukker der af og til folk, der kalder sig for liberalister, op i medierne – folk som går ind for, at hash skal legaliseres. For som de siger: ”Staten skal ikke bestemme, hvordan den enkelte borger skal leve.”

    Den slags holdninger forarger mig altid i mit borgerlige sind, fordi de minder mig om sædernes moralske forfald ved det romerske riges undergang. ”Lad bare folk slå sig selv ihjel med stoffer og lign. Det skal staten ikke blande sig i.” Den slags anarki og mangel på samfundsværdier er jeg modstander af.

    Så i sin reneste form er liberalismen tilhænger af en usynlig og fraværende stat uden værdier. Og jeg synes faktisk, at det er den stat, Cepos af og til plæderer for. Den er jeg som borgerlig konservativ imod.

  44. Af Ernst Olsen

    -

    Hvordan og hvorfor skal vi vinde nogen muslimer,- er det ikke at bilde sig noget ind, som er en by på månen.
    Jammen, så stor betaling er DK næppe i besidelse af. I den “gode” sags tjeneste bilder du dig også selv noget ind?. Samfundet har tigget og bedt, og brugt af penge vi ikke havde, og så vil du betale endnu mere, eller hvad.
    Stop flere kompromier om dette, inden du ender som søvnløs. Har vi ikke haft år nok til disse forsøg. De som vil være med til at værne om gennerationers kamp for de fælles værdier her, – er bare velkommen, og mere er der ikke at sige om det. Ikke flere regninger.

  45. Af lytteren lytter

    -

    Jacob Mchangama er jo razist af den simpleste type.

    Alt er Dansk folkepartis skyld.

    Dansk Folkepartis meninger er efter jacob mening uforenelige med hans og obamas meninger. Det gør dem begge til simple razister.

  46. Af lytteren lytter

    -

    @jacob Selchau

    Du har nok ret. Og jeg forstår det synspunkt men det ændre vist heller ikke noget.

  47. Af lytteren lytter

    -

    Jeg må tilstå at jeg ikke har haft løst at sætte mig ind i hvad cepos laver. Men glæder mig over de mange gode indlæg om cepos.

    Men det er min faste overbevisning at islam ikke er lovlig i følge grundloven.

    Jeg tror slet ikke man havde tænkt at islam skulle havde lyst til at forlade de varme lande og vælge det kolde nord. Man har vist på forhånd opgivet tanken om islam tilstedeværelse i vesten idet hele taget.

    Med den smule historisk skolekendskab jeg har til grundloven så er grundloven indrettet på den måde at den danske folkekirke betraktes sem den eneste frie kirke. En frigørelse fra ALLE andre kirker. Den ROMERSK KATOLSKE i særdeleshed. Islam og andre religioner betraktes ikke som demokratiske frie religioner. Hvad de jo heller ikke er. Så en gang i mellem syntes jeg debatten er lidt uforstelig. Jacob Mchangama er helt ude i hampen med sine razistiske synspunkter.

    Lad os bevare grundloven og smide folk som jacob Mchangama ud af landet.

  48. Af lytteren lytter

    -

    jacob Mchangama bestyrker min mistanke om at det er på tide at få en undersøgelse af om islam strider mod grundloven.

    Det er dog helt klart at islams lejesvende dagligt ovdertrlder grundloven. Med lejesvende mener jeg at alle muslimer ifølge kranen er allas tro soldater. Og at de må lade liver hvis de stikker af.

  49. Af lytteren lytter

    -

    @Thomas H Jensen

    Undskyld men du har da vist tabt det store overblik.

  50. Af Søren Farup

    -

    Kære Jacob Mchangama

    At “tvinge værdier ned over hovedet på andre” er, hvis du tænker dig om, hvad al lovgivning går ud på! Nok har jeg ikke læst jura, men så meget ved jeg da, at “værdier” i et retssamfund opbygges gennem lovgivning.
    Jeg beder dig nævne blot den mindste lov, for hvilket dette ikke er tilfældet – det være sig EU´s hedengangne lov om agurkers krumning eller loven om skatteopkrævning, monogami, tvungen brug af sikkerhedsseler etc. etc..
    Ellers bedes du forklare, med hvilket formål love ellers gennemføres?

    I det hele taget syntes jeg du, ial fald for en stund, bør forlade dine teoretiske overvejelser om menneskelivet og læse lidt god litteratur i stedet. Det kunne Støvring også med fordel gøre.
    Dette skrives ikke som en åndshovmodig tilrettevisning, men i ønsket om, at I begge kan få lidt mere indsigt i livets forunderlige paradoksalitet og i ønsket om, at jeres overbebyrdede forstand kan få en smule hvile.

    Der er nok at tage fat på, men hold jer for Guds skyld fra Rifbjerg og andre mindre ånder. Læs f.eks. den gamle klassiker “Røde Orm”, der desværre så skammeligt er sat på porten. Her kan I lære om værdier og om vore forfædres aldeles uforfærdede kampe for de værdier der var eller blev deres. Uden klynkeri eller selvmedlidenhed slog de fra sig, når en fjende ville tage det der var deres – og hylende morsom er den tillige!
    At tænke sig – de gamle vikinger er af vores æt!

    Elle læs (hvad jeg lige har gjort) den amerikanske forfatter Marilynne Robinsons “Gilead” og “Hjemme”. Fremragende litteratur, som ikke bevæger sig ud af stedet. Dyb, bevægende og menneskelig.

    Jo – det kan godt gå indimellem at lade verden gå sin skæve gang, for blot selv at vinde indsigt.

    Det var blot det jeg ville sige.

    Venlige hilsner

    Søren Farup
    PS Læs “Den flyvende kro” – dette kan ikke gentages for ofte.

Kommentarer er lukket.