Byretten sender lømmelpakken til tælling

Af Jacob Mchangama, Justitia 57

I dag kl. 12.30 afsagde dommerne Anne Grete Stockholm, Martin Koch Clausen og Poul Gorm Nielsen fra Københavns Byrets afdeling 1 en markant dom, der (foreløbigt) sætter punktum for COP 15 demonstrationerne.  250 personer, der blev administrativt frihedsberøvet i forbindelse med COP 15 (ved fem forskellige begivenheder fra 11. december til 16. december 2009), havde sagsøgt politiet med påstand om, at frihedsberøvelsen var ulovlig. Samtlige 250 fik medhold af byretten. I første omgang er dommen selvfølgelig en lussing til politiets ageren i forbindelse med COP 15, men efter min opfattelse er dommen i højere grad en kindhest til det folketingsflertal, der indførte bestemmelserne om administrativ frihedsberøvelse i politiloven og skærpede disse bestemmelser i forbindelse med den såkaldte “lømmelpakke”, der blev vedtaget kort før COP 15.

Som undertegnede og andre aktører (inklusiv domstolene) gjorde gældende under Folketingets behandling af lømmelpakken, er bestemmelserne om administrativ frihedsberøvelse problematisk. Det giver nemlig anledning til spørgsmål om, hvorvidt det er foreneligt med artikel 5 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der sikrer den personlige frihed. Problemet er, at en række bestemmelser i politiloven giver politiet mulighed for at foretage administrative frihedsberøvelser af personer, som skønnes at “udgøre en betydelig forstyrrelse for den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller det offentliges sikkerhed”. Loven pålægger dog ikke politiet forudgående at gøre eksempelvis demonstranter klar over, at de forstyrrer den offentlige orden, m.v. og derfor skal forføje sig. Dermed tillægges politiet et meget vidt skøn og kan uden advarsel frihedsberøve folk. Det var det, byretten nåede frem til, fordi politiet ikke kunne godtgøre, at de personer, der var blevet frihedsberøvet, reelt havde forstyrret den offentlige orden.  Politiet har således frihedsberøvet en lang række af de fredelige demonstranter, som man med aktionen ville beskytte mod de voldelige, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt. Havde loven været udformet på en måde, så politiet klart skulle informere personer om, at hvis de ikke efterkom et påbud, ville de blive frihedsberøvet, ville situationen muligvis have set anderledes ud.

Kunne politiet have optrådt mere tilbageholdende? Givetvis. Men det er meget nærliggende, at politiet udnytter de værktøjer, de får stillet til rådighed af Folketinget til ydergrænsen, når der er tale om den største politiaktion i danmarkshistorien.  Selvom Landsretten endnu ikke har talt, må justitsministeriet kigge kritisk på lømmelpakken og politiloven, og Folketinget må tage spørgsmål om grundlæggende rettigheder mere alvorligt, når man lovgiver. Også fordi, der ikke kun er tale om retten til personlig frihed, men tillige ytrings- og forsamlingsfriheden, der er helt afgørende for, at borgerne kan give deres mening til kende i et demokratisk samfund.

Dommen viser dog, at demokratiet med dets magtfordeling fungerer. Domstolene har i denne sag udøvet den rolle, de er tiltænkt som en uafhængig instans, der sikrer, at borgernes grundlæggende rettigheder respekteres, og at myndighederne ikke kan sætte sig ud over lovens grænser.

På et punkt kan man dog stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt byrettens dom er berettiget. For så vidt angår en række af sagsøgerne fandt retten, at det forhold, at de blev sat på den kolde jord i flere timer uden adgang til toilet eller drikkevand og under pressens bevågenhed, udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3. Denne bestemmelse indeholder et forbud mod tortur og nedværdigende og umenneskelig behandling. Selvom det forhold, at de ulovligt frihedsberøvede utvivlsomt fandt det ubehageligt at sidde på den kolde jord, bør denne bestemmelse kun anvendes i meget alvorlige situationer. I modsat fald udvandes betydningen deraf, og man kunne godt forestille sig, at Landsretten ville nå frem til den modsatte konklusion på dette punkt.   

Det skal i det hele taget blive spændende at følge sagens videre gang i retssystemet og sandsynligvis også i Strasbourg, hvis politiet skulle få medhold i Landsretten (og en evt. sag ved Højesteret).

57 kommentarer RSS

  1. Af Klaus Kaaslund

    -

    Tak til politiet. De gjorde det helt rigtige. Uden politiets indsats var situationen havnet i omfattende hærværk og obstruktion af et lovligt møde i Bellacentret. Hvis loven stiller ig hindrende i vejenj for at politiet kan gøre det samme igen, må loven laves om

  2. Af Benny L. Nielsen

    -

    Klaus Kaaslund har selvfølgelig ret. Næste gang skal der erklæres undtagelsestilstand i København, og alle der stikker næsen udenfor skal arresteres, tvinges ned på noget iskold asfalt og formanes om at demokratiske rettigheder er sat ud af spil. Vi gider simpelthen ikke mere det sh*t med at almindelige mennesker tillader sig at være kritiske overfor stat og ordensmagt.

  3. Af Jørgen petersen

    -

    Til Klaus Kaaslund!

    Så sandt og rigtigt! Et godt indlæg i debatten!
    Mange af disse uromagere skulle huske Aksel Larsens ord:
    “Man skal ikke løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden.”

  4. Af arne andersen

    -

    Jeg undrer mig over den totale tavshed fra politisk side.
    Politikere er ellers hurtig ude når domstolene ikke dømmer “rigtigt”.
    Tanken var vel at ganske mange skulle arresteres. Politiet viste beredvilligt de midlertidige bure frem, meningen var vel at de skulle bruges. Min fornemmelse var at lovgiverne fandt antallet af bure fornuftigt, og burene blev fuldt besta.
    Hvad havde Brian Mikkelsen tænkt da loven blev søsat?

  5. Af kurt mærske

    -
  6. Af bjørn holst jespersen

    -

    en detalje, som jeg synes er vigtig at have med i diskussioner om den her type lovgivning, der udfordrer grænserne for retssikkerhed er, at de tilsyneladende er meget svære at holde styr på. De bliver meget hurtigt udstrukket til et omfang eller områder, de ikke har været tænkt til.

    Og i en vis forstand mener jeg ikke man kan bebrejde politiet det, for det vil være svært for dem at forsvare at gå ind og fortolke loven.

  7. Af jens haarup mortensen

    -

    Vær Velkommen Herrens år… Det Gamle Danmark skal bestå sålænge bølgen bruse. Og det er FREJAS sal!

    http://jhmfolketing.blogspot.com/

    Nkh. Jens Haarup Mortensen

Kommentarer er lukket.