Menneskerettigheder kræver national forankring

Af Jacob Mchangama, Justitia 38

Sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab synes ingen ende at tage. Det er klart, at integrationsministeriet i den konkrete sag naturligvis bør følge gældende ret i henhold til en konvention som Danmark frivilligt har tiltrådt. Men sagen bør også føre til en debat om i hvor høj grad og i hvilke tilfælde Danmark bør ratificere internationale konventioner. Danmark har, uanset den nuværende regerings mere aktivistiske udenrigspolitik, tradition for at lægge vægt på multilateralisme og sætte internationale organer som FN højt.  Det har medført at vi har ratificeret en lang række internationale konventioner – særligt indenfor menneskerettighedsområdet – hvis indhold ofte ikke afspejler de frihedsrettigheder, retsprincipper og værdier som det danske demokrati baserer sig på. Oprindeligt har tanken givetvis været at disse konventioner i vidt omfang alene udgjorde politiske hensigtserklæringer som Danmark uden større risiko kunne tiltræde for dermed ikke at underminere sin rolle som fortaler for en international retsorden og kampen for menneskerettigheder. Men som det ses af både statsløsesagen og eksempelvis udvidelsen af racismeparagraffen i 1971 som følge af ratificering af racekonventionen, kan FN-konventioner medføre konsekvenser for national ret. Vi har da også for nylig set en række FN Komiteer kritisere Danmark for at overtræde forskellige FN konventioner, hvilket har fået en række NGO’er og sågar en leder i Politiken til at kritisere regeringen.

Umiddelbart kunne det således virke som om, at Danmark i vidt omfang overtræder grundlæggende menneskerettigheder. Og man kan da også pege på, at retssikkerheden og frihedsrettigheder er blevet udvandet under VKO. Men bemærkelsesværdigt nok er det ikke lømmelpakke, terrorlovgivning, øget beføjelser til kontrolbesøg uden retskendelse eller stigende brug af internetcensur, der optager disse menneskerettighedsorganer.

Lad os eksempelvis tage anbefalingerne til Danmark fra FNs Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. I en anbefaling til Danmark skriver Komiteen:

“The Committee recommends that the State party continue taking measures for the effective implementation of programmes to prevent the consumption of illicit substances, tobacco smoking and alcohol abuse”. Det vil altså styrke menneskerettighederne hvis Danmark slå hårdere ned på danskernes frihed til at nyde tobak og alkohol.

Komiteen der er ansvarlig for Kvindekonvention anbefaler, at Danmark indfører positive særbehandling I form af kvinde-kvoter i relation til folketings- og kommunalbestyrelsesmedlemmer, samt i forhold til universitetsansatte og ledere i erhvervslivet.

Komiteen der er ansvarlig for racekonventionen kritiserer Danmark for ikke at tiltale flere personer for overtrædelse af racismeparagraffen (herunder Jyllands-Posten for publicering af Muhammed-tegningerne), samt for at skoler og kulturlivet generelt ikke giver indvandrere og minoriteter tilstrækkelig information om deres kultur og den kulturelle diversitet i Danmark.

Børnekomiteen kritiserer bl.a. Danmark for at sænke den kriminelle lavalder og for at den såkaldte 450 timers regel medfører, at børn og børnefamilier bliver ramt af fattigdom.

Dette er blot et lille udpluk af anbefalinger som FN komiteer mener Danmark burde indføre for i højere grad at efterleve internationale menneskerettigheder. Det er dog også klart, at langt de fleste af disse anbefalinger vedrører emner der har meget lidt at gøre med en traditionel opfattelse af grundlæggende menneskerettigheder og afspejler, hvad vi i Danmark ville betegne som politiske opfattelser af ret og vrang. En række af anbefalingerne er endog direkte i konflikt med andre menneskerettigheder såsom ytringsfrihed og lighed for loven.

Både menneskerettighedsdomstolens aktivistiske fortolkning (som vil blive nærmere behandlet i et kommende blogindlæg) og den knopskydning af menneskerettighederne som stadigt flere FN konventioner og FN komiteers fortolkning heraf har medført resulterer i en udvanding af selve menneskerettighedsbegrebet. Hvis en nedsættelse af sociale ydelser til børnefamilier er en menneskerettighedskrænkelse på linje med at fængsle politiske modstandere bliver relativiseringen total. Menneskerettigheder har netop værdi fordi de fungerer som en slags trumf, der betyder at selv demokratiske flertal ikke kan gribe ind visse grundlæggende områder af det menneskelige liv, med mindre der foreligger meget stærke grunde. Denne status betyder, at menneskerettigheder må afgrænses i forhold til mere almindelige politiske emner, der må afgøres i henhold til demokratiets uperfekte flertalsmekanisme. I takt med menneskerettighedernes relativisering vil appelleren til grundlæggende menneskerettigheder i stigende omfang blive mødt med ligegyldighed eller endog fjendtlighed af alle undtagen professionelle menneskerettighedsaktivister og akademikere, fordi stadig flere politiske agendaer bliver omfattet af menneskerettighedsbegrebet til skade for politisk pluralisme. Det forhold at udvandingen af menneskerettighedsbegrebet sker i internationale fora uden national forankring eller legitimitet, forstærker blot denne tendens.  

Det er således en alvorlig fejltagelse hvis man tror at det er på det internationale plan at respekt for menneskerettigheder skal sikres. Det kan nemt illustreres ved at pege på eksempelvis FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder som er ratificeret af 167 stater, der inkluderer både Danmark, Angola og Chad. I Danmark og en række andre frie lande var grundlæggende menneskerettigheder allerede forankret før tiltrædelsen af konventionen, der netop indehold de frihedsrettigheder og retssikkerhedsgarantier som frie demokratiske lande længe har anset som værende nødvendige for at demokratiet skal være legitimt. Til gengæld er det svært at pege på at en række diktaturstater skulle have ændret sig markant til det positive på grund af ratificering af denne konvention.

Det er således helt afgørende, at der en politisk og juridisk kultur, der betoner værdien af menneskerettigheder og internaliserer disse i politiske beslutningsprocesser og det lovforberedende arbejde. Det er også nødvendigt med uafhængige domstole, der kan håndhæve menneskerettigheder og et aktivt civilsamfund som kan lægge pres på politikere og magthavere, når disse går menneskerettigheder for nær. Når Menneskerettigheder konsoliderer og kodificerer de grundlæggende rettigheder som i en række lande – primært men ikke udelukkende Vestlige – over tid har vist sig at være nødvendige for at sikre både det liberale demokratis legitimitet og – vigtigst af alt – det enkelte menneskes frihed giver menneskerettighedsbegrebet mening. I så fald kan menneskerettigheder fungere på det internationale plan som udtryk for de rettigheder frie lande holder hinanden fast på og bedømmer hinanden på baggrund af. Når menneskerettighederne udtrykker hævdvundne principper som i praksis har vist deres værd kan disse rettigheder endvidere fungere som et slagkraftigt redskab for borgere i ikke demokratiske lande. Det måske bedste eksempel på det så man i det gamle Sovjetunionen og flere andre af de socialistiske lande, hvor dissidenter via Helsinki processen kunne bruge nogle helt grundlæggende rettigheder som ytrings- og foreningsfrihed til at kræve frihed og sætte pres på de diktaturer der undertrykte dem. Vi ser også demonstranter i Mellemøsten kræve ytrings- og forsamlingsfrihed og at disse rettigheder bliver brugt til at sætte diktatorer på porten (selvom vi endnu ikke ved om resultatet bliver bedre).

 Er det derimod primært internationale organer og domstole der udvikler menneskerettigheder ”fra oven” ud fra abstrakte principper og i strid med de grundlæggende rammer som menneskerettighedernes legitimitet er snævert knyttet til mister menneskerettighedsbegrebet både sin moralske værdi og praktiske betydning.

38 kommentarer RSS

  1. Af Klaus Kaaslund

    -

    Jeg er meget enig i, at Danmark bør foretage et serviceeftersyn af de FN-konventioner, vi har tiltrådt. Menneskerettighedskonventionerne blev til i en anden virkelighed end den nuværende verden, nemlig på baggrund af 1930.ernes autoritære regimer og især 2. verdenskrig med dens grusomheder. Skulle man formulere menneskerettighedskonventionernei dag ville ordlyden ganske sikkert blive anderledes.

    Vi har i dag fået en ny problemstilling, nemlig nationalstatens ret til at modsætte sig uønsket indvandring. Sagen om børnene af de statsløse aktualiserer dette problem. Det er i nationalstaten Danmarks interesse at foretrække udlændinge med at et integrationspotentiale, derfor krav om kendskab til sprog og kultur. Men i dette tilfælde er det altså en fordel at være barn af en statsløs; for så behøver man ikke at leve op til de krav, som andre må.

    Det kunne være interessant, hvis Cepos ville lave en undersøgelse af hvilke konventioner, der er tiltrådt af hvilke lande. Jeg tror at mange ville blive overraskede. Et land behøver ikke at være et u-land, selv om det ikke blindt skriver under på enhver konvention.

    I øvrigt er brud på konventioner ikke forbundet med sanktioner. Ethvert land kan frit opsige sin tilslutning til en konvention.

  2. Af Thomas Larsen

    -

    Alene det at man så sig nødsaget til at lave 30 artikler i menneskerettigheds-erklæringen er med til at udvande begrebet. Nej – det bør ikke være “en menneskeret” at have en nationalitet. Og nej, det bør heller ikke være en menneskeret at have “ferie med løn”.

    Det er en uskik. Jeg kunne med lethed koge menneskerettighederne ned til en eneste artikel. Og den skulle lyde noget i retning af den første artikel i erklæringen fra den franske revolution.

    “Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder.”

    Alt andet kan udledes af denne ene sætning.

  3. Af Jon de Linde

    -

    @Mchangama

    Strålende indlæg og meget relevant.

    Vi har senest set en konfrontation mellem konventioner og nationale parlamenter i Storbritanien hvor den engelske tradition for at forbyde fanger at stemme nu kan koste dyrt…. på mange punkter. Både for briterne, men sandelig også for konventionerne.

    I USA er en sort republikaner ved navn Allen West lige blevet valgt til Kongressen. Han går udtalt imod mange konventioner og han er en “rising star” i partiet, støttet af the-bevægelsen og har mange ting der taler for at han kan få en meget betydelig karriere. Manden er tydeligt ambitiøs og sigter efter præsidentposten. Og jeg ser ham som den Republikanske ønskedrøm af et modsvar mod Obama. Sort, intelligent, velformuleret, veluddannet og med en fanden-i-voldsk militær karriere, som han kan bruge som en rambuk.

    Nogen vil sikkert mene at dette og meget andet kun er krusninger på stranden. Jeg ser det som små bølger der nemt kan vokse sig til et frontalt opgør med mange af de konventioner som vi i vesten har tilsluttets os. Konventioner som vi med stor frustration ser totalt ignoreret i mange lande.

    Det er farligt at denne frustration får lov til at brede sig. At en elitær top presser rammer ned over uvillige og uforstående vælgere. Toppen risikerer at miste sin legitimitet og sin accept. Derhen vil vel de færreste.

  4. Af Erik Bramsen

    -

    Skidegod klumme, Jacob!

    Dette er en politisk diskussion, og ikke en juridisk, som det næsten altid gøres, når man river os i ‘forpligtelser’, ‘retskrav’ og ‘international lov’ i næsen.

    Søren Krarup var bang on the money i radioen i dag, men hans (i øvrigt yderst fornuftige og velformulerede) modstander, stak bare den ud med, at det var vi jo forpligtede til, og så kunne Krarup ikke andet end at stikke piben ind. Han sagde godt nok, at FN ikke var en kirke, men direkte at undsige FN, turde han ikke.

    FN ville jo ikke fungere, hvis det var et tag-selv bord som man bare kunne gå fra og til og tage det fra bufeten, som det nu passede ind i den hjemlige valgkamp.

    Men det fungerer heller ikke nu, og een eller anden form for revisionsprocedure er påkrævet og en sådan vil kræve en politisk debat.

    I mellemtiden kunne Danmark passende gøre som så at sige alle andre lande i verden gør det, nemlig at ignorere FN, når de forlanger at vi skal handle imod vores egne interesser.

  5. Af Krister Meyersahm

    -

    “Sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab synes ingen ende at tage. Det er klart, at integrationsministeriet i den konkrete sag naturligvis bør følge gældende ret i henhold til en konvention som Danmark frivilligt har tiltrådt”, begynder JM sit indlæg med, som jeg i øvrigt er ganske enig i.

    Men, jeg er ikke helt med i ovenstående beskrivelse, der efterlader et indtryk af, at der ikke blot er tale om ulovlige afslag men endnu værre; om brud på Grundloven.

    For, forholder det sig således, at der er en lov, der overlader til ministeren, at tildele indfødsret, uden lovbehandling, så er denne lov da ulovlig, i forhold til Grundlovens § 44.

    Her står som bekendt, at alle der søger om indfødsret, skal prøves af Folketinget. Det sker ved, at de opføres på et lovforslag med deres individuelle navne, som Folketinget så stemmer om. Jeg antager, at det også forholder sig sådan med de statsløse men det er måske slet ikke tilfældet?

    Er det sådan, at Folketinget ved lov har bemyndiget ministeren til at tildele indfødsret uden lovbehandling, så har Folketinget ingen mulighed for at opfylde Grundlovens § 56.

    Denne pålægger Folketingets medlemmer at alene, at træffe afgørelse efter den enkeltes overbevisning. Dette kan selvsagt ikke lade sig gøre, hvis der ikke er et lovforslag at stemmme om.

    Jeg håber, at JM eller en anden vidende kan bringe klarhed i spørgsmålet. Tak.

  6. Af Erik Bramsen

    -

    bang on the money = lige på kornet.

  7. Af georg christensen

    -

    Med det, som du her skriver, fortæller du så blot, at vores politikere, er en flok “hængerøve”, som ikke gider sætte sig ind i sagerne, som de arbejder med, og modtager “hyren” for et arbejde, som ikke udføres.

    Hvis det er din “konklution”, så er jeg enig med dig.

  8. Af enzo .

    -

    Glimrende indlæg, -men hvad kan vi gøre ved det ? Hvad ser du som en realistisk vej til, at DK kan opsige tilslutning til div. konventioner som tiden og realiteterne er løbet fra.

  9. Af Knud Madsen

    -

    Det er jo fuldstændig barokt at danske politikere nu bekriger hinanden med mere eller mindre tåbelige og måske, i forhold til den danske Grundlov, ulovlige FN fjollerier.
    Det har jo ikke en pind med menneskerettigheder at gøre. Det er alene politisk drillerier, idet ingen i bund og grund ønsker at give flere palæstinensere indfødsret her i landet.
    Dem har vi rigeligt af i forvejen, og vi så jo 11/9, hvor disse folks sympatier ligger.

  10. Af Claus Piculell

    -

    Jeg er stort set uenig i hvert ord, Jacob! ;) Under VOK har vi netop set, hvor farligt det er at lade et trods alt lille flertal i en periode bestemme, hvad grundlæggende rettigheder går ud på, og der findes værre eksemplet. Du har heller ikke ret i, at konventionerne “oprindeligt bare var hensigtserklæringer” – faktisk anses alene ratifikation som indførelse af bestemmelsen som de-facto dansk lov i følge justitsministeriet. Det du kan have ret i er, at en aktivistisk menneskerettigheds- eller anden højere domstol – hvilket historisk har virket progressivt – kan gå for vidt, og ikke mindst diverse FN-komiteer der er overivrige, men hvis henstillinger netop er henstillinger.
    Hvad angår den konkrete problemstilling, så er det et meget alvorligt problem at være statsløs, hvilket vi så med jøderne under anden verdenskrig, hvor de blev frataget (stor-)tysk statsborgerskab, og ingen andre lande ville have dem eller følte særligt ansvar for dem. Det var en af grundene til, at de allierede propaganda under selve krigen indeholdt meget lidt om jødeudryddelserne. Derfor er konventionen om statsløses ret til statsborgerskab i det land, hvor de er vokset op, så vigtig. Alternativet ville være at oprette en “FN-stat” eller flere, der skulle have tilført ressourcer mv., som skulle slås med nogle andre om den jord det lå på (jf. Israel-Palæstina), og hvis indbyggere alle ville have et stempel i panden: Fra Tabistan!
    vh CP

  11. Af Erik Bramsen

    -

    Hvad angår den konkrete problemstilling, så er det et meget alvorligt problem at være statsløs…

    Men ikke i det konkrete tilfælde, hvor de statsløse er vokset op, gået i skole og har opholdstilladelse, i Danmark.

    Så pak bare nazi-analogien væk. Som Krarup sagde, hvis disse folk var så glade for Danmark, kunne de have søgt statsborgerskab på samme måde som alle andre, men det har de ikke gjort. De har, med FN konventionen i hånden, stillet sig op og krævet deres ret.

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Politikerne kan gøre international karriere i mange flere overnationale fora, efter at deres nationale politiske karriere er slut, end de kunne tidligere.

    Derfor er deres politiske beslutninger tilsyneladende nogle gange mere beregnet på, at gøre dem populære i disse overnationale sammenslutninger, end til at forsvare deres vælgeres og deres lands interesser.

    Poul Nyrup-Rasmussen er et eksempel på dette fænomen.

    Hvis vi får en borgerlig regering efter næste valg, burde regeringslederen udnævne dig til justitsminister, Jacob. Det er jeg ret sikker på, at Dansk Folkeparti ville støtte kraftigt.

    Men Lars Løkke-Rasmussen vil desværre binde os til endnu flere internationale konventioner, og dermed begrænse de folkevalgte politikeres magt, ved at sætte EU-forbeholdene ud af kraft.

    På et tidspunkt, hvor modstanden mod euroen af gode grunde aldrig har været større, så gør Løkke-Rasmussen det til en politisk mærkesag, at Danmark skal være medlem af eurosamarbejdet…

    Lars Løkke-Rasmussen er med andre ord fuldstændigt ude af takt med vælgerne, og er ude af stand til at læse den politiske situation på bare et banalt plan – men han er jo også blevet kåret til at være statsminister – han er ikke valgt til posten. Det bliver han nok heller ikke.

  13. Af Poyâ Pâkzâd

    -

    Det er korrekt, at alle og enhver anbefaling der udspringer fra FN’s komiteer, bør stilles til genstand for rationel eftertanke, før de underskrives. Sådan er det imidlertid ikke foregået, selvom mange ratificeringer flere gange er blevet begrædt post factum. Danmark er tilgengæld ikke sky for at suspendere international sædvaneret, når det kommer til den “aktivistiske” fortolkning af udenrigspolitikken og selvfremstillingen som “sikkerhedsproducent” i verdens brændpunkter. Vi vinder ’soft power’ gennem ratificeringen af nogle tvivlsomme menneskeretskonventioner, men “høster bred international indflydelse” for overtrædelsen af grundlæggende konventioner, som vi ikke alene “bedømmer hinanden på,” men i stærkeste vendinger fordømmer vores officielle modstykker for. Denne nuance i vores nationale relativisering af internationale konventioner “resulterer [i den grad] i en udvanding af selve menneskerettighedsbegrebet,” herunder stramningen af de domestiske frihedsrettigheder. Menneskerettighedsbegrebet og international ret mister sin “moralske værdi og praktiske betydning,” hvis vi ikke efterlever den standard, som vi ufortøvet ophøjer over for andre.

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Pakzad.

    Det problem, som Mchangama fuldt berettiget påpeger, er, at danske politikeres sympatiske villighed, til at forsvare og udbrede menneskerettighederne, ved at tilslutte Danmark diverse internationale konventioner, der angiveligt skal forsvare menneskerettighederne, ofte misbruges ekstremt groft, på en måde, der direkte undergraver folkestyret og de folkevalgte politikere ret til at styre Danmark.

    Som Mchangama konstaterer, så er de overnationale organisationer, som forsvarer disse overnationale konventioner ofte ekstremt politiserende, på en måde, der intet har med forsvar for menneskerettighederne at gøre, og som endda nogle gange direkte er et forsøg på, at få os til at indskrænke menneskeretighederne i Danmark.

    Men det er intet under, for der er et flertal af ikkedemokratiske stater mange af disse overnationale organisationer.

    De regimer, der styrer disse udemokratsike stater, kunne ikke selv drømme om, at overholde menneskerettighederne i disse overnationale fora, hvilket betyder at de misbruger organisationerne til politisk agendaer, der intet har med forsvar for menneskerettighederne at gøre.

    Tror du f.eks., at Libyen, der havde formandsskabet i FN´s menneskerettighedsråd indtil for et par uger siden, ville bruge formandskabet til at forsvare menneskerettighederne, Pakzad?

  15. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    De regimer, der styrer disse udemokratiske stater, kunne ikke selv drømme om at overholde menneskerettighederne, hvilket betyder, at de i stedet misbruger deres medlemsskab af organisationerne, til at fremme politiske agendaer, der intet har med forsvar for menneskerettighederne at gøre.

    Mente jeg.

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Pakzad.

    Problemet er, som Mchangama skrev, at “Det er dog også klart, at langt de fleste af disse anbefalinger vedrører emner, der har meget lidt at gøre med en traditionel opfattelse af grundlæggende menneskerettigheder og afspejler, hvad vi i Danmark ville betegne som politiske opfattelser af ret og vrang.

    En række af anbefalingerne er endog direkte i konflikt med andre menneskerettigheder, såsom ytringsfrihed og lighed for loven.”

    “Det er således en alvorlig fejltagelse hvis man tror at det er på det internationale plan at respekt for menneskerettigheder skal sikres.”

  17. Af Tom Romdal

    -

    Krister Meyersahm skriver:
    “Her står som bekendt, at alle der søger om indfødsret, skal prøves af Folketinget. Det sker ved, at de opføres på et lovforslag med deres individuelle navne, som Folketinget så stemmer om. Jeg antager, at det også forholder sig sådan med de statsløse men det er måske slet ikke tilfældet? ”

    Det som står i Grundloven gælder udlændinge – udlændinge kan ikke tildeles dansk statsborgerskab uden ved lov.
    Men hvad der definerer en udlænding er skiftet flere gange siden Grundloven blev skrevet, og det er defineret i andre love end grundloven. I årene efter 1849 blev enhver person som var født i Danmark og voksede op her regnet som dansker, uanset om forældrene var danskere eller udlændinge.

    Siden blev det til at faderen skulle være dansk, eller begge forældre, eller den ene. Whatever – det er ændret flere gange.

    Der er altså grundlag for at Folketinget, helt uden om grundloven, definerer hvem som automatisk kan tildeles indfødsret administrativt. Kun de som ifølge gældende lov er at regne for udlændinge skal køres igennem Folketinget med navns nævnelse.

    Folketinget kan derfor naturligvis også vedtage at alle statsløse som vokser op i Danmark kan få automatisk indfødsret. Og det har man gjort i 1977.

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Så kan Danmark vel også helt lovligt vælge, at definere begrebet udlænding på en anden måde, end vi gjorde i årene efter 1977. De demografiske og politiske problmer er radikalt anderledes, end de var i 1977, og kræver helt nye forholdsregler.

  19. Af Krister Meyersahm

    -

    Tom Romdal.

    Tak for dit venlige svar. Desværre skaber det ikke entydig afklaring.

  20. Af Tom Romdal

    -

    Jakob Schmidt skriver:
    “Så kan Danmark vel også helt lovligt vælge, at definere begrebet udlænding på en anden måde, end vi gjorde i årene efter 1977. ”

    Ja, det kan “vi” da til enhver tid gøre, dvs Folketinget som vedtager Danmarks love.
    Det vi ser nu er at Rønn har ført Folketinget bag lyset og administreret i modstrid med dansk lov, og i direkte modstrid med sit embedsværks anbefalinger.

    Det er ikke et demokratisk styre vi ser belyst her.

  21. Af Tom Romdal

    -

    Meyersahm skriver:
    “Tak for dit venlige svar. Desværre skaber det ikke entydig afklaring”

    For eksempel:
    Før 1979 ville en person med dansk moder og feks. palæstinensisk fader defineret som udlænding. Efter en lovændring i 1979 var børn med palæstinensiske fædre pludselig danskere, ikke udlændinge.
    Sådanne børn skulle altså efter 1979 ikke bestå nogle prøver eller på et bestemt lovforslag for at være danskere, slev om det skulle tilsvarende børn før 1979.

    Dette har Folketinget hjemmel til at beslutte ved lov. Folketinget kan også i morgen vedtage at børn som har udenlandsk far og dansk mor igen regnes som udlændinge.

    De love er ikke i modstrid med grundloven.

  22. Af Jan Jørgensen

    -

    Vi har den beklagelige situation, at mennesker der er klemte ikke er stærke nok til at komme i betragtning til vestlige landes beskyttelse og hjælp til det gode liv.

    I stedet er det bøllerne, der kommer frem til grænserne, ikke de trængende.

    Danmark bør fraskrive sig alle konventionerne og frit vælge de, som skal have asyl.

    De 35 palestinensere, som har den særlige situation, de skal ifølge en FN-konvention have statsborgerskab.

    Men derfor kan de kriminelle af dem godt overdrages direkte til en psykiatrisk institution, hvor de skal være til de enten er velmedicinerede og fri for uønsket adfærd.

    Asylansøgere skal have afslag i de samme øjeblik de gribes i kriminalitet. En asyl er betinget af at der i 30 år ikke begåes kriminalitet.

    Asyl skal ikke gives til mennesker, der forølges af klaner i hjemlande.

    Sådanne mennesker kan ligeså godt genne sig i Saudi Arabien, som i Danmark.

    Sådanne klanfejder har oftest karakter af kriminel aktivitet.

    Det skal asyl mulighederne ikke misbruges til.

  23. Af T. Sørensen

    -

    Tiden er i høj grad inde til at granske alle konventioner. I de senere år er vi tvunget til, af en eller flere konventioner, at modtage folk vi helst så os foruden. Det er uholdbart og utåleligt, at vi skal tvinges til at blive overrendt af gemene forbrydere,snydepelse og socialbedragere. FN består af mange diktaturstater som i mange tilfælde er lig med muslimske stater. Konventionerne skamrides, så det til at få øje på. Afskaf dem, om ikke af anden grund, så fordi vi herved kan slippe for den evige belæring fra VSeren Johanne Smidt Nielsen. Hun er villig til at byde enhver ærlig socialbedrager på evig betalt ophold i Danmark. Jo flere, jo bedre. Hun er så god og bedrevidende på bekostning af alle os andre. Det er hendes slags der underminerer befolkningens ligitimering af konventionerne, fordi hun er med til at drive det helt ud i det groteske overdrev. Man fristes næsten til at sige, at det ligner landsskadelig virksomhed. Det sagde jeg så heller ikke.

  24. Af Vivi Andersen

    -

    NU må politikerne se at komme i omdrejning og få sat disse eftersyn af diverse konventioner igang!

    Personligt finder jeg det absurd, at vi kan PÅTVINGES at skulle tildele statsborgerskab til mennesker, som i deres bagage medbringer et indbygget had og en foragt for danskerne og det danske samfund og det alene fordi vi er ikke-muslimer = vantro, URENE 2.klasses mennesker og
    de selv de RENE 1. klasses mennesker, ifølge de islamiske tekster, Allah og Muhammed.

    Ikke alene er det absurd-teater der foregår, men det er uanstændigt overfor danskerne, som er de der skal betale og det ofte livslange ydelser til alt, alt for mange af disse palarabere.

    Hvorfor har man ikke lært af PALÆSTINENSERLOVEN og de konsekvenser denne bragte og vil fortsætte med at bringe ?

    Så som vold, overfald, tyveri og en daglig intimidering af de vantro danere .

    Til gengæld har vi så altså fået lov til at forsørge disse folk, både de der har slået sig ned her i landet, som de derhjemme i Mellemøsten som vi sammen med resten af EU-landene og USA hvert eneste år tildeler mega store summer af euro og dollars!

    Hvad ved den almindelige dansker/europæer om disse enorme donationer ?

    Politikerne har jo ikke ligefrem OPlyst os om, at vi medvirker til at holde den økonomiske side af disse arabisk-islamiske Middelhavslande igang.

    Selv har de ikke- som f.eks. israelerne – nogen indtægtskilder.

    Næe, de har dyrket og låst sig fast på rollen, at være de klynkende eller, alt efter situationen, rasende bistandsklienter.
    Og som sådanne er de blevet til, foruden USAs, Europas økonomiske problemer – de evigt forurettede, de evigt fornedrede,de evigt afpressende muslimske tiggere.

    Og denne situation lever de fint med !

  25. Af T. Sørensen

    -

    Verden er af lave. Lige nu udspiller der sig et gidseldrama omkring en dansk familie i Arden bugten, foretaget af somaliere. Hvor er danskernes menneskerettigheder blevet af? Jo, de kan blot betale løsepenge! Her i landet sidder der somaliske familiemedlemmer til somaliske pirater. Er det ikke storartet. Den ene gren af familien driver pirateri mod de danske skatteydere i Danmark, den anden gør det langs Somalias kyst. Det er forståeligt at der er stor opbakning til konventioner. Der er penge i det, for nogen. A pro pos familiemedlemmer i DK. Det er nu tid til, at alle medier lukker ned for nyhedsstrømmen omkring gidseldramaet, fordi det refereres direkte ned til vennerne. Somalierne her i landet kan vi ikke regne med for 2 øre.

  26. Af Mona Lisa

    -

    Der er visse borgerrettigheder knyttet til et statsborgerskab, her i landet bl.a. stemmeretten til folketingsvalg og mulighed for støtte via ambassader i udlandet.

    Efter min mening en rigtig god grund til at lave og ratificere en FN konvention på området. Det kan da ikke være rigtigt at mennesker der pga. ulykkelige omstændigheder er endt som statsløse derfor livslangt skal give afkald på deres borgerrettigheder.

    Har du tænkt over det, Jacob?

  27. Af Klaus Kaaslund

    -

    Vi har i dansk politik et par hovedlinier, der er helt uforenelige: Tilhængere af nationalstaten og dennes forret til at styre Danmark vs tilhængere af at Danmark skal underordne sig internationale regler. I udtalt grad Dansk Folkeparti vs. Det Radikale Venstre. Flere medlemmer af DRV har ved flere lejligheder udtalt, at “international ret” altid må gå forud for dansk lovgivning. Derfor handler det for dem om, at Danmark tilslutter sig så mange internationale bindinger som muligt, således at Danmark bliver en brik i et verdenssamfund. Og det er da en lovlig politisk holdning, men altså en politisk holdning.

    Jeg har imidlertid selv den grundholdning, at der er forhold som den enkelte virksomhed, den enkelte kommune eller det enkelte land bedst ordner selv ud fra de særlige lokale forudsætninger. Men troen på at vi skal tiltræde så mange internationale konventioner og integrere os mest muligt i f.eks. EU er altså en fremtrædende linie i Dansk politik.

    I USA findes denne linie ikke. Her ønsker den enkelte stat, at forbundsregeringen blander sig mindst muligt i de enkelte staters anliggender.

    Vi bør nok tænke mere principielt og komme væk fra ideen om det “lille Danmark”, der ikke kan noget selv. Vel kan vi så. Den nye verdensorden sikrer små stater imod overgreb fra store naboer. Danmark kan det meste selv, og skal ikke som en refleks underskrive internationale forpligtelser, fordi andre gør det.

  28. Af Morten Dreyer

    -

    Efter folketingsvalget, hvornår det nu måtte komme, så er der behov for at gennemse alle de konventioner, som Danmark har tiltrådt mere eller mindre bevidst gennem årene.
    Og lad os derpå melde os ud af dem, som ikke tjener vores interesser.
    I dagens JP er der en større artikel om “konventioner i hobetal”.
    Som det nævnes, så er omfanget af Danmarks internationale bindinger så stort, at selv Udenrigsministeriets Traktatsektion har et overblik.

  29. Af Morten Dreyer

    -

    Undskyld !!!

    Der manglede lige et lille IKKE med en stor virkning:

    Som det nævnes, så er omfanget af Danmarks internationale bindinger så stort, at selv Udenrigsministeriets Traktatsektion IKKE har et overblik.

  30. Af Marianne B. Frederiksen

    -

    Du synger en trist sang i mine gamle ører.

    Jeg tror faktisk, at de politikere, der har ratificeret konventionen om statsborgerskab til statsløse, mente det af et ærligt hjerte.
    Man anså det simpelthen for et problem, at millioner spredt ud over hele verden voksede op uden en stat til at beskytte sig og uden rettigheder i.f.t en stat, der “gik amok”.
    Folk, der generation efter generation levede i et statsløst limbo, var ikke godt for verdenen – eller for de statsløse.

    I dag ser man jo slet ikke på verden med disse “overordnede” briller. I dag er spørgsmålet “kan det betale sig for min stat”? og så handler man derefter. De nationale interesser overskriver i den grad interesserne World Wide, og så er det let at argumentere for, at konventionerne ikke er nationalt funderet og at vi bør opsige dem, eller hvad man nu gør.

    PS Du – eller andre her på bloggen – bedes venligst lige forklare, hvordan en ophævelse af 450 timers reglen kan være et problem i.f.t. ytringsfriheden og lighed for loven. Tak.

  31. Af Menneskerettigheter krever nasjonal forankring « minerva

    -

    […] saken ble opprinnelig publisert som et blogginnlegg hos Berlinske Tidende. Det er republisert av Minerva med godkjennelse fra […]

  32. Af Benny Madsen

    -

    Hmmm, man kunne jo genindføre Racehygienisk Institut og begynde at tvangssterilisere igen. Det hjælper nok ikke at forbyde statsløse at få børn.
    Man kan nok erklære sig enig i, at nogle FN konventioner er meningsløse, men lige i dette tilfælde synes jeg nu ikke.

  33. Af Bolette Pedersen

    -

    Fantastisk indlæg af Jacob Mchangama – velargumenteret hele vejen igennem. Gid en masse politikere ville læse det omhyggeligt og langsomt. TAK !!!!!!!!!!

    Mvh

    Bolette

  34. Af T. Sørensen

    -

    Det er ret beset, ret snedigt med alle disse konventioner, love, regler og beslutningsforslag. Her har man virkelig fået konstrueret nogle håndtag man kan tage fat i og dreje på og finjustere. Her kan vurderes og nærlæses alt efter sympati eller anti parti. Her kan man fange politiske modstandere på det forkerte ben. Specielt dem der aktuelt har magten. Det vender selvfølgelig modsat den dag der er en anden magthaver. Men alt i alt er det med til at nedbryde respekten for love og regler Der er så mange af dem, at ingen alm. mennesker kan følge med. Derfor vil de ikke blive overholdt hverken af politikere eller embedsmænd eller lægmand. Så er det jo praktisk at man har alle lovene og bruge dem mod modstanderne i tide og utide. Der er garanteret en lov mod dette eller hint vi kan bruge mod modstanderen. Konventionerne er en provokation mod os. Vurder på dem. Smid dem ud vi slet ikke har brug for.

  35. Af M. B.

    -

    Det er uhyggeligt på stort pres der er fra borgerlig side til at få udvandet internationale organisationer som FN. Det er i Danmarks interesse at få bundet de store lande op på aftaler, som et lille land. Og det kan ikke andet end yderligere ødelægge det i forvejen flossede ry.
    Vi er efter min – og andres – mening med små skridt på vej mod en verdensregering for hele jordkloden. Det er en lang og svær proces, men en gevinst for hele menneskeheden. Og for små lande. At man ikke lige kan få lov at smide nogle få indvandrere ud i den byttehandel siger lidt om det umådeligt beskedne niveau den lille, klastrofobiske stamme, danskerne, befinder sig på. Resten af de snart 10 milliarder mennesker er nok ret ligeglade.

  36. Af David K

    -

    Jacob Mchangama, du er uden sammenligning landets bedste klummeskriver. Bliv ved med det.

  37. Af David K

    -

    “klummeskriver” kan misforståes, bedste blogger, whatever.

  38. Af tine hansen

    -

    De eneste ting muslimer skal gøre for at integrere sig godt er:

    – At fjerne tørklæde / burka.
    Muslimske kvinder plejede ikke at bruge det. Se på Kairo Universitet før 1990, men så fik islam indflydelse fra Det Muslimske Broderskab. Det samme i Iran, Egypten og andre lande. Tørklædet, Niqab, burka spredte sig på grund af Det Muslimske Broderskab. Tariq Ramadans far og gudfar er fra denne tradition, og han er en islamist i et skab.

    – Fjern kjoler og langt skæg fra de muslimske mænd (dette var almindelig før det muslimske Broderskab påvirkede muslimer). Efter alt er du kun en muslim, fordi dine forældre sagde det til dig alle de gange da du var barn, og da du gik i Koran skole. Vi har brug for et samfund, hvor man ikke opdrager børn med sådan en stigmatisering i en så tidlig alder, hvor de ikke selv kan vælge. Alle bør vide, at der er en masse religioner og den du holder er sandsynligvis ikke den rigtige, og det bør ikke tages så alvorligt.

    – Lad være med at bygge eller bære religiøse symboler (vi stoppede med det, og vi er træt af religion)

    – Vær loyal over for det land du bor i

    – Lær sproget

    – Overhold loven. Lad være med at forsøge at sætte nogle sharia-domstole op, som det er blevet gjort i mange lande. Abdul Wahid Pedersen og Zubair Hussein Butt arbejder stærkt på det med Islamisk trossamfund og Muslimsk fællesråd. Derfor tager de også til audiens hos Ahamedinejad fra Iran, når han er på besøg, og de tager billeder af deres store idol.

    – Lad være med at misbruge velfærdssystemet (som er gjort hvert år med over 16 mia.)

    – Bidrag til samfundet

    – Send ikke børnene til særlige islamiske skoler (dette bliver også gjort).

    – Socialiser med de indfødte i deres lande med deres værdier, som ikke er forankret i religion længere, men er velkommen til at bidrage med sin egen kultur på en “normal” måde.

    – Lad vær med at bede 5 gange om dagen. Det er fundamentalisme.

    – Vær lige med mænd og kvinder. Også til svømning, på hospitalet med mandlige læger, når man giver hånd eller i andre sociale sammenhænge.

    – Ikke noget med at stigmatisere, true med at dræbe, håne muslimer, der forlader islam. Styrk evnen til selv kritik. Med andre ord er der en mangel / asymmetri med at misbruge de rettigheder, som findes i et frit vestligt samfund, og på den anden side, hvad der praktiseres af muslimer. Vi kan ikke fortsætte med at nå ud, hvis modparte ikke har nogle intentioner om at give tilbage. En dag vil vi vågne op og stoppe med at være desillusioneret, og så vil pisken ramme HÅRDT tilbage.

    – Lad vær med at være i benægtelse, bruge Taqiyya eller føle sig som et offer. Kig de hårde kendsgerninger om de mørke sider af islam i øjnene.

    – Lad være med at påstå at i har særlige rettigheder. Det er nok alligevel konservativ, religiøs, dogmatisk vrøvl.

    – Lad være med at mixe religion sammen med politik, sociale emner og love. Religion er en privat sag.

    Hvor mange muslimer gør det ovenstående? Sikkert færre end 10 procent.

Kommentarer er lukket.