Hvor er det politiske mod til at styrke ytringsfriheden?

Af Jacob Mchangama, Justitia 143

I en artikel i fredagens Berlingske præsenterede jeg et forslag til en lempelse af den såkaldte racismeparagraf, der ville betyde en markant styrkelse af ytringsfriheden uden at stride mod Danmarks folke- og EU-retlige forpligtelser. Forslaget er baseret på denne artikel som blev trykt i Ugeskrift for Retsvæsen den 25. juni 2011.

Justitsminister Lars Barfoed udsendte fredag aften en pressemeddelelse, hvori han bl.a. anfører, at

Hvis man valgte den lovgivningsmodel i Danmark, der er foreslået af CEPOS, ville det ikke være muligt at indskrænke racismeparagraffens nuværende anvendelsesområde, uden at det som udgangspunkt ville stride mod vores samlede internationale forpligtelser, herunder FN’s racismekonvention.”

Justitsministerens – reelt hans embedsmænds – konklusion er dog ikke nærmere begrundet. I min artikel behandler jeg præcist dette spørgsmål og viser, hvordan Danmark ved implementeringen af racismekonventionen i 1971 udmærket kunne have lagt langt større vægt på ytringsfriheden, da racismekonventions pligt til at kriminalisere hate-speech skal balanceres mod hensynet til netop ytringsfriheden, og da denne balance i vidt omfang er overladt til den enkelte konventionsstat.

Den bredde skønsmargin gør altså, at der ikke findes nogen autoritativ fortolkning af racismekonventionens nærmere indhold. Og både danske anklagere og domstole har tidligere overfortolket racismeparagraffen på baggrund af Racismekonventionen. I 1989 fandt Højesteret, at journalisten Jens Olaf Jersild og en programchef fra DR havde overtrådt racismeparagraffen ved at sende et interview med nogle grønjakker der havde stærkt racistiske holdninger. Jersild vandt dog sagen ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol der fandt, at det var i strid med ytringsfriheden at straffe Jersild uanset hensynet til racismekonventionen.

I sin kommentar anerkender Justitsministeren, at EU’s rammeafgørelse åbner op for at ændre racismeparagraffen, så det afgørende bliver, hvorvidt der er risiko for forstyrrelse af den offentlige orden, sådan som mit forslag lægger op til. Alligevel konkluderer Justitsministeren altså, at denne løsning vil stride mod Danmarks ”samlede internationaler forpligtelser”.

Men Danmarks ”samlede internationale forpligtelser” stritter i hver sin retning. Racismekonventionen, EU’s rammeafgørelse og FNs Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder har vidt forskellige og gensidigt uforenelige formuleringer på dette område og derfor er det ganske enkelt ikke muligt at efterleve alle disse juridiske instrumenter på en og samme tid, hvilket understøtter min pointe om den nationale skønsmargin. Her er det kun logisk, at Danmark læner sig op ad EU’s Rammeafgørelse, der er nyere end FN konventionerne, der stammer fra 1960’erne, og som qua EU-rettens mere håndgribelige karakter bør tillægges større vægt end en ikke-inkorporeret FN konvention med usikre og vage bestemmelser.

Når Justitsministeriet vælger at gå ud med en afvisning af forslaget om en lempelse af racismeparagraffen med en ikke nærmere begrundet henvisning til uforenelighed med Racismekonventionen skyldes det snarere politik end jura. Som jeg beskrev i min forrige blog, har Danmark været under hårdt pres for at skærpe den strafferetlige indsats overfor hate-speech. I særdeleshed fra muslimske lande men også fra FN-komiteer, Europarådet og diverse menneskerettighedsorganisationer. Det fik Danmark til at love lande som Iran og Pakistan, at Danmark ikke blot vil fastholde racismeparagraffen men styrke indsatsen overfor bekæmpelse af hate-speech via lovgivning. Lars Barfoeds konservative ministerkollega Lene Espersen gik – via sine embedsmænd – endda så langt som at love Indonesien at forhindre gentagelsen af ”uansvarlige handlinger”, selvom Indonesien hermed henviste til Muhammedtegningerne, hvilke et genoptryk af en dansk regering naturligvis ikke kan forhindre uden at handle grundlovsstridigt. Danmark har tidligere også lovet FNs Racismekomite ikke at ophæve racismeparagraffen. Det skyldes, at ytringsfrihed er blevet et fyord som associeres med ekstremisme og fremmedhad i toneangivende internationale menneskerettighedskredse, og regeringen synes at lægge under for det kraftige pres, som forskellige organisationer og stater udsætter Danmark for på dette område. Indenrigspolitisk ser det dog ikke godt ud at tale for indgreb i ytringsfriheden, og derfor gemmer man sig bag internationale konventioner, når eksperter og andre politiske partier foreslår at styrke ytringsfriheden ved at ændre racismeparagraffen. Så bliver man fri for selv at skulle tage stilling til spørgsmålet og får samtidigt lagt debatten død hurtigst muligt. Det er ikke klædeligt. Derfor er det mit håb, at et af folketingets partier vil stille Justitsministeren spørgsmål til mit forslag i Folketinget, således at justitsministeriet i det mindste tvinges til at komme med en klar og juridisk begrundet afvisning af mulighederne for at ændre racismeparagraffen. Et sådant svar vil så kunne gøres til genstand for analyse og debat, der vil kunne berede vejen for en eventuel ændring, når det politiske mod til at styrke ytringsfriheden igen indfinder sig i Justitsministeriet.

143 kommentarer RSS

  1. Af peter kocsis

    -

    Carl-Erik Pedersen,

    “Jeg er trät af din intetsigende indläg, lige som medparten af bloggerne på Berlingske!”

    du bedes dokumentere, at hovedparten af berlingskes bloggere er trætte af mine indlæg og mener at de er intetsigende.

    “Og så vil jeg endnu engang frabede, at du kommentere mine indläg, da de ikke er adresseret til dig!”

    Sorry old chap, du er ikke længere colonel i Fremmedelegionen. Her kan du ikke gø ordrer til nogensomhelst. En blog er ikke en privatkorrespondence, alle har selvfølgelig lov at kommentere dine tåbeligheder, uanset hvem de er rettet til. Hvis du er utilfreds med mosten så forsvind, ingen holder på dig.

    “Er du så indskrænket, at du tror det fremmer din sag, at endnu engang fremföre mine indläg i din modargumetation?”

    Hvis indlæg skulle jeg ellers fremføre? Ville det være bedre, hvis jeg som dig dorskfremvraltende gentog det samme stupide racistiske hadelitani i en evighed?

  2. Af Martin Salo

    -

    Carl-Erik Pedersen:

    Tag dig dog sammen. Sende folk ud af landet der har boet her i 50 år inklusive deres børn?

    Du har så meget imod muslimer, og skriver stolpe op og stolpe ned om hvor forfærdeligt alt sammen er.

    Kom dog her på Nørrebro og hold dine brandaler. Du ændrer intet ved at kommentere på Berlingske.

    Tag Tine Hansen med! I skal være mere end velkomne!

  3. Af Martin Salo

    -

    Jeg mente Tine Jensen. Hun skal da ikke føle sig udenfor.

    Tag i øvrigt Kim Møller, Anders Gravers, og resten af SIAD med.

    Kom nu op af jeres huler og kom her på Nørrebro i stedet for at sidde derhjemme og sprede jeres propaganda.

  4. Af Tine Jensen

    -

    Til alle ignorer Peter racist
    Uga uga Martin Salo. jeg kender desværre ikke kim eller anders, men du må jo føle dig såret.
    Hvorfor skulle vi da komme på Nørrebro? Så i kunne tæske os med vold, bat og nu er i også begyndt at bruge pistoler.
    Ja du er jo en voldelig og racistisk person martin.
    Du er sku en klovn

  5. Af j nielsen

    -

    “Men er det frivilligt eller et uomgængeligt vilkår at være muslim eller jøde eller hindu eller kristen? Kan man afsværge sig en bestemt religion? Kan man konvertere?”

    Det er ikke frivilligt, men heller ikke et uomgængeligt vilkår.

    Religion er både en ydre manifestation, og en indre overbevisning.

    Den ydre manifestation, altså erklæringen om at man tilhører eller ophører med at tilhøre et bestemt trossamfund, er frivillig, hvis man kan leve med konsekvenserne.

    De mest intolerante religioner, kristendommen og islam, anvender eller har anvendt truslen om social eller fysisk død for afhoppere. Det er sikkert en af grundene til at netop disse religioner har overlevet til vores dage. Det er den pg. religions overlevelsesstrategi.

    Den indre overbevisning kan man ikke ved en viljesakt tilvælge eller fravælge. Det lader sig ikke gøre for en troende at beslutte sig til at holde op med at tro, og det lader sig ikke gøre for en ikke-troende at beslutte sig til at begynde på det.

  6. Af Tine Jensen

    -

    Så er der sharialovgivning i Australien
    http://bankoran.com/?p=304
    Nu både i Danmark og Australien.
    Sådan muslimer. I forstår bare at integrerer jer…fjolser.
    Skrid fra Danmark dumme røvhuller!

  7. Af Bjarne hansen

    -

    FN, burde lukkes, det er snart muslimer der bestemmer alt der, man må ikke kritiser religion, religion er det værste der findes, udelukkende menneske undertrykkende, diktatorisk, korrupt, og nepotisme, minder i min optik om nazimen og kommunismen, som jeg afskyr på det kraftiske, afskyr også islam, deres ” gud” var en simpel røverkarl, morder og pædofil, islam har en total afstumpet ” lovgivning ” og er total kvindeundertrykkende….Dette system / ideolgi som det er , burde bekæmpes og ikke integreres i Danmark. Islam er ude på at få verdensherredømme, nu prøver de på at få underlagt sig europa, og hvad gør vi…..bøjer os i støvet for disse mennesker, der kun vil fjerne den frihed vi har og som de har nydt godt af , for at få den fjernet..Islam / muslimer er ikke en race, med en fordummende ideolgi…jeg væmmes ved dette system.
    Eller vil jeg ønske alle danskere god sommer

  8. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Ja, desvärre er det gået sådan, at muslimer har vist verden, at de ikke kan opföre sig anständig mod andre mennesker, så derfor bliver de behandlet som de gör!
    Her i verden er det din opförsel, der bestemmer hvorledes du skal behandles!
    Muslimsk opförsel, har gjort sådan, at når man hörer benävnelsen “Muslim”, så begynder man at famle efter pistolen!
    De förste muslimer der kom til Danmark, kom vel for omkring 50 år siden, så det er jo ikke en särlig lang tid de har väret her; men åbenbart lang nok tid til, at ödelägge sit rénomé totalt, i bund og grund!

    M.v.h. Carl-Erik. Pedersen.

  9. Af Steffen Nielsen

    -

    Morten Hansen

    “@ Tine Jensen, 11. juli 2011 kl. 14:49 & 11. juli 2011 kl. 18:57:
    At du henviser til Snaphanen og Uriasposten i forbindelse med “trovaerdighed”, “eksperter”, “journalister” osv. er ikke just med til at hoejne din trovaerdighed…”

    Den slipper du for nem om ved. Det væsentlige her er ikke, om Snaphanen eller Uriasposten er troværdige eller ej. Derimod om den kilde, som benyttes, er troværdig. I dette tilfælde politiinspektør Klaus Munk Nielsen, Midt- og Vestsjællands Politi.

    “‘Det er vores indtryk, at det er blevet moderne at gå med skydevåben blandt nogle af de unge, og vi har masser af observationer, hvor de går og viser de her våben frem. Det strider mod alting, at selv gymnasieelever, som man skulle tro var slået ind på en fornuftig vej, er taget med våben,’ siger politiinspektør Klaus Munk Nielsen, Midt- og Vestsjællands Politi.”

  10. Af Morten Hansen

    -

    @ Steffen Nielsen, 12. juli 2011 kl. 10:37:

    Den referede udtalelse er jo heller ikke fantastisk konkret, hvis man som politimester er nødt til at henvise til “indtryk”, “nogle unge” (hvor mange?), og at “vi har masser af observationer” (igen meget meget vagt, hvad med konkrete konfiskationer?).

    Men fair nok, en politimester er da en bedre kilde end blot uriasposten, men det gør bare ikke uriaspostens prioritering specielt unbiased (hvilket var præcist hvad Tine Jensen kritiserede resten af medierne for)

    Relateret, men semi-off topic:
    Jeg bliver mindet om “knivpanikken” i det københavnske natteliv for nogle år siden og den deraf følgende stramning af knivloven (forfejlet, da de knive man panikkede over allerede var ulovlige i den “gamle” knivlov); samt den helt uproportionelle indførsel af visiterings-/visitationszoner (der medførte et latterligt lille udbytte til gengæld for et hav af unødvendige visiteringer).
    Her var politiet så vidt jeg husker også ude med tilsvarende dommedagsretorik baseret på tilsvarende “indtryk”, “fornemmelser” osv.
    Men da Danmark jo tilsyneladende er befolket af de mest autoritetstro mennesker i verden*, er der jo sjældent nogen, der gør sig den ulejlighed at efterprøve udtalelser fra d’herrer i etaten.

    *Jeg henregner ofte mig selv som autoritetstro. Et eksempel: I hvor mange andre lande står fodgængere og venter for rødt på en tom gade?

  11. Af Leif Knudsen

    -

    Tag ikke fejl. Lars Barfod VIL ikke røre 266b. Han har et indædt had til DF og 266b er skræddersyet til at ramme kritikere af islam … og de eneste, der giver islam modstand er jo netop DF. Lars Barfod er en meget lille mand, en klaphat, der blot vil gøre Konservative omend mere ynkeligt. Som mangeårig medlem af K i fortiden, vil jeg idag ikke begræde dette stats-ivrige, islam-ivrige, snob-socialistiske partis død.

  12. Af Steffen Nielsen

    -

    Morten Hansen

    Vil du gå ind for en undersøgelse, der afdækker disse forhold?

  13. Af Tine Jensen

    -

    Hvad kommer først muslim, danskhed eller din muslimske religiøst identitet og sharialoven
    Spørg en muslim om hvad han/hun putter først og finder mest vigtigst: Dansk nationalitet og dansk lovgivning eller muslimsk religiøs identitet, Islam, sharialoven og ummahen. Få ham eller hende til at uddybe. Så vil i finde ud af at langt de fleste muslimer er her bare pga. økonomiske fordele. De vil da skide på Danmark, og gider da ikke interessere sig for landet eller danskere som helhed.
    Se med her fra Australien hvor muslimer putter sharia først. Det samme finder vi i Danmark
    http://bankoran.com/?p=304

  14. Af peter g

    -

    @Leif Knudsen

    266b er skræddersyet til at ramme dem, der ikke kan skelne mellem debat/kritik og simpel tilsvining af udvalgte grupper.

  15. Af T. Hansen

    -

    @Alle kommentarer, siden jeg var her sidst.
    Føler I at I bliver klogere, beværger debatten sig imod en fornuftig konklusion? Hvis I synes det, er det jo fint. For mit eget vedkommende ser jeg kun tomgang, siden jeg var har sidst. Jeg kommer ikke tilbage.

    @Peter Kocsis
    Jeg er egentlig ikke indstillet på at spilde mere af min tid, men der kunne vel argumenteres for, at jeg skylder dig et reponsum. Lad dette være mine isdste ord her så:

    Du lader ikke til selv, at kunne se noget uheldigt, i anvendelsen af: “stupid”, “idiotisk”, “tåbelige”, o.a.
    Du skriver: “men tilsyneladende lægger du dig op af Westergårds egen tolkning, som du fremhæver som gyldig”. Ja, sjovt nok tilægger jeg det en hvis vægt, hvad tegneren selv mener, at hans tegning betød. Da jeg sidst skrev, var beviserne ikke helt så stærke, some jeg kunne ønske. Det er de nu. Tak fordi du så tydeligt, og udenfor enhver tvivl, beviser, at du mener du kan tolke en tegning, bedre end tegneren selv. I rest my case…

    M.h.t. tolkning af billeder: “Tak fordi du belærer mig om de universitetskurser jeg i sin tid bestod med gode karakterer.Jeg tror desværre faktisk det er dig, der kommer til at dumpe…men jeg vender tilbage til din tilsyneladende så sande påstand senere”. Jeg gider ikke at vente længere. Du burde føle behov for, at få en underviser på et af de omtalte kurser, til herinde at bekræfte, at et billede, som Kurt Westergårds tegning, kun kan og skal tolkes på een måde. Det kan du nemlig ikke.
    At det nu er muligt at bestå kurser ved KU, uden blot en basal forståelse af emnet, er uheldigt. Hvis du har afsluttet kurserne får du jo nok ikke mig som censor. Det er imidlertid off-topic i forhold til denne debat. Jeg beklager derfor overfor de øvrige debattører, at have skrevet om emnet, og vil (heller) ikke vende tilbage hertil.

    Peter. Mit tidligere indlæg står ved magt. Du har siden bekræftet det. Der er sådan set ikke mere at sige. Det skulle da lige være: Har du læst Holbergs “Jean de France”? Hvis ikke, så bør du gøre det.

    En afsluttende kommentar – som du teoretisk kunne have glæde af, men nok ikke vil i praksis – er, at Tine ud over den kommentar, som du citerer, faktisk kommer med andre, der er konstruktive. Følgelig er udsagnet: “At hun forsøger at bidrage konstruktivt til debatten” (stadig) logisk korrekt.
    Du forstår tydeligvis ikke logik. Jeg får ikke penge for at lære dig det her, og kan derfor ikke tillade mig at bruge mere tid på det. Men, du skal helt gratis få følgende påstand med: “Tine har faktisk samlet set bidraget konstruktivt til denne debat. Du har ikke”.
    Du kunne teoretisk set udtrække værdi af den, ved at tænke over den, men jeg forventer i lyset af det foregående ikke at du vil. Det er imidlertid alt, hvad man får gratis i denne omgang.
    Held og lykke i fremtiden.

  16. Af Nikomok Niko

    -

    Der vil altid være grænser for ytringsfriheden .. ingen her i debatten vil sige til en HA’er at han er en fnatmide, ej heller vil man kommentere på en kollegas kæmpe overvægt .. sådan kunne man blive ved.. det ser ud som at ytringsfriheden kun skal rettes mod hvad der “yt” p.t. (muslimer).. i virkeligheden holder alle deres kæft når de ved at de er i mindretal .. man skulle nødig komme i problemer..

  17. Af Martin Salo

    -

    Tine Jensen, 12. juli 2011 kl. 00:12:

    “Til alle ignorer Peter racist
    Uga uga Martin Salo. jeg kender desværre ikke kim eller anders, men du må jo føle dig såret.
    Hvorfor skulle vi da komme på Nørrebro? Så i kunne tæske os med vold, bat og nu er i også begyndt at bruge pistoler.
    Ja du er jo en voldelig og racistisk person martin.
    Du er sku en klovn”

    Kom nu på Nørrebro og advar alle os der bor her hvor farlige alle muslimer er. Du flytter INTET ved at spamme Berlingske, JP og Politiken med den samme propaganda 24/7.

  18. Af Niels B. Larsen

    -

    @ Martin Salo

    Hvis man ikke har ærinde på Nørrebro (jeg var der faktisk for en måneds tid siden) – hvorfor i alverden skulle man så begive sig derhen?

  19. Af Søren Furbo Skov

    -

    @ peter kocsis: Lad os lige få ryddet den misforståelse af vejen: Der var IKKE udbredt ytringsfrihed i Weimar-republikken, f.eks. var redaktøren for Der Stürmer ofte i retten, anklaget for at udbrede racisme, og flere topnazister blev fængslet for det. Det gav dem bare en talerstol (aviserne er glade for at dække retssager) og martyrstatus. Hvis du mener, at nazitysklands opståen er noget, vi ikke skal lægge os efter, bør du altså gå imod racismeparagraffen, da den bare giver racister plads i aviserne og bekræfter dem i, at systemet er ude efter dem.

  20. Af Tine Hansen

    -

    Jeg synes man ser islamifiseringen mere hypppigt og muslimer kan bare ikke finde ud af hvordan man opfører sig.
    Hvad kommer først muslim: danskhed eller din muslimske religiøse identitet og sharialoven
    Spørg en muslim om hvad han/hun putter først og finder mest vigtigst: Dansk nationalitet og dansk lovgivning eller muslimsk religiøs identitet, Islam, sharialoven og ummahen. Få ham eller hende til at uddybe. Så vil i finde ud af at langt de fleste muslimer er her bare pga. økonomiske fordele og for at sprede Islam og muslimerne selv. De vil da skide på Danmark, og gider da ikke interessere sig for landet eller danskerne som helhed. Det er derfor vi har ghettoerne
    Se med her fra Australien hvor muslimer putter sharia først. Det samme finder vi i Danmark
    http://bankoran.com/?p=304
    Det betyder også at vores nation ikke længere står sammen som en, men at vi har en skyggebefolkning der ikke fatter en brik. Det kan vi takke muslimerne for, og de har lavet samme nummer i SAMTLIGE lande de er kommet til.

  21. Af peter kocsis

    -

    Søren Furbo Skov,

    “@ peter kocsis: Lad os lige få ryddet den misforståelse af vejen: Der var IKKE udbredt ytringsfrihed i Weimar-republikken, f.eks. var redaktøren for Der Stürmer ofte i retten, anklaget for at udbrede racisme, og flere topnazister blev fængslet for det.”

    Du har er helt galt på den, og er en typisk offer for den af Flemming Rose og Jacob ivrigt propagerede løgn.
    I Weimarrepublikken var der netop IKKE forbud mod racistiske ytringer. Der var kun forbud imod blasfemi.
    Racistiske udsagn af enhver art var 100% legale.

    Så de nazister, der fik domme, blev enten dømt for blasfemi, eller også for private injurier.
    Derfor blev ikke en eneste dømt for racistiske udsagn, tværtimod brugte nazisterne selv det argument som eksplicit forsvar, at det og det givne udsagn ikke kunne betragtes som blasfemi, men var racistisk, og derfor ikke culpøst!
    Og da hele nazisternes retorik imod jøderne først og fremmest byggede på raceteorien, kunne de fortsætte med at håne, spotte og latterligøre jøderne ligeså meget de ville, blot de holdt sig til jødernes race, og ikke til deres religion.Selv den dummeste nazist læret hurtigt at skelne.

    “Det gav dem bare en talerstol (aviserne er glade for at dække retssager) og martyrstatus. Hvis du mener, at nazitysklands opståen er noget, vi ikke skal lægge os efter, bør du altså gå imod racismeparagraffen, da den bare giver racister plads i aviserne og bekræfter dem i, at systemet er ude efter dem.”

    Aha,nu var der jo også mange nazister der korporligt overfaldt jøder, så ifølge din logik burde disse heller ikke retsforfølges, fordi “Det gav dem bare en talerstol”og “en martyrstatus,” sidsnævnte så meget større fordi dommene selvfølgelig var hårdere for vold end imod blasfemi?

  22. Af Benny L. Nielsen

    -

    @Jacob M: Du skrev tidligere, at rascismeparagraffen burde afskaffes med henvisning til at grove udfald, fra DF´ere og ditto sympatisører, mod muslimer, skulle/kunne opvejes af debatten i samfundet. Problemet er imidlertid som det også fremgår af indlæggene i denne blog, at debatten gennem det seneste årti understøtter de grove fordrejninger af muslimsk adfærd, også fra fremtrædende politikere. Dermed sker der ikke den afbalancering som kunne retfærdiggøre en afskaffelse af rascismeparagraffen. Så længe den nedgørende retorik blåstemples i ytringsfrihedens navn, har vi brug for rascismeparagraffens beskyttelse.

  23. Af Martin Salo

    -

    Niels B. Larsen:

    “Hvis man ikke har ærinde på Nørrebro (jeg var der faktisk for en måneds tid siden) – hvorfor i alverden skulle man så begive sig derhen?”

    Hvis du vil få folk til at mene det samme som dig selv, så bliver du nødt til at propagere her. Hvordan vil du ellers få beboerne på Nørrebro til at skifte mening?

    Du ændrer ikke på ret meget ved at skrive antimuslimsk propaganda stolpe op og ned på Berlingske, JP og Politiken.

  24. Af J. E. Jones

    -

    Det er ganske interessant at se, hvor lidt der skelnes mellem tale og handling i ovenstående diskussioner. De, der argumenterer for racismeparagraffen, synes at mene, at der enten er noget utilgiveligt i at fornærme de i racismeparagraffen nævnte grupper, eller de giver udtryk for, at disse fornærmelser vil føre til handling. Altså: Hvis jeg siger noget nedværdigende om nogen, så bidrager jeg til en dårlig stemning, som kan (og vil?) udvikle sig til fysisk krænkelse af dem, jeg har fornærmet.

    Det første punkt er problematisk på to måder. For det første er det umuligt at bedømme sagligt, hvornår nogen er fornærmet. Skellet mellem en venskabelig vittighed og en ondsindet krænkelse er ikke givet på forhånd, idet vi umuligt kan fastslå, om en person føler sig krænket, når han anmelder en medborger i henhold til paragraf 266 b, og vi kan ikke bedømme hvor meget skade, det har påført personen at blive krænket. Det er derfor, i modsætning til med fysisk og økonomisk kriminalitet, aldeles problematisk at nå frem til en rimelig dom.

    Det er den ene del af det. Den anden del angår, hvem vi kan straffe ifølge racismeparagraffen. Der står i 266 b, at det dækker folks “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. Det er altså i orden at nedgøre nogen, fordi de er fysisk handicappede eller retarderede, men det er ikke i orden at nedgøre nogen, fordi de er eksempelvis belgiere eller mormoner. Det er der ikke meget fornuft i.

    Til den anden del af spørgsmålet vil jeg sige, at det bør være klart for enhver, at krænkende ytringer ikke nødvendigvis fører til vold. Vores egne politikere er eksempelvis ofte ofre for nogle temmelig ubarmhjertige fornærmelser, uden at der opstår en hadsk stemning, og politikerne lider fysisk overlast. Vi kan således spørge os selv, om det virkelig er krænkende ytringer, der er problemet. Var det verbale krænkelser, der var problemet under Hitlers regime (det mest hyppige eksempel), eller var det ordrer omsat til voldelig handling? Det er ligeledes interessant, at det under Stalin bl.a. var bønderne, der blev både verbalt fornærmet og slået ihjel – altså burde kategorien “landmænd” ifølge ovenstående logik indføres som del af racismeparagraffen.

    Det bør være tydeligt, at racismelovgivningen på mange måder er arbitrær. Der er ingen klare grænser for, hvad der kan betragtes som en fornærmelse, og der er ingen ende på, hvor meget vi ville være nødt til at begrænse ytringsfriheden, før det var muligt at skåne alles følelser.

  25. Af Morten Hansen

    -

    @ Steffen Nielsen, 12. juli 2011 kl. 12:48:
    Ja gerne.
    Så kan vi måske også undgå hovsa-lovgivning a la kamphunde, hvor det jo viste sig, at politiet ikke havde en statistik over kamphundebid (dvs. man kunne ikke sige hvor mange hundebid skyldtes kamphunde). Uden en sådan statistik blev hele lovgivningen baseret på nogle enkelte historier i pressen (det startede vist i agurketiden), men der var eks., så vidt jeg erindrer fra en opfølgning fra Orientering, ikke nogen overordnet stigning i antal hundebid.

  26. Af Morten Hansen

    -

    @ J. E. Jones, 13. juli 2011 kl. 00:30:
    Pointen i “racismeparagraffen” er vel, at den skal dække det område, hvor injurieloven kommer til kort, dvs. forhånende, nedsættende eller decideret løgnagtige påstande om eller beskyldninger mod grupper – i modsætning til enkeltpersoner.

    Ville det ikke være mindst lige så arbitrært, hvis det var forbudt at beskylde navngivne personer for eks. at voldtage deres børn, mens det var i orden at påstå det om eks. den race, religion eller nationalitet de tilhører?

    Ang. forhånelsen, så er det jo det juridiske system, der tager stilling til om der er tale om forhånelse – ikke om at undgå at “såre folks følelser”.
    Det er kan således minde om vurderingen af forsæt, hvilket jo også hviler på et skøn.

    Igen: den historiske baggrund er de verbale jødeforfølgelser, og et forsøg på at undgå at enkeltgrupper verbalt bliver gjort til syndebukke, hvorefter de er nemmere at forfølge fysisk. Indoktrinering har jo en effekt, ellers ville det jo nok heller ikke være en skærpende omstændighed, når “forholdet har karakter af propagandavirksomhed” (Stk 2).

    Og som en tidligere kommentar nævnte: Hvor er det store problem ift. ytringsfriheden?
    Hvad er det man ikke kan sige i dag, som begrænser en meningsfyldt debat?

    Det bedste bud jeg kan komme med ville være, at “racismeparagraffen” muligvis kan have (og som Mchangama selv har nævnt i sin artikel) er, hvad der på engelsk er kendt som en “chilling effect”. Dvs. at man er overforsigtig med hvad man siger af frygt for potentielle søgsmål.
    Men jeg må indrømme, at jeg personligt har svært ved at få øje på en sådan i den danske debat, hvor rammerne lader til at være meget vide.

    Om Mchangamas forslag om, at det er ok at ophidse til had, så længe det ikke “medfører begrundet frygt for forstyrrelse af den offentlige fred og orden”, så er det et lidt besynderligt forbehold:
    Hvorfor bør det overhovedet være tilladt at ophidse til had?
    For det ville vel være konsekvensen at ændringen?

    Igen: Det ville potentielt blive legalt at fremsætte udtalelser a la Hedegaard eller Langballe, der beskyldte en hel befolkningsgruppe for kriminelle handlinger, udtalelser der ville være klart injurierende, hvis de blev fremsat over for enkeltpersoner.

    Hvorfor så ikke slække på injurielovgivningen også ved eks. at indføre et forsætskrav, eller et tilsvarende krav om “begrundet formodning” om at sagsøger har lidt tab (af andet end “ære” eller “agtelse”)?
    Det ville vel give os endnu “bedre” ytringsfrihed?

  27. Af Søren Furbo Skov

    -

    @ peter kocsis: Undskyld, jeg var for hurtigt ude, det var blasfemi og ikke racisme, der var forbudt i Weimarrepublikken. Hvilket ikke ændrer på den centrale fejl i den første kommentar: Der var IKKE fuld ytringsfrihed i Weimarrepublikken, hvilket du tydeligvis vidste, når du kan rette mig i præcis hvordan de havde indskrænket ytringsfrihed. Hvorfor påstod du så det modsatte?

    Mht. vold, så er der forskel på handling og ytring, både juridisk og i folks opfattelse af det. Det er noget sværere ikke at indse, at vold er forkasteligt, end det er ikke at indse, at racistiske udtalelser er forkastelige. Det gør en voldsdom til et dårligere martyrium end en censurdom.

  28. Af Steffen Nielsen

    -

    Morten Hansen

    “Pointen i “racismeparagraffen” er vel, at den skal dække det område, hvor injurieloven kommer til kort, dvs. forhånende, nedsættende eller decideret løgnagtige påstande om eller beskyldninger mod grupper – i modsætning til enkeltpersoner.”

    Jeg er ikke enig. Det vil fx medføre, at Koranen i så fald skal forbydes, og at man ikke må tale generaliserende om DF’ere.

  29. Af Anne Hansen

    -

    Peter Lund Thomsen: Tak for dit smukke indlæg….Spot on!!!

    Hvad der er endnu mere alvorligt er, at ETIKKEN er skredet gevaldigt i disse ti år. Etikken og hjertet..
    Det er jo ved at bruge sit hjerte, man højner egen etik og dermed samfundets.

  30. Af Nikomok Niko

    -

    Resten er verden er ved at opdage, langsomt men sikkert, hvem der har begået de mest horrible forbrydelser mod mennesker igennem de sidste 3-400 år.. nemlig europæerne .. myrderier i hobetal, som er blevet rettet op på ved at lave et par “John Wayne” film, hvor en hvid man tager parti for de “indfødte” eller en godnat historie om at danskerne hjalp jøderne under ww2 .. uden at fortælle at man rent faktisk hjalp tyskerne på østfronten så der kunne frigives tysk arbejdskraft til KZ lejrene.

    Og nu.. tjah.. man har fået lyst til at massemyrde igen .. og hvem er oplagt ? muslimerne!! der kan man jo ikke forvente den store modstand .. Asiaterne vil man nok ikke i lag med .. de kan jo give igen.

  31. Af J. E. Jones

    -

    @ Søren Furbo Skov

    Du skriver: “Ville det ikke være mindst lige så arbitrært, hvis det var forbudt at beskylde navngivne personer for eks. at voldtage deres børn, mens det var i orden at påstå det om eks. den race, religion eller nationalitet de tilhører?”

    Dette er et interessant spørgsmål, da det rejser problemet om individets ret over for gruppens. Som du sikkert ved, lægger man i et demokrati stor vægt på individets rettigheder, hvor man i mange diktaturer lægger vægt på gruppers rettighed (stammer, religiøse grupperinger osv.). En vigtig grund til, at vi lægger vægt på individets ret, er, at det skal være muligt at deltage i den offentlige debat – som enkeltperson, altså uden beskyttelse fra eller tilhørsforhold til nogen gruppe – hvilket betyder, at man kan danne sig og udtrykke sine helt egne meninger, uanset hvad nogen gruppe mener om det. Dette er selve grundstenen i demokratiet. Uden dette er der ingen fri debat. Debatterer man politik eller andre samfundsrelaterede problemstillinger er det alfa omega at kunne udtale sig så frit som muligt om grupper, lige meget hvilke grupper, da dansk samfundsdebat ikke omhandler stillingtagen til fem millioner indbyggeres individuelle problemer, så meget som den omhandler inddelinger af samfundet – lønmodtagere, ældre, sportsudøvere, eller hvad man nu vil sætte fokus på. Inklusive de grupper, der er inkluderet i racismeparagraffen.

    Man har valgt at beskytte enkeltpersonen mod injurierende angreb, da det her er tale om angreb, som den æreskrænkede borger har svært ved at beskytte sig imod. Hvis en dagplejemor eksempelvis beskyldes for børnemishandling af nogen, der vil hende det ondt og har gode muligheder for at udbrede beskyldningen, så kan det være helt ødelæggende for hendes karriere og hendes liv. Retten kan derfor være hendes eneste måde at forsvare sig på. Beskyldes 40 til 50-årige kvinder generelt for børnemishandling, vil det virke mere utroværdigt. Der vil være mulighed for en debat, hvor selv folk uden specifik viden om individuelle sager vil kunne bidrage og argumentere.

    Så vidt injurielovgivningens forsvar. Det, jeg mente, da jeg skrev, at racismeparagraffen er arbitrær, var, at den rammer nogle men ikke andre. Og det er måske endda for venligt at sige, at den er arbitrær. Det lader til, at der netop er problemer med at kritisere nogle af de grupper, der er mest problematiske. Man kan føle sig temmelig sikker ved at udtale, at europæere er racister (som jeg selv læste det i en avisartikel, hvor det stod helt uden forbehold eller bevisførelse), mens det er mere risikabelt at sige, at muslimske invandrere er voldelige, selv om tallene viser, at muslimske invandrere er overrepræsenteret mht. voldelig kriminalitet.

    Det er lige præcis udtalelser af den art, der nemt kan afføde racismedomme. Der er altså visse områder, hvor man skal passe meget på, hvad man siger, mens ordet er frit på andre områder. Det er en fejl, hvis man gerne vil have en fri og ligeværdig debat.

  32. Af J. E. Jones

    -

    Undskyld! Jeg mente naturligvis @ Morten Hansen

  33. Af peter kocsis

    -

    Søren Furbo Skov,

    . “Hvilket ikke ændrer på den centrale fejl i den første kommentar: Der var IKKE fuld ytringsfrihed i Weimarrepublikken, hvilket du tydeligvis vidste, når du kan rette mig i præcis hvordan de havde indskrænket ytringsfrihed. Hvorfor påstod du så det modsatte?”

    Jeg har intetsteds hævdet at der var FULD ytringsfrihed i Weimarrepublikken.

    Jeg skrev i min første indlæg var:

    “Der er åbenbart nogen fra Cepos, der inderligt savner lødige tidskrifter som ” Der Stürmer.”
    Hvor må de ærge sig over, de ikke levede i Weimar-republikken i 30?erne, hvor intet stillede sig i vejen for deres ytringsfrihed!”

    Min bemærkning indgår som en naturlig led i bloggens eksplicitte diskussion , som går ud på, at Cepos vil afskaffe §266b, der forbyder racistiske udsagn (diskussionen her drejer sig ikke om andre former for hindringer af ytringfriheden som injurielove mm ),og at man vil genetablere en tilstand som i Weimarrepublikken, hvor intet stillede sig i vejen for ytringsfriheden til at udsige netop racistiske udsagn.
    Derfor fremgår det logisk af konteksten, at jeg med ordet” intet” ikke antydede ,at der var en tøjlesløs ytringsfrihed , men kun, at der intet var til hindring for racistiske udsagn.
    Men eftersom forbuddet mod blasfemi og injurier i praksis intet betød for for etableringen af det naciernes massive hadpropaganda, som jo byggede på racisme,er sonderingen i Weimarrepublikken mellem en tøjlesløs eller begrænset ytringefrihed i virkeligheden kun akademisk.

    “Det er noget sværere ikke at indse, at vold er forkasteligt, end det er ikke at indse, at racistiske udtalelser er forkastelige. Det gør en voldsdom til et dårligere martyrium end en censurdom.”

    For tilhængere af voldelig racisme er det jo ikke en dårligere martyrdom.
    Men ifølge din logik skulle man så også have opgivet injuriesager, fordi det jo er en censurdom og medfører en martyrium af gernigsmanden.

  34. Af j nielsen

    -

    Der er brug for en §266 imod mobning, hetz og forfølgelse af/mod grupper i samfundet.

    Ellers er der lukket op for at regeringen selv kan stå for forfølgelsen uden at kunne drages til ansvar. Der skal bare tælles til 90, og man kan nå langt på fire år.

    Forskellen på forfølgelse og fornærmelser er op til domstolene at afgøre. Forurettelsen over ikke at måtte chikanere verbalt uden agt risikere prøvelse ved en domstol, formuleres som en forløjet påstand om, at så må man ikke engang fornærme.

    Det er noget vrøvl.

    Den samme forløjethed findes i den stadige insisteren på at benævne paragraffen “racismeparagraffen” – for bagefter at konstatere, at de grupper man er interesseret i at chikanere ikke udgør en race.

    Der er, hvilket er dokumenteret et utal af gange, ikke tale om en racismeparagraf, men om en generel paragraf mod mobning af grupper. I sagens natur er der tale om mindretal, da mobning netop udføres af flertallet mod mindretallet. It takes a mob to mob. Men der kan også være tale om om ét mindretals mobning af et andet (endnu)mindretal.

  35. Af peter kocsis

    -

    Morten Hansen skriver:

    “Pointen i “racismeparagraffen” er vel, at den skal dække det område, hvor injurieloven kommer til kort, dvs. forhånende, nedsættende eller decideret løgnagtige påstande om eller beskyldninger mod grupper – i modsætning til enkeltpersoner.”

    Hvorpå Steffan Nielsen svarer:

    “Jeg er ikke enig. Det vil fx medføre, at Koranen i så fald skal forbydes, og at man ikke må tale generaliserende om DF’ere.”

    Nu tager §266b ikke sigte på at forbyde visse udsagn,( du må sige alt hvad du vil privat) men at straffe ophavsmanden til de konkrete culpøse udsagn, hvis de er offentlige .Ergo kan man ikke forbyde Koranen ved hjælp af §266b, kun indstævne dens citatmand for retten, hvis nogle af bogens eventuelle culpøse udsagn bliver brugt offentligt, og en krænket person melder det til politiet.Selvom den anklagede så bliver dømt efter § 266b, bliver det culpøse kun de pågældende enkelte konkrete citater fra Koranen, og ikke resten.

    Hvad angår generaliseringer om DF kommer ytringsfrihedens hån,spot og latterligørelse
    tilsyneladende i karambolage med retstatens beskyttelse af mindretal.Imidlertid vurderer lovgiverne, at ALLE politiske grupper i almindelighed, herunder DF, ikke bør være beskyttede af § 266b, muligvis fordi politikerne i Danmark selv i praksis har en udvidet ytringsfrihed i forhold til almindelige dødelige,og det ville være uretfærdigt at politikere selv benyttede den udvidede ytringsfrihed imod andre, som så ikke kunne give igen med samme mønt og blev tiltalte, hvis de gjorde det.

  36. Af Hr Vestergård

    -

    @peter kocsis, 14. juli 2011 kl. 00:45

    Hvis det er sandt, som du skriver, at lovgiverne har vurderet at “ALLE politiske grupper i almindelighed, herunder DF, ikke bør være beskyttede af § 266b”, så burde der slet ikke være noget problem med at kritisere islam og mennesker som vælger at følge muslimsk praksis. For dette er da om noget politisk. Hvad enten man mener, at islam er en fin eller dum religion, så må alle med et minimalt kendskab til religionen da være enige om, at den i lige så høj grad som en religion er en politisk ideologi: Islam beskriver meget præcist hvordan “den sande” stat skal se ud, herunder love, straffe osv. Og de fleste, som kritiserer islam, retter specifikt kritikken mod den politiske side. Kritikken handler sjældent om det religiøse, nemlig hvorvidt Muhammad var en sand profet eller ej.

  37. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Nu er det desvärre sådan, at siden Islam blev optaget som religion og levevis har det kun gået tilbage, for den Arabiske/muslimske verden!
    Så det burde väre närliggende, at få den tanke, at der er noget rivende galt med Islam!
    Og selvfölgeligt kan fornuftige mennesker i Europa se, at dette hjerne spin ikke skal have fodfäste i vores del af verden!
    Det burde väre svärt, selv for muslimer, at benägte fakta!

    M.v.h. Carl-Erik. Pedersen.

  38. Af Søren Furbo Skov

    -

    @peter kocsis: Så lad mig lige få det på det rene: “intet stillede sig i vejen for deres ytringsfrihed!” er ikke det samme som fuld ytringsfrihed. Og en fængselsdom for ytringer er ikke noget, der stiller sig i vejen for ytringsfriheden.

    Nej, vent, jeg tror bare, jeg vil gøre, hvad jeg skulle have gjort fra starten af: Du bragte en irrelevant sammenligning med nazisme på banen (ellers har jeg misset memoet fra CEPOS om, at man bør oprette udryddelseslejre), per Godwins Lov taber du diskussionen. Tak fordi du spillede, prøv endeligt igen senere (men lad være med at bringe nazismen på banen, det gavner ikke noget).

  39. Af peter kocsis

    -

    Hr Vestergård,

    “Hvis det er sandt, som du skriver, at lovgiverne har vurderet at “ALLE politiske grupper i almindelighed, herunder DF, ikke bør være beskyttede af § 266b”, så burde der slet ikke være noget problem med at kritisere islam og mennesker som vælger at følge muslimsk praksis.”

    Nu var formuleringen ikke særlig præcis- jeg mente politiske partier.
    Islam er ikke et politisk parti.

    Søren Furbo Skov

    “Så lad mig lige få det på det rene: “intet stillede sig i vejen for deres ytringsfrihed!” er ikke det samme som fuld ytringsfrihed. Og en fængselsdom for ytringer er ikke noget, der stiller sig i vejen for ytringsfriheden.”

    Der ville ikke have været noget i Nazityskland,der ville have stillet sig i vejen for den form for ytringsfrihed,Cepos medlemmerne ønsker eksplicit at indføre i Danmark.
    Ksn det virkeligt være så svært at forstå?

    “Og en fængselsdom for ytringer er ikke noget, der stiller sig i vejen for ytringsfriheden.”

    Så vidt jeg ved, ønsker Cepos ikke at afskaffe lovgivning imod injurier, som medførte fængselsdom i Weimarrep.Ergo kan denne form for dom ikke betragtes som at indskrænke Cepos’ ytringsfrihed.

    “Du bragte en irrelevant sammenligning med nazisme på banen ”

    Hvorfor er den irrelevant? Siden hvornår er årsagen til 6 milloner jøders død irrelevant?

    “men lad være med at bringe nazismen på banen, det gavner ikke noget).”

    Det gavner i hver fald ikke dem, der prøver på at få indført en lovgivnig i Danmark, der gør systematisk antisemitistisk tilsvining legalt.

  40. Af J. E. Jones

    -

    @ Peter Kocsis

    Du skriver: “Der ville ikke have været noget i Nazityskland,der ville have stillet sig i vejen for den form for ytringsfrihed,Cepos medlemmerne ønsker eksplicit at indføre i Danmark.”

    Du tager helt fejl. I CEPOS argumenteres der for en større ytringsfrihed – en frihed til at kritisere alle grupper, uanset om de er politiske, religiøse eller andet. Sådan var det bestemt ikke i Nazityskland, eksempelvis havde Der Stürmer ikke frie hænder (de ville have haft svært ved at udgive kritiske artikler om den ariske race) men udførte snarere, hvad man kunne kalde politisk bestillingsarbejde.

    Hvis man endelig skulle sætte tingene på spidsen og sammenligne nutidige tilstande med dem under Nazismen, så ville det være mere rimeligt undersøge dit syn på ytringsfriheden. Du er jo fortaler for, at der skal være visse grupper, der ikke må tales frit om.

  41. Af peter kocsis

    -

    J. E. Jones

    “Du tager helt fejl. I CEPOS argumenteres der for en større ytringsfrihed – en frihed til at kritisere alle grupper, uanset om de er politiske, religiøse eller andet. Sådan var det bestemt ikke i Nazityskland, eksempelvis havde Der Stürmer ikke frie hænder (de ville have haft svært ved at udgive kritiske artikler om den ariske race) men udførte snarere, hvad man kunne kalde politisk bestillingsarbejde. ”

    Du vrøvler fuldstændigt.

    Der Sturmer var i Weimartiden en PRIVAT udgivet avis af nazisterne,dvs man bestemte selv 100% hvilke grupper man ville kritisere.Ingen dikterede udefra, hvem avisen skulle kritisere.
    Cepos kritiserer selvfølgeligt ikke private mediers mediestrategier, her er man fuldstændig ligeglad med ytringsfriheden, men man kritiserer kun statslig indblanding for indholdet via lovgivnigen, hvilket er noget helt andet.

  42. Af peter kocsis

    -

    J. E. Jones

    “Du er jo fortaler for, at der skal være visse grupper, der ikke må tales frit om.”

    Der er ingen lov i Danmark der forhindrer dig i at taler frit om nogensomhelst, dog med det forebehold ,at det du mener med at” tale frit” ikke er en fri tale, men en tvangsmæssig grynten.

  43. Af J. E. Jones

    -

    @ Peter Kocsis

    Man bestemte 100%, hvilke grupper man ville kritisere på Der Stürmer? Uden ytringsfrihed?

    Jeg brugte eksemplet “Der Stürmer”, fordi du selv bragte det på bane som et eksempel på ubegrænset ytringsfrihed, hvor det i virkeligheden var et udtryk for det stik modsatte, nemlig politiske propaganda i et diktatur. Du kunne således ikke have brugt et meget dårligere eksempel på ytringsfrihed.

    Hvad angår din sidste bemærkning, så ville det være rart, hvis du forklarede, hvornår en ytring kan klassificeres som en “tvangsmæssig grynten”, og hvorfor dette skulle have indflydelse på, hvad det er tilladt at sige.

Kommentarer er lukket.