Når lighedstanken går grassat

Af Jacob Mchangama, Justitia 39

Lighed for loven er et helt afgørende princip i et retssamfund. Naturligvis skal offentlige myndigheder ikke kunne diskriminere i forhold til ydelser, rettigheder og pligter på baggrund af køn, etnicitet, religion eller hudfarve. Men i takt med at ligheds- og ikke-diskriminationstankegangen har vundet frem, er også private institution og boger blevet underlagt disse normer, der også er blevet udvidet med begrebet ”indirekte forskelsbehandling”, som på det nærmeste er gået grassat i det danske samfund. Det kan man forvisse sig om, ved at læse det efterhånden uoverskuelige regelsæt på ligebehandlingsområdet der bl.a. omfatter bl.a. følgende love:

  • Lov om ligestilling af kvinder og mænd
  • Lov om lige løn til mænd og kvinder
  • Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
  • Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger
  • Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
  • Lov om etnisk ligebehandling

Men endnu mere sigende end de mange love og regler er afgørelserne fra Ligebehandlingsnævnet, der er den relevante klagemyndighed på ligebehandlingsområdet. Nævnet inviterer nærmest til misbrug. Det er nemt, hurtigt, anonymt og gratis at klage. Processen er skriftlig og beslutningerne endelige og bindende (dog med mulighed for indbringelse for domstolene). Endelig er der på en række områder delt eller omvendt bevisbyrde, således at det reelt er den indklagede virksomhed, der skal bevise, at man ikke har diskrimineret. Så meget for de indklagedes retssikkerhed, der ville være en hel del bedre i en almindelig retssal. Mange af afgørelserne afspejler da også kombinationen af lighedsfundamentalistisk-lovgivning og et nævn, der ikke opererer ift. almindelige processuelle retssikkerhedsgarantier, hvilket ikke kan opvejes af, at nævnets medlemmer består af dommere og nogle af landets dygtigste jurister.

Alder er nu et ulovligt kriterium iht. forskelsbehandling. I en sag fra 2011 nåede nævnet således frem til, at en virksomhed skulle betale 25.000 kr. i godtgørelse til an afvist ansøger til en stilling som kontorelev, da ansøgeren som begrundelse havde fået at vide, at man ikke ønskede at ansætte voksenelever på grund af lønomkostningerne. Her spiller EU-retten ind. For ifølge et underliggende EU-direktiv ind må en virksomhed ikke lægge vægt på rent individuelle begrundelser for den enkelte virksomhed, eksempelvis omkostningsbegrænsning eller forbedret konkurrenceevne, men alene lægge vægt på formål af ”almen interesse”, hvis man ønsker at fravige ligebehandlingsprincippet.

Det er intet mindre en grotesk, at en virksomhed ikke frit kan ansætte en ung eller voksen og i den forbindelse skal tage hensyn til de forbundne lønomkostninger. Endnu mere absurd er det, at en afvist ansøger uden nogen som helst tilknytning til den pågældende virksomhed tildeles en godtgørelse på 25.000 kr., som virksomheden skal udrede. Snarere end at skabe et mere inklusivt arbejdsmarked medfører sådanne regler, at virksomheder tænker sig om to gange, før de slår nye stillinger op. For det er ganske enkelt ikke besværet værd.  Desuden inviterer det virksomheder til at lyve, når de meddeler afslag. Det er selvfølgelig altid sårende at få afslag på en ansøgning. Men ens chancer for at komme i job bliver typisk bedre, når man får den reelle begrundelse snarere end en politisk korrekt løgn. Fordi man så kan indstille sig på, hvordan jobmarkedet reelt ser ud, snarere end hvordan det ideelt er tiltænkt af politikere, embedsmænd og EU-bureaukrater.

I en lignende sag fik en 53-årig mand afslag på en ph.d.-ansøgning. Da uddannelsesinstitutionen i sin handlingsplan lagde vægt på, at man foretræk yngre kandidater, kunne man ikke løfte bevisbyrden for at afvisningen ikke var begrundet i alder, og klageren blev tildelt en godtgørelse på 25.000 kr.  Kan man virkelig fortænke en uddannelsesinstitution i at ville satse på yngre ph.d.-kandidater, der alt andet lige har en langt større sandsynlighed for at omsætte den tillærte viden til forskning eller en erhvervskarriere, end en mand der ikke er langt fra pensionsalderen, når han har færdiggjort sin ph.d.?

I en afgørelse fra december 2011 tildelte nævnet en mandlig klager en godtgørelse på 2.500 kr., fordi han i modsætning til piger ikke kunne oprette en gratis VIP-profil på en datingside. Og nævnet har i en række sager også tildelt godtgørelser til mænd, der har klaget over, at diskoteker har rabatordninger for kvinder og dermed diskriminerer mænd. Også her er vi ude på det politisk korrekte overdrev. Når visse barer afviser etniske (mænd) er det typisk, fordi de ikke ønsker dem som gæster. Som udgangspunkt mener jeg, at et privatejet diskotek selv bør kunne bestemme sin dørpolitik, men i tilfælde hvor diskriminationen bliver systematisk – eksempelvis som i sydstaternes USA – er det forståeligt at statsmagten må gribe ind. Men når det gælder ”ladies night” og lignende, diskriminerer diskotekerne ikke for at afvise mænd, men for at tiltrække kvinder, fordi det erfaringsmæssigt viser sig, at (heteroseksuelle) mænd (forståeligt nok) gerne vil gå i byen og mødes med flest mulig personer af det andet køn, snarere end et rugbyhold. Der er intet ydmygende eller stigmatiserende i en sådan behandling.

Ligebehandlingsjunglen og mange af nævnets afgørelser viser, at det vigtige princip om ligebehandling er blevet skævvredet. Hensynet til lighed indenfor flere og flere samfundsforhold griber ind i helt rationelle måder at organisere og agere på. For vi mennesker diskriminerer dagligt, når vi vælger omgangskreds, indkøbsvaner, forretningsforbindelser, avis eller alle mulige andre områder. Frarøves vi muligheden for selv at vælge til og fra, skabes der et steriliseret og konformt samfund, hvor vi tvinges ind i skabte fællesskaber snarere end skaber dem selv.

39 kommentarer RSS

  1. Af mikael bruus

    -

    Det kan jeg kun tilslutte mig, men tror desværre at behovet for kontrol er vokset sig så stort, så kun en samfunds-nedsmeltning kan ændre på de tendenser.

    Men nedsmeltningen tror jeg tilgængel, er langt tættere på end nogen overhoved aner, forholdet mellem kontrol og nedsmeltning er ligefrem proportionalt og kan man ikke umiddelbart få øje på nedsmeltningen, kan man blot se på kontrollen og gøre sig bevist, at et eller andet sted ligger der en tilvarende nedsmeltning og venter på at gå i udbrud.

  2. Af Michael Kornblit

    -

    Hvis man vil undgår tilstande som man kender fra det gamle DDR, så burde man fjerne alt lovgivning, på alle områder hvor en omvendt bevisbyrde indgår i processen. Denne lovgivning kriminaliserer befolkningen og er faktisk i strid med grundloven.

  3. Af Frey Vestergaard

    -

    Jacob Mchangama. Mange tak for endnu en god blog. Forsæt det gode arbejde med at modvirke strømmen af idioti, som diverse organisationer fyrer af. Her under en rød regering har du dit arbejde for dig. Du virker næsten som den eneste der er klog nok og har formuleringerne til at vække danskerne fra deres tornerose søvn, så vi kan se konsekvenserne af alle de idiotiske pagter der binder Danmark på hænder og fødder, i forehold til kriminelle udlændninge og andre uønskede i Danmark. Selvbestemmelse er snart en saga blot.

  4. Af Peder Pedersen

    -

    Ligheds-tanken eller ligheds-stanken, LOL.

    Keep on Jacob. We are here to support !

    Maybe one day You wil be the first president of Denmark when the old school has left !!

  5. Af Birte Frandsen

    -

    @ Peder Pedersen
    Vist er Jacob M.god–men ingen skal vel være president her i landet.

  6. Af Søren K

    -

    Jeg er i princippet enig i, at lighedstanken er gået for vidt i Danmark – specielt tanken om økonomisk lighed i form af høje skatter!

    Men spørgsmålet er, om Ligebehandlingsnævnet alligevel ikke er en væsentlig sidste instans. For man kunne jo stille sig selv spørgsmålet: Hvor går grænsen for, hvornår noget er tilpas diskriminerende til, at det er i strid med almindelige ligheds- og retsprincipper? Og er det ikke væsentligt, at der er en instans, der tager sig af mindre væsentlige spørgsmål om ligebehandling og diskrimination?

    Alternativet er, at det over tid bliver legitimt for private og offentlige aktører at diskriminere i strid med lovgivningen herom, fordi den almene mand ikke orker omkostningerne, besværet og tiden ved at indbringe et eventuelt spørgsmål om diskrimination for domstolene.

    Jeg er enig med Jacob Mchangama i, at erstatnings- og godtgørelsesudmålingerne virker uproportionale, og at der måske kunne kigges på disse. Men Ligebehandlingsnævnet har alligevel en vigtig funktion, idet nævnet fungerer som vogter for det almindelige forbud mod diskrimination.

  7. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Det nye socialistiske lighedsbegreb har overskredet det klassiske formelle lighedsbegreb og erstattet det med et aktivistisk lighedsbegreb. Nu er lighed ikke mere lige beskyttelse af loven eller formel lighed, men en ny art krævende og holdningsbearbejdet lighed og faktuel lighed.

    Der har udviklet sig en ‘antidiskriminationsideologi’ som bygger på, at den enkelte kan få sine rettigheder krænket ved at andre opfører sig anmassende. Samtidig er det udtryk for en offer-ideologi, hvor opgaven består i at finde potentielle krænkere af ens rettigheder og dermed en undskyldning for egen uformåen.

    For når en forurettet part gør sig til offer for diskrimination, rettes der samtidig en anklage mod et omgivende samfund (alle os andre) om, at vi med vores adfærd har bidraget til minoritetens dikrimination. Måske har vi slet ikke været os bevidst, at vore sig ved, at eliterne konkurrerer om at udvise moral handlinger eller udtalelser havde de konsekvenser. Alligevel skyldiggøres samfundet, hvilket også viser ved at tage afstand fra fremmedhad, racisme og nationalisme.

    Således opfattes diskrimination i dag ikke kun som direkte diskrimination (apartheid), men i langt mere relevant forstand som såkaldt indirekte eller strukturel diskrimination, hvor vaner og traditioner har en tendens til at danne sociale og kulturelle mønstre, selv om disse ikke er eksplicit tilsigtede. Det kan konstateres, at der i officielle kampagner mod diskrimination lægges stor vægt på ikke kun at bekæmpe den åbenlyse direkte diskrimination, men også at eliminere de vaner, traditioner og tankebaner, der resulterer i mønstrene.

    Dermed bliver antidiskriminations-kampagner i høj grad til angreb på selve det civile samfund, fordi dette består af summen af alle vore bevidste og ubevidste handlingspræferencer, fordomme, sympatier og anti-patier, samfund og foreninger.

  8. Af Ole Mejlstrøm

    -

    Vi HAR da allerede én præsident nede i EU!

    Han hedder vist Rumpuy eller noget i den retning… Ingen kender ham eller ved, hvem han er undtagen EU-fanatikerne!!!
    Han tituleres Præsident for EU og har alle privilegier,herunder en løn svarende til titlen!!!

  9. Af Ole Mejlstrøm

    -

    Lighedstanken er på vej ud over historiens afgrund…vi er nu engang ikke alle født lige med lige muligheder og evner!
    Sådan er kendsgerningerne,hårdt og brutalt!!!

    Når landsskadelige lighedspolitikere igen-igen indfører tsunamier af nye regler og love desangående,er det en smal kunst at forudse disses skæbne : ganske som med latterlige rygelove og hundelove er de dømte til at blive totalt ignoreret af den brede befolkning!

    Hvem skal nemlig kontrollere overholdelsen af overflødige utroværdige love og regler?!?

    Det skal det danske politi og andre myndigheder!
    Da disse allerede de sidste 20 år har døjet med at forfølge kriminelle handlinger i Kongeriget, er det en fuldkommen utopi at forestille sig alle disse love&regler overholdt og håndhævet!!!
    Anarkiet venter os,medmindre politi og Skat får ordre til udelukkende at genere rigtige danskere…altså diskriminere mod os til fordel for de langt mere kriminelle af fremmed herkomst!!!

    Det er selvfølgelig en løsning vores kære RAF-regering savler ved tanken om,men ikke desto mindre ville en sådan nok udløse vores indestængte harme!!

    Et DANSK forår ville være resultatet!!!

  10. Af j nielsen

    -

    Tak til O. Mejlstrøm for forsøget på at forvandle J. Mchangamas blog til et særnummer af verdens sjoveste ugeblad.

  11. Af georg christensen

    -

    Når “lighedstanken”, går “grassat”,det åbne samfund lukkes?.

    Hvad sker der så?. det er netop oplevelsen vi i disse år får oplevelsen af.

    Den frie bevægelse for “LIVET” begrændses, og guldet`s bevægelsesfrihed udvides. En løsnings model, som vi alle udmærket ved, ikke kan virke.

  12. Af Thomas Jensen

    -

    Når politikerløgnen om mangel på arbejdskraft udmønter sig i at man afskaffer efterløn og hæver pensionsalderen, er det set fra en lønmodtager helt rimeligt at straffe de arbejdspladser som ikke vil ansætte de ældre.

    I virkeligheden bør straffen tildeles politikerne, men de har brugt magten til at skaffe sig immunitet. Det er umuligt at stille politikeren til ansvar for massearbejdsløsheden og den voksende fattigdom og desperation, selvom det er deres ansvar.

  13. Af Erik Carlsen

    -

    CROSSROAD
    Rigtigt god skrevet JM. Jeg er meget enig med dig i dine kloge udsagn. Lighed er som udgangs punkt rigtigt godt og demokratisk. Men her i Dk mangler vi lige at få ligestilling mellem mænd og kvinder i retten til vores fælles børn,når vi skulles. For her i Dk får kvinderne ALTID børnene efter skilsmissen, og meget hurtigt ser manden ikke sine børn mere, og giver hurtigt op i alle de forhindringer der lægges for ham af systemet.
    Mr. Slowhand
    Erik Carlsen

  14. Af . vangkilde

    -

    Jacob M. har en pointe, lighedstanken overlever ikke
    den globale konkurrence, hvorfor har Kina, Rusland
    forladt LIGHEDSTANKEN, fordi en åben global verden
    ikke kan begrænses, eller sætte mure op, som eks.
    Nordkorea,DDR e.t.c. og diktatorer.Globens mennesker
    er mangfolklige og ulige fordelt, men det er netop
    styrken til uendelig fornyelse. DEMOKRATIET er kun
    et styringsredskab fra en bestemt periode af klodens
    historie, demokratiet kan ikke aflyse den sociale
    forsørgelse og fællesskab, som mere naturligt findes
    i familie og slægtskabet, demokratiet er heller ikke
    nogen religion eller helligdom. Hvis lighedstanken
    holder fast vil det gå tabt sammen med demokratiet.

  15. Af Hans Schou

    -

    “Desuden inviterer det virksomheder til at lyve, når de meddeler afslag.”
    Jeg har fået en del afslag, men mindes aldrig at der har været nogen særlig begrundelse, og det har man heller ikke krav. De virksomheder der alligevel giver en begrundelse, gør det nok for at prøve at hjælpe ansøgeren til at prøve at søge job i en anden retning, men de bliver de altså straffet hårdt for med dette system.

    Det kunne eller være “morsomt” hvis en kontorelev blev afvist med begrundelsen “du er 40 år gammel, kvinde, gravid, neger, lesbisk, handicappet, fed og grim”. Virkelighedens afslag lyder: “Stillingen er desværre besat til anden side.”

  16. Af Peter Rasmussen

    -

    Og så er der de tilfælde, hvor ligheden tilsidesættes af de samme politikere som dikterer og håndhæver dem overfor borgerne.

    F.eks. at alle andre undertage regeringen er underlagt VVM undersøgelser når de skal bygge og udvide – undtagen når man skal lave en betalingsmur og selv synes man skal sætter konditionerne

  17. Af Niels Rasmussen

    -

    Udmærket blog men Mchangama overser at både ligebehandlings og ligestillingslovene har medvirket til at øge ligestillingen.
    Effekterne ved disse love er først og fremmest forebyggende og holdningsbearbejdende og set med den paramter har de været en succes.

    Det skal absurditeter som diskotekshistorierne ( der er også mange der klager over de forskellige priser hos frisøren ) ikke dække over hvor spektakulære de end er.

  18. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Et glimrende oplæg der er på fornuftens side.

    Ja, ligestillingsgalskaben er forlængst endt i det absurde, kafkaske og civilisationsnedbrydende. Men sådan er det jo med de politiserende feministiske kvinder. De kan ikke tænke på andet end hvordan de med ligestilling, kvoter, særfordele, privillegier og omvendte bevisbyrder får mændene nedgjort og sig selv anbragt på en piedestal. Så pyt med om demokratierne, familierne, virksomhederne, velfærden og alt andet går rabundus, efterhånden som feminismen og dens overgearede MR og pladderhumanisme får banet vej for et Europa hvor der er mørke midt på dagen. Et Europa og en union hvor nat og tåge og endelige totalitære løsninger igen rykker frem som et par gange før i de historiske tider for en håndfuld tiår siden.

    Danmark er blevet aftenlandet, et land hvor radikale kræfter ikke skyr noget middel for at få solen til at gå ned og blive nede for altid.

  19. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Niels Rasmussen, du lyder som en der har ladet sig holdningsbearbejde af DRs radio- og tv-udsendelser, hvor de året rundt bræger løs om ligestilling, den globale opvarmning, indvandringens berigelser og velsignelser osv., osv. Eller er du en feminiseret mand, eller en El pseudo-intellektuel? Fatter du slet ikke pointerne i oplægget eller i kommentarerne? Er du helt blind overfor de enorme økonomiske og menneskelige omkostninger som feminismens ekstreme radikale tankesæt og utopiske/marxistiske politikker og verdensfrelserier har ført med sig?

  20. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    PS: DR er i øvrigt et propaganda-foretagende styret af og domineret af feminister.

  21. Af Niels Rasmussen

    -

    Jensens
    Lighed mellem kønnene er også lige muligheder og lige rettigheder.

    Jeg tillader mig blot at minde om at lovgivning også kan have en adfærdsregulerende virkning.

    Det kan godt virke grotesk når en virksomhed får en bon på 25000 fordi man ikke har haft gode nok grunde til at fravige ligebehandlingsprincippet men feks ligebehandlingsloven lægger fundamentet for det lange seje træk der gennem mange årtier har betydet at arbejdsgiverne stille og roligt er kommet til at se anderledes på kvindere placering på arbejdsmarkedet.

    Det skal man ikke glemme men dit indlæg tyder på at det netop er gået i glemmebogen.

  22. Af Lise Jørgensen

    -

    Jeg skal ellers love for, at der som det fremstilles i bloggen, er åbnet for mulighederne for en ekstra tjans. Man skal bare bevæge sig ind på de områder hvor det er utopisk at blive ansat ( af forskellige årsager)..så er der åbnet for ekstra løn!hvad stiller man f,eks op med en annonce, hvor kvinder søges som BH modeller/ afprøvere??? Kan mænd så søge erstatning for diskrimination? Kors hvor er jeg glad for at være født på et tidspunkt, hvor sådanne ting var uden betydning. Ligeløn for lige arbejde var helt fin, meeeen man skal altså passe på, for mennesket har alle dage været opfindsom, og så har vi balladen.
    Jeg kan huske, at jeg som ung pige i Italien, havde gratis entre til områdets balsteder, fordi der manglede piger. De unge fyre skulle betale, men det fandt de altid en måde at omgåes på. Hvor i hegnet de kom ind(kravlede over) har jeg ingen anelse om, men ind kom de altid.

  23. Af K Larsen

    -

    Hvor ligestillings politiken er på sit højeste, er der ingen det endnu har turdet eller vil kommentere det.
    Eu har ligestillet den Danske grundlovs primære formål, om at beskytte mod diktatur, med Islams Sharia i form af halal slagtning !
    Halal slagtning hører under Sharia loven, derfor er regeringens afgivelse af suverænitet, uden om domstolene ulovlig, da den er grundlovstridig.
    Det var ikke bare en lov heller. Det var et Diktatur om ikke at måtte afvise bestemmelsen !
    Tak og farvel til demokratiet !
    Hvis loven tillader den slags, vil jeg foreslå den bliver lavet om.

  24. Af Kim Nielsen

    -

    Kære Jacob Mchangama
    Jeg har før antydet, at din udsagn om jurdiske spørgsmål er baseret på din politiske opfattelse og ikke er baseret på juridisk metode og retskilder.
    Det er i ordenen, at du ville fremme dine højreorienterede politiske holdninger, derimod er det dybt kritisabelt, at du prøver at dække det ind under juridiske sprogbrug og principper.
    Du skriver: ”naturligvis skal offentlige myndigheder ikke kunne diskriminere i forhold til ydelser, rettigheder og pligter på baggrund af køn, etnicitet, religion eller hudfarve”.
    Du mener åbenbart, at der ikke skal være et forbud mod diskriminering af alder, idet din kritik af lov om forskeslbehandlingsloven også omfatter den type af diskrimination
    Det er svært at forstå, at alder imodsætning hudfarve, andet enisk oprindelse eller seksuel orientering skulle være et lovligt kriterium på arbejdsmarkedet, når det gælder at frasortere ansøgere til en ansættelse eller når der skal afskediges.
    Ifølge lighedsgrundsætningen skal det lige behandles lige medmindre der er en et objektiv relevant grundlag til at foretage en forskel behandling.
    Det er svært, at se forskellen på din sondring mellem at blive diskrimineret på pga af fx hudfarve eller seksuel orientering, og så på den anden side alder.
    Du anfører, at det er forkert, at det er forkert at univeristet ikke må diskriminere en 53 årige phd -idet universitet ønskede at ansætte en yngre ansøger.
    Din begrundelse er, at det universitet(eller andre) ikke i mange år frem ikke ville få glæde af den 53 årigs erhvervede viden pga vedkommende engang vil gå på pension – det ville den yngre ansøger også på et tidspunkt.
    Det er altid beundringsværdigt, når nogen – herunder dig – mener, at kunne udtale sig skråsikkert om, hvad der ville ske i fremtiden.
    I dette tilfælde, at en yngre PHD ere i mange år ville øse ud af sin viden, fremfor en 53 årige.
    Det er ikke en garanti, at en yngre PHDere ville anvende den erhvervede viden langt ud i fremtiden
    Et flertal af folketingets partier besluttede, at øge pensionsalderen, samt tidspunktet hvor ældre kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
    Det skete jo i forbindelse med forringelser af efterlønnen.
    En af de utallige begrundelser – som nogle af dine åndsfæller i cepos også slog til lyd lyd for- at der ville være brug for alle dem, der fik forringet deres mulighed for at gå på efterlønnen.
    Hvis jeg skal tage dig bogstaveligt, så mener du, at det skal være muligt at diskriminere en 53 årige mht. at forbedre vedkommendes kvalfikationer, således han kan bidrage til samfundet i mange år, fordi pågældende ikke skal forvente at være på arbejdsmarkedet i ret mange år.
    Det må siges, at være nye toner i forhold til den retorik mod efterlønnen fra dine åndsfæller i cepos
    Endvidere må det være således, at hvad enten der er tale om en PHD – eller det gælder en ansæt-telse i det offentlige, at det skal ske ud fra et sagligt kriterum – at det skal være den bedst kvalific-erede til stilling.
    Når hudfarve eller seksuel orientering ikke kan indgå i kriteriet bedst kvalficerde, så forekommer det ikke ligefrem logisk at aldre skulle gøre det.
    Det har tilsyneladende lovgivere og EU heller ikke ment.
    Jeg kan forstå, at du er meget i mod omvendt bevisbyrde.
    Det er noget uforståeligt, at du anvender omvendt bevisbyrde i diskriminations sager, når der er tale om delt bevisbyrde.
    Delt bevisbyrde betyder ikke, at den, der føler sig diskrimineret fx pga alder, eller køn. eller hud-farve eller anden seksuel orientering pr. automatik får medhold, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglede ansættelse skyldes fx faglige kvalifikationer hos ansøgeren.
    Jeg tror, at der er en del ældre, der er ikke blevet afskediget pga manlende kvaliifkationer, er glad for delt bevisbyrde.
    Ligesom ligelønsområdet aldrig ville være blevet rykket ud af stedet, hvis det havde stået til Cepos Jacob Mchangama holdning til, hvem der skal bære bevisbyrden

    Jeg vil tro af dem, der støtter Jacob Mchangamas holdning, næppe ville synes det er ok, at de enten ikke fik et job eller bliver afskediget pga deres køn, eller anden etnisk oprinelse, eller hudfave eller seksuel orintering eller handicap eller alder.

    Kim Nielsen

  25. Af Katja Petersen

    -

    Tjae… en virksomhed må altså også forventes at kende lovgivningen vedr. ligestilling – synes det er lidt klamhug, at afvise en person pga. alder, den lovgivning er godt nok gammel.

    Lovgivning er lovgivning – det er helt klart ikke det samme som sund fornuft, men en måde for samfundet, at sikre lige rettigheder for alle og fx at undgå nepotisme og korruption.

    Vil så lige sige, at ja… kors hvor er nogen af klagerne tåbelige… at klage over, kvinder skal betale mindre på en datingside, hvor der holdes auktion over dates… griner… tror ikke, det holder det mandlige segment væk, eller ham der klagede over, at et hotel havde valgt at lave en kvindeetage.

    Får lige at hælde lidt benzin på bålet, så virker det på mig, som om det er mænd, der har de mest tåbelige klager.

  26. Af Jens A

    -

    Det er spændende at se et indlæg som det fra Kim Nielsen, der er ligeså virkelighedsfjernt som den praksis som udøves.

    Det der er stupidt i praksis er antagelsen af at virksomheder ikke forsøger at agere på objektive kriterier. Det er objektivt at en gennemsnitlig 53 årig har færre produktive år tilbage end en gennemsnitlig 35 årig.

    Når 95% af virksomheder jeg møder i investorsammenhænge er initieret og startet af mænd, er det ikke disktimination at 95% af investormidler går til mænd. Når det er tilfældet er det ikke noget under at kvinder er underrepresenterede i ledelserne, bestyrelserne og i lønstatistikkerne.

    Virksomheder diskriminerer ikke for at dieskriminere, men grundet i intern logik om at de beslutninger de tager er de bedste for virksomheden. Grunden til at kvinder i den fødedygtige alder ikke ansættes er ikke at virksomhederne ikke kan lide kvinderne, men at de objektivt (gennemsnitlig) set ikke er hensigtsmæssige for virksomheden at ansætte.

    Faktisk er det sådan at når virksomheder tvinges til at gå imod deres egen objektivitet så er det diskrimination af dem som de objektivt ville ansætte.

    Til sidst er det et spørgsmål om du mener at den socialistiske samfundsmodels tro på at formynderri er den bedste model eller du tror på en liberal model med frihed for det enkelte menneske. Faktum er at nogen regulering er nødvendig og eksisterer i alle lande, men det er at gå meget vidt når virksomheder ikke må bruge objektive kriterier i deres ansættelse af medarbejdere.

    Det er bevist gang på gang at kunder i detailforretninger ikke vil betjenes af damer med muslimsk hovedbeklædning – ergo forretningen taber omsætning. Kriterierne for ikke at ansætte en sådan er fuldt objektive, men i strid med loven. Dog er det ikke i strid med loven ikke at ansætte en person pga andre aspekter af deres fremtoning – ex usoigneret.

  27. Af Katja Petersen

    -

    Jens A

    Nu er du vel klar over, du lige har skrevet borgerlige og liberale går ind for diskrimination?

    Hvis det er tilfældet, er jeg ikke borgerlig.

  28. Af P Christensen

    -

    “Kan man virkelig fortænke en uddannelsesinstitution i at ville satse på yngre
    …..end en (53-årig) mand der ikke er langt fra pensionsalderen, når han har færdiggjort sin phd?”
    spørger JM.
    Hvorfor ønsker man dog at forlænge arbejdsalderen for alle, hvis de alligevel ikke kan bruges, når de er over 50 år ?

  29. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    @Kim Nielsen

    Udmærket kritisk kommentar til Jacob Mchangamas dikussionsoplæg.

    Du kritiserer JM for: “at dit udsagn om jurdiske spørgsmål er baseret på din politiske opfattelse og ikke er baseret på juridisk metode og retskilder.”

    Man kan jo ikke basere en principiel opfattelse af hvordan samfundet bør indrettes på en juridisk metode og retskilder, da juraen som retsvidenskab ikke kan have not bud på det normative men alene må tage udgangspunkt i hvad der er tilfældet. Som al anden videnskaben er retsvidenskabens rent beskrivende. Man kan ikke slutte fra er til bør uden at begå den naturalistiske fejlslutning.

    Spørgsmålet er så hvad der er den etisk-politiske begrundelse for MN’s holdninger og vurderinger og om dette grundlag er rationelt og dermed konsistent. Hvis NM er klassisk liberalist så kan spørgsmålet begrænses til, om denne politiske ideologi er konsistent.

    Det er den ikke efter min opfattelse. Den er lige så lidt konsistent som den virkeliggjorte socialisme.

    Den fejl som de to ideologier, i deres rene former begår er, at de kommer i konflikt med demokratiets etiske grundprincip og fordring om at opretholde den basale politiske ligeværdighed. Dette grundprincip kræver ikke at vi skal gøres lige, men lighed for loven og lige medbestemmelsesret til at afgøre hvordan lovene i samfundet bør være.

    Liberalismen lægger hovedvægten på frihed for den enkelte, først og fremmest økonomisk frihed, mens socialismen lægger hovedvægten på ligheden og en bestræbelse på at sikre mindst mulig faktuel ulighed.

    I et socialistisk samfund begrænses friheden af hensyn til en større grad af lighed, mens et liberalistisk samfund accepterer uligheden som et nødvendigt vilkår for friheden. Liberalismen handler om at skabe størst mulig profit, mens socialismen handler om at skabe størst mulig social retfærdighed forstået som faktuel lighed. For nu at udtrykke modsætningen ultrakort.

    Derfor begynder socialismen da også med en erkendelse af det etiske problem i liberalismen. Den begynder med en erkendelse af, at det er forkasteligt at stille en person over for det valg enten at måtte arbejde for en anden eller stå uden eksistensgrundlag. Da er der ikke ligeværdighed mellem arbejder og arbejdsgiver; men arbejdsgiveren har magt til at tvinge arbejderen til at arbejde under uværdige forhold. Eller sagt på en anden måde: arbejderen kan udbyttes, fordi han ikke har noget forsvar.

    Men socialismen drager så ikke den enkle konklusion, at problemet kan løses, ved at samfundet som stødpude etablerer en almen social basissikring – således at arbejderen altid har et sidste alternativ og altid frit kan vælge at påtage sig et arbejde, fordi det giver ham fordele i forhold til basissikringen.

    En sådan løsning er ikke nok for socialismen. Den hævder, at løsningen i sidste instans må være en nedbrydelse af distinktionen mellem arbejder og arbejdsgiver – eller mellem den besiddende og den besiddelsesløse. Kun således kan den etiske ligevægt genoprettes. Og socialismen drager derfor den konsekvens, at virksomheder – ejerskabet til produktionsmidlerne og retten til at være arbejdsgiver – så vidt muligt bør overgå til fællesskabet, og i sidste ende til staten som fællesskabets konkrete udtryk. I princippet gøres alle dermed besiddende i samme grad.

    Ganske som liberalismen har sine mere eller mindre radikale former, gælder det også socialismen. Der er tale om to forskellige indstillinger, som kan gennemføres med større eller mindre konsekvens. Hvor liberalismens grundholdning er, at staten skal overlade så meget som muligt til markedets frie spil, så er socialismens grundindstilling, at klasseforskellene – den økonomiske ulighed og distinktionen mellem arbejder og arbejdsgiver – bør nedbrydes, og at virksomhederne derfor bør ejes af fællesskabet.

    Hvis vi accepterer denne definition af de (klassiske) socialistiske krav til spillereglerne i det økonomisk integrerede samfund, så er spørgsmålet, hvorledes disse krav forholder sig til de etisk-politiske grundkrav som kan begrundes rationelt rent begrebslogisk. (De tre basale krav er her, politisk ligeværdighed og dermed demokrati, en almen social basissikring og økologiske hensyn i produktionen).

    Har socialismen ret i, at det ikke er nok at kræve social basissikring, men at det er nødvendigt at gå videre og kræve fælleseje (statsovertagelse) af produktionsmidlerne? Hvorledes forholder krav om basissikring sig til kravet om fælleseje?

    Primært bør det fastslås, at det socialistiske system også må have en social basissikring. Det socialistiske system medfører ganske vist, at fællesskabet – og dermed også den enkelte selv som del af fællesskabet – bliver arbejdsgiver. Men hvor godt fællesskabet end er, kan det ikke udelukkes, at der vil være divergerende opfattelser. Hvor demokratisk staten end er, vil der være flertal og mindretal. Og skal flertallet ikke have magt til at tvinge et mindretal til at arbejde under vilkår, som mindretallet ikke selv vil acceptere – og det er betingelsen for ligeværdighed – så bør der være en social basissikring som et sidste alternativ.

    Argumentationen adskiller sig ikke principielt fra den, der kræver basissikring under liberalistiske forhold. Selvom det socialistiske system bevæger sig mere hen imod centralisme og planøkonomi, og væk fra liberalismen, så gør det ikke nødvendigheden af en social basissikring mindre. For en sådan udvikling betyder, at der i princippet ikke er alternative arbejdsgivere. Og basissikringen fremstår så som en nødvendig betingelse for at sikre den politiske frihed – retten til at have divergerende opfattelser.

    Hører man til et mindretal, så er man ikke nødvendigvis bedre stillet i et socialistisk system, hvor man ikke som yderste alternativ kan vælge en elementær basissikring, end man er over for en privat arbejdsgiver, hvor man har et sådant yderste alternativ. Basissikringen sætter en grænse for, hvor langt flertallet kan bruge magten over produktionsapparatet – og dermed magten over indtjeningsmulighederne – til at undertrykke alternative opfattelser og dermed underminere den politiske ligeværdighed.

    Erkendelsen af, at det socialistiske system bør have en basissikring (ganske svarende til det liberalistiske system), er også en erkendelse af, at kravet om socialisering IKKE er en logisk følge af de etisk-politiske grundkrav. Det er derfor ikke selv et etisk-politisk grundkrav. Det har ikke samme status som kravene om, at der bør skabes basissikring, at der bør tages økologiske hensyn i produktionen, og at der bør være demokrati.

    Desuden er det vigtigt at holde fast i, at effektivitet ikke er den eneste målestok – og heller ikke den basale målestok. Målet er ikke den størst mulige produktion, men at skabe et samfund som opfylder de tre etisk-politiske grundkrav.

    Den virkeliggjorte socialisme var ikke i stand til, eller ønskede af politiske grunde ikke at etablere en social basissikring, og da Sovjetunionen de sidste år af sin eksistens forsøgte at opfylde kravet om demokrati, brød hele samfundssystemet, der var baseret på tvang, ufrihed og politisk ensretning, sammen.

    I det liberalistiske system kan der opstå problemer eftersom den frie konkurrence kan føre til en koncentration af virksomheder, som i kraft af deres størrelse (globale aktører) får en uforholdsmæssig stor økonomisk magt, som de også kan anvende som en faktor i det politiske spil. Det er en udvikling, som kan skævride den politiske ligevægt ved at underminere den politiske ligeværdighed ; og det kan derfor blive nødvendigt, at der sættes grænser for sådanne virksomheder. Der er ikke noget a priori svar på spørgsmålet om, hvorledes disse grænser bedst sættes. Om det for eksempel er bedst at kræve en spredning af ejendomsretten inden for rammerne af det liberalistiske system ; eller om det er bedre med en eller anden form for samfundsmæssig overtagelse. Der er ikke nogen enkel løsning, og det må være erfaringen som skal begrunde det endelige skøn. I sidste instans gælder det blot om, at man i sit politiske valg ikke undergravet samfundets mulighed for at opfylde de etisk-politiske grundkrav.

    Jacob Mchangama vurderer altså, at kravene om størst mulig faktuel lighed og en accept af forskelsbehandling i form af positiv særbehandling af underpriviligerede grupper, ødelægger muligheden for at vort demokratiske samfundssystem i længden kan opretholde sig selv, fordi både de private og offentlige aktører på markedet skal tage andre hensyn end hvad der er nødvendigt for profitmaksimering eller effektivitet. Det er min fortolkning af JM’s position. En virksomheds ledelse er den der bedst er i stand til at afgøre hvilken type medarbejder med hvilke kvalifikationer den bør ansætte og til hvilken løn, fordi et forkert valg rammer den selv økonomisk og konkurrencemæssigt. Noget lignende gør sig gældende i den offentlige forvaltning, dog med den ikke uvæsentlige forskel at omkostningerne ved at vælge en mindre effektiv eller ringere kvalificeret medarbejder væltes over på hele samfundet i form af højere skatter. Der er således ikke nogen direkte negative konsekvenser af at vælge forkert eller lade andre hensyn end de rent saglige og faglige indgå når man ansætter folk.

    Så vidt jeg kan se har vi slet intet behov for anti-diskrimineringslove på arbejdsmarkedet, for det står enhver frit at starte egen virksomhed eller at stå uden for et arbejdsmarked som ikke vil eller kan ansætte en. Desværre er kravet om en almen social basissikring (uden tilknyttede betingelser) ikke opfyldt, så personer der af en eller anden grund (f. eks. konjunkturer eller manglende kvalifikationer) ikke kan finde beskæftigelse, må acceptere at være underkastet nedværdigende vilkår, herunder tvangsarbejde (kaldet tvangsaktivering), for at få udbetalt overlevelseshjælp, hvis de da ikke er så heldige at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge i en kortere periode eller qua fremskreden alder eller kronisk sygdom de facto at være omfattet af en begrænset form for social basissikring.

    Det ville være bedre om samfundet definerede en officiel fattigdomsgrænse – svarende til hvad en person behøver for at kunne leve som person – og sikrede at ingen kom under denne grænse ved at give alle voksne mulighed for at vælge en almen basissikring uden nogen tilknyttede krav eller forpligtelser, og lod den erstatte det nuværende uigennemskuelige sammensurium af ydelser, tilskud skattefradrag og forpligtelser, der derfor alle kunne afskaffes. Dermed bortfaldt også kategorier som folkepensionister, efterlønnere og førtidspension – alle ville få det samme med mulighed for særlige tilskud for i et vist omfang at afhjælpe særlige behov som følge af handicaps eller fysisk og psykisk sygdom. Den sociale indsats ville være begrænset hertil hvilket ville betyde en meget væsentlig reduktion af den sociale sektor.

    Modelberegninger, baseret på princippet om negativ skat, viser, at en sådan social basissikring ikke ville koste samfundet mere end det nuværende sammensurium af ordninger og tillige sikre, at det altid kunne betale sig at tage et job fordi det gav fordele i forhold til basissikringen. Samtidig indeholder basissikringen en beskyttelse mod at flertallet kan anvende magten til at tvinge mindretallet til at underkaste sig tvangsforanstaltninger eller arbejde på uværdige vilkår eller på sulteløn på en måde som overflødiggør behovet for ligestillingslove og deres negative konsekvenser.

    Problemet er, socialisterne i stedet for at socialisere erhvervslivet valgte at socialisere vælgerne ved at gøre deres eksistens afhængig af tilskud og ydelser fra staten. Når langt mere end halvdelen af vælgernes eksistens således er totalt afhængig af direkte eller indirekte ydelser eller tilskud fra staten så har systemet passeret “the point of no return” og lader sig næppe afskaffe ved hjælp af det politiske demokrati. Det kan kun bryde sammen – som det er ved at ske i Grækenland, hvor alle har beriget sig på statens bekostning. Hovedparten af vælgerne er så at sige blevet inhabile i forhold til deres primære opgave, at være statens kontrollanter for at sikre opretholdelsen af den politiske værdighed og dermed demokratiet.

    Der er behov for at både socialister og liberalister tænker tingene grundigt igennem inden de løber med på den nye lighedsideologi. Hvis det altså ikke allerede er for sent.

  30. Af Niels Rasmussen

    -

    Jens A
    Du bedes undskylde mit sprogbrug men jeg tror det irreterer mange andre end mig når personer som dig skriver “Det der er stupidt i praksis er antagelsen af at virksomheder ikke forsøger at agere på objektive kriterier
    Du er åbenlyst en intelligent mand og ved udmærket godt at der er kulturer, velerhvervede rettigheder, politiske og personalepolitiske overvejelser ( skal man rekruttere internt eller ej feks ) der gør forestillingen om at virksomheder altid handler i sin egen bedste interesse til en illusion.

    Det samme gælder ved rekruttering til bestyrelser hvor vi desværre oplever mange med holdninger som dine kravle op i træet med “virksomheder vil altid vælge de bedst egnede for ellers vil det gå udover bundlinjen”
    Virkeligheden er en anden når the old boys network skal rekruttere.

    Hvorfor er det i orden at feks mandlige medlemmer af en direktion i fællesskab beslutter at en ny sekretær skal være kvinde fordi , udtalt eller uudtalt , de gerne vil have lidt pænt at kigge på ( undskyld mandschauvanismen som kun skyldes eksemplet ) ?
    Vi har netop brug for en stærk diskriminationslovgivning for at sikre at arbejdsgivere, offentlige eller private, betragter kønnene ligeværdigt.
    Ligebehandlingsloven og ligestillingsloven har netop været med til at færre og færre tænker som direktørene

  31. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Hvis man analyserer lidt på feminismen og dens halløj med ligestilling, kvoter, frigørelse, selvrealisering, radikal pladderhumanisme, anti-racisme, særlige hensyn, privillegier, fortrinsret og nedgørelse og mistænkeliggørelse af demokratiet, nationalstaten og ytringsfriheden…… og af mændene, familierne, børnene og traditionerne osv., vil man nok snart forstå at feminismen bruges som en forklædning af og som en rambuk for kommunistiske og totalitære kræfter.

    For almindelige og hæderlige mænd og kvinder i dette land er feminismen ikke noget godt. Tværtimod. Og for utallige familier, børn og unge har den været en katastrofe.

  32. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Hej, Niels Rasmussen….

    Det du går ind for, er jo i virkeligheden ensretning og paragrafrytteri, ligemageri og formynderi. På mig virker det meget usympatisk.

    Men nu er jeg godt nok heller ikke den type der lefler for rødstrømper og kvindekamps-kampkvinder.

    Er din drøm et samfund hvor borgerne som i Nordkorea går rundt i ens grå uniformer og med hat, så mænd og kvinder ser så ens ud som muligt? Synes du ikke at det danske samfund allerede er ensrettet og tilstrækkeligt? Eller ønsker du mere mands- og familiefjendsk ideologisk beton hældt ud over danskerne?

  33. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Rettet udgave:

    Hej, Niels Rasmussen….

    Det du går ind for, er jo i virkeligheden ensretning og paragrafrytteri, ligemageri og formynderi. På mig virker det meget usympatisk.

    Men nu er jeg godt nok heller ikke den type der lefler for rødstrømper og kvindekamps-kampkvinder.

    Er din drøm et samfund hvor borgerne som i Nordkorea går rundt i ens grå uniformer og med hat, så mænd og kvinder ser så ens ud som muligt? Synes du ikke at det danske samfund allerede er ensrettet tilstrækkeligt? Eller ønsker du mere mands- og familiefjendsk ideologisk beton hældt ud over danskerne?

  34. Af Jens A

    -

    @Niels Rasmussen
    Jeg tror vores menneskesyn er meget forskelligt.

    Personligt synes jeg det er et meget større problem at vi i Danmark har fået indrettet samfundet på en sådan måde at drenge udstødes så kraftigt i vuggestue, børnehave og skole at 40% af en ungdomsårgangs drenge har haft forløb med en skolepsykolog.

    Jeg synes også at det er et kollosalt problem at så mange kvinder går ned med stress – og at forklaringen fra psykologside ofte er at de har svært ved at klare de roller som arbejdsliv og traditioner byder på.

    Jeg har ikke et generelt livssyn om at mænd i lederstillinger primært tænker med en del af deres anatomi der ikke er hjernen, og ikke hjertet.

    Det kan være utroligt frustrerende at stå udenfor de uformelle rekrutteringsnetværk som folk bruger, men det er ikke et kønsrelateret problem. De netværk folk skaber bliver skabt fordi folk har arbejdet sammen og søger folk som de både fungerer med og som de er sikre på er gode emner, og som jeg ser dem foregår de på tværs af kønsmæssige skel.

    Jeg har set talrige eksempler på kvindelige ledere der udtalt diskriminerer mod mænd, jeg har set mænd der er mere komfortable med kvinder som de nærmeste medarbejdere, og mænd der ikke er komfortable med kvinder som de nærmeste medarbejdere.

    Det der er så sygt ved vores samfunds ligemageri er at vi ikke respekterer at forskellighed er en styrke. Det være sig køn, alder, uddannelse, kultur mv.

    Jeg tror ikke der er ret mange virksomhedsejere der mener det er vigtigere at diskriminere mod bestemte medarbejdergrupper end skabe den mest effektive virksomhed de kan, men det kan man jo mene er naivt.

    Jeg tror at det er meget usandsynligt at jeg nogensinde vil ansætte en mandlig PA, og jeg kan love dig at det ikke er en beslutning der er truffet en bestemt mandlig anatomisk legemsdel, men udfra min erfaring om at kvinder oftest har nogle kvaliteter som jeg ikke selv har i samme omfang.

    @Katja Petersen
    Lidt xenofobisk rødstrømpekommentar, hva? Nej, normale liberale doktrin er ikke – vi går ind for diskrimination, men derimod tiltroen til at det enkelte individ er bedre til at administrere det enkelte individ end “samfundet” er.

    Lovgivningen siger at vi ikke må anderkende at det at være kvinde er en kompetence, at det at være mand er en kompetence, det at være ung er en kompetence, det at være ældre er en kompetence …

  35. Af Jens A

    -

    Det sjove i debatten omkring diskrimination er at det drejer sig om de stakkels kvinder. Ingen interesserer sig for at vi har en stor gruppe af herboende udlændinge (også fra vestlige lande) med høje uddannelser – og at du i denne gruppe som oftest er i Danmark p.g.a. en partner har arbejdsløshedsrater omkring 50%, og hvor mere end 75% af vestlige udlændinge i Danmark oplever diskrimination og fremmedfjendskhed. Specielt Skandinaver i Danmark betragter os som selvtilstrækkelige og navlebeskuende.

    Disse grupper ignorer man – selvom vore politikkere vil tiltrække dem. Når kvinder er dårlige til at forhandle løn skal deres mandlige kolleger enten lønmæssigt holdes nede, eller kvinderne skal have et lønløft som de ikke har gjort sig fortjente til.

    Der er snak om kvindekvoter i bestyrelser, men kvalifikationer ikke køn er afgørende for en bestyrelses kvalitet. Bestyrelsen bruges til vejlede ledelsen. Problemet er ikke mængden af kvinder, men mængden af kompetencer, og der hvor det virkelig bliver skræmmende er antallet af store professionelle bestyrelser i internationalt orienterede virksomheder, hvor der kun sidder danskere. Det er navlebeskuende og dumt.

    Et problem blandt kvinderne er også rekrutteringsgrundlaget. Jeg startede for et par år siden en virksomhed der for 4 måneder siden blev udvalgt som en af de 8 mest investeringsegnede virksomheder i Norden. Gennem disse forløb er det skræmmende og for at sige det dybt fornærmende at under 5% af de virksomheder der er attraktive for investorer er startet/ledet af kvinder. Det er en sjofelhed at tale om de stakkels kvinder der mangler i bestyrelserne når kvinderne intet selv yder.

    I den europæiske konferance for de 50 bedste investeringsobjekter i nordeuropa brugte jeg en del tid med en kvindelig toppolitiker fra Holland (Venstres søsterparti). Vi diskuterede kvinder i bestyrelser hvor hun var meget uenig med sit parti, idet hun ønsker kvoter. Vi blev dog ret hurtigt enige om at kvinder i bestyreslser er et nice to have, medens internationale bestyrelsesmedlemmer er meget mere progressivt (uanset køn).

  36. Af Jeronimus dich

    -

    Ligemageri fører i sidste ende til diktatur !

  37. Af Per K

    -

    Kære Jacob godt indlæg – men nu ved jeg bare ikke om dit indlæg skal tages ironisk – når du undlader en helt gruppe – de ca 550.000 mennesker med et handicap i Danmark. – mit spørgsmål – er der en årsag til det

    Danmark var et af de sidste lande der underskrev FN handicapkonvention “fordi vi tror vi er så lige”

    “Mange i befolkning har den opfattelse at “de handicappede bor på en institution prisen denne gruppe – må betaler for et “dødssyg institutionssamfund – der gået amok” – hvor vi starter livet i vuggestuen og dør på plejehjemmet.

    – Og måske svar på at vores handicappede krigshelt som har mistede sine arme og ben for hele nationen – føler “de blevet usynligt som de andre 550.000 handicappede – og ikke mere har lige adgang til arbejdsmarked på grund af fordomme og fordi virksomheder som i Tyskland ikke har pligt til at tage et socialt medansvar – derfor er der brug for love om ligestilling – fordi vi tit kun evner at se verden ud fra vores egen næsetip.

    Det jo ikke kutyme at skribenter af debat indlæg svare “en noget ulige debat” – så svaret mit spørgsmål – må jeg gætte mig til

  38. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Ja, hvad skal vi med al den lighed, når vi nu allesammen har det så godt med ulighed? Lad os i stedet øge uligheden, så får vi det endnu bedre.

  39. Af Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af – Eller hvad? — Retsstaten

    -

    […] mit blogindlæg af 10. februar 2012, der blandt andet omhandler Ligebehandlingsnævnets praksis, gjorde jeg […]

Kommentarer er lukket.