Menneskerettighedsdomstolen til kamp mod ytringsfriheden

Af Jacob Mchangama, Justitia 40

Den 9. februar 2012 afsagde den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) dom, der endnu engang viser, hvor lidt vægt domstolen – og menneskerettighedsbevægelsen – tillægger  ytringsfriheden, når det gælder kontroversielle emner. Dommer viser også hvorledes domstolen optræder som smagsdommer, der håndhæver politisk korrekthed snarere end reel beskyttelse af samvittigheds- og ytringsfrihed.
I 2004 gik en gruppe unge svenskere ind på et gymnasium i Sverige og lagde foldere i elev-skabene.. I folderne stod bl.a., at homoseksualitet er en ”afvigende seksuel tilbøjelighed” og havde “en moralsk fordærvende effekt på samfundets tilstand”, ligesom folderne gav homoseksualitet en væsentlig del af skylden for udbredelse af HIV og AIDS samt beskyldte ”Homolobbyen” for at underspille omfanget af pædofili i samfundet.  Gruppen blev smidt ud af gymnasiet af rektor, hvilket ingen kan indvende noget imod. Men her sluttede sagen ikke. De unge blev tiltalt og idømt betingede fængselsstraffe og bøder for ”hetz mod folkegruppe” ifølge Sveriges hate-speech lovgivning. Spørgsmålet var, om sådanne strafferetlige sanktioner var en krænkelse af ytringsfriheden. Svaret var nej.

Ifølge EMD var indholdet af folderne udtryk for ”alvorlige og fordomsfulde beskyldninger”, selvom folderne ikke opfordrede til vold, kunne ”fornærmelse, latterliggørelse eller bagvaskelse af specifikke grupper” retfærdiggøre begrænsninger af sådan ”uansvarlig” brug af ytringsfriheden. Flere af dommerne lagde vægt på, at folderne var blevet delt ud på en skole – hvor offentligheden ikke har almindelig adgang – og var rettet mod unge. Man kan diskutere, om en offentlig skole bør have lov til at opstille nogle snævrere rammer for debat og omgangstone på sit område, end hvad der ellers gælder i samfundet. Men det er ikke det, der er tale om her. Det var den svenske stat – ikke skolen – der straffede de unge for overtrædelse af straffeloven og ikke efter et kodeks, der alene gjaldt på den pågældende skoles område og virke.

Dermed har EMD konsolideret og udvidet sin praksis på hate-speech området – der allerede beskytter etniske, religiøse og racemæssige grupper mod krænkende ytringer til også at omfatte homoseksualitet.  Det er interessant, at indflydelsesrige NGO’er som Interrights og International Commission of Jurists intervenerede i sagen. Ikke for at støtte klagerne – som disse NGO’er ellers har for vane, når det drejer sig om terrorister, men for at støtte den svenske stats ret til at straffe misdæderne og for at opfordre EMD til at tilføje homoseksuelle til listen af beskyttede grupper. Dommen vil have stor betydning for beskyttelsen af ytringsfrihed i de 47 medlemslande i Europarådet, idet dommen  utvivlsomt vil få ikke bare homoseksuelle men også alle mulige andre minoritetsgrupper til, at søge juridisk beskyttelse mod”krænkende ytringer”. Dommen er da også blevet fejret som en sejr for tolerance og anti-diskrimination af både menneskerettighedsgrupper og LGBT-aktivister.

Men dommen er ikke nogen sejr for menneskerettighederne. Tværtimod. Naturligvis er tolerance og lighed for loven afgørende værdier i et demokratisk samfund, hvor homoseksuelle naturligvis ikke skal diskrimineres i lovgivning og skal beskyttes mod vold og intimidering fra ekstremister. Det er et tegn på glædelige fremskridt og frigørelse, at homoseksuelle kan leve frit og åbent i de fleste Vesteuropæiske lande. Men tolerance og lighed for loven indebærer ikke en ret for staten til med tvang at ændre folks moralske opfattelser af homoseksualitet. Tolerance betyder, at tåle det der byder en mest imod. Derfor må homoseksuelle også tolerere, at der findes et svindende mindretal, der finder homoseksualitet moralsk forkasteligt – og at dette mindretal har ret til at give udtryk for, hvad deres samvittighed byder dem. På samme måde som denne gruppe af mennesker, der frastødes af synet eller tanken om intimitet eller kærlighed mellem mennesker af samme køn, må tolerere, at homoseksuelle har ret til at give udtryk for deres seksualitet på skrift, ved parader, i film, kunst eller musik i det offentlige rum m.v.  I et frit samfund kan man ikke forbyde enhver ytring, der er krænkende, latterliggørende eller fornærmende mod en hvilken som helst gruppe uden samtidig at begrænse ytringsfriheden.  Endvidere er det livsfarligt at lade staten bestemme, hvilke ytringer der er tilstrækkeligt stuerene til at blive fremført. Det burde homo-aktivister vide, for i lande som Litauen og Rusland har politikere vedtaget eller fremført love, der forbyder ”homoseksuel propaganda”. Og hvorfor ikke? Homoseksualitet kan jo være krænkende for eksempelvis stærkt troende – og fortjener disse ikke ligeså meget beskyttelse som homoseksuelle?

Det er da også bemærkelsesværdigt, at EMDs forgænger Menneskerettighedskommissionen i 1982 afsagde en afgørelse, der både er i tråd med de nye afgørelse og samtidig understreger det absurde i Domstolens opfattelse af ytringsfriheden. I 1976 udgav det engelske blad ”Gay News Magazine” et illustreret digt, hvor Jesus bl.a. dyrkede oralsex med sine disciple og romerske soldater. Det krænkede en kristen kvinde, der førte en privat blasfemisag mod udgiveren, der blev dømt. Menneskerettighedskommissionen fandt det berettiget, at Storbritannien havde dømt udgiveren for at krænke kristnes religiøse følelser. Hermed ser vi, at kravet om juridisk beskyttelse mod krænkelser medfører drastiske begrænsninger af ytringsfriheden og dermed lukker ned for kunst, litteratur og politisk debat. I takt med at stadig flere grupper kræver beskyttelse, vil domstolens logik dermed lukke ned for flere og flere diskussioner af relevante emner. For hvorfor skal handicappede ikke også beskyttes mod krænkelser, som danske handicaporganisationer har krævet?  Ifølge EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, må EU’s stater endvidere indføre love mod opfordring af had på baggrund af både politisk- og socialt tilhørsforhold. Så er det slut med den offentlige dæmonisering af ”ultraliberalister”, som vi her i CEPOS sådan lider under.

Den stadig voksende kreds af grupper, der beskyttes under hate-speech lovgivning, siger meget om, hvad der skal til for at en hidtil marginaliseret minoritet kan opnå ”anerkendelse” og ”respekt” i form af juridisk beskyttelse mod krænkende ytringer.

I 1987 blev den danske racismeparagraf udvidet til, også at beskytte mod krænkende udtalelser på baggrund af seksuel orientering. På overfladen kan man opfatte det som et eksempel på fremskridt i retning af en forsinket accept af homoseksuelle og retten til seksuel frihed, der i århundreder har været tabuiseret og undertrykt. Men selvom lovændringen naturligvis udtrykker en ændring i befolkningens moralske opfattelse af homoseksualitet, er der god grund til at være skeptisk.  Så sent som i 1924 godkendte Højesteret at en forening, der afholdt baller for homoseksuelle, kunne forbydes da den:

” (…)tilstræbte at være Tilholdssted for og Bindeled mellem Mænd med homoseksuelle Tilbøjeligheder og dens Sammenkomster skabte en nærliggende Fare for Forførelse af unge Mænd til Uterligheder og var egnede til at vække offentlig Forargelse.”

Højesteret lagde vægt på, at den heteroseksuelle majoritet i samfundet ville blive krænket af den homoseksuelle minoritets adfærd, mens det nu er strafbart, hvis den heteroseksuelle majoritet krænker homoseksuelle. Det er i sig selv svært, at opfatte dette som en forbedring.

Siden 1924 har danskernes holdning til homoseksualitet ændret sig i form af langt større accept. Det er ikke en udvikling, der har grobund i lovbestemmelser, som sikrer homoseksuelle mod krænkende udtalelser. Når homoseksuelle lykkeligvis kan leve åbent sammen i Danmark, har det derimod baggrund i sociale og kulturelle ændringer, som af samme grund ikke nemt lader sig forklare. Kun fordi danskerne op igennem sidste halvdel af forrige århundrede generelt lagde modvilje mod homoseksualitet bag sig, kunne homoseksuelle opnå den ’anerkendelse’, det tilsyneladende er at blive beskyttet i form af hate-speech lovgivning. Tilføjelsen af seksuel orientering til racismeparagraffen i 1987 var derfor et resultat af stigende accept og tolerance over for homoseksuelle, ikke et resultat af stigende marginalisering og overgreb.  Denne udvikling viser, at det ofte er mindretal, der nyder indflydelse og generel accept, der kan opnå sådan juridisk beskyttelse, mens de mindretal, der ’stadig er ildesete, må klare sig uden samme beskyttelse. Man behøver blot at tage til Uganda, hvor homoseksuelle udsættes for systematisk vold og hvor politikerne ønsker at indføre dødsstraf for homoseksualitet. Eller til Iran hvor homoseksuelle hænges. Her vil kravet om beskyttelse mod krænkende ytringer næppe vinde gehør blandt politikere og dommere. Det er et sørgeligt vidnesbyrd om dagens Europa, at den ultimative ’anerkendelse’ for minoriteter synes at bestå i retten til at begrænse andres ytringsfrihed og at menneskerettighedsdomstole- og organisationer er blevet de fremmeste fortalere for denne rigide form for dogmatisme forklædt som tolerance. For hate-speech lovgivning med dens tvungne tolerance er en fattig substitut for den anerkendelse, der udvises frivilligt, og som er udtryk for reel agtelse og positive følelser mennesker i mellem.

40 kommentarer RSS

  1. Af Torben Knudsen

    -

    Det forekommer mig, selve denne aktuelle sag ufortalt, at ‘ytringsfrihed’ skulle udbygges med en underkategori ‘ytringsfrækhed’
    I og med det er en underkategori er den tilladt, men ikke velkommen.
    Medier,Folketinget debatter, kommentarer er så fyldte med ytringsfrækheder, hvor man frækt læner sig op ad ytringsfriheden.
    Muhammedtegningerne var for mig ytringsfrækhed, idet de angreb/nedgjorde den højeste gestalt for samtlige tilhængere af den religion, men var formentlig rettet mod de rabiate og skruppelløse voldsmænd fra samme tro.
    Lav en parrallel med et samlet angreb på kristendommen, hvor det f.eks er ‘pinsebevægelsen’ med dens religiøse terror man ville ytre sig om.

  2. Af Kevin Mikkelsen

    -

    Tak Jacob,

    Du er en enmandshær mod det juridiske galehus der er EMD.

    Men du kommer nok deværre til at kæmpe en kamp mod vind-frikadeller, i form af det politisk-korrekte kompleks der ikke vil forstå noget før de end dag selv sidder anklaget for at krænke en eller anden tilfældig minoritet.

  3. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Jeg kan ærlig talt ikke se hvorfor Westergaards cartoon skulle være særlig krænkende for Muslimer.

    En (gammeldags) bombe med en trosbekendelse?

    Ta’ et kig på Saudi Arabiens flag, krumsabel og trosbekendelsen. Eller nogle af de plakater, som Hamas og lignende står for, Kalashnikov og trosbekendelsen.

  4. Af Henrik Klausen

    -

    Jeg er enig i den større pointe, men ikke den mindre: Hvis man har lovgivning mod hetz mod minoriteter, må den åbenlyst inkludere seksualitet. Man kan ikke samtidig forbyde hetz mod etniske grupper uden også at forbyde hetz mod seksuelle grupper.

    Det skulle være logisk og indlysende, hvis man er klar over, hvor mange homoseksuelle der bliver tæsket helt eller halvt til døde hvert år. Jeg må sige, at jeg her savner refleksion fra Mchangama over forudsætningerne for vold mod minoriteter som f.eks. homoseksuelle. Det ville være et emne, som en borgerrettigheds-forkæmper bør bruge tid på, for det er det, der er hele baggrunden for al denne lovgivning. Man bør forstå, før man kritiserer.

    Men her er en vigtig pointe: Hetz mod homoseksuelle er ofte fra religiøse minoriteter, og hellige skrifter er gerne fyldt med had mod homoseksuelle. Hvis man tog lovgivningen alvorligt, ville hverken Biblen eller Koranen være lovlige. Men selvmodsigelsen lader man stå, fordi man netop inkluderer religiøse overbevisninger. Det bør man absolut ikke.

    Den større pointe om, at disse regler vokser ud af flertallets overbevisninger og ikke omvendt, er overordnet helt rigtig.

  5. Af Peer Aagaard

    -

    En gang var Danmark kendt som et tolerant land. Nu er de eneste, vi er tolerante overfor de intolerante.

    Det er et sygt samfund, hvor ledende debatører som Mchangama kan bruge spalte efter spalte på at forsvare højreekstremister, racister og homofobiske galninge frem for at bruge sin tid på noget mere relevant som fx at afdække, hvorfor det er blevet så mange danskere så magtpåliggende at beskytte de dumme svin frem for at fortælle dem, hvor skabet står i et moderne samfund.

  6. Af Arne Rud

    -

    Der har været 4.800 fagblade uden medlemsdebat her til lands.

  7. Af Bjarne Petersen

    -

    Ja…vi må snart ikke sige noget mere, de har fået lukket munden på os, det er undelukkende de rigtige meninger der må komme frem, de cafe radikales holdninger.
    Kunne man ikke anklage den nye regering for hate mod bilisterne, nu når de vil anlægge en betalings ring om København, det rammer jo også en enkelt gruppe, som er nød til at komme derind og arbejde og efterfølgende betale skat så bla. vores folkevalgte kan få deres løn.
    Vi har åbenbart nogen meget følsomme grupper her i landet…bla- vores elskede muslimer, som ikke kan tåle kritik af nogen art uden at vi anklages for æreskrænkende osv. af samme kvalmende boldgade.
    Vær dog åben for en dialog…..det andet minder jo om diktatur..

  8. Af Peter Buch

    -

    Det er ikke som jeg vurderer det, højreekstremistiske, racistiske eller homofobiske synspunkter Jakob Mchangama forsvarer, det er disse således rubricerede individers ret til ytringer. Såfremt hr. Aagaard ville henvise til et eller flere steder hvor hr. Mchangama forsvarer højreekstremististiske, racistiske eller og homofobiske synspunkter bedes de for højnelse af oplysning af argumentationens bagvedliggende indhold i hr. Aagaards kommentar passende nævnes.
    På forhånd tak.

  9. Af Kim Olsen

    -

    Peer Aagaard,

    Vel talt:

    “…så magtpåliggende at beskytte de dumme svin frem for at fortælle dem, hvor skabet står i et moderne samfund.”

    Og jeg går ud fra, at hvis ingen andre melder sig, så skal du nok fortælle hvor skabet skal stå:)

    Hvor står skabet iøvrigt “i et moderne samfund”? Er det OK at gøre grin med kristne men ikke mod muslimer? Er det OK at være homosexuel men ikke OK at dyrke dyresex?

    Kan du ikke, Aagaard, lave en hurtig liste med ytringer som ikke er OK? Lad nu være med at tage afsæt i ytringsfriheden eller andre menneskerettigheder, for dem anerkender du jo ikke. Tænk ud af boksen og lad høre:)

  10. Af Jakob Rasmussen

    -

    Hvad er vigtigst trosfrihed, eller homoseksuelles ret til at blive beskyttet mod forhånelse?

    Den dom åbner op for en meget lang række retssager mod svenske, monoteistiske fundamentalister, der ytrer sig i overensstemmelse med deres tros grunddogmer, fordi fordømmelse af homoseksuelle er et grunddogme i deres tro.

    Eller, det er måske lovligt, at udtrykke homofobiske synspunkter, hvis de er en del af fundamentet for en anerkendt trosretning?

    Hvis det er ulovligt i Danmark, at religiøse missionerer for, eller blot ytrer, homofobiske synspunkter, selvom homofobi er et grundliggende dogme i deres tro, så burde en del anerkendte trossamfund ikke kunne anerkendes i Danmark: Grundlovens § 67, som politikerne har brugt som retningslinie for, hvilke trossamfund staten kan anerkende, erklærer nemlig, at:

    “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

    Trosamfund, der bygger på menneskerettighedskrænkende dogmer, som f.eks. homofobi, bør logisk set derfor ikke kunne anerkendes af staten.

    Det er faktisk sket, at en dansker er blevet dømt for, at have krænket en grundliggende menneskerettighed – beskyttelse mod racistisk forhånelse, udelukkende fordi han citerede koranen offentligt:

    En talsmand for Hizb Ut-Tahrir blev for nogle år siden dømt efter “racismeparagraffen”, fordi han opfordrede til mord på jøder, ved at citere en stærkt antisemitisk passage fra koranen.

  11. Af Nels Olsen

    -

    Det er trist læsning og sørgeligt at se en ellers intelligent person misbruge disse spalter til at udbrede homofobi som er både udspekuleret og hadfyldt. Det bedste eksempel er dette:

    “Det burde homo-aktivister vide, for i lande som Litauen og Rusland har politikere vedtaget eller fremført love, der forbyder ”homoseksuel propaganda”. Og hvorfor ikke? Homoseksualitet kan jo være krænkende for eksempelvis stærkt troende – og fortjener disse ikke ligeså meget beskyttelse som homoseksuelle?”

    Det har intet at gøre med “stærkt troende” men derimod ekstreme højreaktivister, der under dække af religion udfører terror mod en lang række af “uønskede” (racisme mod enhver der ikke er slavisk).

    Dine betragtninger hører ingen steder hjemme, måske med undtagelse af Uganda, hvor de dog stadig vil forekomme urigtige og uretfærdige og umenneskelige.

  12. Af Leif Sørensen

    -

    Man må (muligvis) ikke sige, at muslimer er en flok religiøse fladpander.
    Men man må gerne skrive, at islam er fascisme (hvad gør det i øvrigt muslimer til?).

  13. Af Frey Vestergaard

    -

    Tak for endnu en god blog. Jeg er helt enig i din analyse. Det er vejen til diktatur, hvor kun de “rigtige” holdninger og meninger kan udtrykkes. Jeg er hetro og har altid fået kvalme ved tanken om to mænd sammen, men jeg kunne aldrig finde på at begrænse deres frihed til at udtrykke deres kærlighed eller andet, men jeg må ikke sige at jeg finde det “ulækkert”?

  14. Af Jesper Veiby

    -

    Som et lille PS hænger problemet vel sammen med, at der i den grad er gået inflation i begrebet “hetz”.

    Indlysende tillader ytringsfriheden ikke, at man opfordrer til folkemord, eller til overfald på åben gade på homoseksuelle (eller muslimer, kristne, politiske modstandere etc.), eller til afbrænding af deres boliger og butikker osv. osv. En legitim lovgivning mod hetz skal naturligvis beskytte mod alt fra nazisternes Krystalnat til folkemordet i Rwanda (og den propaganda som leder op til den slags).

    Men nu er det blevet sådan, at hetz defineres som snart sagt alt, der sårer en eller andens følelser. Som om det er en menneskeret aldrig at blive sagt imod eller have sit livssyn eller livsstil blive draget i tvivl.

    Her er det, som om visse mindretalsgrupper er usædvanligt nærtagende og skamrider juraen til at få legalt medhold i helt unødvendige forhold.

  15. Af Karin Bennedsen

    -

    Kære chefjurist Jacob Mchangama

    Jeg har længe haft lyst til at spørge dig: Hvor mange jurister er du chef for?

    I flere år har du nu kæmpet en stædig, enøjet, ja, nærmest fundamentalistisk kamp for afskaffelsen af § 266 b i ytringsfrihedens navn, velvidende, at vi som medlem af EU er forpligtet på at have en anti-hate-speech-paragraf i vores lovgivning.

    Her vil jeg gerne, som en indskudt bemærkning, give
    Peer Aagaard ret, når han skriver:

    “Det er et sygt samfund, hvor ledende debatører som Mchangama kan bruge spalte efter spalte på at forsvare højreekstremister, racister og homofobiske galninge frem for at bruge sin tid på noget mere relevant som fx at afdække, hvorfor det er blevet så mange danskere så magtpåliggende at beskytte de dumme svin frem for at fortælle dem, hvor skabet står i et moderne samfund.”

    Et af dine faste argumenter for at ville tillade ytringer, der idag er ulovlige iflg. racismeparagraffen, er, at racistiske eller homofobiske ytringer skal bekæmpes med debat og ikke med forbud.

    Hvordan synes du selv, det er gået med udviklingen omkring racistiske ytringer de seneste 10-15 år, og tror du, at tendensen til grovere og grovere ytringer ville være blevet mindre udtalt, hvis § 266 b ikke fandtes?

    Hvor blev den virksomme debat imod racisme, islamofobi og homofobi af?

    Fik du lukket munden på en Hedegaard, en Langballe eller Krarup, eller var du i virkeligheden enig med dem i deres udtalelser, som retsvæsnet tog stilling til og straffede?

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvorfor tror nogle af Jer, at homofobi er specielt højreorienteret?

    Homoseksualitet var strafbart i Sovjetunionen.

    Det cubanske regime sendte ligefrem homoseksuelle i koncentrationslejre. Det undskyldte Cubas tidligere diktator Castro, for et par år siden.

    Hvorfor er egentlig der så mange antiracister, der ikke har noget problem med konsekvent at forsvare ekstremt homofobiske muslimer, der i de mest ekstreme tilfælde kan finde på at myrde en nær homoseksuel slægtning, samtidigt med at de samme antiracister konsekvent hetzer moderat, homofobiske folkekirkepræster, der blot ikke vil vie homoseksuelle, fordi homoseksualitet per definition er hor – endog den “mest vederstyggelige form for hor – ifølge biblen?

    Den kristne dansker Emmy Fomsggard undgik med nød og næppe, at blive dømt efter racismeparagraffen, for netop at have kaldt homoseksualitet for “den mest vederstyggelige form for hor” med et citat fra biblen.

    Men så heldigt skal alle ikke regne med at slippe fremover, lfølge juraprofessor Vagn Greve.

    Kort uddrag fra artiklen “Præster kan dømmes for bibel-citater” af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 12. november 2002:

    “Præster kan dømmes for diskrimination, hvis de med baggrund i Bibelen kritiserer homoseksualitet, vurderer juraprofessor. Meget problematisk, mener Indre Missions formand

    En præst, som med henvisning til Bibelen tager afstand fra homoseksuelle, kan i princippet blive dømt for diskrimination efter straffelovens paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf. Det vurderer Vagn Greve, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

    Diskussionen om, hvorvidt man kan dømmes for sin religiøse overbevisning, er aktuelt i forbindelse med den muslimske bevægelse Hizb-ut-Tahrirs talsmand, som fornylig blev idømt 60 dages betinget fængsel for at opfordre til drab på jøder, blandt andet med henvisning til et koran-citat.

    På samme måde kan også en dansk præst dømmes for diskrimination, hvis han med baggrund i Bibelen udtaler sig nedsætten-de om eksempelvis homoseksuelle, mener Vagn Greve.”

  17. Af K. Hansen

    -

    Som sædvanligt overfuses Jacob McHangama af den politisk korrekte flok, der gerne ser ytringsfriheden indskrænket af hensyn til den gode smag, politisk stabilitet og det hellige almindelige “fælles bedste”.

    De tror som sædvanligt, at ytringsfriheden vil blive indskrænket for at begrænse, hvad de anser for “hate speech”, og at det naturligvis vil ske i henhold til højere idealer og almindelig sund fornuft.

    De glemmer – eller måske snarere “glemmer” – at de ikke selv vil træffe beslutningen om, hvad vi sådan må gå rundt og sige og skrive (og tegne!) offentligt.

    Den beslutning vil blive truffet af et flertal af politikere på Christiansborg. Eller, hvad der i vore dage er mere sandsynligt, et flertal i Bruxelles. Og de har ikke tænkt sig at ringe eller skrive til Berlingskes debattører for at spørge, hvilke begrænsninger det nu lige var, de ville have i ytringsfriheden.

    Beslutningen vil ikke være baseret på folkelig opbakning, sund fornuft eller for den sags skyld det “fælles bedste” eller “den offentlige sikkerhed” – selvom vi naturligvis nok skal få at vide, at det er til vores alle sammens bedste og sikkert også “for børnenes skyld”!!

    Det mest sandsynlige formål med en evt. indskrænkning af ytringsfriheden vil ikke være det fælles bedste, men at lukke kæften på irriterende politiske modstandere! Sådan har det altid været, når staten greb ind i, hvad man kunne tillade sig at ytre.

    Måske I skulle overveje det, før I giver politikerne fuldmagt til at lukke bøtten på dem, I ikke kan lide at høre på? Det kunne nemlig meget vel være jeres egne – åh-så-rigtige – holdninger, politikerne ikke gad høre!

  18. Af tolerance Hansen

    -

    Husk det nu: At “tolerere” betyder slet ikke VÆRDSÆTTE eller RESPEKTERE. Det betyder AT FINDE SIG I !

  19. Af Erik Bramsen

    -

    Endnu en førsteklasses klumme fra den herres pen.

  20. Af Dansk Indvandrer

    -

    Kaere Jacob,

    Da du har et afrikansk navn og et i det mindste halv sort, kan det vaere, at du vil bedre forstaa problematikken, hvis man praesenterer den fra et dig naermere synespunkt.

    Der er nogle folk, der synes at de sorte er nogle aber, som horer til i traeerne, at de er dumme, dovne, og at de har bragt AIDS til resten af verden. Bare tag til en fodboldkamp og du vil nok hoere racistiske udraab.

    Skulle det vaere i orden? Skulle de faa lov til at fremme deres synespunkter? Laeg maerke til, at man ikke taler om et videnskabeligt studium men bare om generaliserende paastande, og at for 100 aar siden var det i orden at vaere nedladende over for de sorte.

    Hvor jeg synes, at man har overreageret, er ved straffemaalet. At doemme ungerne til (omend betingede) fængselsstraffe er overdrevet og saetter de svenske domstole pa lige fodt med diktaturerne i tredje verden. Saafremt at der ikke ligger en ligefrem opfordring til vold kan man ikke doemme nogen til faengsel.

  21. Af rene´ vangkilde

    -

    Begrænser demokratiet domstolene omkring frihed,og
    tilsidesætte den personlige menneskeret i fælles-
    skabets interresse.

    Er homoseksualitet en menneskeret på trods,og som
    udtrykker en personlig kærlighed hos mennesket i
    forskellige ytringsformer siden menneskets fødsel.

    ELLER, vil den globale folkeoplysning og de sociale
    medier tage livet af vores uvidenhed i retfærdighed

  22. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Den gradvise afskaffelse af ytringsfriheden er det samme som en gradvis afskaffelse af demokratiet.

    Hvis der i et samfund ikke er plads til kritisk og fri debat, er der tale om et totalitært og udemokratisk samfund.

    Det er mange landes erfaring at hvis staten bestemmer hvad folk må mene, og hvis kun ytringer som flertallet af politikere finder “passende” er tilladte, så åbnes der op for alle mulige former for magtmisbrug, uretfærdighed, udplyndring og mishandling.

    Der kan fremføres besnærende argumenter for statslig og juridisk cen sur, men som bekendt er vejen til helvede belagt med gode hensigter og smukt lydende lokketoner.

    Men en undertrykkelse af den folkelige ret til at bruge ytringsfriheden til at oplyse om forhold og tilstande som borgerne finder kritisable, er vejen til ensretning, diktatur og et fascistisk/totalitært samfund. Trus ler om bøder og fængsel til dem der kritiserer magthaverne, politikken, lovgivningen eller forvaltningen….. er aldeles utilstedelige i et demokratisk land.

    I Rusland og Tyskland var der i perioder strenge straffe for at ytre sig på “forkerte” måder. Og begge steder endte det som bekendt med Sodoma og Gomorra tilstande og millioner af tragedier.

  23. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    PS: Også her i Danmark er ytringsfriheden truet. På forskellige blogs rundt om foregår der massevis af smålige, arrogante og bedrevidende sletninger af saglige og sobre indlæg. Især hvis de er grundige og afslørende for hvad der foregår af overgreb på danske borgere.

    Skriver man tandløse og overfladiske indlæg, kan man brede sig så meget man vil, men ellers kan man opleve et utal af forhindringer, specielt hvis man analyserer og oplyser om store uretfærdigheder, urimeligheder og skandaler. Så er der som regel “nogen” som blokerer eller saboterer debatten. Man får nærmest aldrig lov til at komme til bunds i tingene.

    Jacob Mchangama fortjener betydelig anerkendelse for sin kamp for ytringsfriheden og demokratiet.

  24. Af Albert Nielsen

    -

    “Når al Haan og Spot fordrives af Sproget hvilket Middel bliver da tilbage mod Dumheden, og naar man binder Munden paa Foragten, hvormed tænker man da at ave Lumpenheden og den tykpandede Ondskab!” skrevet af Viggo Hørup, medstifter af, og redaktør på, Politiken.

  25. Af Ole Kreiberg

    -

    Jeg mener, at i princippet er al seksualitet, der afviger fra missionærstillingen hos heteroseksuelle par, unaturlig og pervers.

    Jeg har nu udtalt mig generaliserende og negativt ladet ikke alene om homoseksualitet men også om alle andre seksuelle orienteringer, der afviger fra missionærstillingen. Spørgsmålet er nu, hvorfor det skulle være mere suspekt i forhold til paragraf 266b at kalde f.eks. sex mellem mennesker af samme køn for perverst end sex mellem mennesker og et dyr. Det ville jeg meget gerne have rigsadvokatens eller en domstols begrundelse for.

    I øvrigt mener jeg også, at analsex mellem mand og kvinde er perverst, og at oralsex er noget griseri, og jeg mener faktisk det samme, når det drejer sig om homoseksuelle, der dyrker sex på denne måde. Spørgsmålet er, at hvis jeg hermed har krænket homoseksuelles orientering, hvorfor har jeg så ikke i samme grad har krænket det heteroseksuelle mindretal, der dyrker ovennævnte former for seksualitet.

    Må man kalde homoseksualitet for en sygdom i seksualiteten? Hvis ikke, hvorfor man så gerne tale om sygdom i kroppen og endda i sindet. Hvorfor kan seksualiteten ikke være syg, når kroppen eller sindet kan være det? Hvorfor er det i orden at kalde kronisk bronkitis for en alvorlig sygdom i lungerne og skizofreni for en alvorlig sygdom i sindet men ikke homoseksualitet for en alvorlig sygdom i seksualiteten? Hvorfor er man ikke hadefuld og intolerant, når man omtaler lungesygdomme og skizofreni som alvorlige sygdomme? Hvorfor er det kun den homoseksuelle tilstand, der ikke må omtales som sygelig og afvigende? Jeg ville ønske, at rigsadvokaten vil komme på banen og give et svar på mine spørgsmål.

  26. Af Jon de Linde

    -

    @Jacob.

    Er der efter din mening ikke en fare for at overnationale domstole og organisationer bliver så ugelset at vi konsekvent vælger at ignorere dem?

  27. Af Ole Kreiberg

    -

    Problemet er, at den danske grundlov har en alvorlig brist, når det drejer sig om ytringsfrihed, som jo er en fundamental del af et ægte demokrati. Ytringsfriheden er ikke materiel i Danmark sådan, som den er i USA.

    Uden materiel ytringsfrihed, d.v.s. ægte og konsekvent ytringsfrihed, kan man efter min mening ikke tillade sig at kalde sig et demokrati. §266 og de sager, der har været ført efter denne paragraf, har lært mig, at Danmark kun er et formelt demokrati og ikke et reelt demokrati.

    Hvorfor kan USA have materiel ytringsfrihed men ikke Danmark? Hvad har vi danskere dog gjort, siden vi skal trækkes med sådan en elendig grundlov? Er vi ikke værdige til ægte demokrat eller hvad?

  28. Af Tom Romdal

    -

    Mchangana skriver:
    “et demokratisk samfund, hvor homoseksuelle naturligvis ikke skal diskrimineres i lovgivning og skal beskyttes mod vold og intimidering fra ekstremister.”
    – men når homoseksuelle så bliver intimideret af propaganda, så siger du, at de skal finde sig i det.

    “tolerance og lighed for loven indebærer ikke en ret for staten til med tvang at ændre folks moralske opfattelser af homoseksualitet.”
    – det var slet ikke staten som prøvede at ændre nogens holdning. Det var bøssehaderne som prøvede at ændre elevernes holdninger.

    “På samme måde som denne gruppe af mennesker, der frastødes af synet eller tanken om intimitet eller kærlighed mellem mennesker af samme køn, må tolerere, at homoseksuelle har ret til at give udtryk for deres seksualitet på skrift, ved parader” etc..
    – ja, men dog er der ganske fair regler som faktisk beskytter disse mennesker mod at blive krænket af eksplicit homosexual sexualitet – det er jo forbudt via politiforordningen feks. at dyrke sex på stranden eller optræde usædeligt på anden vis – en klar regulering af ytringsfriheden.

  29. Af Tom Romdal

    -

    Frey Vestergaard skriver:
    “jeg må ikke sige at jeg finde det “ulækkert”?”

    Jo, hvis du bliver spurgt om man så må sige ;) Jeg synes også tanken er ulækker, den holdning har jeg da lov til at have, men vi kunne jo næppe finde på at prøve at intimedere andre mennesker fordi de er anderledes end os selv.

    Det som der er tale om her er at nogle mennesker har prøvet at indoktrinere skoleelever med en opfattelse af at bøsser er farlige (“fordærver samfundets tilstand), og det er jo noget lidt andet.

  30. Af Peter Toft

    -

    Det bedste middel mod intolerante er netop ikke selv at være intolerant overfor deres ret til ytring, men snarere at lade deres intolerante holdninger komme ud, og der i åben debat møde intolerancen – og forhåbentlig udstille den for hvad, den er.
    Mchangama forsvarer jo netop ikke højreekstremister, racister mv. – Nej, han lokker dem ud af skjulet, hvor vi kan diskutere med dem. Alternativet vil være langt værre – netop at de diskuterer i det lukkede og vi derfor ikke kan møde dem i åben debat.
    Der er allerede lovgivning, der sikrer, at man ikke kan tilskynde til vold eller ytre injurier uden at skulle stå til regnskab for det.

  31. Af Ulla Nielsen

    -

    Naturligvis skal mindretal beskyttes. Men den fysiske beskyttelse er dog noget væsentligere end beskyttelsen af følelser.
    Et problem ved dommen er også, at der er en gråzone mellem beskyttelse og særlige hensyn, som giver mindretal særlige fordele på bekostning af flertalsgrupper.
    F.eks. så jeg et avisindlæg, hvor en mandlig og en kvindelig homoseksuel berettede om diskrimation med homoseksuelle på arbejdspladsen. Nogle havde oplevet problemer med manglende accept, når de talte om deres seksuelle orientering.
    Tilsyneladende kendte de ikke til tilfælde, hvor homoseksuelle havde været udsat for tilnærmelsesvis det, som heteroseksuelle kvinder kan blive udsat for fra deres arbejdsplads’s side, hvis de udlever deres seksualitet, og der kommer et barn ud af det. Som heteroseksuel kvinde kan man derfor have noget svært ved mene, at f.eks. homoseksuelle kvinder skulle bære på et særligt martyrium, hvis de oplever følelsesmæssigt ubehag, hvis de vælger at delagtiggøre deres kolleger i deres private forhold.
    Enhver føler mest, hvordan lige den sko, de selv har på, klemmer, men som Mchangama påpeger, går tolerance begge veje, og det kan ikke være sådan, at fordi man tilhører et mindretal, er man pr. definition undertrykt og forfordelt.

  32. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Bizart nok, så er de mest radikale homoseksuelle, seksualpolitiske aktivister på den danske venstrefløj ofte blandt dem, der oftest og stærkest forsvarer radikale homofober – hvis homofoberne vel at mærke er islamister.

    Moderat homokritiske kristne, som f.eks. DF’s præstefætre anser disse forvirrede aktivister, som deres hovedfjende.

    Nogle af disse såkaldte queeraktivister er selvfølgelig medlem af Enhedslisten, hvor de forsøger at pervertere partiets seksualpolitik, med deres såkaldte queerideologi.

    Men de mest forvirrede queeraktivister har et så usammenhængende verdensbillede, at de ligefrem kalder deres ideologi for “queerjihad”!

    Queerjihadisterne aner åbenbart ikke, at radikale fundamentalistiske islamister anser det for jihad, hvis en radikal islamist myrder en nr homoseksuel slgtning.

    Det er et eksempel på “tolerance”, der så forvirret, at den er direkte selvdestruktiv.

    Eller rettere: islamistiske homober lader vel oftest deres homofobi gå ud over muslimske homoseksuelle.

    Det er queeraktivisterne åbenbart ligeglade med og dét er jo en form for racisme…

  33. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    “Queerjihadisterne aner åbenbart ikke, at radikale, fundamentalistiske islamister anser det for jihad, hvis en radikal islamist myrder en nær homoseksuel slægtning.

    Det er et eksempel på “tolerance”, der så forvirret, at den er direkte selvdestruktiv.

    Eller rettere: islamistiske homofober lader vel oftest deres homofobi gå ud over muslimske homoseksuelle.”

  34. Af Ole Kreiberg

    -

    @ Karen Bennedsen
    Du fremstiller det, som om juristen Jacob Mchangama er ude i det ærinde at forsvare såkaldte “racister” og “højreekstremister”. Jeg har sakset følgende fra en artikel i Dagbladet Information (artikel 54677) skrevet af Mikael Witte, mens han var folketingskandidat for Enhedslisten. Artiklen belyser på glimrende vis, hvor skoen trykker, når det drejer sig om ytringsfriheden i Danmark:

    “§ 77 [i grundloven] skal beskytte ytringsfriheden. Allerede i 1966 afslørede professor Alf Ross i sin Statsforfatningsret, at der er intet til hinder for, at Folketinget vedtager love, der forbyder befolkningen at ytre sig om politiske forhold. Han nævnte nogle eksempler, som Folketinget ved lov kan forbyde. Eksemplerne var: 1. At kritisere den demokratiske statsform, 2. at nedbryde troen på Guds eksistens og sjælens udødelighed, 3. at agitere for kommunismen eller nogen anden politisk doktrin, 4. bringe udenrigspolitiske efterretninger, 5. at omtale kongehuset og 6. at referere sportsbegivenheder. Grundloven beskytter ytringsfriheden så upræcist, så et flertal i Folketinget kan afgøre, hvilke ytringer, der skal kunne forbydes.”

    Jeg er sikker på, at den borgerlige liberale Jacob Mchangama er også enig i, at f.eks. agitation for kommunisme og andre politiske doktriner skal være beskyttet af ytringsfriheden, også selvom han helt sikkert ikke bryder sig om f.eks. kommunistiske doktriner.

  35. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Tom Romdal.

    Du argumenterer konsekvent og ofte yderst sympatisk for, at selv de mest radikale islamisters menneskerettigheder ikke må krænkes. Men du er som regel en del mere forbeholden, når jeg kritiserer radikale islamisters systematiske menneskerettighedskrænkelser…

    Men – som juraprofessor Vagn Greve konstaterede efter racismedommen over Hizb Ut-Tahrirs talsmand, for at citere en antisemitisk passaGge fra koranen – så kan religiøse fundamentalister fremover forvente, at de kan blive dømt efter racismeparagraffen, hvis de ytrer menneskerettigedskrænkende holdninger – f.eks. antisemitiske, kønsdiskriminerende eller homofobiske holdninger – der er en grundliggende del af deres tro – hvad enten der er tale om f.eks. fundamentalistiske katolikker, lutheranere eller islamister.

    Menneskerettighederne gør det i princippet simpelthen umuligt for religiøse fundamentalister at ytre deres ofte ekstremt menneskerettighedskrænkende grunddogmer offentligt, endsige at forkynde dem.

    Det er primært derfor, at fundamentalistiske muslimer vil indskrænke ytringsfriheden.

    Der er en grund til, at samtlige muslimske lande på kloden har underskrevet Cairoerklæringen om menneskerettigheder i islam, der sætter menneskerettighederne ud af kraft, ved at underordne dem sharia – der blandt tillader, at homoseksuelles menneskerettigheder krænkes groft og systematisk i de fleste muslimske lande…

  36. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse!

    “Menneskerettighederne gør det i princippet simpelthen umuligt for religiøse fundamentalister at ytre deres ofte ekstremt menneskerettighedskrænkende grunddogmer offentligt, endsige at forkynde dem.

    Det er primært derfor, at fundamentalistiske muslimer vil indskrænke menneskerettighederne.”

  37. Af Hans Erling Jensen

    -

    Sjældent har jeg set denne problematik belyst på en så god og velformuleret, forklarende måde. Tak til Mchangama for at flytte denne meget alvorlige problemstilling op i lyset.

  38. Af Jacob Mchangama, Cepos

    -

    @Flere: det er utroligt så mange der lider af en grundlæggende logisk brist, hvorefter forsvaret for en persons ret til at ytre sig krænkende jævnføres med et forsvar for indholdet. I så fald skulle jeg på en og samme tid sympatisere med så forskellige personer og grupperinger som Hizb-ut-Tahrir, Lars Hedegaard og Jesper Langballe, bigoten Kaj Vilhelmsen, Hans Jørgen Bonnichsen, PKK apologeterne i ROJ-TV, svenske homofober og mange andre. Det er naturligvis ikke tilfældet og det er kun i krænkelseskulturen at et principielt forsvar for retten til at komme med krænkende udtalelser er lig med et forsvar af selve holdningen.

  39. Af Catherine Brown

    -

    Dear Jacob,

    It is admirable that you are defending the right to freedom of expression. However, if you indeed have studied human rights law, you will know that a number of international human rights law instruments have equality and non-discrimination as central principles. The right to freedom of expression is not absolute. This is the case in the ICCPR and even more so in the case of CERD.

    The right to freedom of expression bears with it certain responsibilities.

    Perhaps you reject the central principles of this framework and lean towards the principle of freedom of speech, as found in the US. However, we have a history here in Europe where we have seen how speech has been used to dehumanize and mobilise violence against minorities, such as against the Jews in Germany.

    Minorities are those who are less powerful with in a State, such as homosexuals in Sweden, Muslims in Denmark or homosexuals in Uganda.

    After the second world war the framework of international human rights law was established to avoid future events, such as experienced towards the Jews in Germany. The argumentation for Article 20(2) of the ICCPR was that perhaps legislation could be used in a preventive sense to prevent expression and propaganda that constitutes incitement to discrimination and violence, so that future atrocities would be avoided.

    We believe in the right to freedom of expression, but there have been too many examples in the past; that expression is manipulated and used as a tool to mobilise discrimination and violation against minorities. Namely, those who are less powerful and vulnerable.

    It is only by recognizing the duties and responsibilities that come with the right to the freedom of expression that we avoid building societies where it is accepted that homosexuals are hanged.

    They say that ’sticks and stones will not break my bones, but words will never hurt me.’ However, unfortunately it is speech and expression that legitimizes discrimination and violence, it is a means to an end. So if we do not take speech and expression seriously in connection with minorities, those who do not have the power we do, those who are in a vulnerable situation, we might be on the first step towards building a society where the hanging of homosexuals is indeed endorsed.

    It saddens me that a privileged person as yourself, use your career on supporting the views of the powerful. You are perhaps a product of the previous political system in Denmark, where only this kind of discourse was accepted.

    Do not forget that perhaps those homosexuals that are at risk of being hanged in Uganda perhaps could use your legal skills. This is perhaps a better use of your time, instead of just building legal arguments for those whom already have the power to fend for themselves.

  40. Af Anonym http://monclerdown.tobiiro.jp/

    -

    Hey this can be a actual cool web site??Hey I discovered this web site to be really attention-grabbing! Bookmarked!??

Kommentarer er lukket.