Roskilde Festival – vigtigere end den private ejendomsret? II

Af Jacob Mchangama, Justitia 92

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan Roskilde kommune ønsker at ekspropriere en lokal planteskole til fordel for Roskilde Festivalen. Denne sag har nu taget en absurd drejning, der i den grad forstærker lugten af magtmisbrug og usundt tætte forbindelse mellem festival og kommunalbestyrelse. Den 9. februar vedtager miljø- og teknikudvalget i Roskilde Kommune at ekspropriere dele af planteskolens jord og den 15. februar følger økonomiudvalget trop. At hensynet til Roskilde Festivalen er afgørende for ekspropriationen fremgår tydeligt af lokalplanen:

Roskilde Festival har stor betydning for Roskildes musiske profil, og festivalen anses for en af de største virksomheder i kommunen. Det er derfor af afgørende betydning at sikre Roskilde Festivals fortsatte eksistens i området

Desuden har lokalplanens indhold en slående lighed med det udkast til lokalplan, som Roskilde Festivalen selv har fremsat tidligere og hvoraf det fremgår, at “Roskilde Kommune skal opkøbe jord, der sikrer områdets fremtid som eventområde. Særlig interessante områder er identificeret.”

Formanden for Roskilde kommunes Teknik- og miljøudvalg udtaler endvidere:

Vi gør det ikke for at genere nogen, men fordi det er vigtigt for os. Ved at sikre os jorden får vi både bedre plads til idrætsfaciliteter og til festival og dyrskue. Jeg kan sagtens forstå, at Bjerregaard er vred, og det er ulyksageligt, at man ikke forinden har kunnet blive enige om en pris

Den 16. februar offentliggøres det så, at Roskilde Festivalen som ”tak for kommunens gode vilje”, som det hedder i Roskilde avis (den trykte version), donerer to kunstgræsbaner til Roskilde Kommune, hvis kommunalbestyrelse skal træffe endelig afgørelse om ekspropriationen den 29. februar. Ikke nok med at Roskilde Kommune altså groft til side sætter den private ejendomsret til fordel for en bestemt privat interesse, som kommunen har nære forbindelser til, så modtager kommunen tilsyneladende også en modydelse for at give Roskilde Festivalen brugsret til de eksproprierede arealer. Der er muligvis ikke tale om bestikkelse i strafferetlig forstand. Men i moralsk forstand kan vi næppe komme begrebet bestikkelse tættere uden at skulle til Grækenland. Det er flot og dygtigt, at Roskilde Festivalen har udviklet sig til en af Europas største musik events. Og det er forståeligt, at Roskilde Kommune gerne vil hjælpe festivalen med at fastholde og udbygge sine aktiviteter og internationale brand. Men Festivalens succes kan ikke forsvare, at man tilraner sig en anden mands ejendom. Roskilde Roskilde kommune må forhandle sig frem til en pris med ejeren eller finde på en alternativ løsning, hvis der ikke kan opnås enighed. Det er udtryk for grov tjenesteforsømmelse, at successive regeringer og folkevalgte på tinge har ladet grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret udvande i en sådan grad, at grådige økonomiske interesser og servile kommunalpolitikere i fællesskab kan tiltage sig, hvad der tilhører andre.  Det er på tide, at der bliver sat effektive hegnspæle op omkring den private ejendomsret.

92 kommentarer RSS

  1. Af Søren F. Hansen

    -

    Hej Jacob.
    Har prøvet at følge denne sag, men er noget i tvivl. Var det min egen ejendom som fx metroselskabet ville ekspropriere, ville jeg have en forventning at blive holdt skadesløs + få en præmie for at blive drønet ud af min egen bolig. Ingen tvivl om det.

    Men hvis den præmie jeg forlanger bliver urimelig (fx krav om at få det firdobbelte af værdien), synets du så metroprojektet så stoppe? Der er vel også en grænse for hvor meget man kan modsætte sig det store flertals interesser? Forklar gerne?

  2. Af Jens Hansen

    -

    Nej. Der er ikke noget der er vigtigere end den private ejendomsret. Den rangerer i hellighed fuldt på højde med Muhammed for muslimerne. Men splinten i de andres øjne o.s.v.

    Ekspropriationer sker hele tiden. F.eks. for at plastre Danmark til med motorveje. Men det er jo helt okay og udtryk for den højeste fornuft, og slet ikke det samme som noget så ligegyldigt som en hippie festival.

  3. Af Anders Mølgaard

    -

    Jeg ser det ligeledes meget problemfyldt. Men fordi der er tale om Roskildefestivalen kan det være svært at holde følelserne borte.

    Skulle jeg gå med ønsket om at udvide min forretning, og have set naboens grund som en passende lokation for en større produktionshal, kan jeg ikke bare gøre det samme.

    (følgende er tænkt)
    Jeg er gået til kommunen og og har sagt (selvfølgelig i samfundets interesse, da udvidelsen vil bidrage med arbejdspladser og øget skatteindtjening til kommunen) at hvis de ville være så venlige at ekspropriere grunden og sælge den til mig, kunne jeg skabe en virksomhed med profil for kommunen, og sætte byen på verdenskortet. Til gengæld ville byens få to fodboldbaner sponsoreret!

    Det ville hverken være moralsk eller juridisk i orden, og jeg syntes faktisk ikke at der er nogen forskel her!

    Skulle det ske, så skal naboen selvfølgelig ikke bare have tort for tabet af grundens værdi, men også den indtægt kan kunne have genereret med den, altså den goodwill grunden repræsenterer. Det ser ekspropriationen ikke altid på, derfor kan der ofte være tab forbundet med ekspropriation. Naboens værdisættelse til Roskildefestivalen kan derfor, uden at jeg har set regnskaberne, være helt i orden.

  4. Af Peder Pedersen

    -

    Jacob pointer, at vi skal værne om vores forfatningsprincipper.

    Ved tvivl skal retten tilfalde forfatningens ord.

    Det går jo heller ikke, at en fodboldspiller lige rører bolden for at hjælpe på vej – vel ?

  5. Af Jacob Mchangama, Cepos

    -

    @Søren F. Hansen: et metroprojekt er nærmere i overenstemmelse med “almenvellet” end en privat festival og det er i sådanne snævre situationer at ekspropriation er et nødvendigt onde.

  6. Af Thomas Jefta Petersen

    -

    Hej Jacob

    Du tager udgangspunkt i en forkert præmis. Nemlig den at vi lever i et frit land der sikrer opretholdelsen af privat ejendomsret. Forkert. I vores lille lande er “almenvældet” og “samfundets bedste” vigtigere end individet. Sådan har det været i en del år nu.

    Velkommen til virkligheden

  7. Af Krister Meyersahm

    -

    Folketinget har ingen ret til, at dele ud af sin ekslusive ekspropriationsret.

    Grundloven er tydelig på ekspropriationsområdet og tillader slet ikke kommuner at ekspropriere noget som helst.

    Der skal gennemføres en individuel lovbehandling i hver eneste ekspropriationssag – gør man ikke det, udelukker man muligheden for, at iagttage Grundlovens § 73, stk. 2. Det er netop dette afsnit der er hindringen, for den gældende orden.

    Den lovgivning der eksisterer og giver kommunerne ret til at ekspropriere, er i strid med Grundloven og kan ikke hurtigt nok fjernes.

    Krister Meyersahm.

  8. Af Herluf Hansen

    -

    Roskilde kommune bør sættes på plads. Almenvellet kræver ikke, at borgeren skal aflevere sin jord til Roskilde Festival eller Dyrskueplads. Kan de ikke være der, må de flytte andre steder hen. Ekspropriationslovgivningen må ændres, så Grundlovens ånd og bogstav respekteres. Borgernes ejendom kan ikke bare inddrages efter forgodtbefindende.

  9. Af Arne Rud

    -

    Forhaver i Sydslevig er velholdte, Tønder Seminarium underviste vandrelærere med en grøn botaniserkasse og en festival i Tønder er festlig, folkelig og fornøjelig med folkemusik og folkedans, men en festival i Roskilde er Sodoma og Gomorra.

  10. Af Caroline Miller

    -

    Der bliver lagt meget vægt på den private del af Roskildefestivallen, men en festival, som udelukkende tjener penge for at løbe rundt og overleve, og som donerer hovedparten af deres overskud til trængende sjæle både i Danmark og i udlandet, kan vel ikke betegnes som en privat virksomhed på samme måde, som planteskolen. Jeg kan sagtens se det ulyksagelige i at en ellers dejlig planteskole efter 125 år skal lukke, og er da ked af at det ikke har været muligt at blive enige om prisen for denne, sådan at kommunen har følt det nødvendigt at ekspropriere til fordel for både Roskildefestivallen, men da så sandelig også for fx Dyrskuet, og andre kommunale arrangementer, som den større grund vil kunne bruges til.

    Og så skal vi jo ikke glemme at Roskildefestivallen hjælper til med at hele Roskilde by og næsten alle erhvervsdrivenede tjener mange penge, når ca. 90.000 mennesker, spiser på restaurant, køber ind i supermarkeder m.m.

  11. Af Niels Christensen

    -

    Det er bizart at Roskilde Festival, der ind imellem stadig flager med at være alternativ og politisk korrekt synes det er ok, at betale bestikkelse. At en socialdemokratisk kommune tager imod det kan ikke undre.

  12. Af flemming pedersen

    -

    Roskilde festival er et støjhelvede .
    Et mekka for stoffer og hash.
    Skæve og berusede trimler deltagere rundt til fare for sig selv og andre.
    Hvis det var en arbejdsplads var den lukket for
    længe siden.
    Man kan roligt begynde at drosle ned for at styre
    folk på det nuværende areal.
    Regler der bliver overholdt og festvalafgift.
    Fingrene væk fra ordentlige folks ejendom.

  13. Af Frank L

    -

    Et meget analogt tænkt eksempel, kan være da operaen blev bygget. Skal der være mulighed for at ekspropriere i den slags sager? Hvad med en idrætshal?

    Sker det?

    Lige nu fremstår det mest som en del bare ikke ønsker den form for kultur fremmet de ikke selv er interesseret i.

    Det synes jeg ærlig talt er snæversynet.

  14. Af Peter Rasmussen

    -

    jeg undre mig over, om Bjerregaard har advokat på “det her”.

    Der har været andre tilsvarende sager tidligere – mener der var Randers Kommune der ville eksproprierer til en golfbane, for ca. 5 år siden. Den sag tabte de.

    Så, der burde være fortilfælde der kan hjælpe Bjerregaard.

  15. Af Jens Christensen

    -

    Hej Jacob.

    Søren F. Hansen, 27. februar 2012 kl. 14:31 stiller også efter min mening et interessant spørgsmål, som du, for at hæve niveauet gerne må svare på. Så vil det være en af de få gange jeg rent faktisk får noget ud af at læse kommentarene.

    På forhånd tak.

  16. Af Frank L

    -


    Og så skal vi jo ikke glemme at Roskildefestivallen hjælper til med at hele Roskilde by og næsten alle erhvervsdrivenede tjener mange penge, når ca. 90.000 mennesker, spiser på restaurant, køber ind i supermarkeder m.m.

    Skrevet af Caroline Miller, 27. februar 2012 kl. 17:37

    Det er det man med et godt gammelt dansk ord kalder almenvellet. At en del skribenter herinde er imod det, er jo ikke så underligt.

    For dem er det mest:

    Mig – mig – mig !!!

  17. Af Sebastian Andreassen

    -

    Det er på mange måder problematisk at kommunen grundløst vælger at frarøve en mands private ejendom. Ikke alene er det i uoverenstemmelse med landets love og er dybt umoralsk. Derudover har det en negativ effekt på investeringslysten og jobskabelsen i udvalgte private sektorer, primært sektorer med større landbrugsarealer.

    Den vestlige verdens rigdom er skabt pga. den private ejendomsrets ukrænkelighed. Tag et kig på alle rigere lande, det er lande hvor den private ejendomsret beskyttes i meget høj grad. Når stat og kommune begynder at ekspropriere private virksomheders ejendom, er det ikke alene ulykkeligt for den enkelte ejer, men det medfører også en tilbageholdenhed hos investorer i bl.a. landbruget, da risikoen for ekspropriation af private virksomheder er reel i Danmark. Med manglende investeringer i landbruget vil sektoren imødese færre investeringer i produktion og udvikling.

    Det er en skam, da landbrugssektoren er i rivende vækst på verdensplan.

    Jeg håber så mange som muligt boykotter Roskilde festivalen, jeg vil gøre mit til at bekendte holder sig væk.

  18. Af Anders Baldrup

    -

    Jeg tror Danmark er ved at udvikle hvad man kunne kalde “et ustabilt politisk miljø”, forstået på den måde at virksomheder ikke kan foretage langsigtet planlægning når det offentlige konstant ændrer betingelserne.

    Og Frank L, du er en tabt sag.

  19. Af Maradona Isho

    -

    Må jeg lige høre?:

    1. Kan Roskilde Festival betegnes som “almenvellet”?

    2. Har jordejeren fået fuldstændig erstatning jævnfør denne ekspropriation?

    Såfremt “almenvellet” også dækker et festival og jordejeren har fået fuldt kompensation, ser jeg intet problem i det. Så kan det være at man synes at love er vage eller at de skal ændres, men så er det en politisk diskussion.

    Maradona Isho

  20. Af Kåre Harder Olesen

    -

    Dette er et groft indgreb i den private ejendomsret, som ligger langt ud over, hvad der på nogen måde kan forsvares.
    Desværre er det langt fra et enestående tilfælde. Der er eksempler på, at kommuner har villet eller faktisk har eksproprieret for at etablere en golfbane eller gøre plads til en for kommunen attraktiv erhvervsvirksomhed, og i min egen kommune havde flertallet på et tidspunkt overvejelser om at gøre brug af ekspropriation for at kunne udvide nogle ældreboliger.
    I mine øjne er det et groft misbrug af ekspropriationslovgivningen – i sådanne tilfælde må man nå til enighed med grundejeren om en pris, og kan man ikke det, må man finde et andet sted.
    Ekspropriation må forbeholdes store infrastrukturprojekter, hvor linjeføringen nødvendiggør det.
    Det skal være en undtagelse – ikke en regel, og jeg så meget gerne, at kommunerne fik frataget retten til at ekspropriere.
    For god ordens skyld kan jeg oplyse, at jeg er aktiv golfspiller, men jeg kunne ikke drømme om at gå med til at ekspropriere for at etablere eller udbygge en golfbane, så mine holdninger på dette område har altså intet at gøre med sym- eller antipatier i forbindelse med Roskildefestivalen.

  21. Af Kåre Harder Olesen

    -

    @Caroline Miller og Frank L:
    Med jeres fortolkning af almenvellet gør I jo i praksis op med den private ejendomsret, og giver Staten lov til at inddrage privat ejendom hvor og når den ser det formålstjenligt.
    I mine øjne er det noget der hører til i totalitære stater – ikke i et kapitalistisk demokrati.

  22. Af Krister Meyersahm

    -

    Grundloven er ganske tydelig på ekspropriationsområdet og tillader slet ikke kommuner at ekspropriere noget som helst. Der skal gennemføres en individuel lovbehandling i hver eneste ekspropriationssag.

    Gør man ikke det, udelukker man muligheden for at iagttage grundlovens § 73, stk. 2, der bestemmer, at stadfæstelse af vedtagne lovforslag om ekspropriation kan udsættes til efter et nyvalg. Først hvis det nye folketing også vedtager lovforslaget, kan det gives lovkraft.

    Heri ligger en garanti til borgerne om en særlig beskyttelse mod overgreb. Denne garanti er dog illusorisk, når Folketinget allerede har givet en generalfuldmagt til kommunerne. Hvordan skal et mindretal i Folketinget på mindst 60 medlemmer kunne fremsætte krav om udsættelse af et lovforslag, der slet ikke fremsættes, fordi Folketinget allerede har givet en generalfuldmagt til kommunerne? Det er da helt galt.

    Den enkelte borger har herefter kun mulighed for at gå til domstolene. Men hvordan skal domstolene kunne tage stilling, når en borger anker en kommunal afgørelse? Kommunen har jo lovgrundlaget i orden – det har Folketinget stillet til rådighed. Dog på et grundlovsstridigt grundlag.

  23. Af jens holm

    -

    Det drejer sig jo ikke kun om Roskildefestivallen. Der er grus i store mængder og god kvalitet i hele Roskildeområdet og mod Tune og mod Hedehusene – og mod og nordfor.
    Så her er tale om råstofudvinding, hvor områder så udpeges af et regionalt center. Skal man bygge mindre. Have hullede veje osv.
    Dyrskuepladsen i Roskilde lå for 50 år siden skråt over for sygehuset, hvor den gamle amtsgård så også var nabo. Så flyttede man både dyrskueplads og darupcentrets fodboldbaner m.v. ud.
    Nu er man på kanten af dyrskuepladsen og skal bruge gruset under det.
    Roskilde havde så også tidligere incl. Sct Jørgenbjerg mængder af gartnerier og planteskoler, som der idag er huse på. Her forsynede man København med grøntsager og blomster.
    Dette er så overhalet af andre måder at leve på, men så må det desvære gå udover nogen. Jeg har selv handlet i Planteimporten hed den vist og genbrugsen kaldet St. Klara Mølle. Meget flotte og gode steder.

    Man burde anvise erstatningsjord; men hvor. Hvor skal man så ellers grave råstoffer.

    Så det er ikke bare Roskilde festivallen. Den plads bliver fx også brugt til landets største dyrskue, selvom meget af det jo er gøgl, mad og salg af T-shirts og som oftest solbriller fremfor regnfrakker.

    Det er meget ensidigt kun at focusere på denne stump jord. Byen er idag også delt af en af Danamrks mest traffikerede motorveje. Der er også grus under den. Den kunne man så sløjfe.
    Det er klart kommunen gerne vil tjene nogen penge på det grus og slippe lidt billligt med den planteskole; men det er altså kommunens jord, hvor man så ikke kan afholde en række arrangementer.
    Man skal give det nuværende planteriget ertstatningsjord og erstaning i øvrigt. Det er min mening.På eeen eller anden måde virker det barbarisk at lave en expropriation uden videre detaljer. Begrebet smager ikke godt.

  24. Af Thomas Larsen

    -

    De rigtige spørgsmål i denne sag må jo være:

    Er Roskilde Festival en del af det, man kan kalde “almenvellet”?

    Og i bekræftende fald: er festivalens eksistens afhængig af, at festivalens areal udvides til også at inkludere gartneriets jord?

    Jeg kan se gode argumenter for og imod det første spørgsmål. Men jeg har endnu ikke hørt noget godt argument for, at Roskilde Festival bare må og skal have ejer-adgang til disse ekstra arealer. Festivalen har trods alt kørt i 30 år uden.

  25. Af Jens Boisen

    -

    @Caroline Miller og Frank L:
    Så målet helliger altså midlet ?

  26. Af Sven Otke

    -

    @søren f. hansen: vedr. urimelig pris forlangende.
    Komunen har budt ejeren 8 mio. kr for hans jord.
    Kommunen har et tilsvarende stykke jord længere væk fra festivallen, som han gerne vil købe/bytte med til sin planteskole. Dette stykke jord vil komunen have 40 mil. kr. for. Jeg ved ikke hvilken pris der er den rigtige for jord i roskilde, men man kan ikke fortænke planteskoileejeren i at være sur, over det i så fald skulle koste ham 32 mio. kr at blive eksproprieret til et andet privat foretagende.

  27. Af Peter Rasmussen

    -

    Det viser endnu en gang, at politikerne og bureaukratiet har overtaget Danmark og borgerne er sat udenfor.

    Når Roskilde Kommune ikke kan få sin vilje, udarbejder man bare en lokalplan – og vupti, så er alt ok. Så kan politikerne i Roskilde styrer lige så vildt de vil.

    Den private ejendomsret tilsidesættes helt og aldeles efter politikernes ønsker og behov.

    Hvorfor skal danskerne i det hele taget udvise initiativ – forsøge at få noget “op at stå” – forsøge at klare sig selv.

    Denne sag og Carina debatter viser endnu en gang – det kan ikke svare sig at udvise initiativ i Danmark, man vinder mest ved at ligge på sofaen.

    Et demokratiseret enevælde – magtmisbrug af værste karat.

    Taber alt for Roskilde Kommune.

    Næste gang Roskilde Kommune “hyler op om” de tilsidesættes i planlægningen, mister sygehus og lign. – råber de for døve øre!

  28. Af Hans Kjeldsen

    -

    @Caroline Miller:

    Mener du virkelig at blot fordi man donerer nogle penge til godgørende formål (hvem som nu måtte definere hvad det er), så skal man have en fortrinsret i den danske lovgivning?
    Det kan vi vel så alle komme og sige at vi vil gøre, og hvor er vi så henne?

  29. Af Mads N

    -

    @Caroline Miller og Frank L:

    Jeg tror næppe, at Roskildefestivalen og byens øvrige erhvervsliv står og falder med, om de får fat i den grund.

  30. Af Flemming Rickfors

    -

    Fortalen i Jyske Lov(Iutæ logh) fra år 1241 e.Kr., givet af Kong Valdemar II. Sejr i Vordingborg, er stadig er uden sidestykke i vestlig retsforståelse. Fortalen har denne visdom om sagens kærne (i den nudanske udgave af Erik Kroman og Stig Iuul):

    “Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov……..Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven,….Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet…”

    Der er, så vidt jeg kan se, ikke så meget at være i tvivl om. Jacob Mchangama har i dette tilfælde helt ret. Der springer intet “ve og vel” fra Roskilde festival, hverken på egn eller landskab.

  31. Af Knud Rasmussen

    -

    At jeg skulle kunne erklære mig enig med Jacob Mchangama fra Cepos, har formodningen imod sig, men i denne sag er hans synspunkter analoge mine. Almenvellet kræver ikke, at gartnerens jord burde kunne eksproprieres på grundlag af de inferiøre synspunkter Roskilde Kommune og et privat firma fremfører. Lad gartneren være i fred.

  32. Af K. Hansen

    -

    Sagen viser, at hvis man vil være “det fælles bedste” og “almenvellet”, skal man have de politiske forbindelser i orden.

    Således er Roskildefestivalen åbenbart mere “almenvellet” end en almindelig borger, der ikke kender nogen, der kender nogen.

    Her er der ikke engang tale om en metroforbindelse, der kan bringe 3-4 borgere 7,23 minutter hurtigere på arbejde hver morgen. Der er tale om en musikfestival.

    Jeg ser ikke, hvordan man tjener “almenvellet” ved at legalisere væbnet røveri, som ekspropriering ret beset er. Jeg kan se, hvordan man tjener særinteresser med gode politiske forbindelser.

    Til skade for de almindelige mennesker, der vel retteligen udgør “almenvellet”.

    Danmark er ikke et “demokrati”. Det er et “kleptokrati”!

  33. Af Frank L

    -

    @ K. Hansen, 28. februar 2012 kl. 14:13

    Hvis man er mange nok, er man almenvellet.

    Sådan er det for øvrigt også i der dersens demokrati. Der bestemmer man også – hvis man er mange nok :-)

  34. Af Frank L

    -

    @ Mads N, 28. februar 2012 kl. 12:25

    Det er og har er så sandelig heller en nødvendighed for at ekspropriere.

    Men i mit sind er der nu ingen tvivl: Roskilde Festival er i udpræget grad til fælles bedste.

    og ja – Det brander og styrker Roskildes erhvervsliv mere end noget andet den by har at byde på.

  35. Af Frank L

    -

    @ Jens Boisen, 28. februar 2012 kl. 09:41

    Ja da. Det er jo netop det bestemmelsen om almenvellet siger.

  36. Af Frank L

    -

    @ Thomas Larsen, 28. februar 2012 kl. 09:29

    Brugte man din argumentation ville enhver ekspropriation der udvidede være umulig.

  37. Af Frank L

    -

    @ Kåre Harder Olesen, 27. februar 2012 kl. 22:36

    Du kan jo tage og spørge en række jurister om de mener det er juridisk forkert det Roskilde kommune gør.

    Jeg tror da også JM vil give mig ret i, at retspraksis er for en adfærd som den vi har set her.

    Juridisk er der ikke meget at komme efter.

  38. Af Søren Larsen

    -

    Man kunne jo også vende overskriften om:

    “Den private ejendomsret – vigtigere end Roskilde Festival?”

    Når man tager i betragtning, at Roskilde Festival genererer en omsætning på +50 millioner til det lokale erhvervsliv hvert eneste år, så må man vel sige, at det er her hensynet til almenvellet ligger. Roskilde by har ganske enkelt ikke råd til at undvære festivalen, hverken økonomisk eller kulturelt!

    At det er brandærgerligt for gartneren kan vi godt blive enige om, men han bliver trods alt kompenseret.

  39. Af Mads N

    -

    @Frank L, 28. februar 2012 kl. 14:51

    Det er ikke Roskildefestivalens værdi for Roskilde og omegn, jeg slår tvivl om. Min pointe er blot, at festivalen vil eksistere og markedsføre Roskilde med eller uden den grund, som de vil have fat i.

  40. Af Hvad mener Mærsk? — Politik og spin

    -

    […] om ekspropriering af en privat mands jord til fordel for en lokal festivals behov for mere plads. Affæren er beskrevet skarpt af min blog-kollega  Jacob Mchangama og behøver ikke flere kommentarer. En Roskilde-festival kan ikke forveksles med […]

  41. Af K. Hansen

    -

    Frank L: “Hvis man er mange nok, er man almenvellet.”

    Nej. Hvis man har penge eller indflydelse nok, er man almenvellet. Det viser denne sag med al uønskelig tydelighed.

    I øvrigt, den farligste af alle tyranner er “50% + 1”.

  42. Af K. Hansen

    -

    Søren Larsen: “At det er brandærgerligt for gartneren kan vi godt blive enige om, men han bliver trods alt kompenseret.”

    Nej, han bliver ikke kompenseret. Han får besked på at aflevere sin ejendom til gengæld for en “betaling”, som “køberen” har bestemt er “retfærdig”.

    Det er det, Don Carleone kalder “An offer you cannot refuse!”

    Det er en “aftale” af Darth Vader-typen: “I am altering the deal. Pray I do not alter it any further.”

    Det er intet andet end legaliseret statstyveri under et skin af “legitimitet” og blåstemplet af jurister og domstole.

    Men det gør det ikke rigtigt.

  43. Af N M

    -

    Der er altså rimelig meget fakta der ikke er helt på plads her…

    Det er IKKE en sag mellem Festivallen og Bjerregaard, men mellem kommunen og jordejeren, pladsen bruges også til Dyreskue, skolesport osv.

    Bjerregaard driver ikke planteskole på størstedelen af arealet men lejer det ud til arrangementer.

    Kommunen har tilbudt at købe arealet til væsentligt mere end markedsværdien, det har Bjerregard afslået.

  44. Af p. clausen

    -

    Stäng dette Sodama og Gomora. Vi har vendtet på det i mange år.
    Pöbel der parer sig, i mudder og urin.

    Det vil man, ofre ejendoms retten for.
    Tid at gå i krig venner.

    Vi har startet en ny forening.
    Vi vandre til Love Camp.
    MVH.

  45. Af K. Sørensen

    -

    Tilsvarende sker med vindmøller!
    Når der bliver opstillet en kæmpemølle tæt på dit hjem får kommunen et beløb ud fra el-produktionen til lokale projekter.
    Lokal politikerne er glade for de kan optræde som julemænd.
    Mølle naboerne betaler regningen, for deres ejendom mister værdi og bliver sværere at sælge.
    Dem der opstiller møllerne bliver forgyldt af tilskud som el-forbrugerne betaler over el-regningen.
    Landmanden der lægger jord til rådighed får så mange penge for ulejligheden at hans bank ikke lader ham sige nej.
    Den gældende model for opstilling af vindmøller nedbryder værdi for naboerne, koster forbrugerne penge og belønner lokal politikerne.

  46. Af Carl-Heinz feddersen

    -

    Nu har jeg ikke den store forstand på disse politiske ting, men mener at have læst følgende et eller andet sted.

    Folketinget har ingen ret til, at dele ud af sin ekslusive ekspropriationsret.

    Grundloven er tydelig på ekspropriationsområdet og tillader slet ikke kommuner at ekspropriere noget som helst.

    Der skal gennemføres en individuel lovbehandling i hver eneste ekspropriationssag – gør man ikke det, udelukker man muligheden for, at iagttage Grundlovens § 73, stk. 2. Det er netop dette afsnit der er hindringen, for den gældende orden.

    Den lovgivning der eksisterer og giver kommunerne ret til at ekspropriere, er i strid med Grundloven og kan ikke hurtigt nok fjernes.

  47. Af Anders Thomsen

    -

    Frank L, det var dog et ubehageligt, fascistisk menneskesyn du har: At bare fordi man er mange nok, eller har penge nok, eller har et vigtigt brand, så skal man have lov til at ødelægge tilværelsen for mindre vigtige mennesker. Hvad med lighed for loven, høj som lav, for de mange som for de få?

    Roskilde Festival er en dejlig ting. Det kan den fortsætte med at være, uden at skulle bruge gestapo metoder imod en sagesløs nabo.

    mvh

  48. Af Christian Heltoft

    -

    @Frank L: “Juridisk er der ikke meget at komme efter”? Der tror jeg, at du er lige lovligt hurtigt ude. Når JM, der så vidt jeg husker selv er jurist, konkluderer, at der næppe er tale om en straffelovsovertrædelse, er det ikke dermed nødvendigvis lovligt.

    Jeg mener at den fortolkning af begrebet “almenvellet”, som Roskilde Kommune har lagt for dagen her, er blandt de absolut mest vidtgående og kontroversielle til dato. Den offentlige interesse i Roskilde Festival er meget svær at sidestille med større anlægsarbejder som metro eller motorveje.

    Jorden er i udgangspunktet dét værd, som ejeren vil have. Hvor man kunne diskutere begreber såsom “almenvellet” eller “rimelig kompensation” i udgangspunktet, er den debat nu fuldstændigt overskygget af en kommunalbestyrelse, der har indført hvad der må betegnes som sydamerikanske tilstande.

    @JM, K. Hansen m.fl.: Dejligt med debattører, der holder fast i det absolut grundlæggende krav om respekt for ejendomsret og frihedsrettigheder i øvrigt.

  49. Af Søren F. Hansen

    -

    Hej Jacob.
    Det er stadig svært at være rigtig forarget. Umiddelbart ligner det en sag melle 2 ganstere(kommunen og grundejeren). Du er ikke særlig gavmild med at levere tallene, som du sikkert udmærket kender. Noget kunne tyde på at grundejeren har taget sig overordentligt godt betalt for udlejningen til kommunen og Rokildefestivallen. Jeg gad godt se historikken på udlejningspriserne af det areal. Er der tale om en god udlejningspris (hvilket jeg er med på det skal være) eller er det en totalt vanvittig prisudviling, fordi udlejer udnytter at andre er “tvunget” til at leje? (ham gider jeg ikke holde med – heller ikke af principielle grunde).

    Derudover er der i en anden artikel her på sitet en historie om at udlejeren er blevet tilbudt 12 millioner af kommunen for sin jord, men at et tilsvarende og sammenligneligt stykke jord koster 40 millioner hos kommunen. Det er naturligvis fuldstændig latterligt såfremt det er sandt? Og hvis et er rigtigt (spørg valuarer) så vinder jordejeren en sag om ekstra kompensation uden problemer. I dette tilfælde får han så mindst 28 millioner udover den tilbudte pris.

    Så jeg kan da kun opfordre til at de rigtige tal kommer på borden fra ordstyrer tak.

  50. Af Frank L

    -

    @ Anders Thomsen, 28. februar 2012 kl. 22:00

    Hvis der er nogen der er egoistisk her, er det da planteskoleejeren. Ekspropriation er jo en slags overgreb, men det er et overgreb vi har vedtaget er nødvendigt for at enkeltpersoner ikke skal stoppe alt for egen vindings skyld.

    Husk så også på, at arealet jo kun bruges af festivalen cirka 14 dage årligt. Resten af tiden kan kommunen, som jo ejer den, bruge den til alt muligt andet.

Kommentarer er lukket.