Lighedsideologien slår til igen

Af Jacob Mchangama, Justitia 66

Jeg har i tidligere blogs (her og her) behandlet afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og Højesteret, der efter min opfattelse klart demonstrerer, hvorledes det helt afgørende princip om lighed for loven er blevet perverteret. De basale retssikkerhedsprincipper er nemlig nu blevet til en lighedsideologi, der griber længere og længere ind i danskernes privatsfære, skævvrider grundlæggende retsprincipper om bevisbyrde og skaber en krænkelseskultur, der fastholder personer i deres etniske/religiøse/seksuelle gruppe tilhørsforhold snarere end, den skaber rammerne for et samfund, hvor alle er lige for loven. Og udviklingen ser ikke ud til at stoppe, hvilket demonstreres af en nylig afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og nye retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden.

I sagen fra Ligebehandlingsnævnet fik en jobansøger en godtgørelse på DKK 2.500, fordi en virksomhed ved ansættelsessamtalen spurgte, hvorvidt manden var muslim. Det kan selvfølgelig virke irrelevant og måske endda mistænkeligt at spørge ind til den slags, der ikke bør have indflydelse på en persons ansættelsesforhold. Men virksomheden spurgte ind til ansøgerens religion, fordi man ville understrege, at arbejdspladsen bl.a. havde en kantineordning, der tog højde for medarbejdernes religiøse præferencer og serverede fisk som alternativ til svinekød, ligesom virksomheden havde en række andre muslimer ansat uden, at det gav anledning til problemer. Der var altså ikke tale om ond vilje – snarere tværtimod – og intet tyder på, at ansøgeren ikke blev ansat på grund af sin religion. Alt det fandt Ligebehandlingsnævnet godtgjort. Alligevel fandt Ligebehandlingsnævnet, at virksomheden havde overtrådt § 4 i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, der forbyder en arbejdsgiver i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager at anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om for eksempel dennes religion eller etniske oprindelse. Afgørelsen er så sigende om lighedsideologiens gennemslagskraft, at den fortjener at blive citeret in extenso:

Nævnet har lagt til grund, at spørgsmålet om klagers religion er faldet i forbindelse med indklagedes forsøg på at beskrive virksomheden som en god arbejdsplads, hvor der blandt andet i forhold til kantineordningen blev taget hensyn til personer, som for eksempel på grund af religiøs overbevisning ikke spiste svinekød. Nævnet har også lagt til grund, at indklagede i forbindelse med samtalen forsikrede klager om, at det aldrig ville ske, at der blev gjort grin med hans baggrund og religiøse overbevisning. Imidlertid finder nævnet, at indklagede har handlet i strid med loven, fordi der i forbindelse med samtalen blev spurgt til klagers religion.

 En arbejdsgiver, der strækker sig ekstra langt for at tilgodese religiøse minoriteter, bliver altså straffet ud fra en rigid fortolkning af en rigid regel, der derved kommer til at modvirke lovens underliggende formål om et arbejdsmarked med plads til alle.

Lighedsideologien har også gjort indhug i den kommercielle ytringsfrihed. I dag 1. april trådte Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for ”kønsrelaterede reklamer” i kraft. Man kunne have håbet på, at der var tale om en aprilsnar men det er ikke tilfældet. Retningslinjerne er med til at klargøre indholdet af markedsføringslovens § 1, stk. 1, der påbyder annoncører at holde sig indenfor normerne af ”god markedsføringsskik”, der altså også omhandler ”kønsrelaterede reklamer”. Af retningslinjerne fremgår det eksplicit, at Forbrugeromdbudsmanden har ladet sig inspirere af ligestillingsloven.

I retningslinjerne hedder det, at:”En reklame anses for kønsdiskriminerende, såfremt:

 

– kønnet fremstilles på en nedsættende eller ringeagtende måde,

– nøgenhed eller erotik indgår på en måde, der virker nedsættende eller ringeagtende over for det pågældende køn,

– reklamen giver opfattelsen af, at det ene køns rolle socialt, økonomisk eller kulturelt er underordnet det andet køn,

– reklamen giver opfattelsen af, at det ene køn er mindre kyndigt, mindre begavet eller mindre egnet til at udføre opgaver, som fysiologisk set kan udføres lige godt af begge køn eller,

– reklamen på nedsættende eller ringeagtende måde giver opfattelsen af, at det ene køn har særlige negative personlighedstræk eller egenskaber.”

Men hvordan afgør man hvad der nedsættende eller ringeagtende? Hvad er tilladeligt humor og hvad går over grænsen? Ifølge retningslinjerne er der tale om en konkret vurdering, hvor humor og ironi kan spille ind. Retningslinjerne lægger også vægt på fuldstændigt subjektive begreber som, hvorvidt reklamen er egnet til at ”støde, latterliggøre eller krænke”, ligesom reklamer skal være ”anstændige” og ”udformet med social ansvarsfølelse”. Mon ikke der vil være stor uenighed om disse begreber mellem en repræsentant fra Kvinfo og en af de mange nye borgerlige kvindelige stemmer, der har markeret sig i debatten om ligestilling på det seneste?

Retningslinjerne har mere tilfælles med en blid version af retstilstanden i Iran eller Saudi-Arabien, hvor man har religiøse myndigheder til at vurdere om alt fra beklædning til musik er sømmeligt eller usædeligt end med traditionelt dansk frisind. Det er ubegribeligt, at man i landet der som den første stat i verden frigav pornografien skal have en offentlig myndighed til at udfærdige retningslinjer, der skal bestemme, hvilke reklamer der kan tillades ud fra fuldstændigt vilkårlige og subjektive begreber, som der ingen meningsfuld konsensus kan opnås omkring. Som jeg har skrevet om tidligere viste netop debatten om pornoens frigivelse, at datidens politikere havde en helt anden og langt mere principiel forståelse af frihed end det er tilfældet i dag.

Ikke mindst hos nutidens bonerte og forbudsfikserede centrum-venstre politikere er man rejst langt fra dengang man med nogen ret kunne kalde sig for venstre-liberale. Lad mig derfor afslutte med dette citat fra SF’eren Poul Dam, der i adskillige debatter holdt frihedens fane højt fra Folketingets talerstol:

På dette område, nemlig den personlige friheds område, har Danmark altid været et foregangsland, og det skal det blive ved med. Det er den overvejende livsholdning her i landet, i denne sal et langt stykke over mod højre, at lovgivningen ikke skal blande sig i andre menneskers frihed så længe denne frihed ikke skader andre. Denne livsholdning har ikke noget at gøre med en billig frisindethed og med at prøve at være foregangsland på et mondænt område, men har at gøre med noget centralt i dansk folkeliv og dansk folketradition.”

Mon vi nogensinde når tilbage til en sådan tværpolitisk enighed om frihedens primat i dansk politik?

66 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Benævnelsen ‘fisselette’ er blevet brugt om H.C. Andersen i en overskrift 26.7.2007 i Information – i forbindelse med 2 romaner af HCA, analyser v/Dag Heede.

    Jeg mener, at ‘fisselette’, i hv f oprindeligt, er et nedsættende udtryk om en kvinde, der ses at være lidt for ‘let på tå’ i forhold til en vedtagen, forventelig adfærd for kvinder – af moralsk tilsnit.

    Fik noget, dervist hed Spademans leksikon frem på nettet, hvor en kvindelig parkeringsvagt er blevet udskældt for at være ‘fisselette’, hvor kvinde er betegnet som både fed og lesbisk – og er ked af, at hun ikke kan blive politibetjent.

    Så – der er vist noget for enhver smag her; men i hv f også nedsættende. HCA antages jo også at have været lidt for indtaget i sine mandlige venner og bekendte.

  2. Af j nielsen

    -

    “En arbejdsgiver må selvfølgelig ikke diskriminere en arbejdssøgende, udelukkende ud fra vedkommendes politiske og religiøse tro.

    – Selvom det måske nok kunne være interessant for arbejdsgiveren, om en ansøger til en lederstilling i f.eks. Ligebehandlingsnævnet privat kæmper aktivt for at indføre sharia i Danmark i sin fritid…”

    Eller for den sags skyld er Jehovas Vidne. Eller mormon. Eller medlem af Scientology. Det er da virkelig rart at vide.

    Man ved aldrig hvornår den oplysning kan vise sig at være brugbar. Hvorfor er der ikke bare et felt hvor man kan krydse af.

  3. Af Peter Nielsen

    -

    Det var meget nemmere i helt gamle dage. Da kunne man læse om borgernes kirkelige tilhørsforhold i folketællingslisterne ! – Nå, men lovene burde alle sammen have Kardemommeloven som “indgangspsalme” (du må gøre hvad du vil, bare det ikke skader andre”.)

  4. Af Niels B. Larsen

    -

    Man må jo blot konstatere, at idiotiet i disse sager føres ud i yderste, perverterede konsekvens.

    Mod politisk korrekthed kæmper selv guderne og retfærdighed/fornuft forgæves.

    Hvorfor vælger vi idioter som politikere? Idioter må de jo være, når de kan lave love, som medfører denne slags afgørelser.

  5. Af Niels Frederiksen

    -

    @Niels B. Larsen

    Politikere?

    Mener du de der hysteriske adfærdsregulatorer der render rundt på Slotsholmen…?

    De er vist blot symptomer på en degeneret vælgerbefolkning som har set for meget skod-tv i for mange år. Man får de “politikere” man fortjener.

  6. Af Niels B. Larsen

    -

    Det er lige præcis de personager, jeg mener, Niels Frederiksen.

    Og du har ret i, at vi har de degenererede politikere, som vi fortjener.

    Herren se i nåde med landet…

  7. Af Henrik Blom

    -

    Er det grever og baroner i det 17. århundrede, der har betalt din studentereksamen ?
    Eller er det rengøringsassistenters og murersvendes skattekroner ?
    “Lighedsideologi” er VRØVL !
    At betragte sine medmennesker i denne verden som ligeværdige medborgere i samfundet, er ganske almindelig KULTUR og INTELLIGENS og VÆRDIGHED !
    Hvor trykker skoen ?
    Føler overklassens snyltertilværelse sig truet af alle de MANGE, der drømmer om et RETFÆRDIGT samfund, hvor ingen agtes ringe ?
    Sig det, som det ER !

  8. Af Henrik Blom

    -

    Nå, børn !
    Hvad skal I så være, når I bliver store ?
    Lise : Jeg vil være INGENIØR !
    Niels : Jeg vil være MURERSVEND ligesom min FAR !
    Anne : Jeg vil være DAMEFRISØR !
    Lars : Jeg vil være BRANDMAND !
    Brian : Jeg vil være MILLIONÆR og lade alle de andre IDIOTER gøre arbejdet !

  9. Af Henrik Blom

    -

    Skal man nyde liberalismens FRIHED, så skal man have MANGE penge i banken, ikke sandt ?
    Skal man nyde fællesskabets FRIHED, kan man være fattig som en kirkerotte, ikke sandt ?
    Hvem er flertallet ?

  10. Af Lars Busk

    -

    Rotterne, kære Blom, rotterne!

  11. Af Niels B. Larsen

    -

    Jeg har ikke mange penge i banken, Blom.

    Men jeg foretrækker liberalisme/ter fremfor socialistisk fællesskab/socialister.

    Jeg holder nemlig af frihed fremfor tvang og ensretning.

  12. Af Henrik Blom

    -

    FRIHED er et ÆDELT begreb !
    Det er vi alle enige om.
    Ingen har imidlertid PATENT på friheden.
    Det kommer an på, hvilket klassesynspunkt man ser det fra …
    Det kommer an på, hvilken ideologisk platform man står på.
    Min frihed ?
    Vores frihed ?
    Eller begge dele ?
    Det er ALTID værd, at diskutere !
    Især for de fattige …

  13. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Jacobs fortvivlende lange udredninger om lighedsmageriets forfærdelige omfang, tjener kun til at dække over hans og Cepos grundlæggende borgerlige standpunkt, at ulighed er godt, sundt, naturligt og bør efterstræbes, hvilket han så gør.

    Men hvorfor siger han ikke bare rent ud, at større ulighed er vejen til lykken?

    Er det fordi det lyder så dumt, at selv et barn kan se det, og derfor skal pakkes ind i en gang ligegyldig ævl om ligheden og kædes sammen med socialismens forbandelser? Det er simpelthen for ynkeligt.

  14. Af K Larsen

    -

    Hvis jeg havde et firma, blev der ikke ansat Muslimer, da i mit firma er det mig der bestemmer.

    Indvandrere og flygtninge, er en anden snak.

  15. Af Zack Zack

    -

    Det var smart, jeg bare skriver der se5 seppilr jeg e5 gjenta meg selv her Du er den evige fotgjenger, det er ikke verst det Me5 jeg kjf8re me5 jeg.. Ellers overlater jeg vanligvis den jobben til min bedre halvdel ne5r han er hjemme.. Tenk og bli tatt ved nesa, jf8ss vi er naive Er ikke helt ferdig har en bit til Den blir du og fe5 sjokk av Men fe5r ta den i morgen Ha fine kvelden du ogse5 Ske5l..

  16. Af (U)lighed for loven: Ligebehandlingsnævnet slår til igen — Retsstaten

    -

    […] har i tre tidligere blogs (her, her og her) beskæftiget mig med de mange ligebehandlingslove og ikke mindst […]

Kommentarer er lukket.