Det borgerlige hylekor

Af Jacob Mchangama, Justitia 52

Lanceringen af det nye DR2 har fået en række borgerlige op ad stolene med den velkendte klagesang om, at DR er alt for rød, mangler pluralisme og driver venstreorienteret propaganda. Det er et faktum, at et flertal af journalister stemmer på centrum-venstre partier, og det ville være mærkeligt, om det ikke (bevidst eller ubevidst) smittede af på vinkling, udvælgelse af historier m.v. Og jo, man kan til tider rive sig selv i håret over visse DR programmer, der fra et borgerligt perspektiv fremstår som stærkt ensidige. Borgens ulideligt politisk korrekte indhold er et godt eksempel.

Men der er noget grundlæggende ynkeligt ved den borgerlige offermentalitet. Klynkeriet og positioneringen som den svage part, der udsættes for marginalisering og udskamning er måske velegnet til at skabe identitet og sammenhold blandt lommer af borgerlige. Men det er ikke en indstilling, der er egnet til at vinde gehør for borgerlige synspunkter.

Man kan tilgive de generationer af borgerlige, der deltog i debatten i 70’ne, at dyrke offerrollen. Dengang var der vitterlig tale om ensretning i medier og på universiteter uden samme mulighed for selv at påvirke den offentlige meningsdannelse eller få andre indtryk udefra via kabel-tv, Internettet mv., som er nutidens borgerlige forundt.

Men ser man på helt centrale debatter i dagens Danmark, er det svært at opretholde billedet af det borgerlige Danmark under belejring. CEPOS har siden 1. januar 2012 været nævnt 286 gange hos DR – på websider, i radio og i TV-programmer (og det er lavt sat, da dette tal sandsynligvis ikke omfatter alle optrædener i elektroniske medier). Liberale budskaber om lavere skat, velfærdreformer af efterløn, dagpenge og kontanthjælp er blevet mainstream og bliver i et vist omfang endda gennemført af politikere. Man skal have en stærkt svigtende korttidshukommelse for ikke at anerkende, at fokus i debatten om national-konservative mærkesager som udlændingepolitik har flyttet sig markant fra ”tonen” til indhold, selvom der selvfølgelig stadig er dem, der helt ingenting vil se. Centralt for at ændre denne dagsorden har stået borgerlige aktører, der har fået masser af plads i medierne.

Tag Joachim B. Olsens rolle i Karina-debatten, Mads Lundby Hansens lange seje træk for at sætte borgerlige reformer på dagsordenen og Dansk Folkepartis uovertrufne presseafdelings fornemmelse for at gøre værdidebatten til det centrale omdrejningspunkt for den offentlige debat i tæt på et årti. Når disse aktører har formået at sætte en dagsorden, er det ikke sket ved at sætte sig ned og surmule, men ved at anvende gode borgerlige dyder om bl.a. hårdt arbejde og vedholdenhed. Lad mig bruge min kollega Mads Lundby Hansen som eksempel. Mads blev i 2012 Danmarks mest citerede økonom, og han optræder hyppigt hos DR. Når Mads Lundby Hansen bliver brugt så ofte, som det er tilfældet, er det næppe fordi de fleste redaktører og journalister er enige i budskabet om lavere skat, mindre offentlig sektor og strukturelle reformer af velfærdsstaten, der for ikke så mange år siden var marginaliserede i debatten. Men ved at arbejde hårdt, præsentere sine analyser på saglig og faglig vis og anlægge en vinkel, der ofte mangler i den offentlige debat har Mads Lundby opnået en position, hvor selv ”fjendtligt” indstillede journalister ikke blot kan ignorere hans udmeldinger og analyser. Analyser, som simpelthen var stort set fraværende, før CEPOS blev søsat.

De succeshistorier viser, at det borgerlige Danmark udmærket kan sætte og flytte dagsordener – også på Danmarks Radio. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke vil være situationer, hvor medierne vil anlægge en vinkel, man finder dybt angribelig eller, at ens historie bliver flyttet fra forsiden til en notits på side seks eller helt droppet ud fra, hvad, man selv synes, er helt usaglige hensyn. Det har alle, der lever af at kommunikere i medierne oplevet op til flere gange, og det er et præmis for den type arbejde.

Men spørgsmålet er, om man så skal reagere med offermentalitet og klynkeri eller kigge indad. Hvis medierne ikke vil tage ens historie, er der to måder at reagere på: (1) Journalisten og/eller mediet er venstreorienteret og vil undertrykke mine synspunkter (2) Jeg har ikke gjort mit arbejde godt nok.

Hvis borgerlige debattører, politikere og tænketanke fortsat vil sætte dagsordenen på centrale offentlige debatter, bør svaret altid være nummer to. Også selvom der i nogle tilfælde udmærket kan være tale om at afslag er begrundet i nummer ét.

52 kommentarer RSS

  1. Af Allan Hansen

    -

    ” De, som fører krig mod et folk for at standse
    frihedens fremskridt og tilintetgøre
    menneskerettighederne, bør forfølges af
    alle folkeslag, ikke som almindelige fjender, men
    som oprørske mordere og røvere,,.

    Kilde: Georg Brandes 1900.

    ” Islam og dermed sharia er og bliver
    uforenelig med universalle menneskerettigheder,,.

    Citat: ex muslim og forfatter “Derfor er jeg ikke muslim,,
    Ibn Warraq.

  2. Af Leif Knudsen

    -

    Det er ikke klynk hr. Mchangama. Det er berettiget kritik af noget urimeligt, der har foregået i fire årtier, at DR er kapret af venstrefløjen. Frækheden er monumental. Men magt baserer sig sjældent på rimelighedsbetragtninger, heller ikke i DR’s tilfælde.

    Den borgerlige sides store svaghed har altid været, at mange borgerlige er dygtige til at skide i egen rede. Du er en af dem, om hvem man aldrig ved hvilken vej kanonen vender. Ærgerligt.

Kommentarer er lukket.