Grundloven eller FN-pagten?

Af Jacob Mchangama, Justitia 44

I denne avis kan man d.d. læse, at et internt partiudvalg hos de Radikale vil søge opbakning til et forslag om at arbejde for en grundlovsændring, der går ud på, at »Danmarks udenrigspolitik bygger på folkeretten og principperne i FN-pagten«. En sådan formulering ville først og fremmest have betydning for Danmarks mulighed for at deltage i internationale væbnede konflikter uden FN-mandat.

Med undtagelse af selvforsvar indebærer FN-pagten nemlig et forbud mod magtanvendelse, med mindre FN’s Sikkerhedsråd sanktionerer et sådant skridt. Hvis Danmarks grundlov skulle afspejle FN-pagten ville det derfor være et flertal, eller et eller flere af de fem permanente og veto-indehavende medlemmer, af FNs Sikkerhedsråd – hvor Danmark p.t. ikke er repræsenteret – der i sidste ende ville kunne afgøre, om Danmark kunne deltage i krigshandlinger eller ej. Det ville have demokratiske konsekvenser.

I en sag afgjort af Højesteret i 2010 (U.2010.1547H) gjorde en række danskere gældende, at krigen mod Irak i foråret 2003 var ulovlig efter folkeretten, da den ikke var dækket af en bemyndigelse fra FNs Sikkerhedsråd eller på anden måde hjemlet i folkeretten, og at Folketingets beslutning af 21. marts 2003 derfor var i strid med grundlovens § 19, stk. 2. Efter sagsøgers opfattelse fulgte det af forarbejderne til grundlovens § 19, stk. 2, at der kun kunne træffes beslutning om anvendelse af militære magtmidler mod en fremmed stat, hvis en sådan beslutning var dækket af en FN-bemyndigelse eller på andet grundlag lovlig efter folkeretten, som på dette punkt var tillagt grundlovskraft.

Højesteret bemærkede følgende:

”En forståelse som hævdet af appellanterne ville indebære, at Danmark i 1953 skulle have overladt det til FN’s Sikkerhedsråd – med vetoret for de permanente medlemmer – at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler. En sådan forståelse ville også stride mod den grundlæggende ordning i dansk ret af forholdet mellem national ret og international ret, hvorefter folkeretten ikke har grundlovskraft.”

Højesteret slog dermed klart og utvetydigt fast, at folkeretten ikke har grundlovskraft i Danmark. Danmark ville – teoretisk set – kunne ifalde et folkeretligt ansvar for overtrædelse af folkeretten, men i Danmark står grundloven over folkeretten. Det er efter min opfattelse ikke bare udtryk for korrekt jura, men også det eneste holdbare udgangspunkt for en nationalstat. Med nuværende Højesteretsdommer Jens Peter Christensens ord er ”Grundloven alle danskeres lov. Det er grundloven, der bestemmer, hvem der kan lovgive i Danmark, og hvad der kan lovgives om”. Hvis de radikales forslag skulle blive til virkelighed ville dette ikke længere være en korrekt beskrivelse, når det gælder den mest afgørende del af forsvars- og sikkerhedspolitikken. For så ville det de facto være de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet – hvor Danmark p.t. ikke er repræsenteret – der skulle træffe afgørelse om danske soldater kan sendes ud eller ej.

I den forbindelse er det relevant at huske på, at to af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer, som dermed også har veto-ret, er Kina og Rusland, hvis geo-, sikkerheds-, og udenrigspolitiske interesser ofte er diametralt modsat Danmarks og vores traditionelt allieredes. Ligesom de  er autoritære stater, der gerne holder hånden over folkemordere og despoter, og for hvem princippet om ikke-intervention oftest trumfer alle andre hensyn (med mindre disse lande selv ønsker at intervenere). P.t. består Sikkerhedsrådets øvrige ikke-permanente medlemmer af Argentina, Australien, Azerbaijan, Guatemala, Luxembourg, Marokko, Pakistan, Sydkorea, Rwanda og Togo. Flere af disse lande må også siges at have sikkerhedspolitiske interesser og en politisk kultur, der ligger langt fra den danske. Når Danmark går i krig, bør det være danske politikere med direkte demokratisk legitimitet, der træffer afgørelsen, og som dermed kan stå til ansvar for danske vælgere og de familier, hvis mænd, sønner, døtre eller fædre, vi vælger at sende ind i en krigszone. Danmark skal i videst muligt omfang søge at følge FN-Pagtens principper. Men i tilfælde af nye folkemord, angrebskrige eller lignende skal Danmarks handleevne ikke ligge deponeret i Beijing eller Moskva.

Det ser da også ud som om, nogle radikale er opmærksomme på den kuriøse timing af forslaget og, at det trods ordlyden ikke skal forstås som et absolut forbud mod magtanvendelse uden FN-mandat. For som bekendt støtter den nuværende SSFR-regering brug af væbnet magt i Syrien på trods af manglende FN-godkendelse, ligesom de Radikale støttede brug af væbnet magt i Kosovo, der heller ikke havde et FN-mandat. Derfor synes det radikale forslag mest at være en slags selv-terapi, der skal forsøge at forlige den radikale sjæl med partiets inkonsistente positioner i forhold til Danmarks deltagelse i krigen mod Irak og støtte til USA’s (mulige) angreb mod Syrien. Man kan måske lidt spydigt udlægge forslaget således: Danmark skal i alle tilfælde følge FN-pagten, undtagen når de radikale mener, der er tungtvejende grunde til at gøre det modsatte. Men hensynet til det danske folkestyre må trods alt vægte højere end hensynet til politiske partiers selvfølelse. Derfor må de radikale – ligesom Barack Obama – leve med, at i international sikkerhedspolitik er principper og røde linjer svære begreber at håndtere. ”Den internationale retsorden” står ikke altid på de uskyldige ofre for side mod massemyrdende diktatorer og indeholder derfor ikke altid færdige løsninger på de komplicerede dilemmaer, som vores beslutningstagere står overfor. Derfor må vores politikere tage ansvar og nå frem til det, de mener, er den bedste løsning for landet, og vi borgere må så holde politikerne ansvarlige, hvis vi mener, de træffer de forkerte valg. Ansvaret  for at træffe svære beslutninger har vores politikere fået delegeret via den demokratiske styreform, som grundloven er fundamentet for. Det fundament skal styrkes, ikke svækkes.

44 kommentarer RSS

  1. Af Krister Meyersahm

    -

    Vi behøver en ændring af det nationale og globale retsgrundlag, så vi får styr på vore egne politikere og får faste regler for, hvordan vi håndterer stater der forbryder sig mod folkeretten.

    I Danmark giver Grundloven regering og folketing ret til, at anvende danske styrker til angreb på andre stater. Denne ret bør det danske folk fratage myndighederne ved en ændring af Grundloven, så det bliver umuligt at sende danske styrker på togt i udlandet, med mindre, vi eller vore allierede er angrebet først.

    Det såkaldte verdenssamfund må blive enige om, hvilke sanktioner der skal gælde, så man i god tid, inden konflikter udvikler sig til vold og borgerkrig, kan få gemytterne bragt til besindelse.

    Lad os skabe en ny verdensorden hvor diktatorer og forskruede politikere holder sig på måtten, fordi de ved, at verdenssamfundets reaktion kommer omgående og nådesløst i form af boykot, lukning af grænser, forfølgelse og benhårde straffe m.v.

    Det må være slut med forskellige aktioner, metoder og vetoret, hver gang en konflikt skal stoppes – fars hammer skal falde omgående og per automatik efter samme vedtagne regler – hver gang. Ved at få potentielle krænkere af verdenssamfundets regler til at ryste i bukserne af skræk over de personlige konsekvenser, undgår vi at anvende våbenmagt eller i det mindste ikke så ofte.

  2. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    De har lavet så mange love, at ingen lov er tilbage, hed det sig før den franske revolution.

    Også i Danmark er wild-west tilstande begyndt at brede sig, selvom antallet af love og regler aldrig har været større.

    Hvis vores politikere er tåbelige nok, vil der til sidst kun være jungleloven tilbage. Både nationalt og internationalt.

    Talrige love og MR hindrede ikke at stalinisterne myrdede millioner og atter millioner af uskyldige borgere. Og i snesevis af lande har magtmisbrug og organiseret ondskab tilsidesat alle former for etik og moral og alle former for lov og ret.

    I disse år er danskernes flertal ved, passivt og frivilligt, at give afkald på deres demokrati, grundlov, borgerrettigheder, MR og meget mere.

    Et mentalt svækket og åndeligt ensrettet folk synes at have mistet evnen til at tænke fremad.

    Ja, hele verden synes at have mistet jordforbindelsen.

    Mennesker der ikke tænker, eller tænker uden dømmekraft og realitetssans, kan ikke reddes af regler eller love eller FN.

    Vi får ingen 3. verdenskrig eller lokal borgerkrig i første omgang. Men tænker man nogle år frem, er det svært at bevare optimismen.

    Vores politikere, verdens politikere, synes at være fast besluttet på at løgn, undertrykkelse, kriminalitet, barbari, krig og perverse tilstande skal være fremtidens indhold.

  3. Af Hans Hansen

    -

    Jeg er meget enig med Jacob.

    Den aktuelle Syrien situation benytter Grundlovens §19 stk 2, til at tillade folketinget beslutning om krigsdeltagelse.

    Skulle FN kunne beslutte sådan på landets vegne, ville det medføre demokratiske betænkeligheder. Det paradoksale i den aktuelle situation er at FN pagten ikke indvilliger i krigshandlingerne, og er således konsistent med befolkningsflertallet.

    Derfor er der i begge situationer demokratiske betænkeligheder, for ingen af dem tager grundliggende hensyn til befolkningens holdning.

    Thorning har forventeligt nyligt udtalt, at hun udtrykker den danske holdning. Med det mener hun folketingets, ikke befolkningens, hvor der er overvældende flertal for ikke at deltage, så ja, der demokratiske betænkeligheder.

    Samme gælder i Frankrig, hvor der også er et stort befolkningsflertal for ikke at deltage, og hvor deres politikere heller ikke respekterer demokratiet i en folkestyre kontekst.

    Der er tale om repræsentativt demokrati, der bekendt for nogle, er en anden betydning af begrebet repræsentativt diktatur, begrænset demokrati eller som udtrykt i forfatningen, begrænset monarkisk.

    Det Radikale Venstre har således heller ikke forstået demokrati, og de respekterer heller ikke demokrati som folkestyre.

  4. Af Hans Hansen

    -

    Der hvor jeg er uenig med Jacob, er at kun den ordrette forståelse af demokrati (græsk for folkestyre), er holdbar på sigt.

    Hverken folketinget eller FN bør kunne bestemme over befolkningen i en krigssituation hvor Danmark ikke er under direkte angreb.

  5. Af Niels B. Larsen

    -

    Hvis der skal ændres noget i Grundloven, skal følgende paragraf inkluderes:

    “Ingen beslutning foretaget i en international eller overstatlig forsamling har retsgyldighed i kongeriget før den er bekræftet af et flertal på ikke under 90% af Folketingets medlemmer eller ved en folkeafstemning, hvor mindst 70% af de stemmeberettigede deltager og ja-stemmerne udgør et flertal.”

    Magten skal fratages Folketinget og tilbagegives til folket!

  6. Af Jan Petersen

    -

    En global lov der stillede en psykotest som grundlag for at betræde vitale embeder … ville nok være på sin plads :)

    Ikke mange statsledere anno 2013 ville klare testen :(

  7. Af Jeanne Kruse

    -

    Enig med Niels B. Larsen

  8. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Jacobs indlæg er retligt set meget relevant lige nu og klart formuleret. Men udenrigspolitik har jo i alt fald i en politologs optik andre aspekter end de rent retlige. Så selvom vi retligt ikke er forpligtet til at afvente samt deltage i en FN-besluttet sanktion af Syrien, så er dansk historie jo et eklatant bevis på, at manglende pleje af bredere, internationale netværk har vist sig fatale, og har ført til successive, tvungne afståelser af vores oprindelige territorier. Den svenske statsminister har forleden udtalt til USA’s præsident, at små lande som Sverige ikke bør medvirke i separate nationers korstog, men kun i sanktioner besluttet af en langt bredere kreds i FN, herunder slet ikke nødvendigvis militære.
    En sådan “små stats teori” var tidligere også det udenrigspolitiske paradigme i Danmark, men nu synes selv RV helt at have glemt hvilken fod de tidligere stod så fast på.

  9. Af Arvid Holm

    -

    Grundloven, FN-accept og Menneskerettigheder skal udgøre begrænsende rammer for de beslutninger og handlinger, der kan tillades.
    Men fornuftigvis vil man tilstræbe de beslutninger, der giver de bedste opnåelige konsekvenser i den foreliggende situation.

    Man kan så spekulere på, om Grundloven, FN-accept og Menneskerettigheder skal begrænse fornuften med generelle rammer, der ikke varierer med situationen?

    Tilhængerne vil gennemtrumfe deres idealer på trods af de belastende konsekvenser ved den manglende hensyntagen til den virkelighed, der foreligger?

  10. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg har ikke skrevet det før – men er “De Radikale” virkelig “Radigale” – som påstås af visse?

    Danmark skal ikke være underlagt en myndighed som FN, hvor flertallet af medlemslandene er uden mindste demokratiske styreform – hovedparten rene diktaturer!

    Nu må partiet sgu holde op!!!!

  11. Af Henrik Knage

    -

    Det Radikale Venstre er gået fra at være et politisk parti, til at blive en syg politisk sekt, der fodrer sig selv og vi andre med begreber som “Strukturel Adfærds-regulering” af folket, det gælder rygning, strygning, støvsugning, plæneklipning, hækklipning, mælkehentning til sin syge nabo, og generel opfyldning af andres køleskabe – og nu også det her. Der er godt nok nogle der får storhedsvanvid, efter at være kommet i regering, der på visse punkter åbenbart er værre end alkohol. Værst for en radikal tankegang er dog at de mener deres egen tilstedeværelse, som direkte årsag til at Jorden drejer rundt og at der er noget der hedder tyngdekraft.

    Det er ikke for ingenting de har fået øgenavnet De Radi-binde-gale!

  12. Af Axel Eriksen

    -

    Det med tyngdekraften tror de slet ikke på – de kan svæve frit i rummet – over alt og alle.

    De Radikale er efter egen mening menneskehedens ypperste skaberværk – derfor ser det derfor måske så slemt ud visse steder i verden – ikke mindst i Danmark!

  13. Af Niels B. Larsen

    -

    Mange har gennem årene beskyldt de radGALE for at være landsforræddere.

    Jeg skal ikke modsige dem…

  14. Af Henrik Knage

    -

    Landforædere er vel et eller andet sted lige at stramme skruen, lidt rigeligt, hellere pladderhumanister, med en gran skjult Nazi tendens, som de sørgeligt nok ikke selv kan se.

    Sidst jeg hørte om strukturel regulering i.f.b.m. mennesker, var det en liden mand med overskæg (ca. 1940 – 45), som øvede strukturel regulering af jøder, men ellers bruges begrebet kun i den finansielle verden, samt at begrebet ikke findes på dansk.

    Jeg har særlig svært ved at se det humanistiske i at lukke en sand skov af bekvemmelighedsflygtninge ind i landet, flygtninge der får den kolde skulder, flygtninge der hverken kan eller vil integreres i samfundet.

    Det kan godt være de har et liv her – bevares, men det er ikke et humant liv – det er uhumant.

    Derfor er Det Radikale Venstre pladderhumanister.

    Jeg vil personligt hellere have en napalmbombe, eller giftgasbombe i hovedet – end lade mig strukturel regulere af Det Radikale Venstre, eller andre. Men nu siger de det jo selv, åbentlyst.

  15. Af Christian Knudsen

    -

    Selvfølgelig ønsker de radikale da at vi skal rette os 100% ind efter FN og alle de anti-demokratiske lande som de repræsenterer.
    De ønsker jo kun én ting og det er Danmark ud af verdenskortet.
    Jeg synes godt jeg kan følge bloggere, der betegner radikale som “landsforræddere”.
    De vil i hvert fald ikke ca. 80% danskere det godt.
    Men indvandrerne og deres eget cafe-latte slæng nord for Køvenhavn – DEM holder de med.
    Ufatteligt at de faktisk nu snart i ca. 40 år bortset fra nogle få har styret Danmark direkt mod afgrunden.

  16. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Den radigale sekt er i virkeligheden et kommunistparti, bestående af særlig ekstreme venstresnoede i stil med KAP, VS og Blekingegade-banden etc. Dog er der i sekten også blevet plads til militante, lesbiske og mandshadende feminister, rablende co2 fanatikere, korrupte typer, hinduer og islamister, hjernedøde taburetklæbere, flæbende pladderhumanister, skrupskøre “intellektuelle”, taskesvingende verdensfrelsere, multi-kulti-tosser, enfoldige FN-fans, europater, hårdkogte kvindekamps kampkvinder samt et bredt udvalg af hovedløse høns, anti-danske dræbersnegle, velnærede bændelorme og hjerneløse bænkebidere mv.

    Betragter man partiet kan man nemt komme til det resultat, at man drømmer og har mareridt……. og det har man måske også?
    .
    For et sådant parti kan da umuligt forefindes i virkelighedens verden?

    Ja, man må da håbe at der kun er tale om en ond drøm??

    Kan nogen opklare hvad der er hvad? Er der tale om indbildning, madforgiftning eller febervildelse, eller findes der virkelig et så vanvittigt parti her i landet?

  17. Af Arne Rud

    -

    Der er ingen hjemlandstoner hos De Radikale, de er europæere på den globale scene, men Xerxes meldte pas til Platon ved Thermopylæ, så Sikkerhedsrådet i FN er garant for neutrale valg i medlemslande.

  18. Af Axel Eriksen

    -

    @ Arne Rud!

    Xerxes slog grækerne ved Thermopylæ år 480 f.Kr. Platon havde på det tidspunkt ventet på at komme til verden mere end 50 år senere!

    Hvornår var det, du sidst mødte Napoleon?

    Var det på havnen i Esbjerg, spejderlejren i Holstebro eller på en eller anden skole, hvor han gik hånd i hånd med pedellen og fortalte ham noget om sløjdlivet?

  19. Af Arne Rud

    -

    @Axel Eriksen.

    Ved Triumfbuen, bygget af Det danske Hus i Paris, men et stift har en sløjdhøjskole, hvor pensionerede lærere bygger violiner efter skoletid, for en festival i Tønder er festlig, folkelig og fornøjelig med spillemænd og folkedans.

    Jeg beskriver udsigten fra Vandtårnet i Blæsbjerg, der er ingen, der har kuller på fiskerihavnen og der er heller ingen bindegale, fiskere bruger kun en kniv, når de bøder eller renser torsk.

    Søren Kierkegaard, der stammer fra Sædding ved Skjern, sagde, at Hegel sad udenfor sit eget system i en pedelbolig, men vest for Himmelbjerget bor en skoleleder gerne i en pedelbolig. I øvrigt mener jeg, at Holger er flyttet til Skjern som spejder.

  20. Af Christian Knudsen

    -

    kAxel Eriksen, kan du dog ikke lade være med at kommentere Arne Rud? Forstå dog at han – tror jeg – er bestilt til at ødelægge al form for fornuftig debat. (Jeg tror ikke på den med plejehjem m.m.)

  21. Af Axel Eriksen

    -

    Du har fuldkommen ret. Men han kan vist heller ikke ties til tavshed!

    Der må være nogle blogejere, der efterhånden har fået øje på den åbenlyse destruktion med alt det forbandede vrøvl!

  22. Af Arne Rud

    -

    @Axel Eriksen.

    Svejsergarden stoppede Hannibal.

  23. Af Axel Eriksen

    -

    Hold så for HELVEDE KÆFT NU!!!!

    Hannibal levede i 200-tallet f.Kr. Schweizergarden blev oprettet i begyndelsen af 1.500-tallet e.Kr.!

  24. Af Niels B. Larsen

    -

    Ignorer galningen… :-(

  25. Af Arne Rud

    -

    Jyden er tør og lun, den, der ligger tørt, ligger lunt, jyder bygger høfder, slesvigere diger og frisere er mestre i kystsikring, men der mangler et Institut for Kystsikring ved Universitetet i Ribe og Esbjerg.

  26. Af Hans Hansen

    -

    “Jyden er tør og lun, den, der ligger tørt, ligger lunt”

    ;-)

    Nordjyder kan være stædige og dumme, ligger som de selv har redt. Spørg selv Lene Espersen.

  27. Af Arne Rud

    -

    Edinburgh er hovedstad for færinger og vendelboer, se Magnus Katedralen og Børglum Kloster.

  28. Af Arne Rud

    -

    Danmark er en model for EU, der er en model for Afrika, Sydamerika og Asien.

  29. Af Arne Rud

    -

    Flyt Landbohøjskolen til Viborg, Jylland har 117 forskellige oste, som lærerhøjskole for landbrugslærere; Zimbabwe kan brødføde Sydafrika med farme som landbrugsskoler, gartneri- og kolonihavehøjskoler, skovhøjskoler og nødvendige seminarier.

  30. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Endnu en fremragende og klarsynet juridisk-politisk analyse af Jacob Mchangama, der afslører De Radikales utopiske feberfantasier.

    I givet fald vil en grundlovsændring der sætter international lov (FN-Pagten) over grundloven indebære overdragelse af suverænitet i ubegrænset omfang til en international myndighed (FN’s Sikkerhedsråd) hvis afgørelser hverken er underlagt det demokratiske flertals- eller lighedsprincip.

    FN-systemet har et demokratisk problem og bør ændres – ikke den danske grundlov.

  31. Af Erik Ernst

    -

    Man kan selvfølgelig sagtens have det synspunkt, at Danmark ikke er forpligtet til at overholde international lov, det forekommer bare mærkeligt, at mange mennesker i samme åndedrag ønsker at straffe den syriske regering for angiveligt ikke at overholde førnævnte lov …

    Hykleriet vil ingen ende tage.

  32. Af Niels B. Larsen

    -

    @ Erik Ernst, 7. september 2013 kl. 10:25

    “Mange mennesker”?

    Mener du ikke “Nogle få politikere”?

  33. Af Axel Eriksen

    -

    @ Erik Ernst!

    Hvis du med “mennesker” mener danskere – så tror jeg du er på vildspor!

    Så lidt intervention i flere muslimske lande som muligt er vist de flestes ønske!

  34. Af jenni c

    -

    Skrevet af Hans Hansen, 5. september 2013 kl. 04:05 Jeg er meget enig med Jacob. Den aktuelle Syrien situation benytter Grundlovens §19 stk 2, til at tillade folketinget beslutning om krigsdeltagelse

    Med 5/7 af Folketingets medlemmer. Altså 128. Og det skal behandles som lov, vedtages som lov og underskrives af en minister som lov, som MINISTEREN hæfter for personligt med sin underskrift.
    Hvis der er under 128 ja-stemmer fra folketingsmedlemmerne, skal det sendes til folkeafstemning.

    Selvfølgelig. En håndfuld børnebanderegerings midlertidige personager kan selvfølgelig ikke pludselig finde på at kaste 5 500 000 danske borgere i krig i et fremmed land.

  35. Af georg christensen

    -

    Uanset hvad der står i den danske grundlov, bør vi være med i “FN” grundlovs formuleringen.

    En “FN grundlov”, for hele verden,som kun kan skabes af lande, hvor ditatur stater udelukkes. Når så diktatur, ønskes diffineret, kommer jeg også i problemer, 1 stemme´s flertal (betalt eller ubetalt giver ingen mening. Så er der virkelig arbejde for verdens politiske og religøse “TOMME HOVEDER”.

  36. Af Hans Hansen

    -

    Skrevet af jenni c, 7. september 2013 kl. 14:09

    Jeg ved ikke om du tænker på grundlovens §20, men ikke desto mindre handler folketinget på befolkningens vegne efter grundlovens §19.

    Når Thorning udtaler at krigsdeltagelsen er den danske holdning, så er det semantisk usandt, men juridisk korrekt. Thorning, Løkke m.f. handler direkte imod viljen i et flertal i den danske befolkning.

    Sandheden er lidt, at vi har en flok politikere, der er ligeglade med befolknings holdning.

    Min personlige mening er vedr. Thorning, at aldrig før har landet haft så uhæderlig en statsminister.

  37. Af Arne Rud

    -

    En borgmesterstang er en gribetang for ravsamlere, men ravslibere er hædersmænd.

  38. Af Hansen Hansen

    -

    Grundlovens §19

    Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.

    Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov.

  39. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    @Hans Hansen, 8. september 2013 kl. 16:38

    Jeg er uenig i din analyse:

    “Når Thorning udtaler at krigsdeltagelsen er den danske holdning, så er det semantisk usandt, men juridisk korrekt. Thorning, Løkke m.f. handler direkte imod viljen i et flertal i den danske befolkning.”

    Thorning giver udtryk for regeringens principielle holdning til et amerikansk militært angreb på Syrien, som regeringen støtter politisk og moralsk.

    Statsministeren udtaler sig netop ikke om dansk krigsdeltagelse. Det ville da også være tåbeligt at udtale sig om et sådant hypotetisk spørgsmål al den stund regeringen ingen anmodning har modtaget fra USA om at stille militære styrker til rådighed for et påtænkt angreb på Syrien, som end ikke er besluttet af USA’s præsident.

    Der er intet problematisk i den danske regerings holdning, hverken semantisk eller juridisk. Det eneste semantiske problem ligger i din fortolkning af regeringens udtalelse som en erklæring om krigsdeltagelse, hvilket der ikke er dækning for.

    Påstanden om at den nuværende og tidligere statsministre “handler i direkte modstrid med viljen i et flertal i den danske befolkning” afslører, at Hans Hansen ikke har fattet hvad et repræsentativt demokrati implicerer. Regeringen handler og udtaler sig på nationens vegne i alle spørgsmål ud fra det mandat de har fra vælgerne og inden for rammerne af grundloven.

    Grundloven regulerer ikke udtalelser fra en regering, men sætter nogle grænser for hvilke beslutninger en regering kan træffe uden at inddrage hele folketinget, eller have kvalificeret flertal eller sende et beslutningsforslag til folkeafstemning.

    En regerings beslutning om anvendelse af militære magtmidler mod en fremmed stat kræver hverken kvalificeret flertal eller at spørgsmålet sendes til folkeafstemning. Forholdet og proceduren er reguleret i grundlovens § 19. Herefter skal en sådan beslutning forelægges folketinget ligesom regeringen skal rådføre sig med det udenrigspolitiske nævn.

    Følges denne procedure og er der ikke et flertal i folketinget imod beslutningsforslaget om at gå i krig, så har forslaget lovkraft efter de almindelige procedurer for vedtagelse af lovforslag er fulgt.

    Desuden giver du udtryk for denne besynderlige opfattelse:

    “Sandheden er lidt, at vi har en flok politikere, der er ligeglade med befolknings holdning.”

    Selv om dette skulle være sandheden så er det hverken i modstrid med grundlovens ånd og bogstav, jfr. grundlovens § 56:

    “Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.”

    Folketingsmedlemmer er således ikke bundet af andet end grundloven og deres overbevisning på et givet tidspunkt, uanset hvad de måtte have lovet vælgerne forud for valget.

    Så hvis vi har politikere “der er ligeglade med befolkningens holdning” så kan ansvaret entydigt placeres hos vælgerne, eller i hvert fald de af dem som har sikret en sådan politiker genvalg.

    Du tager således fejl på samtlige punkter. Måske fordi du hverken kender grundloven eller hvad det repræsentative demokrati implicerer.

  40. Af Hans Hansen

    -

    Jan Aage Jeppesen, 9. september 2013 kl. 10:36

    Du har lov til at være uenig, men det er noget vrøvl du skriver. Skulle jeg eksempelvis ikke have forstået repræsentativt demokrati og folketingets beslutningsrundlag?

    Det du overser, formentlig bevist, er at jeg er uenig i at folketinget har beslutningsprocessen om krigsdeltagelse, og ikke befolkningen. Det handler ikke om det er tilladt for folketinget, hvilket der ingen tvivl er om at de har.

    Min personlige holdning til Thorning har også noget med det at gøre. Jeg kan ikke fordrage konen, og det har du naturligvis ret til at være uenig i, men det er måske det der tricker din kommentar og dermed evne til at forstå hvad du læser. Det ved jeg blot ikke. I denne sag har jeg samme mening om Løkkes, Pinds, Lene Espersens og Barfoeds udtalelser, og RV ved som sædvanligt ikke hvilket ben de skal stå på.

    Både her i landet og næsten samtlige andre landes befolkninger, er der flertal mod krigsdeltagelse. Thorning har ignoreret dette ved at stå frem og udtale, at hun støtter alternativ handling mod FN mandat. Hun har også udtalt at støtten er den danske holdning.

    Jeg har allerede en gang temmelig tydeligt, og nok til at gøre det alment forståeligt, sagt at det handler om dansk folketingetsflertal mod krigsstøtte, Politisk såvel som militært. Bestemt ikke dansk befolkningsflertal, og at politikerne handler mod om danskerne.

    Du skriver:

    “Så hvis vi har politikere “der er ligeglade med befolkningens holdning” så kan ansvaret entydigt placeres hos vælgerne, eller i hvert fald de af dem som har sikret en sådan politiker genvalg.”

    Du vil lægge skylden hos befolkningen for politikernes brudte løfter, deres modvilje til at overdrage beslutningsprocessen til befolkningen, og manglende politiske overblik.

    Dermed siger du blot at du er tilhænger af brug af politiske rævekager i det repræsentativt demokrati.

    Problemet for vælgerne er blot, at man kun tager vælgerne alvorligt op til et valg, at de er mere eller mindre fyldt med løgn, eskaleret fuldstændigt under Thorning, og at der er mangel på oplagte politikere, der er rigtigt værdige til at lede landet.

  41. Af Hans Hansen

    -

    Jan Aage Jeppesen, 9. september 2013 kl. 10:36

    Beklager slå og stavefejl i ovenstående. Skyldes for meget arbejde.

    ———

    “En regerings beslutning om anvendelse af militære magtmidler mod en fremmed stat kræver hverken kvalificeret flertal eller at spørgsmålet sendes til folkeafstemning. Forholdet og proceduren er reguleret i grundlovens § 19. Herefter skal en sådan beslutning forelægges folketinget ligesom regeringen skal rådføre sig med det udenrigspolitiske nævn.”

    “Følges denne procedure og er der ikke et flertal i folketinget imod beslutningsforslaget om at gå i krig, så har forslaget lovkraft efter de almindelige procedurer for vedtagelse af lovforslag er fulgt.”

    ——

    Hold da op. Det er jo præcist det jeg kritiserer. Det er ikke sund fornuft ikke at inddrage befolkningen, når folketinget vælger krigspolitisk støtte af enhver form på skatteydernes vegne. Det er repræsentativ demokrati i en almindelig primitiv kontekst.

    Det eneste jeg opfatter du fortæller er, at du vil oplyse mig om noget jeg udmærket ved i forvejen. Hvorfor du vil det må du selv svare på.

  42. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    @Hans Hansen, 9. september 2013 kl. 18:41

    Det står jo enhver frit for at kritisere grundloven eller den måde vælgerne har sammensat folketinget på. Dette er selve essensen af en fri demokratisk debat.

    Det jeg udtaler mig om er den eksisterende forfatningsret som fremgår af grundloven og dennes fortolkning.

    En grundlovsændring der gør det lige så vanskeligt at gå i krig (uden for selvforsvarsretten) som at afgive suverænitet i nærmere begrænset omfang, altså kvalificeret flertal eller folkeafstemning, vil jeg anse for udmærket, da en beslutning om krig bør have mere demokratisk legitimitet end almindelig lovgivning.

    En ophævelse af grundlovens § 56 er jeg derimod helt klart modstander af. Hvilken bestemmelse skal den i givet fald erstattes af, såfremt parlamentarikerne skal være bundet af forskrifter fra deres vælgere og ikke længere kunne handle efter deres overbevisning?

    Hvilken instans skal i givet fald afgøre, om en parlamentariker har brudt sine valgløfter, og hvad skal konsekvensen være af et sådant tillidsbrud over for de som har stemt på vedkommende?

    Når du har besvaret disse spørgsmål kan vi komme videre i diskussionen.

  43. Af Hans Hansen

    -

    Jan Aage Jeppesen, 9. september 2013 kl. 20:38

    “Det jeg udtaler mig om er den eksisterende forfatningsret som fremgår af grundloven og dennes fortolkning”.

    Ja det gør den helt korrekt, og det er det jeg kritisere for ikke at være tilstrækkeligt demokratisk. Jeg er ikke tilfreds med at hverken folketinget eller FN skal have aktuelle beslutningsret. Jeg mener bogstaveligt at enhver krigsstøtte på udenlandsk territorium bør være en befolkningsafgørelse, ikke at forveksle med folkeretten der er en FN institution.

    “Hvilken instans skal i givet fald afgøre, om en parlamentariker har brudt sine valgløfter, og hvad skal konsekvensen være af et sådant tillidsbrud over for de som har stemt på vedkommende?”

    Det vil være umuligt at lovgive imod. Det er et tillidsspørgsmål. I de fire år, måske mindre, en regering sidder i, er den næsten frit stillet til at handle som den ønsker, uanset der er tale om stribevise af løftebrud.

    Det kan handle om ændrede politiske forhold, der kræver pragmatiske nyvurderinger, men det kan også handle om strategi og taktik hvor bedrag eventuelt er indblandet.

    Under forhandlingerne i det sorte tårn, ændrede RV fuldstændig regeringsgrundlaget. Det blev gjort i overensstemmelse med den politiske ret, men det blev også gjort uden mindste transparens før selve valget, hvor befolkningen derfor ikke fik mulighed for at ændre deres stemme.

    Resultatet har været meget omtalt som løftebrud. Jeg kan blot ikke afgøre om der er tale om bedragerisk adfærd, og jeg kan ikke se løsninger fra politisk hold.

    Derfor kritiserer jeg det repræsentative demokrati for primitivitet. Jeg er tilhænger af grundlovsændring, men bestemt ikke på RV’s præmis, Jeg ønsker modsat stadig større egentligt demokrati dvs folkestyre der indebefatter folkeafstemninger.

    Husk at “repræsentativ demokrati” er en anden sætning for “begrænset diktatur”, eller som grundloven udtrykker det på gammelt dansk; “Begrænset monarkisk”.

    Jeg indrømmer til gengæld, at fuldt demokrati endnu er en utopi. jeg håber informationsteknologien en dag gør det muligt at indføre folkestyre fremfor folketingsstyre.

  44. Af Hans Hansen

    -

    “Begrænset monarkisk” skal ændres til “Indskrænket monarkisk” ifølge grundlovsteksten, der alligevel betyder det samme, altså begrænset demokrati eller begrænset diktatur om man vil.

    Man kan diskutere om “folkestyre” er et andet ord for “majoritetsdiktatur”, og man kan diskutere om “folketingsstyre” et andet ord for “minoritetsdiktatur” etc.. Folketinget er en minoritet af befolkningen. Ønsker man sådan diskussioner får de nødvendigvis karakter af doxa.

    Under alle omstændigheder bør den politiske udvikling tilstræbe stadig større demokrati (græsk for folkestyre) og formentlig dermed engagement. Andet er uacceptabelt på sigt.

    Radikale venstres foreslag medfører at beslutningsprocessen principielt flyttes endnu længere væk fra befolkningen, nemlig til FN’s Folkeret, selvom folketinget ikke respektere befolkningens ønsker iht emnet, og selvom FN bedre udtrykker befolkningens ønske i den aktuelle sag.

Kommentarer er lukket.