Kæmper Danmark for menneskerettighederne?

Af Jacob Mchangama, Justitia 111

I regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår det, at ”Danmark skal turde kritisere alle, der groft krænker menneskerettighederne” og, at ”regeringen vil arbejde for, at FN’s Menneskerettighedsråd bliver et effektivt organ”. Adskillige gange har udenrigsminister Villy Søvndal også fremhævet menneskerettigheder som et prioriteret indsatsområde for regeringen og en milepæl og kerneværdi i dansk udenrigspolitik. Efter det uformelle møde bland EU’s udenrigsministre sidste år i København (9-10. marts 2012), sagde ministeren bl.a.:

Menneskerettigheder skal stå skarpt i EU’s udenrigspolitik”, og “Det er uhyre vigtigt, at vi også i tider med øget pres fastholder vores kerneværdier. Her står respekten for demokrati og de universelle menneskerettigheder centralt.

Det er derfor også nærliggende at antage, at regeringen ser Danmark i front og vil gå langt i kampen for at beskytte og styrke efterlevelsen af menneskerettigheder blandt verdens lande. Men spørgsmålet er, om de gode visioner og hensigtserklæringer også opsættes i praksis, når andre diplomatiske, udenrigspolitiske eller økonomiske hensyn og interesser er på spil?

Ét af de redskaber, Danmark kan benytte sig af for at øge presset på andre FN medlemsstaters efterlevelse af de universelle menneskerettigheder, er de såkaldte ”Unicversal Periodic Reviews” (UPR-processen), hvor de 162 medlemmer af Menneskerettighedsrådet periodisk gennemgår hvert lands efterlevelse af deres menneskerettighedsforpligtelser og her kan fremsætte kritik, spørgsmål eller anbefalinger til, hvordan landet kan forbedre forholdene.

Når man ser på den kritik, de øvrige vestlige lande, vi normalt sammenligner os med, har fremført under UPR-processen, fremstår Danmarks indsats ofte som halvhjertet og tilbageholdende. Eksempelvis var Sverige og Frankrig meget kritiske ved vurderingen af Cuba under UPR-processen den 1. maj 2013, hvor de bl.a. fremhævede problemerne med vedvarende indskrænkninger af den cubanske befolknings ytringsfrihed og det stigende antal frihedsberøvelser af regeringskritikere. Også Australien, Tyskland og Canada fremførte kritik af borgernes manglende adgang til internettet, og flere af landene anbefalede derfor også, at den cubanske regering reducerer eller fjerner sin kontrol af internettet, garanterer ytringsfriheden og forsamlingsfriheden samt forbedre menneskerettighedsforkæmperes og journalisters situation i landet. Danmark derimod forholdte sig tavs over for Latinamerikas værste diktatur, hvor befolkningen systematisk er frataget enhver form for borgerlige og politiske rettigheder.

Samme danske tavshed så vi under UPR-processen i forhold til lande som Algeriet, Angola og Nordkorea, der historisk set nok må betegnes som nogle af de mest brutale krænkere af menneskerettigheder. Mens de øvrige vestlige lande således fremførte kritik af Nordkoreas omfattende brug af tortur, manglende ytringsfrihed mv. og fremsatte en række anbefalinger bl.a. til forbedringer af deres retssystem, stop af henrettelser samt forbedringer af basale levevilkår for befolkningen, valgte Danmark (ved den tidligere VK-regering) alene at stille forudgående spørgsmål til UPR-processen, men ellers ikke fremsætte kritik eller anbefalinger til Nordkorea. Heller ikke i forhold til Rusland er Danmark fremtrædende i sin kritik. Her har vores anbefalinger fokus på Ruslands diskriminering og manglende beskyttelse af oprindelige folks rettigheder og homoseksuelles rettigheder, mens vi ikke – som de øvrige vestlige lande – retter kritik mod bl.a. Ruslands brug af tortur og overfald på journalister. Og det til trods for, at bl.a. Amnesty International i sin seneste rapport fra 2013 har påpeget en række problemer med Ruslands overholdelse af selv helt basale menneskerettigheder. I rapporten skriver de således f.eks.: ”Incleasing peaceful political protest was met with repression. […] New laws restricting the rights to freedom of expression, assembly and association were introduced. Human rights defenders, journalists and lawyers continued to face harassment, while investigations into violent attacks were ineffective. Torture and other ill-treatment remained widespread, and were seldom effectively prosecuted”. Selv Bangladesh, hvor borgere ofte er vidner til politisk vold, torturhandlinger og udenretlige henrettelser, fandt Danmark det ikke nødvendigt at fremsætte hård kritik. Tværtimod roste vi Bangladesh for de fremskridt, de har gjort for at fremme ligestillingen mellem kønnene, uden dog at hæve et øjenbryn overfor landets fortsatte brug af dødsstraf og tortur.

Der tegner sig således på baggrund af UPR-processen et tydeligt billede af et vagt og tilbageholdende Danmark, mens de øvrige vestlige lande som Sverige, Norge, Holland og Canada indtager førerpositionen som demokratiets og menneskerettighedernes vogtere med en konsekvent, målrettet og relevant kritik af verdens menneskerettighedskrænkere. Danmarks tilbageholdende rolle bekræftes også, når man ser på statistikken over mængden af anbefalinger, de forskellige lande fremfører. Mens Danmark kun samlet set har fremsat 202 anbefalinger, har eksempelvis England afgivet 724 af slagsen, Holland 600 og Sverige 424. Norge og Canada fremsætter faktisk hele fire gange så mange anbefalinger som Danmark.

Selvom der ikke foreligger dokumentation for, at UPR-processen og den kritik og de anbefalinger der her fremsættes, rent faktisk resulterer i, at lande som Kina, Sudan, Rusland og andre traditionelle diktaturstater i øget grad respekterer basale menneskerettigheder, så er det ikke et argument for ikke at prioritere det som redskab i den danske indsats for at styrke menneskerettighederne – som Socialdemokratiets menneskerettighedsordfører Trine Bramsen på TV2 News i går ellers antydede. Der er ganske rigtigt, som Trine Bramsen påpeger, også andre veje og metoder, som Danmark bør benytte sig af – herunder også lukkede møder med landenes ledere – men UPR-processen er et redskab, man i Menneskerettighedsrådet har indført og valgt at anvende og dermed også et redskab, Danmark er forpligtet til at gøre aktivt brug af og prioritere så længe Danmark aktivt støtter op om processen. I modsat fald risikerer man, at diktaturstaterne i endnu højere grad sætter sig på UPR processen og anvender den til at udvande og politisere menneskerettighederne.

Desværre viser gennemgangen og ikke mindst statistikkerne, at regeringen alt for ofte stikker hovedet i busken og er langt mindre aktiv, end de bør være både i forhold til deres egne målsætninger, men i høj grad også i forhold til vores demokratiske forpligtelser, hvor et demokratisk og frit land som Danmark i denne forbindelse burde fremstå som forbillede og således være førende i kritikken af lande, der ikke overholder helt basale menneskerettighedsforpligtelser. På de glitrede papirer vil Danmark nok være i front. De vil hejse fanen højt for menneskerettighederne. Og de vil kritisere alle, der krænker disse. Men når virkelighedens verden presser sig på, stikker regeringen halen mellem benene, dukker hovedet og i stedet fremsætter Danmark alt for ofte en vag og uambitiøs kritik af og anbefalinger til selv nogen af verdens største slyngelstater og menneskerettighedskrænkere, der vedvarende og systematisk krænker helt grundlæggende menneskerettigheder. Danmarks rolle og indsats i FN’s Menneskerettighedsråd er derfor beskæmmende, og stemmer dårligt overens med ønsket om at gøre Rådet til et effektivt organ. Kunsten er ikke blot at kunne skrive de fine ord, men derimod også at turde sige ”de store” imod, når det gælder. Det er her, vi viser, at vi mener noget med det.

111 kommentarer RSS

  1. Af søren sørensen

    -

    KO@

    Nu er dette en udregning lavet af kommunen selv og fremkom i medierne igår. Så vil mene den må være sand ja..

    Bøder for cigaret skod, skatte snyd, manglende s-tog billet mv. skal skam være indkomst baseret. Jeg er ikke for at en studerende skal betale 750 kr. i s-togs afgift ved glemt billet når de har 4ooo kr. månedligt men da for at Frank Jensen med 1,5 millioner om året måske betalte 5ooo kr.? Sådan får men ansvarlighed og ordentlig betaling fra rige. For en bøde for at virke skal kunne mærkes!

    Hvorfor skulle valgret og stemmeret følges ad? Ingen logik der! At men ikke vælger børn ind i folketinget før de har gået i skole er fornuftigt, men da kan da sagtens deltage i demokratiet..Børn lærer at tegne også kan de også lærer at stemme..

    MHT at du altid kan tages med bukserne nede når det kommer til sarkasme, må jeg endnu engang påpege at denne var en respons til alle de borgerlige i top 3% i B der agiteret for fratagelsen af stemmerettigheder for landets fattigste borger. Alle skal ha en stemme. 13 år er gammel nok! og senere nok yngre endnu..også fængselsindsatte, mv..

  2. Af K. Larsen

    -

    Hvad skabte et moderne samfund ?

    Var det fordi der står i Bibelen: Lad de døde begrave de døde ?

  3. Af Kim Olsen

    -

    “Nu er dette en udregning lavet af kommunen selv og fremkom i medierne igår. Så vil mene den må være sand ja..”

    Det er tilladt, at tænke selv.

    “Hvorfor skulle valgret og stemmeret følges ad? Ingen logik der!”

    sørensen, jeg ved det godt. Jeg hænger mig i petitesser såsom grundloven når det kommer til spørgsmålet om valgret:

    “Valgbar til det danske Folketing er ifølge Grundloven § 30 alle med valgret til Folketinget på nær personer som er straffet for en handling der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af Folketinget. Alle med valgret kan dog stille op til Folketingsvalg. Det er så det nyvalgte Folketing selv som afgør om de valgte personer er valgbare.”

  4. Af K. Larsen

    -

    I de gamle dage, hvor vældfærds samfundet, stadig var under ulidelig fysisk arbejdsindsats, var valgretten en menneskerettighed ! 45 år.

    I dag har vi multipolaritet, og statsborgere kan sidde i folketinget, og klage over at blive stigmatiseret, for at forbyde tvangsomskæring af børn. Voksenalderen er helst allerede i 8 ugers alderen !
    Citat koranen og Hadit.

  5. Af søren sørensen

    -

    KO@

    Det er meget muligt at beløbet er overdrevet for effekt af kommunen/staten, men uden tvivl er det dyrt og meget dyrt!

    Selvfølgelige er negative aspekter af Grundloven noget men ændre! Hvis men kan gøre det bedre og mere humans og korrekt burde men ændre den der. Straffet burde også ha ret til opstilling uanset om de var voldtægtsforbrydere eller Økonomiske kriminelle der haved skjult 6 millioner i schweiz og forårsaget 13 døde i Danmark i manglende hospitals bidrag til formel 1´s sag og landets sag! Spørgsmålet er bare hvor mange korrupte men ønsker ind så og denne bedømmes via information. Demokratiet kunne sagtens være et fag for 12 årige før de stemmer som 13 årige-og “teenager”..

    Det er vel få der vil stemme på en voldtægtsforbryder der agiterer for voldtægt som en fornuftig samfundsindretning men som “rehabiliteret” kunne han/hende sagtens ha mere at tilbyde end en modkandidat..Fx Ang. kriminalforsorgen..

  6. Af K. Larsen

    -

    Ytringsfriheden er:
    Ruslands olieboring i et farvand der er til fare for miljøet, er at sige STOP !
    Svar ventes !

  7. Af Arne Rud

    -

    Ytringsfrihed er læserbreve i en superliga, Søren Schwarz rykker ud af 2. division i år.

  8. Af søren sørensen

    -

    Arne the rut@

    Som kontingent betalende trofast foreningsmedlem i B du er skal du ikke være helt overbevist om at jeg forlader 2 division i B i år! Foretrækker at være helten der ind at skulle op imod alle de skarpe hoveder i Information..

  9. Af Arne Rud

    -

    Ungdomssskolen i Esbjerg uden værksteder ligger ved Skolegade tæt ved bus-, rutebil- og jernbanestation og Ungdomsskolen i Odense uden skoleskibe endte med Den blå Betænkning.

    Trolde uddanner unger med narrestreger uden latin, men lærere underviser elever med tegning og latin, 60 procent af engelske ord har rod i det latinske; folk fra Angel hjemførte Jyske lov og borgerrettigheder fra London Wall, se Dannevirke, bygget af jyske murere og skibstømrere.

  10. Af Balther Jensen

    -

    Det er kun dem som folger Guds Low, ‘Shari’ah’ loven som har ‘ Menneskerettigheder’.

    Alle andre har ikke nogen ‘Menneskerettigheder’.

  11. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Der er brug for et Institut for Folkedans i Vejle, der ligger tæt ved Jelling, der ligger midt i riget.

Kommentarer er lukket.