IMRs kinesiske skønmaleri

Af Jacob Mchangama, Justitia 20

Dronning Margrethe, 4 danske ministre og en lang række repræsentanter for dansk erhvervsliv er p.t. på erhvervsfremstød i Kina. Det er helt naturligt og nødvendigt, at danske virksomheder arbejder for at få bedst muligt fodfæste på et kæmpe og voksende marked som det kinesiske. Men officielle besøg i Kina er altid omgærdet med ubelejlige spørgsmål for danske politikere. Eftersom Kina er et diktatur, der krænker grundlæggende menneskerettigheder, må det nemlig også forventes, at repræsentanter for et demokrati som det danske tager disse emner op med værterne. Problemet er blot, at lande, der alt for offensivt kritiserer Kinas menneskerettighedskrænkelser, bliver straffet både diplomatisk og økonomisk. Men nu har det danske Institut for Menneskerettigheder (IMR) givet de danske ministre et belejligt alibi for at gøre en eventuel konversation om menneskerettigheder mere behagelig for danske ministre.

For i en kronik den 23/4 fremfører direktør for IMR Jonas Christoffersen (JC) det synspunkt, at Kina ”På en række områder rykker….sig mod bedre menneskerettigheder – måske ikke med kommunistpartiet som drivkraft, men dog med styret i Beijings accept”, JC uddyber synspunkterne på DR2 Morgen her.

Blandt de forhold, som IMR fremhæver, er et fald i antallet af eksekverede dødsstraffe, en omfattende reform af strafferetsplejen, der bl.a. styrker forskellige grupper af mistænktes retsstilling og forbyder tortur, samt lukningen af arbejdslejre. Ifølge JC har Institut for Menneskerettigheder endog spillet en væsentlig rolle i forhold til arbejdet med lovreformer, ligesom IMR som den første udenlandske organisation har fået tilladelse til at udarbejde undervisningsmateriale om menneskerettigheder i samarbejde med et kinesisk universitet. IMR mener ligefrem, at ” Alle disse tiltag viser meget godt, at det kinesiske styre er optaget af, at befolkningen skal opleve et land med respekt for retsstaten”.

Ligesom de fleste danskere er mit kendskab til Kina begrænset, og jeg kan ikke selv vurdere, hvorvidt udviklingen går i den rigtige eller forkerte retning. Men baseret på en række andre kilder, er der desværre meget, der tyder på, at JC udelader nogle endog meget væsentlige forhold, som i høj grad stiller spørgsmålstegn ved konklusionen om, at Kina er på rette vej. Læser man de seneste rapporter om Kina fra Amnesty International, Human Rights Watch og Freedom House, deler ingen af disse organisationer det optimistiske billede af fremskridt, som tegnes af JC.

På Freedom Houses årlige rangering af verdens staters grad af respekt for frihedsrettigheder har Kinas score ligget uændret på 6,5 (med 1 som højest og 7 som lavest score) i mere end 10 år. I The Economists seneste Democracy Index (2012) scorede Kina lavere i 2012 end i de tre forudgående år. Mere betegnende er det dog, at flere af disse organisationer, samt eksperter med særlig fokus på menneskerettighedssituationen i Kina, har udgivet grundige rapporter, der viser, at flere af de tiltag, som IMR fremhæver som udtryk for fremskridt, har haft begrænset betydning og/eller er afløst af andre lignende tiltag, som JC helt udelader at nævne.

Mindst angribelig er IMRs konstatering af, at antallet af eksekverede dødsstraffe er faldet (om end ingen kender det eksakte antal, eftersom det er en statshemmelighed, hvilket i sig selv er meget sigende). Men hvis vi optimistisk antager, at Kina henretter 3.000 mennesker om året, er det ikke ligefrem noget at juble over på trods af et fald.

Den reform af strafferetsplejen, som IMR angiveligt har spillet en aktiv rolle i, kræver også flere ord med på vejen, end den beskrivelse som IMR giver. Allerede i 2012 skrev anerkendte eksperter i kinesisk retspleje og menneskerettighedsforhold denne grundige artikel under overskriften ”The 2012 Revision of the Chinese Criminal Procedure Law: (Mostly) Old Wine in New Bottles”. Forfatterne fremhæver bl.a., at ændringen medfører, at personer, der mistænkes for forbrydelser mod den nationale sikkerhed (et ekstremt vidt begreb i Kina), kan frihedsberøves i 37 dage uden, at deres familie orienteres herom. Men de kan også de facto tilbageholdes i op til 6 måneder under ekstrem overvågning uden, at familien får detaljer om, hvor sådan tilbageholdelse finder sted, hvorfor loven kan legitimere vilkårlige frihedsberøvelser uden mulighed for kontrol, hvilket igen øger risikoen for anvendelse af tortur og andre krænkelser. Samlet set konkluderer forfatterne, at

”While acknowledging these positive developments, one must not lose sight of more troubling aspects of the CPL revision—including provisions that point unambiguously toward expansion of police powers in the name of targeting terrorism and perceived threats against national security…. This ambiguity, combined with the consistent failure to incorporate meaningful remedies and sanctions into the law as a check against abuse or non-compliance, creates the real possibility that expansion of police power may in real world practice threaten any liberal progress made at the textual level….For this reason, any hope of establishing a truly rights-protecting criminal justice system in China will need to await more fundamental political and institutional changes”

I en Human Rights Wath rapport fra 25. juli 2013 om Kinas strafferetspleje konkluderes det tillige:

As indicated at the start of this essay, prospects for substantial improvements in China’s criminal process to better protect the rights of suspects and defendants are not especially bright. Despite notable progress in criminal justice legislation, in practice the Communist Party continues to give a high priority to repression as an instrument of social control and is reluctant to accept meaningful restraints on its powers to punish.

Det måske mest markante eksempel på, at de juridiske reformer har en begrænset praktisk betydning og ingen beskyttelse yder for personer, der har budskaber, som anses for politiske, er Kommunistpartiets brutale fremfærd over for New Citizen’s Movement (NCM). NCM er en uformel græsrodsbevægelse, der indenfor rammerne af det nuværende kinesisk system og på fredelig vis søger at fremme netop retsstatsprincipper og kampen mod korruption. I Freedom Houses 2014 rapport om Kina hedder det således:

Over the course of the year, more than 65 political reform activists across the country were detained, many for their connection to the New Citizens’ Movement, a loosely organized network of individuals seeking to promote the rule of law.

Så sent som for en uge siden blev fire medlemmer af NCM idømt årelange fængselsstraffe for at have vist bannere, der opfordrede kinesiske ledere til at offentliggøre deres indkomst og besiddelser. New Citizen’s Movements leder Xu Zhiyong blev 11. april idømt 4 års fængsel for ”at arrangere en forsamling og forstyrre den offentlige orden”.

I det hele taget slår Kina meget hårdt ned på dissens og fortalere for demokrati og menneskerettigheder. Organisationen Chinese Human Rights Defenders konkluderer i sin seneste årlige rapport fra marts 2014, at Kina under Xi Jinping har forværret situationen for menneskerettigheder sammenlignet med under Hu Jintao:

”In speaking with CHRD, dozens of Chinese activists have described 2013 as the worst year for human rights since at least 2008, which saw crackdowns on civil liberties around the Beijing Olympics and on the Charter 08 campaign for reform. Some activists went so far as to say that 2013 saw the most severe level of suppression of any period since the late 1990s, when many organizers of the Democracy Party of China were jailed”

CHRD skriver endvidere, at

CHRD documented more than 220 criminal detentions of human rights defenders in 2013—nearly a three-fold increase from the previous year—including dozens who have been arrested and will face trial. In addition, many activists received short-term administrative detentions while others were locked up in “black jails” (illegal detention cells set up by Chinese security forces) or faced detention in “legal study classes” and psychiatric hospitals…As seen through CHRD’s data for 2013, there were also three times more recorded cases of “enforced disappearances” compared to the year prior. In fact, known “enforced disappearances” even exceeded the total from the widespread crackdown in 2011, when Chinese authorities reacted to online calls for “Jasmine rallies” inspired by political upheavals then taking place in North Africa and the Middle East.

Det er mere end bemærkelsesværdigt, at IMR end ikke nævner nogle af disse udviklinger eller nogle af de konkrete menneskerettighedsaktivister, som er blevet brutalt undertrykt på trods af eller ved hjælp af det retssystem, som IMR roser.

IMR lægger også vægt på, at Kommunistpartiet officielt har afskaffet de såkaldte genuddannelseslejre, hvor personer blev frihedsberøvet uden retlig proces i flere år, hvilket da også er et vigtigt fremskridt. Men en Amnesty Rapport fra december 2013 tyder på, at disse lejre i betydeligt omfang bliver videreført under nye navne, eksempelvis centre for stofmisbrugere og såkaldte ”hjernevaskscentre”. Hvor Amnesty roser afskaffelsen af lejrene, der har løsladt tusinder af mennesker, advarer de om, at:

Reports in the later part of 2013 suggest Chinese authorities are continuing to punish many of the same categories of individuals formerly targeted by the RTL system, but using other forms of arbitrary detention and punishment to do so. Many of the policies and practices which resulted in individuals being punished for peacefully exercising their human rights by sending them to RTL have not fundamentally changed: quite the contrary. There is ample evidence that such policies and practices are continuing in full force.

Netop frygten for, at disse ulovlige detentionscentre er genopstået under nye navne og omgærdet af endnu større hemmelighed end før, fik i marts 2014 de fire kinesiske advokater Jiang Tianyong, Tang Jitian, Wang Cheng, og Zhang Junjie til at aflægge et sådant center et besøg. Det medførte ifølge Human Rights in China, at alle fire blev frihedsberøvet og udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling eller tortur, en skæbne de langtfra er alene om.

IMR anerkender, at ytringsfriheden er under pres i Kina med bl.a. forbud mod Twitter og Facebook. Men situationen er langt værre end som så.

I 2013 blev der bl.a. udstedt flere dekreter, der forbød medier at rapportere om sensitive emner som tortur, korruption, m.v., og ifølge flere rapporter udtalte landets præsident Xi Jinping, at Kina skal “wage a war to win over public opinion” and “seize the ground of new media”.

De domstole, som IMR sætter lid til, spiller i den forbindelse en lidet flatterende rolle ifølge Freedom House:

In September, the country’s highest judicial authorities issued a legal interpretation that expanded the scope and severity of criminal offenses covering online speech and allowed prosecutors to initiate criminal defamation cases in defense of public order or state interests. Under the guidelines, a user could receive up to three years in prison for content deemed false or defamatory if the circumstances are deemed “serious,” meaning the post was viewed more than 5,000 times or reposted more than 500 times

At Kina under Xi Jinping lægger mere vægt på at indskrænke end at beskytte menneskerettigheder burde ikke overraske. For i april 2013 identificerede Kommunistpartiet “universelle værdier” (som menneskerettigheder) og “Vestlig konstitutionelt demokrati” blandt 7 farer der skal bekæmpes.

Det er prisværdigt, at IMR har medvirket til at reformere retsplejen i Kina. Men i en ét-partistat er det jo netop praksis og ikke selve indholdet af lovgivningen, der er afgørende. I 1936 vedtog Sovjetunionen en forfatning, hvis artikel 125 garanterede ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, mens artikel 128 erklærede borgernes hjem og korrespondance for ”ukrænkelig”. Men i praksis var disse garantier intet værd, eftersom hele Sovjetunionens statsapparat var styret af kommunistpartiet. Kina er ikke Sovjetunionen, og det kinesiske lederskab kan ikke måle sig med Stalin, når det gælder forbrydelser mod egen befolkning. Men ligesom i Sovjetunionen er det partiet, der fører kontrol med domstolene og retsvæsnet og ikke den anden vej rundt, uanset hvad der står i lovgivningen.

Det er mildt sagt overraskende, at IMR går ud i offentligheden med et budskab, der i den grad afviger fra andre internationale menneskerettighedsorganisationers beskrivelse af forholdene i Kina, og som udelader helt centrale beskrivelser af fakta, der viser et langt mere dystert billede. Man må spørge sig selv, om ikke prisen for IMRs menneskerettighedsarbejde i Kina er blevet for høj, hvis den består i at bidrage til skønmalerier af et land, hvis menneskerettighedsefterlevelse hører til i verdens nederste halvdel.

20 kommentarer RSS

  1. Af Aage Petersen

    -

    “Internationale menneskerettighedsorganisationers beskrivelse” skal her, som altid, forståes som yankee’ernes.

    Oplægsholderen er en Yankee Klovn.

  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ Aage Petersen!

    Det er måske derfor Danmark fra Amnesty Int. år efter år bliver nævnt som et af de lande, hvor der udøves tortur.

    Hvem, der er klovn eller endnu større KLOVN, skal jeg ikke kunne udtale mig om – men kun tænke mit!

  3. Af Ole Hansen

    -

    Der er noget som er meget mærkeligt. Hundredtusinder af danske børn og voksne får deres borger-, familie- og menneskerettigheder og privatliv krænket på det groveste, af “systemet”, men det hører man aldrig noget om fra “Institut for MR”. Der er man kun optaget af hvad kinesere, afrikanere, arabere, palæstinensere, sydamerikanere og andre fjerne folkeslag har af MR. Hvad der foregår i Danmark af krænkelser af MR interesserer ikke instituttet en døjt. Tavsheden og stilheden er larmende.

    Jonas C. vender konstant det blinde øje til hvad der foregår lige udenfor hans dørtærskel og i forhaven og baghaven omkring det fine institut. Men det er måske det han får sin løn for?

  4. Af Jonas Christoffersen

    -

    Kære Jacob,

    Jeg er glad for, at du har læst min kronik og set mig på TV. Det er ærgerligt, at du udelukkende ser det, jeg skriver, som et skønmaleri. Fx skriver jeg jo:

    ”Fremskridt for tiltalte, bedre muligheder for forsvarsadvokater og afskaffelse af arbejdslejre må selvfølgelig ikke forblænde os. På trods af reduktionen i eksekverede dødsdomme henretter Kina stadig flere mennesker hvert år end alle andre lande i verden tilsammen. Brug af tortur er stadig udbredt, selv om det er forbudt, ligesom kinesernes ytringsfrihed er stærkt begrænset – man kan for eksempel ikke søge på bestemte ord, og Facebook og Twitter er helt blokeret. Tilhører man tibetanerne, uigurerne i det vestlige Kina eller medlemmerne af den spirituelle Falun Gong-bevægelse, kan man let blive udsat for overgreb på sine rettigheder. Selv om millioner er blevet hævet ud af fattigdom – hvad vi nogle gange glemmer også er en enorm forbedring af menneskerettighederne i sig selv – lever en kvart milliard kinesiske migrantarbejdere stadig under et system, der minder om det danske stavnsbånd. De mangler i høj grad også beskyttelse af deres basale rettigheder.
    Alle disse krænkelser af menneskerettighederne kan og skal selvfølgelig kritiseres.”

    Og jeg skriver også, at det ikke står klart, hvad der træder i stedet for de nedlagte arbejdslejre.

    På P1 og på DR2 gjorde jeg det klart, at der er masser af menneskerettighedsproblemer i Kina – også flere end man kan remse op i en kronik eller et par minutters sendetid. Men der er også positive historier, der er med til at nuancere billedet af Kina. Det var sådan set min pointe.

    Men jeg er da glad for, at du fik halvdelen med: Nemlig at de kritisable forhold selvfølgelig skal kritiseres.

    Med venlig hilsen,
    Jonas

  5. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Klosterhaver i Tibet giver et godt klima i omliggende lande, li´ som kolonihavehøjskoler her til lands.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Jeg ved ikke om “vores” definition på menneskerettigheder (beskyttelse af kriminelle handlinger) er bedre eller værre end Kina’s (døm og spær dem inde) …. ?

  7. Af Ole Hansen

    -

    Lad os huske på at i politiske kredse kan hykleriet være endeløst. I Sovjetunionen var grundloven spækket med menneskerettigheder, og alligevel blev millioner af uskyldige borgere terroriseret, tortureret og myrdet af statsmagten.

    Og her i Danmark er regeringen tydeligvis ligeglad med danskernes MR. Både på familie- , sundheds- og velfærdsområdet vrimler det med eksempler på at danskerne diskrimineres og behandles dårligt og tromles ned med love, regler og metoder som regeringen har iværksat siden den snød sig til magten, ved brug af tomme løfter og falske hensigtserklæringer.

  8. Af Aage Petersen

    -

    Det er vel ikke alle danskere, der er Halal-hippier, men 98% af dem synes at være Menneskerettigheds-hippier – det må skyldes det her “68”. Måske fik de denne hippie-sang, “We Are The Crown of Creation”, galt i halsen – og den langt senere “We Are The World” med.

  9. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Det er min oprigtige mening, at sognehuset har brug for Folkekirkens Oplysningsforbund, som en pædagogisk brugsforening, som De gamle Hjems Højskole. Jeg ser gerne Socialrådgiver Svend fra Sparekassen undervise seniorer i sognet om e-post og indernet og i brugen af en IPad sammen med en tegneblyant, så bedsteforældre kan tegne og skrive et lille læserbrev til børnebørn i andre egne og lande, for en tegning siger mere end tusind ord, som sagt af kinesere.

    Et børnebibliotek er en lille tegnestue, men Storm P.´s tegninger på børnebiblioteket i Esbjerg hører hjemme i Ungdomsskolen sammen med værksteder, der ligger bedst på en diagonal midt gennem Byen ved Havet ved Amu-Centret, Teknisk Skole og Det maritime Gymnasium i Grådybet; Østre Skole, tæt ved bus-, rutebil- og jernbanestation er velbeliggende som musikskole, Vestre Skole som tegneskole.

    Jeg skrev 20 små læserbreve i Folkeskolen, Lærerforeningens Blad, fra 1982-92, men havde hellere skrevet en kronik om folkeskolen. Studerende på journalisthøjskolen undersøgte 3.500 fagblade her til lands og fandt kun debat i Sygeplejerskernes og Lærerforeningens Blad, derfor ser jeg gerne en lokal debat i kirkeblad og hjemmeside i sognet. I øvrigt vil jeg gerne lære frihåndstegning hos Folkekirkens Oplysningsforbund i formningslokalet i sogneskolen.

  10. Af Jacob Mchangama

    -

    Kære Jonas,

    Tak for dit svar. Jeg er med på at du også kommer ind på nogle kritikpunkter og jeg mistænker dig bestemt ikke for at sympatisere med den kinesiske styreform. Men de punkter du fremhæver som positive er der -så vidt jeg kan se – en hel del grund til at være mere skeptisk overfor og ud fra min læsning af øvrige rapporter synes jeg derfor ikke situationen i Kina tilsiger et indlæg der fremhæver positive udviklinger når det i virkeligheden synes at gå i den modsatte retning. Jeg anerkender selvfølgelig at det er nemmere for mig at være 100% idealistisk end for IMR der er tilstede i Kina (og vel også skal tænke på UM), men jeg synes ikke Xi Jinping får flere plusser og færre minusser af dig end hvad jeg som ikke ekspert vurderer situationen kan bære.

  11. Af Ole Hansen

    -

    Her i Danmark er vi vel i grunden også på vej mod “kinesiske” tilstande. Folk kunne blive ført bort af politiet for at vifte med et lille håndholdt flag. Det er måske lidt bagatelagtigt, for de røg jo ikke i arbejdslejr for det.

    Men den politiske foragt for danskernes liv og velfærd er der ikke noget bagatelagtigt over. De mange overgreb og urimeligheder som vores egne halv- og hel kommunistiske regeringer har ladet hagle ned over befolkningen, har jo sendt utallige danske familier og enkeltpersoner ud i ulykke og social elendighed, og har udleveret dem til årelange lidelser eller tidlig død.

    Konsekvenserne af den dels inkompetente og tåbelige, dels hensynsløse og landsforræderiske politik, er jo mange, og så langtrækkende at hver en krog i landet er berørt.

    Kina er på mange måder kendetegnet ved en brutal, uretfærdig og undertrykkende politik. Men når man ser på hvordan tusinder af arbejdsløse, hjemløse, syge, børn og ældre og andre behandles i dagens Danmark, må man næsten spørge sig selv om socialdemokraterne og de radikale har Kina som forbillede?

  12. Af Ole Hansen

    -

    Og i sit brev på denne blog undlod Jonas Christoffersen som sædvanlig at tage stilling til de mange krænkelser af danskernes MR.

  13. Af P Christensen

    -

    Krænkelse af demokratiet har mange ansigter.
    Eksempelvis fløjter Enhedslisten så man ikke kan høre taleren, ligesom partiet vil have proletariatets diktatur. Ligeledes er partiet imod kritik af fascisme, forklædt som religion.

    Selv har (lederne af) Danmark nogle skizofrene holdninger til demokrati.
    Vi har deltaget i nogle formålsløse krige under påskud af demokrati. Samtidig har vi nyligt
    sendt et ikke-folkevalgt overhoved over til verdens folkerigeste diktaturstat, for at fremme dansk samhandel med diktaturet.
    Og vi ser at EU overtager stadig flere beslutninger for Danmark,
    der snart har samme rolle som en menig i en garnison.
    Måske er vi kun tilhængere af velstand, ikke af demokrati ?

  14. Af Ole Hansen

    -

    Tilfældet med Helle er meget specielt. Hendes tale vil være skrevet af en taleskriver, og vil være fyldt med hykleriske floskler om at selvfølgelig skal og vil Helle og den øvrige regering lytte til borgerne, og gøre alt for at tjene dem bedst muligt. Men nu har de ikke lyttet i to år, de har forværret krisen, de har svigtet alle løfter, og de har forringet vilkårene og livskvaliteten for en meget stor del af befolkningen. Helles troværdighed er helt i bund, ligesom Vestagers. Det er derfor ligegyldigt hvad hun siger, ingen vil tro hende og ingen vil stole på hende, S eller R. Desuden er det et internt møde, og de fleste der vil fløjte er nok skuffede og forrådte socialdemokratiske vælgere.

  15. Af henning svendsen

    -

    Eftersom vi alle færdes på internettet kan vi jo ved selvsyn danne os er billede af Kina så den danske delegation er ikke helt tryg ved situationen og sender Jonas på banen og medens han besnakker os bliver der indgået lukrative aftaler ja de kongeliges bøn om en kæmpe Panda den bliver, hvis endda hørt-men så skal vi også bare lukke skuffen-ellers falder der brænde ned.

  16. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    En skolegård er et legecenter, som den himmelske freds plads.

  17. Af Ole Hansen

    -

    Hvis man læser Bjarne Munk Christensens indlæg på Søren Pinds blog vil man se at regeringens politik samlet set er et MASSIVT ANGREB på alt hvad det danske folk ejer af værdier, velfærd og menneskerettigheder mv.

    Og hvis man følger med mange steder, vil man vide at de radikales politik, som S nu støtter, til syvende og sidst er en rød folkemordspolitik.

    Prøv også at se på hvad der foregår i Sverige, England, Frankrig og Grækenland osv. I Sverige er der indledt en slags guerilla krig mod de svenske kvinder, og alle svenskere lever i skyggen af en voldsom kriminalitet. Selv ministre og journalister er blevet myrdet.

    I England er der bomber og dødspatruljer i gaderne. I Frankrig er der daglige terror-trusler. Og i Grækenland er mange blevet drevet ud i hjemløshed og selvmord. Ja, overalt i Europa smuldrer demokratierne, overalt vokser mængden af nedskæringer, korruption, skatteplyndring, kriminalitet, afmagt, fattigdom og retsløshed.

    Også vi danskere rammes i stigende omfang af regeringens kyniske og hovedløse politik.

    Læs selv diverse aviser og netaviser.

  18. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Ole sad på en trold og sang, men uden morgensang ingen folkeskole; Grundtvig skrev 1600 sange og salmer, Danmarks Historie og Bibelhistorie på vers, Danmarkstegninger.

  19. Af K.Larsen .

    -

    Er det ikke bare at melde sig ud af FN ?
    FN mener det er bedre at Menneskerettigheds krænkende regeringer som Islam, eller Kommunister, sidder med ved bordet, end at udelade dem for medindflydelse.
    Til gengæld for ydmygelsen af de sanctioner, der af andre medlemslande, rettes mod deres styre, får de så lov til at regere FN, når deres tur i runden af medlemmer kommer ???

  20. Af georg christensen

    -

    Når Kineserne eller Russerne skulle,kunne være interesseret i Danmark, vil jeg formode, at de ville spørge sig selv: Hvad kan Danmark tilbyde os?.dernæst, hvad forlanger de for ydelsen?. Her har kongekroner og majestæter som statsministre ingen betydning længere. Her er det “diplomatiet´s” betydning som danner grundlaget i “folkelig forståelse”, når regerende politiske magtbegærlige “aber” ikke længere forstår alvåren i deres egen virken,

    NB: Hvad Kina angår er danmark allerede langt bagude, det samme gælder hvad Rusland angår. Hvis jeg må tilkendegive min indstilling,og det gør jeg så bare:Vores diplomater består idag af en flok højtbetalte “uvidenheder”, som ikke er istand til at virke på diplomatisk måde, vel nok på grund af magtbegærlig politisk indflydelse.
    Når det så er sagt, er mulighederne for lille Danmark alligevel store: Vi har et vidunderligt landskab,næsten fri for “GMO”, næsten naturrligt, “turistindustrien” burde blomstre, mere eller mindre selvreguleret. En industri fyldt med viden om, et landbrug ligeså. Vi mangler bare en politisk klasse, som er villig til at lade Danmark gro, og ikke på grund af magtbegærd forsøger at sætte danmark i stå. Det er de gamle partier vi bør smide på lodsepladsen og forsøge at erstatte med nogle nye.

    Globaliseringstankegangen er forlængst en realitet, det er kun vores småtbegavede politiske magtbegærligheder, som endnu ikke har forstået meningen hermed.

    ,

Kommentarer er lukket.