Bæltefikseringer er (også) et spørgsmål om menneskerettigheder

Af Jacob Mchangama, Justitia 32

I sidste uge kom det frem, at brugen af bæltefikseringer, der overstiger 48 timer, sidste år nåede det højeste niveau, siden omfanget blev registreret for omkring 10 år siden. Således var der i 2013 882 tilfælde, hvor psykisk syge patienter blev fastspændt i mere end 48 timer, og hele 595 af disse fastspændinger varede længere end 72 timer.

Ifølge lov om anvendelse af tvang I psykiatrien skal en tvangsfiksering (i form af bæltefikseringer) som udgangspunkt forhåndsgodkendes af en læge og være begrundet ved, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Ydermere foreskriver loven, at anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved samt, at det er den mindst indgribende foranstaltning, der skal benyttes til at opnå dette mål. Reglerne foreskriver altså, at bæltefikseringer er sidste udvej, og skal være strengt proportionelle. Men det er ikke kun danske regler, der skal tilsikre, at psykisk syge patienter ikke bliver tvangsbehandlet uretmæssigt.

Også artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bl.a. forbyder ” umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”.” er relevant. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en række domme behandlet spørgsmålet om bæltefikseringer, hvor den langt hen ad vejen følger de danske regler ved bl.a. udtale, at

”physical restraints can be used only exceptionally, as a matter of last resort and when their application is the only means available to prevent immediate or imminent harm to the patient or others”

I flere tilfælde har EMD fastslået, at konkrete tilfælde af tvangsfikseringer ikke overholdt EMRK artikel 3.

Selvom ordlyden af de danske regler umiddelbart lever op til indholdet af EMRK artikel 3, stiller stigningen i antallet af tvangsfikseringer spørgsmål ved, hvorvidt danske institutioner fortolker de danske regler tilstrækkeligt restriktivt. I 2008 var Europarådets torturkomité da også på besøg i Danmark for bl.a. at afdække området for tvangsfikseringer. Besøget resulterede i en yderst kritisk rapport, hvor komitéen bl.a. udtrykte ”alvorlig bekymring” over bæltefikseringernes varighed og advarede om den danske retstilstand.

However, pursuant to the Law on the deprivation of liberty and use of force in psychiatry,

physical immobilization can only take place in so far as it is necessary to prevent a patient from

placing himself or others at risk, harassing or seriously verbally abusing other patients, or causing

significant material damage. In the CPT’s opinion, this formulation opens the door to abuse. In

particular, the law does not stipulate that the application of physical immobilization should stop assoon as the danger of causing harm has ceased to exist and does not set limits on the duration of the measure.

Komiteen rapporterede også om tilfælde, hvor der var uenighed blandt personalet om brugen af bæltefikseringer, samt manglende stringens i forhold til dokumentationen deraf. Siden da er der vedtaget regler om skærpet tilsyn, men omfanget af bæltefikseringer tyder på at der stadig er problemer.

Det skal anerkendes, at personalet på institutioner med psykisk syge patienter står overfor nogle meget store udfordringer, og som vi for nylig så, kan sådant arbejde endda medføre en risiko for eget liv og legeme. Der er naturligvis ingen læger, der synes, det er sjovt at træffe en beslutning om at bæltefiksere et andet menneske, som i forvejen lider på grund af sin sygdom. Men bæltefikseringer er så drastisk et indgreb over for mennesker, der hører til blandt vores samfunds allermest sårbare, at det må være en prioritet at få vendt den deprimerende statistik. Vi må sørge for, at mennesker, der døjer med alvorlige psykiske problemer, ikke også skal udsættes for umenneskelig og nedværdigende behandling på de institutioner, hvor de er anbragt for at få hjælp.

32 kommentarer RSS

  1. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro med 35.000 deltagere fra mange lande uden skæve eksistenser, telte eller bæltefikseringer, for undervisere i alle aldre fra alle erhverv var altid til stede med patruljer som en flok søskende, hvor yngre tager ved lære af ældre, li´ som undervisning i en hobbyforening.

  2. Af Lars Nielsen

    -

    I Arne Ruds tilfælde kunne en årelang bæltefixering nok godt forsvares.

  3. Af Lars Nielsen

    -

    Men spøg til side. Jacob M har jo ret i at psykiatriske (og fysiske) patienter alt, alt for tit får deres menneskerettigheder krænket. Jeg har i hvertfald hørt meget om et bestemt psykiatrisk hospital hvor personalet, iflg. både rygter og diverse patienters og pårørendes egne oplevelser, nærmest uafbrudt ydmyger både de syge og deres familier, og behandler dem med en sådan brutalitet og iskold ligegyldighed, at det igen og igen er til alvorlig skade for patienterne.

    Det er naturligvis ikke alle lægerne og sygeplejerskerne der er noget galt med, men at der er mange brådne kar på dette hospital kan der ikke være tvivl om. Og der er da heller ikke langt i mellem såkaldt “utilsigtede” hændelser, herunder unødvendige genindlæggelser, unødige forværringer af sygdomme, unødige krænkelser og unødige dødsfald. Og systematisk ignorering af pårørende. Det har jeg efterhånden hørt om fra så mange sider, at jeg er sikker i min sag.

    Andre bloggere har skrevet om “gøgereder”, om mulige eutanasi-programmer og om “Danmarks værste hospital”. Jeg véd ikke hvilket hospital der sigtes til, men kan levende forestille mig at der kan være tale om at et psykiatrisk hospital ikke langt fra Haderslev er kandidat til den lidet flatterende titel.

    Så jeg vil gerne spørge: det skulle vel aldrig være netop dette hospital der beskyldes for stribevis af svigt og overgreb?

    Når folk kan berette om utallige meningsløse eller skandaløse dispositioner og stribevis af unødige tragedier, må der vel være noget galt på institutionen. Mon ikke der burde iværksættes en grundig undersøgelse? Mon ikke Bedre Psykiatri og andre patient foreninger burde lade høre fra sig.

    Jeg véd at mange pårørende har forsøgt at råbe pressen op, specielt den store lokalavis i området, men hidtil har det været forgæves. Man ønsker tilsyneladende at dække over hvad der forgår.

    Men menneskerettighederne er måske afskaffet når det gælder danske patienter?

  4. Af Lars Nielsen

    -

    Men spøg til side. Jacob M har jo ret i at psykiatriske (og fysiske) patienter alt, alt for tit får deres menneskerettigheder krænket. Jeg har i hvertfald hørt meget om et bestemt psykiatrisk hospital hvor personalet, iflg. både rygter og diverse patienters og pårørendes egne oplevelser, nærmest uafbrudt ydmyger både de syge og deres familier, og behandler dem med en sådan brutalitet og iskold ligegyldighed, at det igen og igen er til alvorlig skade for patienterne.

    Det er naturligvis ikke alle lægerne og sygeplejerskerne der er noget galt med, men at der er mange brådne kar på dette hospital kan der ikke være tvivl om. Og der er da heller ikke langt i mellem såkaldt “utilsigtede” hændelser, herunder unødvendige genindlæggelser, unødige forværringer af sygdomme, unødige krænkelser og unødige dødsfald. Og systematisk ignorering af pårørende. Det har jeg efterhånden hørt om fra så mange sider, at jeg er sikker i min sag.

    Andre bloggere har skrevet om “gøgereder”, om mulige eutanasi-programmer og om “Danmarks værste hospital”. Jeg véd ikke hvilket hospital der sigtes til, men kan levende forestille mig at der kan være tale om at et psykiatrisk hospital ikke langt fra Haderslev er kandidat til den lidet flatterende titel.

    Så jeg vil gerne spørge: det skulle vel aldrig være netop dette hospital der beskyldes for stribevis af svigt og overgreb?

    Når folk kan berette om utallige meningsløse eller skandaløse dispositioner og stribevis af unødige tragedier, må der vel være noget galt på institutionen. Mon ikke der burde iværksættes en grundig undersøgelse? Mon ikke Bedre Psykiatri og andre patient foreninger burde lade høre fra sig.

    Jeg véd at mange pårørende har forsøgt at råbe pressen op, specielt den store lokalavis i området, men hidtil har det været forgæves. Man ønsker tilsyneladende at dække over hvad der forgår.

    Men menneskerettighederne er måske afskaffet når det gælder danske patienter?

    (undskyld, kom min kommentar på? Sender igen)

  5. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    @Lars Nielsen- 15. maj 2014 12:56 . – At studere er at repetere, vest for Himmelbjerget har spejdere og Tintin den sorte livrem og en festival i Tønder med folkedans er festlig, folkelig og fornøjelig, men der er ingen leg og intet virke i DUI-LEG og VIRKE, kun narrestreger, graffiti, gøgl, hundekunster, skolebio og grønne koncerter med jættestore højtalere, Roskilde har de største.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Jeg får det bare dårligt, når jeg hører om menneske”rettigheder” helt ude i hegnet :(

  7. Af Henrik Knage

    -

    Der er efterhånden flere og flere der spørger sig selv og andre om hvem der er mest syg på et psykiatrisk hospital, lægerne eller patienterne – og svaret er aldrig kommet…

    Akademikere kan også være gak i låget f.eks sidder der 179 stk. på Borgen, der godt kunne trænge til, at smage deres egen medicin…

  8. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Har I hørt det sidste nye? Knold og Tot er blevet syge, nu ligger de på klinikken og læser politiken.

  9. Af Lars Kristensen

    -

    En bæltefiksering kan for både ansatte i psykiatrien og ikke mindst det menneske der bliver fikseret, være stærkt traumatiserende.

    For den ansatte er det muligt bagefter at få psykologhjælp, mens det for den fikserede ikke er muligt at få psykologhjælp. Hvordan kan psykiatrien acceptere noget sådan?

    Den fikserede bliver ladt alene i visse tilfælde og dermed i realiteten udsat for det der betegnes som værende tortur. Hvordan kan psykiatrien acceptere noget sådan?

  10. Af Preben Jensen

    -

    På Bente Dalsbæks blog “Pølsefabrikken” kan man læse om et andet “væsen” eller system som også krænker danskernes borger- og menneskerettigheder i meget stort omfang.

    Se også Kristeligt Dagblads forside torsdag den 15. maj ang. hvordan SKILSMISSE- og børneværns-bureaukraterne påfører børn og forældre livslange traumer og lidelser.
    Og læs net-avisen 180 grader.

  11. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Distriktspsykiatri er Postmand Per som vicevært og landbetjent med et avisdepot med spejdere som avisbude, der tjener til cykler, fiskestænger, sommerlejre, trommer og tuba. Distriktspsykiatri er Sognebetjent Søren som pedel, gårdvagt og idrætslærer med en cykeltræningsbane på skolens parkeringsplads. Distriktspsykiatri er en skolereform, der højest kommer på racercykel med en rygsæk eller en cykeltaske. Distriktspsykiatri er et skolebibliotek med en avisstue med et hobbybibliotek sammensat af bogudvalg i lokale foreninger. Distriktspsykiatri er barndommens land, hvor skolepsykologiske journaler om ordblindhed er hjemmehørende hos skole- og familielæge og distriktspsykiatri er hobbyforeninger, hvor yngre tager ved lære af ældre, så medlemmer færdes på lige fod.

  12. Af Preben Jensen

    -

    Hvad danskerne skal finde sig i, er efterhånden helt fantastisk. Hvis man følger med på de skiftende blogs, er vi nogle stykker som vil fremlægge mange konkrete eksempler på hvilke utrolige rædsler og svinestreger stadig flere danskere bliver udsat for fra Borgens/ regeringens og systemets side.

    En del eksempler er allerede kommet frem i pressen, som i den senere tid virkelig har oppet sig. Men vi tror at vi kan levere endnu værre eksempler på noget der begynder at ligne organiseret og systematisk vanrøgt/ mishandling/ forfølgelse og ødelæggelse af fredelige og sagesløse borgere, børn som voksne.

    Så læs med, og find ud af hvad for et land det er vi lever i.

  13. Af Henrik Knage

    -

    Grunden til der nævnes 179 potentielle kandidater til en tur i spændetrøje er, at de har bæltefikseret sig selv til 179 taburetter – men det er vist helt normalt på de kanter.

    De 72 timer der skrives om i oplægget er sikkert den tid det tager det offentlige, at lænse borgerens lommer for alt af værdi hver den 1. i måneden…..

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvis bæltefiksering bliver erstattet af mere tvangsmedicinering, så er det ikke noget fremskridt for de patienterne.

    For en medicinsk spændetrøje er i mange tilfælde et langt værre overgreb, end en fysisk spændetrøje er, for en del psykiatriske medikamenter har meget alvorlige fysiske og psykiske bivirkninger, der medvirker til at forkorte livet drastisk for de psykiatriske patienter.

    Adskillige psykiatere mener i øvrigt, at en tredjedel af alle, der får en ADHD-diagnose, er fejldiagnosticerede – og derefter fejlmedicineret – og derfor bør en del af pengene selvfølgelig også bruges til, at sørge for, at de fejldiagnosticerede får en korrekt diagnose – eller ingen diagnose.

  15. Af P Christensen

    -

    Har nogen af de forargede en løsning på problemet ?
    Giver de selv en hånd med og tager en dag i en enrum med en alvorligt
    psykisk syg for at undgå at denne bæltefikseres ?

  16. Af Preben Jensen

    -

    Jacob S-R har ret i at det med bæltefiksering ikke er så helt ligetil. Det kan være nødvendigt af hensyn til patientens egen sikkerhed, og det er rigtigt at hvis en midlertidig fiksering udskiftes med en masse sløvende medicin, så kan det være meget mere skadeligt for den syge.

    Problemet er vanskeligt, for hvis fiksering bruges i tide og utide, som en trussel mod de syge, som et middel til at straffe bagateller, som et “værktøj” til at personalet ikke bliver forstyrret i sine lange kaffepauser, som noget man ubetænksomt griber til i tide og utide, så er man virkelig ude på overdrevet.

    Men omvendt, hvis fiksering bruges med fornuft og i mindre omfang, for at undgå overmedicinering, så er det helt OK. Og der er altså ikke tale om at patienterne bastes og bindes, så de ikke kan røre sig.

    Men anvendelsen af både fiksering og medicin kræver en høj moral og en vis intelligens og fornuft, og på visse hospitaler kniber det gevaldigt med alle tre ting. Visse steder går personalet så afstumpet og fjoget til værks, at de gør en indlæggelse til et mareridt for både de syge og de pårørende.

    Iøvrigt bør man huske på, at de syge ofte kun er ramt af en midlertidig ubalance, forstyrrelse og svækkelse, som enhver kan blive ramt af, f.eks. i forbindelse med stress, spiritus, hjernerystelse, sorg, søvnmangel eller underernæring mv.

    Og når de så kan rettes op og helbredes med den rette pleje og medicin, så er det jo forbryderisk hvis man af ugidelighed, arrogance og kynisme, forværrer deres sygdom/ lidelse eller ligefrem lader dem dø.

    Medicinen er ofte meget effektiv. Den kan hjælpe helt vidunderligt og gøre svært syge raske på næsten mirakuløs vis.

    Så er det trist hvis medicinen udviklet af genier, bruges forkert af et personal bestående af afstumpede nuller, der opfører sig modbydeligt overfor de syge og deres familier.

    Nu er det heldigvis sådan at der findes mange læger og sygeplejersker der udfører et arbejde der er både respektabelt og beundringsværdigt, men hvis ledelsen på et bestemt hospital er uduelig, og hvis det suppleres med nogle sygeplejersker der går mest op i at pleje deres egen magelighed, så kan det ende i megen elendighed for syge og pårørende.

    Noget af det værste er et personale som igen og igen pisser på patientens nærmeste pårørende, som kan give mange værdifulde og vigtige oplysninger om patientens situation og tilstand. De pårørende nærer jo nærmest altid en ægte og dybfølt interesse for at den syge bliver rask igen, og så er det direkte hjernedødt hvis lægerne eller/ og sygeplejerskerne ikke gider tale med patienternes familier.

    På Danmarks værste hospital er den gennemgående standard så lav, at patienterne igen og igen kommer i livsfare, fordi personalet/ ledelsen har en generel og nærmest komplet pervers indstilling til det med at samarbejde med familierne.

    Som når man f.eks. smider patienter på gaden i stærkt omtåget tilstand, uden at ringe til de pårørende, så de kan hente den syge og sørge for sikker hjemtransport.

    Som når de f.eks. lader en meget syg patient gå sin vej midt om natten, i buldrende mørke og 15-20 graders frost, uden sko og uden overtøj. Heller ikke i en sådan situation hvor den syge kan fryse ihjel på kort tid, gider man ringe til familien.

    Som når man f.eks. lyver for de pårørende og bryder klare aftaler. Eller man sender politi ind i et hjem for at hente en patient, selvom en opringning kunne have fået patienten og familien til helt frivilligt at komme ud til en samtale. De helt unødvendige og drastiske anholdelser af en syg, er jo også ovre i det latterlige eller idiotiske, når det viser sig at formålet blot var fem-ti minutters snak som kunne have været klaret pr. tlf.

    Meget af det som foregår på Danmarks værste hospital er så plim og dumt, at det skader mange syge meget alvorligt eller slår dem ihjel. Det har vi MANGE indberetninger om fra mange fortvivlede og vrede pårørende.

    De syges MR synes at være en by i Rusland. Men netop sygdom er jo hver mands herre, og burde vel påkalde medfølelse, omsorg og barmhjertighed. Men visse sætter altså lange kaffepauser og egen magelighed over alt andet.

  17. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Stavnsbåndets ophævelse endte som bæltefikseringer i Pilletrillernes By, spørg Sankt Hans.

  18. Af Johannes F. Lykke - Olesen

    -

    Jacob Mchangama er typisk en mand som sidder og tænker inden i sin tanketank Cepos. Men han har principelt ingen forstand på psykiatri og sidder og plæderer sine frem meninger ud. Måske han skulle tage et arbejde på et hospital i Danmark og egentlig opdage at psykiatrien i hospitalsvæsenet i Danmark er noget man ville se i Frankrig under Pinel. At en mand på Saxenhøj går amok og stikker 3 personer er netop et udtryk for et hospitalsvæsen, som ikke virker. Således kunne man jo spørge, hvordan denne stakkels mand er havnet på Saxenhøj. Spørg det selvbestaltede politi, som iøvrigt virker så dårligt, at flere mennesker i dagens Danmark er bevæbnet. Ja, Jacob Mchangama, bliv hellere inde i din TANK.

  19. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Distriktpsykiatri uden heksehyl er FY og Bi som vicevært og sognebetjent, spørg Sankt Hans.

  20. Af Lars Kristensen

    -

    Hvorfor bruges der så meget bæltefiksering og tvangsmedicinering?

    Fordi psykiatrien er blevet ødelagt gennem diverse nedskæringer af sengepladser og personale.

    Når der ikke er personale nok til at tale og beskæftige de indlagte med, så er der kun bæltefiksering og tvangsmedicinering til følge.

    Psykiatrien har alle dage været sygehusvæsnets stedbarn, et meget lidet elsket område.

    Men en helt anden side af sagen er, hvorfor opstår der alle de forskellige sindslidende forhold i vort samfund?

    Vi ved, at krig skader mennesker på både sind og krop, men hvorfor tillader man så fra samfundets side at der sendes mennesker i krig?

    Vi ved, at der er mange forskellige arbejdsfunktioner ude i erhvervslivet der skader mennesker på både sind og krop. Hvorfor tillader man så fra samfundets side, at disse arbejdsfunktioner vedbliver at blive brugt?

    Vi ved, at økonomisk dårlige forhold skader mennesker på både sind og krop, hvorfor tillader man så fra samfundets side, at sådanne forhold fortsat vedbliver med at eksistere?

    Der er utrolig meget vi gennem vort samfund kan gøre for at mindske de psykiske lidelser, men hvorfor gør vi så ikke noget ved det?

    Vi ved faktisk hvad der skal gøres og som koster samfundet penge, men vil samfundet og dermed os selv være med til at betale det det koster, for at mindske de fysiske og psykiske lidelser og dermed samfundsudgifterne til disse former for lidelser?

    Politikerne skal vidst til at tænke anderledes end den måde de tænker på i dag.

    Politikerne fatter ikke, at vort samfund i alt for lang tid har været ude af harmoni og jo længe tid samfundet er ude af harmoni koster det mere og mere at få det til at komme tilbage i den gode harmoni. Derfor bliver det dyrere og dyrere jo længere tid politikerne venter på at få gjort noget ved vort samfunds måde at behandle os mennesker på.

    Det gælder ikke blot de svage i samfundet, men også de der er ude på arbejdspladserne og i uddannelsesinstitutionerne. Vort samfund og erhvervslivet kræver mere og mere af vores tid og kræfter, fordi der kræves at vi konkurrerer med hinanden om smulerne fra de riges bord – smulerne fra vores egen pengepung, for vi er de rige også selv om vi er fattige.

    Så hvordan skal vi dog ændre vores måde at behandle hinanden på?

    Først og fremmest skal vi stoppe konkurrenceraset og i stedet for lære at samarbejde med hinanden. Konkurrence handler om at slå den anden “ihjel” eller “ud af banen” og derved skaber vi jo lige præcis det der skader os mennesker på sind og krop.

    Derfor skal vi til at ændre vores måde at tænke på.

    Vi mennesker har i alt for mange årtier/århundreder tænkt på konkurrence. Set blot på de spil vi forherliger. Altid handler det om at slå bolden død i nettet.

    Prøv og tænk på, at bolden er “Livet”, måske endog dit eget liv, hvordan kunne du så tænke dig, at spillerne skulle gøre med bolden? Slå den død i nettet? eller på alle mulige kunstfærdige måder holde bolden i “live” uden at de samtidig skal tænke på at slå den “død”.

    Tag eksempelvis Volleyball. Her handler det om at slå bolden død på modpartens banehalvdel. Tænk om det i stedet for handlede om at holde bolden i luften så længe som muligt for begge hold, uden at tænke på at slå bolden død på modpartens banehalvdel.

    Det vil selvfølgelig blive et kedeligt spil, for tilskuerne, men nu kan spillet faktisk også blive et spil for tilskuerne, for nu kan de også komme ind og prøve at holde bolden (Livet) i live og se hvor mange minutter, timer, dage, uger, måneder, år det vil være muligt at holde “Livet” levende hen over nettet.

  21. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Netop, som fiskeren sagde. Hvem har bolden?

  22. Af Preben Jensen

    -

    Johannes Lykke Olesen…………

    Du blander vist tingene sammen. Du kan da ikke bebrejde Jacob M at han sætter et kritisk lys på det psykiatriske system, for det er der da al mulig grund til. Og man kan da godt have forstand på sang og musik selvom man ikke selv er komponist, eller man kan godt vide en masse om et emne selv om man har studeret det på egen hånd.

    Men du har da ret i at der er visse afdelinger i psykiatrien, hvor tingene fungerer ad helvede til. Dels pga. nedskæringer og lukninger, dels pga. visse lægers og sygeplejerskers monstrøse kynisme og ligegladhed, dels pga. de Konservatives forringelser af lægeuddannelsen tilbage i firserne. Under Schlüter. Resultatet er dels lægemangel, dels en masse. udenlandske læger som ikke kan kommunikere ordentligt med de syge pga. sprogvanskeligheder.

    Hvis hverken politikerne eller personalet har vilje eller evne til at gøre tingene ordentligt, så er det jo logisk at det kan blive til alvorlig skade for borgerne.

  23. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Vælger et lærerråd en skolebibliotekar som viceskoleleder og en forældreforening en pædagogisk skoleleder i et åremål som praktiklærere for unge lærere, så får en familieskole en feriekoloni, der er lige så velfungerende som en spejderlejr, hvor alle familier trives.

    I en feriekoloni er der sammenhæng med undervisning i skolen, når mindst én af skolens lærere deltager med elever, når Pædagogisk-psykologisk Rådgivning har medarbejdere med på hvert feriekolonihold og når Danmarks pædagogiske Universitet har kurser for medarbejdere og tilsynsførende i sommerens feriekolonier.

  24. Af K.Larsen .

    -

    Vi binder jer på hånd og bånd, sang Liva vedel for 50 år siden.
    I dag er der smilende ansigter på valgplakater, om hvem der gør det bedst..

  25. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Roskilde har de største højtalere.

  26. Af Hans Hansen

    -

    Det er slet ikke nyt Jacob. Fixeringer af sindslidende har altid fundet sted i Danmark, tillige i større grad end i lande Danmark almindeligvis sammenligner sig med. Det blev værre som følge af V,K regeringens nedskæring på psykiatrien, og den nuværende S,RV regering løb fra deres løfter før valget.

    Lyder det bekendt?

    Danmark har som bekendt før været under anklage for tortur i bæltefixerings problematikken. Det har imidlertid ikke hjulpet.

    Årsagen er den samme som ellers. Danske politikeres uduelighed. Lyder som en frase, men er ganske eksistentiel. Man kan ikke få økonomien til at hænge sammen på grund af uduelighed og fejlagtige beslutninger , og nogle skal betale omkostningerne. I dette tilfælde er det de hårdest ramte sindslidende.

    Når det handler om macroøkonomi, så kan man ikke adskille emnerne. På enten den ene eller den anden måde, får økonomiske beslutninger og prioriteringer indflydelse på hinanden.

    Her finder man de overordnede forklaringer på politikernes uduelighed. I detaljen er det kompliceret, men ikke mere end at ganske mange borgere forstår politik bedre end politikerne. Politisk teori fremfor praktisk erfaring er en nøglesætning.

    Når man skærer ned på psykiatrien, der ganske korrekt især førhen var bureaukratisk omkostningsproblematisk, og derfor krævede reformering, så kan det ikke nytte noget at gøre det må en sådan måde, at psykiatrien bliver discount. Resultatet bliver at kompetente medarbejdere forsvinder fra systemet, der derefter står tilbage med overvejende dårlig arbejdskraft. Det er blot en kort konstatering, hvor uddybende forklaringerne er langt mere omfattende, men essensen er at politikerne ikke er dygtige nok.

    Politikerne er ikke system teknikere, har ringe pragmatisk forståelse, og masser af teoretisk partipolitisk tro (cand.polit). Man kan kalde dem en slags politiske pædagoger uden den afgørende tekniske virkelighedsopfattelse.

    Når politikerne bruger penge på andet end hvad der først og fremmest bør løses indenrigspolitisk, så skal nogen betale prisen. Her er det de tortur lignende Danske forhold for psykotiske borgere, hvor fixeringerne i sig selv forværrer problemet.

  27. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    KFUK i Byen ved Havet blev et Krisecenter for Mænd med kontortid torsdag eftemiddag fra kl. 15-16 for bøsser og lesbiske, indtil de overtog pedelboligen ved Boldesager Skole. Lederen af krisecentret blev Årets Esbjerggenser efter en afstemning i Ugeavisen og gamle KFUK-spejdere, der havde strikket til Santal- og Sudanmission var rystede, men en stationsbetjent har et krisecenter ved en bus-, rutebil- og jernbanestation med en velholdt cykelparkering.

  28. Af Preben Jensen

    -

    Til MR hører vel også retten til at have et land, et folkestyre, et familieliv, et levebrød, et helbred, et privatliv, lidt penge, en bolig, lidt frihed og tryghed, strande og skove og diverse andet.

    Men læg mærke til at regeringen og EU prøver på at stjæle det hele fra os!! Noget man kan læse mere om i en ny bog af David Gress. Titlen er denne: ” EU — Europas fjende.”

  29. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Distriktspsykiatri er en stationsbejent med et krisecenter for mænd og kvinder med en velholdt cykelparkering ved bus-, rutebil- og jernbanestationen i Norgesgade i Byen ved Havet.

  30. Af Maria Due

    -

    Man får et mærkeligt indtryk af personen Arne Rud, der end ikke i en så alvor sag som denne kan lade være med gøre forsøg på at ødelægge tråden.

    Der er ingen tvivl om, at der er store problemer indenfor psykiatrien, og et af dem skyldes, at overlægerne mangler den gennemslagskraft, der skal til for at få bevillinger igennem. De praktiserende læger ved desuden meget lidt om psykiatri.

    I de senere år har en masse børn fx fået diagnosen ADHD, og man kan nemt få det indtryk, at den kastes i grams uden større indsigt i barnets vilkår, hvorefter de medicineres med præparater, som man førhen ikke ville have drømt om at give til andre end meget syge og hovedsageligt indlagte voksne patienter. Den udvikling finder jeg ganske fortvivlende, og stod det til mig, skulle der rettes langt mere opmærksomhed mod de larmende miljøer, som børn placeres i lige fra få måneder efter fødslen. Det er helt uacceptabelt, hvor meget uro og larm, der er i danske børneinstitutioner og skoler.

    Da Jacob Mchangama nu er inde på et emne, der tangerer et andet, som har udviklet sig til en sært uløselig problematik, vil jeg skrive lidt om det.. Som mange andre mener jeg nemlig, at der blev begået et justitsmord mod Anders Behring Breivik, da han blev dømt tilregnelig og egnet til en fængselsstraf.

    Berlingske bragte den 22. februar 2012,,dvs. ca. 7 mdr. efter Utøya og angrebet på Oslos regeringskvarter, en efter min mening meget sober artikel af psykiaterne Aksel Bertelsen, Merete Nordentoft og Ole Mors med overskriften “Har Breivik virkelig paranoid skizofreni?”, hvilket de nåede frem til er tilfældet. Den samme konklusion blev fremført i Peter Lund Madsens “Hjernekassen” 9/9 2013, da flere oplysninger var kommet frem. Jeg kan ikke huske, om det var de samme psykiatere, men de var i hvert fald helt enige om, at Breivik er skizofren. jeg har selv i al beskedenhed ment det samme fra dag ét og har haft meget ondt af Breiviks første psykiatere. De var udsat for en helt utålelig hetz fra politisk side og pressen – bl.a. udtalte statsminister Stoltenberg sig på et tidligt tidspunkt sig om, at han foretrak en fængselsstraf, hvorefter psykiaterne blev udskiftet, da de var nået frem til, at deres patient var paranoid skizofren. De var ikke i tvivl om det, men gik grundigt til værks med at dokumentere. Den ene psykiater fik sammenbrud, og den anden udvandrede til Syd Afrika og har siden udtalt sig meget bitter om, hvor glad hun er for at have en uddannelse, der kan bruges i udlandet.

    Der blev tilsyneladende ikke lagt pres på Breivik for at få hans tilladelse til en hjernescanning, der kunne have givet visse fingerpeg, skønt hans fire advokater i starten også var overbeviste om, at han måtte være sindssyg, men de vendte på en tallerken. Som mange vil huske, lækkede politiet alt materiale til pressen, men meget kom ikke frem under retssagen eller blev ikke tillagt meget værdi, og det var det, der talte for, at noget var gået helt galt for Breivik som barn, og at både moderen og vist også mormoderen havde alvorlige psykiske lidelser. Det er vigtigt, at patienter med skizofreni behandles hurtigt, men så vidt vides er Breivik ikke blevet behandlet mod skizofreni. Nu kan det selvfølgelig diskuteres, om det er en god ting for Breivik, hvis han får det bedre og forstår, hvad han har gjort, men lægefagligt blev det allerede i slutningen af 2011 til noget af en gyser med uhyggelige juridiske perspektiver, da nogle andre psykiatere udarbejdede en mangelfuld rapport og kaldte ham tilregnelig. Derfor er Breivik sandsynligvis stadig en patient, der lider af ubehandlet paranoid skizofreni, dvs. en af de værste sindslidelser.

    Norge fik sin hævn og omkring et halvt hundrede forfattere har skrevet om forløbet, tjent penge på det og fremhævet det gode Norges kamp mod “højreekstremismen”. Man har også været på lobbyarbejde i Bruxelles, og Europarådets formand Thorbjørn Jagland har heller ikke ligget på den lade side, det gør han aldrig.

    Bertelsen, Nordentoft og Mors skrev i 2012:

    “Kan vi bære, at Breivik ikke fængsles, men dømmes til behandling på psykiatrisk hospital? Vi vil håbe, at denne tragiske sag ikke får konsekvenser for hævdvundne retsprincipper, og at man ikke falder for fristelsen til at erklære en person med omfattende vrangforestillinger for strafegnet, selv om vrangforestillingerne har ført til uhyrlige konsekvenser.”

    Men Norge kunne ikke bære en sådan udvikling, og nu står man med et nyt problem, fordi Breiviks langvarige isolationsfængsling bryder med den norske retsstats grundprincipper. Den i Norge meget kendte journalist Anders Giæver, (ven med kongehuset) der fornylig deltog i en tv-diskussion om Breiviks isolation og under retssagen var meget virksom med at trække i retning af fængsling, mener i dag ikke, at det er tilrådeligt at lade Breivik få selskab, og hvorfor mener han mon ikke det? Han virker nu temmelig sorgløs og fik det jo også, som han ønskede. Det var en forfærdelig rettergang, og hele ti uger varede den. Som mange vil huske er Breiviks advokat Geir Lippestad en af Arbeiderpartiets små men tro partisoldater og har været det i mange år.

    aftenposten.no/webtv/meninger/agenda/Lippestad—Dette-kan-regnes-som-tortur-7525681.html?paging=&section=

  31. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    En arrest er en psykiatrisk skadestue.

  32. Af Olav Dalgaard Kinch

    -

    Hellere i fængsel end på psyk det er trods alt mere menneskeligt

Kommentarer er lukket.