Jerichows Jeremiader

Af Jacob Mchangama, Justitia 26

Spørgsmålet om ytringsfrihedens grænser er debatten, der aldrig dør. I den seneste tid har det særligt været fængslingen af den svenske provo-kunstner Dan Park og svensk ”censur” af ”racistiske” passager i Pippi Langstrømpe, der har været omdrejningspunktet her i landet.

De emner har også fået Dansk PENs præsident Anders Jerichow på banen. Dog ikke med et budskab om, hvor vigtigt det er at stå fast på ytringsfriheden, selv når den krænker, eller at minde om, hvor farligt det er at begrænse ytringsfriheden, fordi historien viser utallige eksempler på misbrug. Det er ellers det budskab og den kamp Dansk PEN kæmper for, når det gælder udlandske forhold, hvor Jerichow & co. sandsynligvis har været med til at redde menneskeliv for forfulgte forfattere, også af den kontroversielle slags. Men i den danske debat er tonen anderledes.

Anders Jerichow er i stedet ude med en belærende formaning, og lidt ”på den ene side og på den anden side”. Det så vi som bekendt også med PEN i forhold til modstanden mod at optage Lars Hedegaard som medlem, ligesom vi så det under Muhammed-krisen, hvor PEN udsendte en noget mudret støtterklæring til Flemming Rose, som fik flere medlemmer af foreningen til at melde sig ud i protest (mod støtten til Rose), mens et bestyrelsesmedlem nægtede at underskrive bl.a. med henvisning til blasfemiparagraffen i den danske straffelov! PENs problematiske forhold til sin egen mission blev senest demonstreret med udgivelsen ”Hate Speech: Fra hadetale til hadesyn” fra 2013, hvor flere af PENs bestyrelsesmedlemmer fandt det vigtigere at argumentere for begrænsninger af ytringsfriheden end det modsatte, mens man i en antologi med 14 bidragsydere ikke havde fundet plads til én eneste forfatter, der var modstander af hate-speech bestemmelser.

Helt konkret kalder Anders Jerichow de folk, der kritiserer beslutningen om at ændre i Pippi Langstrømpe og, som vil udstille Dan Parks værker, grundet hans fængsling, for ”brushoveder”. Jerichow finder det ”alarmerende”, at flere personer og organisationer vil udstille Parks værker som følge af dommen mod ham. I det omfang Jerichow har betænkeligheder over for at dømme og fængsle Dan Park, synes det mest begrundet i, at man dermed udbreder hans værker og gør Dan Park til martyr. Der er ingen principielle overvejelser om, hvorvidt det er foreneligt med ytringsfriheden at smide en kunstner i fængsel, straffe hans gallerist og kræve værkerne destrueret. Og heller ingen bekymring over, hvorvidt den litteratur, som er PENs særlige hjerteblod, trues af politisk korrekt revisionisme, når man ændrer i det oprindelige sprog, som i tilfældet med Pippi Langstrømpe (hint: Aristoteles gik ind for slaveri, Platon var totalitær, Martin Luther flirtede med antisemitisme, Kant anså ikke kvinder for ligeværdige med mænd, og Sartre roste Maos brug af vold). Det er også bemærkelsesværdigt, at Jerichow tillægger Dan Parks motiver og værker den mindst mulige sympatiske fortolkning, snarere end at åbne for muligheden for, at Park anvender provokationen og krænkelsen som en kommentar til, hvad han opfatter som et overdrevent politisk korrekt Sverige.  Man skulle tro, at PEN med dets mange skønlitterære forfattere, ville være varsomme med at identificere en kunstner med umiddelbare fortolkninger af flertydige værker, som nemt kan misforstås. Sådan som også Salman Rushdie og Flemming Rose mener sig misforstået af de, der insisterer på at fortolke deres tekster mest muligt krænkende. Som sådan er der en vis tragikomisk lighed mellem Jerichows indlæg og en af de karikaturtegninger (se ndf.), som er inkluderet i hans glimrende bog, ”Bladtegnere i et globalt minefelt” fra 2011, der beskæftiger sig med karikaturtegnere fra hele verden.

Jerichow

Jerichows mildt sagt defensive holdning til fængslingen af Dan Park er også Interessant, fordi Dansk PEN var endog meget aktive i forsvaret af Pussy Riot, der som bekendt blev dømt for ”hooliganisme” motiveret af ”religiøst had”, fordi de krænkede troende ortodokse kristne. Men der er ikke nogen grund til at tro, at de ortodokse kristne i den katedral, som Pussy Riot indtog med ”blasfemisk” og ”hadefulde” ytringer, blev mindre krænkede end de sorte anti-racister m.fl., som Dan Park gik til i sine værker.

Og her er den store svaghed i Dansk PENs selektive tilgang til ytringsfriheden. Når man først og fremmest lader sympati frem for principper være afgørende for ens stillingstagen til ytringsfrihedens grænser, og når man hele tiden er mere optaget af identiteten på afsenderen og indholdet af dennes budskab, snarere end at værne om alles ret  til at ytre sig, er man reelt ikke længere en ytringsfrihedsorganisation, men en organisation for fremme af særlige synspunkter. Det er jo en legitim målsætning, men det har ikke meget med forsvaret for ytringsfriheden at gøre. De politikere og religiøse ledere i Rusland, der blev mødt med en orkan af indignerede protester fra PEN og andre Vestlige menneskerettighedsorganisationer, må få sig et billigt grin ,når de ser, at de selv samme organisationer lige pludselig ikke mener, at det er så slemt at smide en krænkende kunstner i fængsel, når bare han krænker en gruppe, som menneskerettighedsaktivisterne har mere sympati for.

Alle demokrater er enige om, at man ikke skal fængsles for at kritisere regeringer eller være i opposition. Men det er ikke her, at ytringsfriheden bliver sat på spidsen i et demokrati som Danmark. Det bliver den derimod, når vi taler om ytringer, som mindretal finder krænkende, og som vi har set gentagne gange, kan det endog medføre vold og dødstrusler mod de, der ytrer sig. Og her har Dansk PEN vist sig at være kronisk ude af stand til at mønstre det principielle og stålsatte forsvar for retten til at ytre sig i overensstemmelse med sin samvittighed, som er ytringsfrihedens kerne. Mens de fleste ytringsfrihedsorganisationer bruger al deres energi på, at fremme ytringsfrihedens hovedregel om, at ytringer skal være – ja – frie, har Dansk PEN i den danske debat valgt en mere nichepræget position. Man bruger i stedet det meste af sin energi på undtagelserne til ytringsfriheden og, hvornår man skal eller bør holde sin kæft.

Anders Jerichow har selvfølgelig ret i, at ens opbakning til det frie ord ikke kræver, at man udover at forsvare Dan Parks ret til ytringsfrihed (hvilket Jerichow altså ikke ser sig i stand til at gøre), optræder som gallerist for Dan Park, hvis man ikke sympatiserer med Parks dagsorden (hvad end den så måtte være). Men ligeså lidt kan man konkludere, at de der ønsker at udstille Dan Parks værker som følge af hans fængsling er ”brushoveder” eller, at et sådant skridt er ”alarmerende”. En beslutning om at udstille værker, der er blevet forbudt, betyder naturligvis ikke, at galleristen automatisk kan tages til indtægt for en støtte til budskaberne. Når Kristian Hornsleth vælger at udstille værkerne med den begrundelse, at han finder det rystende, at en kunstner fængsles for nogle tegninger, så er det klassisk ytringsfrihedsaktivisme, og har intet at gøre med udbredelse eller accept af racisme.

Det burde Anders Jerichow vide bedre end nogen anden. For hans bog om karikaturtegninger indeholder tegninger, der er klart anti-semitiske, groft krænker grupper og enkeltpersoner, og som i visse tilfælde har medført fængselsstraffe, censur, trusler, vold, opstande og dødsfald. Bogen indeholder bl.a. en forside fra det nazistiske og stærkt anti-semitiske blad ”Der Stürmer”, Muhammedtegningerne der krænkede millioner af muslimer og medførte død og ødelæggelse (og som flere af Anders Jerichows PEN medlemmer altså fandt ”forhånende”), karikaturer der kan opfattes som ”blasfemiske” af jøder, muslimer og kristne (heriblandt en karikatur der anklager den katolske kirke for at støtte pædofili), eller krænkende af folk med traditionelle moralopfattelser m.v.  Det er svært at tro, at Anders Jerichow skulle have sympati for eks. indholdet i Der Stürmer, og der er sandsynligvis også andre af de karikaturer, han har medtaget, som han ikke har sympati for. I den forbindelse er det mærkværdigt, at Jerichow i stilhed forbigår det forhold, at også Dan Parks gallerist blev dømt. For hvor stor er forskellen mellem som gallerist at udstille kontroversiel kunst og som forfatter at optrykke en række kontroversielle karikaturer?  Jeg medgiver, at Anders Jerichow er et af de venligste mennesker, jeg har mødt, og at verden ville være et bedre sted, hvis flere var som ham. Men uanset Jerichows sympatiske karaktertræk og ulastelige sindelag, bør Jerichow naturligvis ikke have større eller mindre ret til at offentliggøre ”krænkende” værker end alle mulige andre. Og hvis Anders Jerichow kan tillade sig at trykke forsider fra Der Stürmer, så kan svenske og danske gallerister naturligvis også tillade sig at udstille Dan Park. Det burde Anders Jerichow og PEN være de første til at insistere på og forsvare retten til.

26 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Lund

    -

    “Når Kristian Hornsleth vælger at udstille værkerne med den begrundelse, at han finder det rystende, at en kunstner fængsles for nogle tegninger, så er det klassisk ytringsfrihedsaktivisme, og har intet at gøre med udbredelse eller accept af racisme.”

    Nu er det Trykkefrihedsselskabet, som står bag udstillingen af de 8-9 forbudte værker af Dan Park. Er selskabets formål med udstillingen “klassisk ytringsfrihedsaktivisme”, hvor de slet ikke forholder sig til Dan Parks værker? Nej!

    Trykkefrihedsselskabets næstformand, Aia Fog, udtaler nemlig følgende: “Dan Parks værker er kommentarer til bestemte begivenheder i Sverige. De kan ikke forstås uden, at man kender baggrunden for dem. Derfor vil der ved hvert værk være en tekst om baggrunden, så beskueren bedre kan begribe Parks hensigt med værkerne.”

    Mon ikke teksten ved hvert værk vil give en fortolkning af værket, som stemmer overens med Trykkefrihedsselskabets egen holdning til Sverige? Selskabet udnytter på den måde Dan Parks værker til at give udtryk for egne holdninger. Om hvor forfældeligt det står til i Sverige på indvandreområdet…

  2. Af Preben Jensen

    -

    Nu står det jo rent faktisk forfærdeligt til på indvandringsområdet, både i Sverige og i Danmark. Foreløbig står det dog værst til i Sverige. Men da Danmark er et lille land, kan vi ret let indhente Sverige.

    Jesper Lund kender nok ikke meget til de vanvittige/skrækkelige tilstande i Sverige, men læsning af diverse netaviser eller “Nordisk Kriminal Reportage” vil antagelig kunne forsyne ham med ny viden. Om f.eks. de mange velfærdsforringelser og de hundredtusindvis af forbrydelser som svenskerne i den senere tid har været udsat for.

    Hvad ytringsfriheden og demokratiet angår, står det ikke godt til i Sverige, og her hos os er der også visse grupperinger der gerne ser ytringsfriheden begrænset/censureret eller afskaffet.

  3. Af Hans Hansen

    -

    Hold kæ.. hvor er jeg træt af krænkede folk.

    Mødre kan ikke babbe deres unger, sure tosser skiller over et par forlygter på stranden, religiøse fornærmede tosser, tumper der kalder sig selv perkere, og bliver voldelige hvis andre gør, overfølsomme negere, og nu Tin-Tin og Pippi Langstrømpe med mundkurv.

    Svenskerne har virkelig knald i låget. De er hamrende skide skøre de svenskere.

    Prøv at høre her. Jeg siger hvad der passer mig, gør hvad det passer mig, viser mine biceps og min røv hvor det passer mig, og deler de fingere ud der passer mig.

  4. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    PEN har svigtet sit eget grundlag og formål ved IKKE at tage skarp afstand for de fascistoide tendenser vi, desværre, ser i Sverige med fængsling af “ikke politisk korrekte kunstnere” – ligesom vi husker det fra DDR-tiden.
    Patetisk og stærkt foruroligende, at der kan være nogen som helst tvivl,- alternativt en “lumpen” holdning til noget så essentielt som kunstnerisk frihed i et demokratisk samfund.
    Sverige er IKKE længere et ægte demokrati men, derimod, et afskrækkende eksempel på, hvad en
    “politisk korrekt stat” kan udvikle sig til nemlig, på sigt, en “klon” af et nazistisk/kommunistisk rædsels scenario.
    PS.: sidste nyt er, at ligeledes “Tom & Jerry” og så skal forbydes eftersom indeholder racistiske tendenser – man aner klare fascistoide tendenser……………………………………………………………..ikke sandt??

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    gode Jacob,

    Det hedder altså ikke jerimiader, men jeremiader — efter profeten Jeremias, som i traditionen regnes for at være forfatter til Klagesangene i Det Gamle Testamente.

    Bare for at få det klaret inden næste gang!

  6. Af Jette Plesner Dali

    -

    Dansk Pen er tamt, tantet og inderligt overflødigt. Mchangama rammer plet, det er ondt og godt.

  7. Af Benny B.

    -

    Tak fordi du eksponerer Jerichows hykleri, som formand for Pen.
    I sin tid, jeg undrede mig også meget over deres avvisning af Lars hedegård og deres ageren under muhammedkrisen.

  8. Af Jesper Lund

    -

    I begyndelsen af januar 2009 placerede Dan Park en dåse med teksten ” Zyklon B” og et hagekors uden for den jødiske menighed i Malmö.

    Er det ikke misbrug af ytringsfriheden? Hvor går grænsen mellem hans “kunstværker”, og så de antijødiske graffiti-budskaber på den jødiske skoles mure, som blev påmalet af hærværksmænd i slutningen af august måned, Skal Dan Parks “kunstværk” være tilladt, blot fordi han er “kunstner”?

    Jeg er fuldstændig enig med Anders Jerichow i hans ræsonnementer.

  9. Af Hans Hansen

    -

    Jo det er det Jesper Lund. Det kan bare ikke nytte noget, at en hagekors provokatør står imellem sund fornuftig ytringsfrihed, og udtrykt kritik af enhvert anti-demokrati.

    Det er som at du med flere, lader provokationer, her iblandt visse såkaldt politisk influeret kunstnerrettigheder, blive på bekostning af jeres evne til selvstændig tankevirksomhed.

    Hold da op hvor det gentages i det ene eksempel efter det andet. Senest må Astrid Lindgren ikke sige negerkonge, selvom Pippe langstrømpe er et symbol på den mest altomfavnende af alle symboler.

    En eller anden overfølsom tåbe føler sig straks fornærmet, og opportunisterne bruger det øjeblikkeligt til at forsvare egen ideologi. Noget lignende sker for tiden i amerikansk fodbold, hvor et par tossede indianere er blevet sure over, at holdet kalder sig “Red Skins”.

    Det er for pokker ment som et kompliment til indianerne.

    Der er noget galt med måden flere af jer resonere på. I kan ganske enkelt ikke skelne mellem hvornår det er velment eller ej, såvel som i mangler evnen til at skelne mellem kritik af islamistiske anti-demokrater og forsvar for demokratiske muslimer, jøder og jødiske ortodokse med videre. Det er under kontekst alt sammen blot defineret rascisme af jer.

    Der er så mange eksempler. Bruger i kun den ene hjernehalvdel? Jeg mener helt bogstaveligt.

  10. Af Flemming Ast

    -

    Nu føler jeg mig ikke repræsenteret af de herrer. Jeg er ikke tilhænger af, at andre skal have krav på, hvad man må og ikke må sige.

    Vi har så mange foreninger og råd, der forsøger at manipulerer os alle til at mene det samme.

    Så længe du skriver pænt men i en form, der ikke kan misforstås altså in trusler og bandeord, så har vi en lov for dette område.

    At de så er nogle “radikale – der bygger kirker kaldet måske’r” kan kritiseres. Borgere i Danmark kan godt selv både tænke og skrive, hvad de mener.

    I disse tider, skal der tales ekstremt klart. Kald en spade for en spade og en skovl for en skovl. Det hjælper.

  11. Af Preben Jensen

    -

    Skal avisen ikke have det nye robot-filter justeret. Det fungerer jo fuldstændig fjollet.

  12. Af Preben Jensen

    -

    Dan Parks opstilling ved en synagoge kan jo fortolkes på flere måder. F.eks. som en advarsel om at de modbydelige og uretfærdige forfølgelser af jøderne kan være på vej tilbage.

    Lige for tiden er det dog især kristne der massemyrdes rundt om. Som det er sket og sker i Syrien, Nordirak og Afghanistan mv.

  13. Af Ulf Timmermann

    -

    Venter stadig på at få en lille kommentar fra i går optaget, overholdt pænt bladets retningslinier, men så altså ikke blogoplæggerens, blogoplæggeren, der har samlet den lovgivende, udøvende og dømmende magt i egen almægtig hånd.

  14. Af Preben Jensen

    -

    Det som Danmark ellers har haft råd til i de sidste 50-100 år, er der nu ikke længere råd til. Landet er nu een stor spareøvelse. Men nyankomne kulturberigere installeres i lejligheder til 7500 kr. om måneden. Se den korte, snaphanen og urias.

  15. Af Maria Due

    -

    Ekskurs
    Timmermann, jeg er efter alt at dømme permanent ekskluderet fra Kasper Støvrings blog og for flere år siden definitivt fra Snaphanen og Uriasposten. Hos Støvring skrev jeg om, at vi alle bør beflitte os på at være mere præcise og korrekte med vore oplysninger, når vi debatterer og nævnede bl.a, et harmløst eksempel, der vel i værste fald kan kaldes for københavneri. Det kom sig af, at Snaphanen påstod, at Østre Borgerdyd (hans egen skole) og Metropolitianskolen er landets ældste latinskoler., og det er helt forkert . Metropolitianskolen er fra 1200-tallet, og fire latinskoler/katedralskoler er ældre, Viborg Katedralskole er fx fra slutningen af 1000-tallet, hvor København kun var et fiskerleje, mens bloggerens skole er fra slutningen af 1700-tallet og altså hele 700 år yngre, i øvrigt meget yngre end samtlige landets katedralskoler. Sommetider er det lissom på sin plads at markere, at provinsen ikke er en kulturel udørk. :-)

    Jeg synes stadig, at det er sygt, at Dan Park skal sidde i fængsel i et halvt år og betale en så stor bøde, og om han kalder sig kunstner gør efter min mening hverken fra eller til, hvad ytringsfriheden angår. Kunstbegrebet er for længst forfladiget og temmelig meningsløst. Ligesom forfatterbegrebet. Folk skriver en bog om sig selv, udgiver den på eget forlag, og
    vips er de forfattere og måske ligefrem kunstnere. Da de bedste af dem vedkender sig, at det meste er håndværk, skulle man måske kalde dem håndværkere. Sådan så man da også på kunstnere i middelalderen, hvor selv de dygtigste, som i dag hænger på verdens fineste museer, blev betragtede som håndværkere og blev oplært som sådanne. Kunstmalere startede med at komme i lære hos en etableret maler og lærte at rense pensler og alt det andet praktiske. En dag fik de lov til at blande farver og ad åre avancerede de til at male skyer osv osv. I starten var kirken den eneste arvtager, og mange værker er fulde af saftig pornografi og frække folkelige hentydninger, som er blevet tålt og befinder sig i kirkerne den dag i dag.

    Det undrer mig, hvad Dan Park har levet af i sit voksenliv, han er jo ingen årsunge men er åbenbart så formuende, at han kan betale en stor bøde. Det er også slemt for galleristen, for han fik, så vidt jeg husker, to års betinget fængsel, og det må da være ret umuligt at leve med i hans branche.

  16. Af Berlingske blog: Jerichows Jeremiader

    -

    […] Læs hele Jacob Mchangamas seneste blog på b.dk her […]

  17. Af K.Larsen .

    -

    “Den Lille havfrue” Katrine Winkel Holm, er lige vendt hjem fra Kina.

  18. Af Ulf Timmermann

    -

    Maria Due,

    fuldstændig enig – og jeg levede i mange år, i Danmark, hvor jeg ikke vidste om jeg skulle smile eller vredes, til højre og til venstre og mod “midten”, eller blot overveje at immigrere. Det gælder forsåvidt stadig, hvad denne deltagelse i debatterne angår, hvor den sidste udvej blot skal omskrives til “eller trækker du dig tilbage”. Usikkerheden om man kommer på eller ej har udviklet sig til en værre prøvelse – eller et større mysterium – end et security check i en lufthavn. Hvad har jeg nu gjort forkert?

  19. Af Claus Andersen

    -

    Hvad med at lave en byttehandel med Svenskerne?

    Vi giver asyl til Dan Park og “bytter” ham med en af de utallige importerede voldspsykopater og “kulturberigere” fra Mellemøsten., som Svenskerne elsker.

  20. Af Preben Jensen

    -

    Ja, det nye robotfilter synes ramt af alvorlig skizofreni eller hjernelammelse. Eller er robotten bare et stykke IT-idioti?

  21. Af Preben Jensen

    -

    Ja, det nye robotfilter synes ramt af alvorlig skizofreni eller hjernelammelse. Eller er robotten bare et stykke IT-idioti? UUUUUUUUUUUUUUUUUUABC………………

  22. Af Ulf Timmermann

    -

    Preben, jeg har sagt det op til flere gange før: Synes det er uhørt, at du kalder blog-oplæggerne for robotter – og nu også IT-idioter. Basta.

  23. Af Preben Jensen

    -

    Timmermann………

    Det gør jeg jo IKKE. Der er tale om den nyinstallerede dims der foretager en sortering af kommentarer, men gør det så fjollet at “liden tue” og lignende typer kan brede sig på alle blogs, mens saglige indlæg tilbage holdes igen og igen. Se nu at få lært at læse indenad, så kan du nok bedre være med her.

  24. Af Maria Due

    -

    Selv om Dan Parks budskaber og hensigter kan virke både kryptiske og smagløse, kan jeg som sagt ikke få øje på, at han er noget problem i et samfund, der i forvejen er fuld at magtkampe. Parks billeder er snarere en lidt sær kommentar.

    Men der findes et tiltagende problem, som også har med ytringsfrihed at gøre men især med ytringsmulighed , dvs. mulighed for indflydelse, indirekte lobbyisme og undertiden grov og pågående propaganda. Denne “disciplin” består i, at en person, der direkte eller indirekte er lønnet af udenlandske interesseorganisationer, tillægges en ekspertstatus, som giver vedkommende hyppig adgang til medierne eller understøtter en persons indsats som blogger af særlig intens art og som artikelskriver. Vi kan kalde dem for påvirkningsagenter.

    Vi har i øjeblikket mindst tre personer bosiddende her i landet, som må antages helt eller delvist at være lønnet af konservative og formodentlig også zionistisk influerede nordamerikanske organisationer/tænketanke, der må kunne siges at understøtte meget konservative israelske kræfter. Mindst en af dem er også udpræget imod Obama og har i mange år stået for en infam bagvaskelseskampagne imod ham. Men vi har utvivlsomt mange andre, der arbejder for andre interesseorganisationer, som kun få har kendskab til, men som via medierne får indflydelse på vore holdninger. Dette har juridiske aspekter, som jeg ikke kan overse endsige har nogen som helst indsigt i. Blot har jeg forstået, at det er et område i rivende udvikling, hvilket ikke mindst internettet har gjort muligt.

    De danske medier gør hyppigt brug af mindst en af de ansatte i sådan en tænketank, som oven i købet kan bringe tankerne hen på “dobbeltagenter”. Disse agenter kan have en stor rejseaktivitet, som de næppe finansierer selv, og deres veje er ofte besynderlige. For den enes vedkommende kender vi til pengeoverførsler til Vestbredden, der ikke var i orden, og til mange rejser til Sinai, hvor der ikke er meget andet end klipper, sand, beduiner og tunneller med illegal indsmugling til Hamas. Denne person rejser ustandselig og har gjort det i mange år, selv om han tidligere har haft et arbejde, som burde have forhindret det. Vi må gå ud fra, at PET og FE kender til disse aktiviteter og har godkendt dem helt eller delvist, men er vi tjent med resultaterne i medierne?

    John le Carré’s bog fra sidste år “En skrøbelig sandhed” handler om et paramilitært raid, der indirekte understøttes langt ind i offentlige korridorer, men styres af private interesser og midler. Der er ingen tvivl om, at noget sådant sker, og vil ske endnu hyppigere i fremtiden, som Carré har gjort opmærksom på i interviews. En af bogens hovedpersoner minder på flere måder meget om en af nøglefigurerne i en stærkt konservativ jødisk-amerikansk organistation med adgang til store midler og selvstændigt fører idelige bagvaskelseskampagner mod Obama. Måske er der også forbindelse til udenlandsk våbenindustri.

    I betragtning af hvor udsat Israel er, har jeg ikke svært ved at forstå, at en sådan trafik foregår, jeg er absolut pro Israel, og min protest går alene på, hvis trafikken på højt plan griber ind i den danske debat, uden at dette er klart for de fleste. Hvor mange seere forstod fx til fulde baggrunden for sammenstødet mellem Martin Krasnik og Lars Hedegaard og det ramaskrig, der derefter rejste sig?

    Jeg finder det bl.a. forkasteligt, at DR lånte Naser Khader et videokamera og sendte hans film fra Syrien, hvor han han opsøgte og mentalt støttede oprørere, der meget vel kan have været islamiske, da der var mange af den type i hans barndoms kvarterer. Dermed gjorde DR sig jo til part i oprøret i Syrien, og vi ser nu, at borgerkrigen er et internationalt tilløbsstykke, hvor folk blander sig i alverdens ting, kæmper, hjælper, redder, skriver artikler, propaganderer og henter stof til bøger osv. osv. Krige er åbenbart det helt store trækplaster for nogle mennesketyper.

    Politiken har bragt en artikel, hvor Naser khaders ekspertstatus med rette kritiseres, men han er kun et eksempel.

    politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2351439/naser-khader-er-da-ikke-ekspert-men-en-partskilde/

  25. Af Maria Due

    -

    Karl Ove Knausgaard har kastet sig over norske PEN, og det går ikke stille for sig.

    vg.no/nyheter/meninger/ytringsfrihetsskandalen/a/23311492/

  26. Af Ytringsfrihed og Dan Park-sagen | Den politiske puls

    -

    […] sig i forsvaret af Dan Parks ytringsfrihed, Mchangama vist nok første gang den 24. august, og den 3. oktober går Mchangama i rette med PEN og Anders Jerichow for ikke at bakke op om Dan Park. Der er tydeligvis divergerende meninger om Dan Park sagen i […]

Kommentarer er lukket.